Mexico City

Sidste dag i San Cristobal lavede vi egentlig ikke det helt vilde udover at tage os god tid, faa noget godt at spise og saa ellers med en bus kl. 14 mod Mexico City. Det var en super fed bus (elsker busserne i Mexico men ikke priserne), efter en hel del timer i bus var vi ved at vaere fremme. Ca. 7,5 timer senere. Men det var en helt ok tur. Fik kontakt med en super venlig mexicansk dame og hendes teenage datter. De var enormt venlig eog viste os hen ti det sted, hvor vi kunne finde en sikker taxa som kunne koere os hen til vores nye hostel, YWCA i centrum af byen. Var en rimelig lang koe men ellers var det uproblematisk. Taxa er en af de ting man ikke skal spoege med i Mexico City. Der gaar mange grimme historier om medsammensvorne af taxachauffoer og det der er vaerre. Saa det gaelder om ikke at tage nogen unoedvendig risiko...\

Vel fremme paa vores nye hostel, som godt nok var noget institutionspraeget men ellers meget fint og rent, og med hvert vores vaerelse, var det naermest bare paa hovedet i seng. Naeste morgen vaagnede vi op, Rebekka havde naesten ikke sovet hele natten og var mere eller mindre blevet fortaeret af myg. SKOD! Jeg havde da ogsaa faaet et par stik men var paa ingen maade ligesaa angrebet som stakkels Rebekka. FIk et dejligt bad. Bedste bad i flere maaneder. Rigtig varmt vand og masser af tryk. Ahhhh.... Det er ikke meget der skal til for at goere en rigtig backpacker varm om hjertet.

Vi tog en metro, som er utrolig billig, kun en norsk krone pr tur, ind til Zocaloen som er centrum af Mexico City. Det er en kaempe stor plads, en af de stoperste i verden. Her er der nationalpaladset, en kaempes stor domkirke. Og da vi kom var der ogsaa en midlertidig udsilling man kunne komme ind at se. Der var der en kort forklaring om Jordens evolution, startede med dinosaur og sluttede i dag. Og det var gratis. Ikke vaerst. Og der var masser af mexicanere som havde taget deres familiemedlemmer i haanden og havde turen derind. Saa mange mennesker var der. Ingen tvivl om det. Men en meget god maade at bruge en lille time paa...

Derefter fandt vi ud af, at det ville vaere en god ide at tage en tur rundt med en vaskeaegte turbus turiststil. Noget jeg aldrig tidligere har proevet. Saa det skulle da proeves. Kom godt nok til at vente rimelig laenge inden vi endelig kunne komme med en bus. Men i mellem tiden var der mulighed for at kunnne se paa en dansegruppe som var ved at goere sig klar til det helt store show. Vi fik ogsaa mulighed for at se en lille smule af showet, og de var knagme dygtige saa det var ikke helt spildt...

Og saa var det ellers endelig afsted i turistbussen, og vi havde endnu ikke faaet noget at spise. Ikke godt. Men lidt vand havde vi heldigvis faaet fat i. Det er en af de ting jeg glaeder mig til ved at komme hjem. Maaltidsrytme. Men op i bussen gik det og saa gik det ellers rundt i Mexico City med vaskeaegte muzak i oerene. ALtsaa det vil sige imellem slagene hvor den venlige dame fortalte os hvad vi rent faktisk saa. Vi koerte foerst naesten en hel runde med bussen. Stod af, spiste frokost/morgenmad og saa var det ellers paa den naeste runde. Men den kunne vi godt have sparet os for. For det foerste koerte den en hel del paa veje, hvor der ikke var saa meget spaendende at se, for det andet var vi nok ved at vaere lidt maettede. Men vi saa utrolig mange interessante ting, ingen tvivl om det. Koerte blandt andet forbi det kaempe store stadion hvor mange idraetsbegivenheder er blevet afholdt, parken hvor antropologisk museum, zoologisk have osv er, universitetet, forlystelsespark, et utal af kirker, nationalauditoriet, en helt masse flotte pladser og hyggelige torv, masser af flot kunst paa bl.a. vaegge, latinamerikas stoerste indkoebscenter osv.

Da vi ikke kunne mere stod vi af et sted, hvor der var en flot kirke, masaser af marked og masser af folk. Her osede vi rundt og noed stemningen, koebte lidt krims krams og hyggede. Og saa var det ellers at det begyndte at regne, big time... Saa ind i ly paa den foerste den bedste restaurant. Fik et meget elendigt maaltid og saa ellers hjem mod YWCA. Men det skulle ikke vaere helt let, var noedt til at komme med en minibus for at kunne komme med en metro. Men det gik til slut, og vi var enormt heldige med hostellets placering eftersom den laa en spytklat vaek fra metroen. At man paa vejen hjem skulle gaa forbi en helt vaeg med hjemloese unge gutter var ret trist, men ikke skummelt. Der var aldrig nogen af dem som hverken spurgte efter penge eller virkede truende.

Naeste dag avr det op i god tid for at faa noget ud af dagen. Vi tog en metro ud til den store park, hvor der er alle mulige attraktioner. Tankte at vi kunne starte med at se zoologisk have inden alle boernefamilierne ville komme derud. En meget speciel ting ved zoologisk have i Mexico City er at det er gratis. Ikke vaerst. Saa vi gik lidt rundt derinde. Brugte maaske en time eller noget. Dyrene havde det for det meste godt selvom jeg i udgangspunktet ikke havde haft lyst til at tage derhen paa baggrund af tidligere oplevelser med traelse tilstande for dyr, primaert i Asien. Men det var helt ok her for de fleste af dyrene. Lige inden vi skulle ud af parken kunne man tydligt se at der var kommet vaesentlig flere mennesker, saa god prioritering af dagen...

Naeste stop antropologisk museum. Det var knagme stort og meget flot fremfoert. Masser at se og ikke helt hjernekapacitet til at sluge det hele. Men meget imponerende. Brugte en hel del timer her, og afsluttede besoeget med at se paa en stamme som i umiddelbart naerhed af hostellet havde en opvisning, hvor de viste hvordan man traditionelt lavede en slags svensk Majstang men hvor man i stedet haengte med hovedet nedad altimens en blev siddende i toppen og spillede paa floejte. Giver det overhovedet nogen mening? Hvis ikke beklager. Men det foregik i hvert fald saadan at 5 maend kravlede op i en stang, som var meget hoej. En af dem blev siddende oevrest oppe og de 4 andre blev langsom hejst ned af stangen haengende i et reb som var spaendt fast ved maven. Det saa ikke art ud, og jeg ville def. have oerlet hvis det var mig der skulle udsaettes for det. Derefter saa vi en anden stamme som dansede en lille "krigsdans" med en meget imponerende fjaerdragt.

Derefter var det videre i programmet. Selvom vi havde vaeret yderst effektive tikkede timerne hurtigt afsted. Mexico City er et sted med utrolig mange attraktioner og man kunne let have brugt dobbelt saa lang tid som vi havde til raadighed. Jeg havde helt siden vi bestemt eta vi skule til Mexico City haft lyst ti at komme ud at se Frida Kahlos barndomshjem som nu er lavet om til et museum. Saa vi gik igen til en metro for at komme derud. Men det skulle vise sig at det ikke var for let. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt vi skulle satse paa museet eller et vaskeaegte mexicansk wrestling show. Jeg var mildest talt ubeslutsom og Rebekka synes at det skulle vaere min beslutning eftersom det var mig der meget gerne ville se Frida Kahlos hus. I oevrigt, hvis I ikke har set filmen om hende anbefales den paa det staerkeste. Saa i oevrig en helt masse vaegmalerier af hendes mand Diego Riviera forskellige steder rundt omkring i Mexico City. Meget af det meget imponerende. Desvaerre kom vi ikke ind paa Nationalmuseet eftersom vi ikke havde ID med. Det lod vi vaere hjemmepaa hostellet eftersom risikoen for lommetyverier og det der er vaerre er meget hoej i Mexico City.

Tog metroen ud til omraadet hvor museet laa, men da vi endelig kom derud, fandt vi ud af at der var ret saa langt fra metroen og ud til museet, saa efter en hurtig revurdering blev det i stedet til at vi tog metroen hen til der hvor der skulle vaere wrestling. Kom frem dertil, som laa midt i byen. UD af metroen og lige op i et kaempe stort marked som var ved at blive pakket ned. Kom hen til wrestlingshowet og efter en del polimik (blandt andet at vi ikke fik lov til at tage vores kamera med ind) kom vi endelig ind. Og jeg skal love for at der vcar gang i den. Vi kom en lille smule for sent saa showet var allerede i gang. Men meget gik vi ikke glip af. Da vi kom var der 6 maend i ringen som var godt i gang med at "smadre" hinanden. Flere af dem havde helmasker paa, noget vi ogsaa tidligere havde set en hel del boern gaa rundt med. Maa ikke vaere videre behageligt men sjovt var det da at se paa.

Men noget af det mest underholdende ved det var faktisk at se paa det oevrige publikum, der var nogen der gik op i det med liv og sjael. Utrolig saa forskellige vi mennesker er. Og det var tydeligt at der var nogen af wrestlerne som var de gode og nogen som var de onde. Vi saa 3 kampe, den sidste var "kun" med to maend og der var show for alle pengene. Saa kan man i hvert fald sige at man har oplevet det. EFter showet var vi inde paa en meget beroemt cafe, drak en limonade, saa et mariachi band, som vidst er meget beroemt i Mexico og tog derefter metroen hjem. En lang dag og dejligt at komme hjem til sin seng...

Sidste dag i Mexico City, som tiden flyver naar man har det sjovt. Stod op kl. asscrack og tog en bus ud mod Teotihuacan. Men saa let er det selvfoelgelig ikke. Indebaerer en hel del metroaktivitet osv. KOm med bussen og vi besvimede mere eller mindre af soevnunderskud begge to med det samme vi kom ind. Rebekka havde igen sovet daarligt pga myggeaktivitet. Saa det var ret saa ufedt. Turen ud til de verdens beroemte ruiner Teotihuacan tog ca. 1 time. Og da vi kom derud lidt over kl. 9 var der ikke mange andre end os. Saa det var ret fedt. Det var smaa koeligt, noget der ogsaa var i Mexico City hver morgen og aften. Det er tydeligt at maerke at det er oppe i hoejderne paa det plan. Mexico City er over 2200 moh. Saa det er da en del.

Da vi kom ind til ruinerne var der ikke meget andet end wow at sige. Hold da op. Kaempe stor plads var det. Startede med at se citadellet, hvor der var en helt masse flotte udskaeringer. Derefter bestemte vi os for at vi lige saa godt kunne faa besteget Solpyramiden inden flokkene begyndte at vaelte ind. Der var en hel del trapper derop, for at sige det saadan. Tror at det var 248 der stod i guidebogen. Saa man kunne da godt maerke det. Var lidt stakaandet, men det maa helt klart skyldes hoejderne og ikke min manglende kondi:-). Men op kom vi og hold da op hvor var der en spektakulaer udsigt. Virkelig fantastisk. Det var et meget stort omraade ruinerne daekkede og udsigten over til citadellet og den naerliggende maanepyramide var helt igennem fantastisk. WOW!

Sad oppe paa toppen og noed udsigten et godt stykke tid og saa var det ellers igang med nedstigningen. Hele vejen igennem ruinerne var der en hel del handelsvillige mennekser som meget gerne ville saelge os diverse stentoej, masker osv. Ret morsomt og interessant men ikke saa meget som fristede. Over paa maanepyramiden blev Rebekka positivt overrasket da hun fandt ud af, at hun ikke behoevede at komme hele vejen op eftersom det ikke var muligt:-). Men det stykke man kunne komme op paa var til gengaeld saa stejlt at det halve kunne have vaeret nok. Men op kom vi. Var derefter paa et flot museum, hvor nogen af de vigtigste fund fra ruinerne var udstillet. Saa ogsaa at der flere steder blandt ruinerne stadig foregik arbejde ifht at udgrave mere. De er vidst nok langt fra faerdige. Ruinerne er i oevrig Aztek i modsaetning til de tidlieger ruiner vi har set som har vaeret Maya. EFter veloverstaaet ruinbesoeg, som vi paa ingen maade fortroed. Har vaeret saa fedt at se alle de ruiner vi har set. De har vaeret enormt forskellige og alle har vaeret det hele vaerd.

Tilbage til byen med den foerste den bedste bus. Tog en metro indtil centrum hvor vi langt fra havde faaet set det hele den foerste dag. Osede rundt paa Zocaloen, spiste en frokost paa det spanske hus. det var meget populaert men vi kunne nu ikke helt lige se hvorfor. Generelt har vi faaet rigtig god mad i Mexico, men i Mexico City har det mildest talt ikke vaeret noget saerligt. Meget maerkeligt med tanke paa at det skulle vaerer der hvor der var bedst mad. Vi har maaske bare vaeret meget uheldige? Viddevaerdigt (usikker paa hvordan det staves, men I ved hvad jeg mener) var det i hvert fald ikke.

Aftenen blev afsluttet med en tur i biffen, laa lige i naerheden og min kaere soester havde et par peso tilbage som skulle braendes af. derefter tilbage til hostellet, pakke, gaa i bad osv. I seng og saa op kl. asscrack igen dagen efter for at komme ud til lufthavnen. Havde bestilt taxa gennem hostellet, men da den kom om morgenen var der ingen taxaskilt. Vi var noget skeptiske med tanke paa alt hvad vi havde hoert, men frem kom vi heldigvis fuldsaendig uskadte.

I lufthavnen skulle vi foerst vente et godt stykke tid. Fik til slut tjekket vores ting ind og saa begyndte forvirringen ellers. Man skulle tror at det var nemt men nae nej. Vi fik en seddel af damen som tjekkede os ind. Og efter at vi var gaaet igennem sikkerhedstjek var det vi kom en hel del i tvivl. Saa det var ud igennem sikkerhedstjekket igen. Tjekke om vi skulle betale en skat og i saa fald hvor. EFter en hel del om og men betalte vi den hos luftfartsselskabet. Dette paa trods af at en meget uvenlig mand havde sgat at det skulle betales i en bank og eftersom vi ikke havde gjort det kunne vi ikke komme med flyet. Tak for lort spasser! KOm med flyet og efter at det var lettet blev vi saa igen i tvivl om hvorvidt vi egentlig officielt havde forladt Mexico. Havde ikke faaet noget stempel og er stadig meget usikre paa hvorvidt vi egentlig skulle have snakket med immigrationsmyndighederne. Vi ved det ikke og kommer sikkert aldrig til at finde ud af det. Men betalt har vi i hvert fald gjort, hvorvidt det er registreret eller ikke er et uopklaret mysterium. Finder sandsynlig foerst ud af det hvis vi engang beslutter os for at vende tilbage. Spaendingen stiger og det samme goer sig for saa vidt gaeldende for Honduras. Det skal ikke vaere let i Latinamerika!