Botanisk have

I dag tog vi os god tid fra morgenen. Noed den dejlige udsigt fra terassen, er virkelig en af de gode ting ved at bo hoejt haevet over Rio, den mindre gode ting er saa at man skal slaebe sig op ad bakken naar man skal hjem:-). Jeg var ogsaa saaheldig at jeg saa 5 smaa monster soede (med lidt djaevleudseende) aber lige ved huset. De var bare saa soede. Efter hvad vores vaert fortalte var det fordi en af hans naboer har en hun i bur (det er ulovligt) og de kan lugte hende og bliver derfor tiltrukket. Men som sagt meget soede og fik saagar et billede af en af dem.

Tog derefter bussen ud til Botanisk have, vi er ved at blive ret haarde til det med de busser og er vel naermest at anseforlokale.NOT! Har altid lidt smaa problemer men ender heldigvis altid med at det loeser sig. Der er masser af busser i Rio og mange af dem koerer kun 10min. fra hvor vi bor. Saa det maa siges at vaere meget heldigt og bekvemt.

Var noget af en koeretur ud til botanisk,men frem komvi da til sidst. Fik en laekker frokost paa et sted hvor man vejede maden (erindrer at det var ret billigt sidst jeg var her, men det skal jeg love for at det er det ikke laengere). Og saa lykkedes det s til slut at finde stedet,hvor man kom ind i botanisk have. Det var en meget stort park med masser af groenne gevaekster. Lige noget formorbror. Og jeg skal love for at han kunne gaa i svimeover ting,mig ikke saa meget. Men det var da et hyggeligt sted at trisse rundt. Ingen tvivl om det:-). Isaer fandt morbror orkiderne og bromeliaerne meget interessante. Det gjorde jeg ikke, mest fordi naesten ingen af dem var i blomst, saa var de aerlig talt ret saa kedelige! Men der var en masse smukke og enormthoeje palmer somvar lidt mere morsomme. Efter et stykke tid i botanisk have tog vi en bus til Rio Sul som er et indkoebscenter. Her fandt vi en trillekuffert til morbror,og det var det der var maalet. Saa ikke vaerst! Og han var eddermame hurtig til at bestemme sig. Det skal han have,ikkemeget noeleri,og det paa trods af at der var mange at vaelge imellem. Saa nu er han den stolte ejer af en saadan.

Saa gik vi en tur forbi et supermarked paa vejen hjem og fik tanket lidt op til de sidste par dage. Begav os derefter paa vejen hjem, op ad bakken. Morbror med hans fine nye kuffert. Da vi var maaske 50meter fra hvor vi bor, gik jeg et par meter foran morbror. Pludselig hoere jeg nogen der loeber. Vender mig omog ser en ung fyr loebe alt hvad han kan, kufferten ligge midt i det hele og morbror i gang med at tage en rullekolboette ned ad bjerget. Jeg raaber hoejt FUCK DIG efter manden, og lige ved staar der 2 familier med masser af boern og ingen saa meget soml oefter et oejenbryn. Sygt!

Morbror kommer hurtigt paa benene og faar fortalt at denne unge mand (som jeg tidligere havde set at der var gaaet foran os, men svingede en anden vej, men maa vaere vendt om for at snyde os) komstormende bagfra og forsoegte at hive kufferten fra ham. Men han gav ikke slip og derfor var den unge mand tilsidst noedt til det, saa var det at morbror faldt omkuld (det var det jeg saa). Totalt syret og saa saa taet hjemmepaa. Vildt ubehageligt. Morbror tog det i stiv arm og fik heldigvis kun et par smaa skraemmer. Er ret sikker paa at hvis det var mig ville jeg ikke have vaeret i stand til at holde fast paakufferten. Han saa sgu staerk ud. Men det gik heldigvis. Det er daeleme anden gang at morbror slipper medskraekken.Lad os haabe at det bliver ved det. Tror naesten at jeg var den der blev mest forskraekket at doemme efter hvor rolig morbror var lige efter. Men det kan vel naesten ikke passe.

Nordoestbrasiliansk marked, Ipanema m.m.

Pyha,saa er det vist allerede et par dage siden jeg har skrevet igen. Tiden gaar hurtigt og nu er der ikke laenge til morbror tager hjem. Loerdag havde vi bestemt os for at vi ville ud at se paa et marked som skulle ligge i det nordlige Rio. Paa vej hen til metrostationen faldt vi over et meget spaendende frugt og groentmarked, hvor vi rigtig gik og svaelgede i farver,lugte og mennesker. Masser af mennesker. Og masser af super laekker frugt. Meget fristende bare at koebe det hele og saa ellers gaa hjem.Men ak nej:-).

Fandt efter noget om og men fremt til metrostationen var ikke helt ligetil,men vi klarer den naesten altid til slut. Tingen er at den der er naermest os er enormtgodt skiltet saa man skal paa det naermeste vaere lokalfor at finde den. Men der fik vi lidt hjaelp til at finde ud af, hvilken station vi skulle af paa. Da vi saa kom ud skulle vi i foelge vores kort bare igennem en park og saa skulle det ellers ligge paa hjoernet.Men ak nej... Men ved hjaelp af en lokal (flere gange) fandt vi det til slut. Men inden vi kom saa langt var vi inde i et skoenhedscenter/frisoer. Vi var nu i det bllige kvarter i Rio og det maa siges at det var billigt. Det kostede ca. 20 nokfor henholdvis skaegstudsning, haarklip eller manicure. Saa det endte med at morbror ogsaa fik en lille net manicure, han er pt den stolte ejer af lakerede negle (godt nok i gennemsigtig,men alligevel). Jeg fik selvfoelgelig knaldroede negle,dejligt!

Derefter fandt vi endelig frem til markedet. Og det var overhovedet ikke som vi havde forestillet os. For det foerste skulle man betale indgang (symbolsk men det var alligevel princippet i et saa etableret marked) og for det andet var der ikke saa meget gang i den. Det var naermest Rios svar paa Haasum marked (den lille by, hvor jeg er opvokset og hvor der hvert eneste aar er marked den foerste weekend i september, meget stort naar man er 5 aar gammel knap saa stort naar man er 27). Saa der var et band paa en scene som spillede nordoestbrasiliansk musik. Det var enormt monotont og blev rimelig hurtig lidt traels. Men der var der en del mennesker somsvansede rundt. Vi satte os i en af restauranterne og fik serveret et kaempe nordoestbrasiliansk maaltid. Langt fra det bedste jeg har smagt. Der var fede poelser, stegt ost, boef (meget salt) ris, baade med og uden boenneslam,farofa (rasplignende ting), pommes frites, friturestegt jams, og noget tomat, agurk og peberfrugt i eddike. Det gled ned men var ikke fantastisk!

Var ikke saalaenge paa markedet. Men jeg var fra foer meget forelsket i en aehngestol.Hvis morbror paa nogen maade havde haft plads til at tage denmed hjem uden at det ville blive for meget boevl havde jeg koebt den. Men ak ikke denne gang.Hvis jeg er heldig kan jeg faa den i mexico. Tror faktisk naesten ikke at jeg kan leve uden?

Gik derefter tilbage mod metroen, paa vejen komvi forbi en kristen opstandelse. En eller anden frimenghed (eller noget) som fejrede at de bev 150 aar. Tillykke med det. Ellers forbi et stort palads lignende ting indei parken (gad nok vidst hvad der er historien bag den). Hjem med metroen. Ind i et supermarked der ligger nedenfor, hvor vi bor, og saa handlede vi ellers en masse frugt og tog hjem og smovsede det.

Dagen efter havde vi med hjaelp fra vores enormt hjaelpsomme vaert fundet ud af at der skulle vaere fodboldkamp paa Maracana, et af verdens mest beroemtefodboldstadions. Itillaeg var vi saa heldige at det var med to af de lokale hold saa der var mulighed for lidt action. Saa det var den primaere plan for dagen. Men eftersomdet foerst var kl. 18.30 omaftenen var der masser af tid til ogsaa at finde paa andre ting.

Saa vi tog en bus til Ipanema og var en smut forbi hippiemarked. Vi var enige omat selvom det primaert er henvendt mod turister, at det var bedre end nordoestbrasiliansk. Det var et super hyggeligt sted at ose rundt og se lidt paa livet. Havde ogsaa mad fra Bahia,flot serveret af smukkemoerke kvinder i hvidt toej (gad vidst hvorfor de altid har hvidt toej paa? Er det noget med at frastoede onde aander eller hvad?). Efter at vaere blevet maette af at se der osede vi ned til Ipanema strand som laa lige ved. Der var ikke saa mange mennesker,men det var somberegnet. Det var nemlig ikke saa varmt. Saa det var lidt somda jeg var her sidst. Men, men dejligt sand og smuk udsigt. Men ikke saa mange laekre homo maend at kigge paa, det var jolidt skuffende:-(.

Spiste frokost paa det til dato dyreste sted i Brasilien. Men det var ogsaa godt. Osede derefter mere rundt paa Ipanema. Fordi det var soendag (gaar vi ud fra) var der en hel del af vejen som var spaeret af, hvor folk kunne gaa,loebe,staa paa rulleskoejter osv. Det er tydelig at der er meget fokus paa en flot krop her i Brasilien. Og folk er IKKE blege for at vise hvad de har (eller nogen gange ikke har for den sags skyld).Man ser ogsaa en hel del rullepoelser (alt for stramt toej og en hel del deller) er faktisk lidt befriende at se at man godt kan vaere stolt af sin krop selvom man er lidt mere frodig end det modeverdenen dikterer. Saa respekt til rullepoelserne.

Gik fra Ipanema til Copacabana. Der var der en smuk udsigt til Sukkertoppen,somer et meget beroemt bjerg somligger lige ud for Rios kyst. Fandt efter et stykke tid fremtil metr oen og tog den ud til Maracana stadin. Her fik vi uden problemer fat i billetter (kostede ca. 100 nokog saa var der ellers free seating). Efter anvisning fra en af vagterne komvi til at sidde lige i smoeroejet. Det var Flamengo som skulle mod Fluminese,og vi sad i yderkanten af Flamengo supporterne. Der var der eddermame knald paa, at Brasilien havde vundet noget oevekamp over USA gjorde ikke stemningen mindre god. Paa Copacabanasaavi mange steder at allefulgte med paa en skaerm. Dette er uden tvivl en meget fodboldgal nation! Der er eftersigende en kanal hvor de altid viser fodbold. Da vi var ude i Pantanalen viste de en venskabskamp mellem Iran (eller lignende) og et eller andet land fra Europa. Hvordan kan det vaere spaendendenaar man er fra Brasilien?Ja jeg spoerger bare?

Da vi foerst komvar der i midlertid allerede en kamp i gang. Det blev jeg lidt forvirret over. Var ogsaa mellem Flamengo og Fluminese.Maaske var det ungdomshold? I hvert fald vandt Flamengo og det var fansene selvfoelgelig glade for. I al den tid vi var paa stidionet (vi kommaaske en time foer kampen startede) og gennem hele kampen inkl. pausen var der enormt meget knald paa blandt supporterne. De gav den bare gas. Saa det var heltbestemt en stor oplevelse. Men selve kampen var bare fodbold og ikke saaspaendende. At det blev 0-0 gjorde det jo ikke meget bedre!

Kampen blev faerdig,meget pludseligt.LIge pludselig rejste alle sig bare. Havdevaeret en god oplevelse selvomman ikke er saa meget til fodbold. Ikkemindst pga alle de meget hardcore Flamengo fans,magen til udstyr har jeg sjaeldent set.Der var masser af flag,baade storeog smaa, en fugl paa stang lavet i papmache, masser af dragter osv. Virkelig stort. Og meget overraskende hvor utrolig let det var at komme hjem. Giksomen leg. Hurra fr effektivt kollektivt system. Var ellers sikker paa at vi skulle vente enormt laenge for at komme med en metro.

Rio de Janeiro

Saa kom dagen, hvor vi havde snakket om at tage ud mod Vitoria og kysten. Men vi ombestemte os og fandt i stedet ud af at det ville vaere bedre med laengere tid i Rio. Saa derfor bestilte vi billetter til Rio samme dag,foerste mulige bus som gik efter et par timer. I mellemtiden gik vi lidt rundt, provianterede (var trods alt en naesten 7 timers bustur) og proevede paa at fare vildt somdagen i forvejen. Ikke specielt let at finde rundt i en by med 2,2 mill.mennesker uden noget kort skulle vi lige hilse at sige. Men fandt da hjem aftenen foer med lidt hjaelp fra polisen.

Saa var det tid for at saette sig ind i bussen. Efter lidt tumult ifht hvem der egentlig skulle sidde paa de pladser vi havde faaet opgivet (vi vandt) var det klart for afrejse. Hurra! Bortset fra at vores chauffoer koerte som doed og helvede. Var noget af det vaereste koersel,i hvert fald siden Indien. Han satte overhovedet ikke farten ned i de ellers ret saa dramatiskesving,overhalede alle personbiler og lastbiler somomdet var det rene ingenting osv. Ikke saa sjovt. Men vi komda helskinnede igennem,heldigvis. Var et stop undervejs, hvor der var mulighedfor at spise lidt. Meget god ting de goer her i Brasilien. De har kaempe store cafeteriaer,hvor de serverer det meste. Ikke vaerst og en god service undervejs.

At komme ind i Rio var noget af en udfordring. Der var masser af trafik og det stod naesten stille udover en bro i meget lang tid. Der var der virkelig snak om en flaskehals. Skod at koere bil i Rio siger jeg bare. Godt at man bliver sparet for det. Endelig fremme paa busstationen, og ved at vaere blevet raabt ud af folkene somsad bag os,maahave vaeret folk fra Rio med det lydniveau. Loed somskandinavere somhavde drukket 20 oel. Vildt! Tror at de snakkede omfodbold,men mankan jo ikke vaere heltsikker naar man forstaar saa lidt.

Paa busstationen fik vi en taxa til at koere os til St. Theresa, hvor vi i forvejen havde bestilt et hostel. Dejligt saadan at have en base at komme til. Her blev vi taget imod af to halv bidske hunde og et ret anonymt udseende hus. Menind komvi og blev moedt af en meget venlig ejer somforklarede osnogle smaating omomraadet. Han sagde ogsaa at taxachauffoeren havde snydt os og taget i hvert fald 10 real (ca. 30 dkk) for meget. Saa budfucked naesten foer vi var kommet er jo altid et godt tegn. Men vaerelset vi har faaet er stort og dejligt. Masser af plads,eget badevaerelse og ikkemindst luksusen af at vide at vi skal vaere her i 1 he uge og man virkelig kan pakke alle sine ting ud og lade demvaere saadan.Tror at det er godt for (isaer)min sjael...

I gaar gik vi fra St.Theresa ned tilLapa(begge er bydele i Rio) og derfra gik vi ind mod centrum. Masser af lyde og spiste et maaltidpaa den maaskemest larmende cafe jeg nogensinde har vaeret paa. Det var helt vildt! Lydniveauet i Rio er paa et helt andet niveau end retsen af verden.Meget maerkeligt! Saa vi blev noedt til art sidde og raabe til hinandenhvis vi skulle hoere hvad vi sagde. I oevrig fik vi de stoerste portioner der. Det var helt vildt. Et llle fad med pommesog ris til hver plus koedi egen beholder.Heltvildt og meget unoedvendigt. Hvad mon de goer medde bjerge af rester de noedvendigvis maa faa. Sommorbror sagde maa de have verdens stoerste frituregryde omme bagved for at lave mad noktil alle de emennesker. Men en oplevelse var det i hvert fald.

Tog ogsaa en faerge over sundet til den anden side.Mest bare for at tage en faergetur nu hvor der var mulighed fr det. Saa ikke saameget paa den anden side, men var dejligt at faa lidt perspektiv paa Rio. Vejret var halvvejs graat det meste af dagen,men lige tilpas til at gaa rundt i.Vi blev i hvert fald ikke overophedede. Saaos rundt i centrum,kiggede paa maerkelige mennesker, sjove ting i butikker osv. Hyggede os med andre ord. Man hoerer alle disse fantastiske ting om Rio,og denligger enormt smukt,men det siger sig selv at en by som er saa stor somdenne unaegtelig ogsaa vi vaere en storby. Masser af hoeje og ikke saa paene hoejhuse, overraskende lidt trafikstank, maa skyldes at mange koerer paa gas og alkohol. Det kunne vi godt laere noget af derhjemme.

Men st. Theresa som er det omraade vi bor i,er alligevel noget anderledes. Her er der masser af gamle villaer mere eller indre i forfald. Masser af maerkelige konstruktioner som aldrig ville vaere blevet godkendt af byggetilsynet hjemme, og saa ligger det oppe paa en bakke med smuk udsigt udover byen. Paa vores hostel er der en terasse, hvor vi hver morgen spiser morgenmad,og hvorfra der er en smuk udsigt,den er ikke mindre spektakulaer om aftenen, selvom det indtil videre har vaeret lidt overskyet. Der gaar ogsaa en sporvogn mere eller mindre lige udenfor vores doer. Den er meget charmerende og ekstremt fuld. Igaar da vi skulle hjem (og dermed op ad bakken) bestemte vi os for at tage sporvognen. Den var saa fuld at vi var noedt til at staa paa siden. Og somom det ikke var nok var vi mere eller mindre noedt til at springe paa i fart. Ret maerkeligt,og begyndte til sidst at faa en lille smule krampe i mine arme,saa det var godt at turen tog slut. Meget specilet.Og efter hvad en af vores medpassagerer sagde (tror vi) var det gratis at komme med saalaenge man stod. Vi betalte i hvert fald ikke noget. Bor ogsaa lige i naerheden af et enormt hyggeligt torv med en flot lille kirke. Dejligt.

I gaar var der grillfest paa hostellet og vi var inviteret. De fleste af de andre sombor her bor her langtid og studerer f.eks. portugisisk. Saapaa den maade er vi lidt i en anden kategori. Menmed var vi da, i hvert fald lidt. Ejeren er somsagt meget flink,men det virker ogsaa somom han er noget traet. Han er ved at renovere hele huset og har mere eller mindre vaeret i gang med det siden han koebte det for godt et aar siden. Derudover har han en masse personlige problemer.Humlen er, lad vaere med at blive kaereste med en brasilianer, og lad isaer vaere med at faa boern med dem. Det kan hurtig blive noget lort:-). Saa ved I det. Masser af spoejseog delvis hoejtflyvende mennesker til festen. Mange saakaldt intellektuellesommeget gerne ville pralemedalle devilde teorier de kunne og de smarte boeger de havde laest. Kanhurtig blive lidt meget! Baade formorbror og jeg i hvert fald. Saa efterhaanden gik vi i seng,og fordi vi har fantastiske sovehjerter begge to,kunne vi sove paa trods af hoejtaler lyde osv. I oevrig er der ikke langt til den lille lufthavn i Rio, og det haender at der flyver fly lige over vores hostel. Skulle hilse og sige at det godt kanhoeres. Men det er vel en del af charmen?

Beklager mange stavefejl og manglende mellemrom. dette er et tastaturmed personlighed og jeg orker ike at rette det, sorry!

Belo Horizonte

I dag tog vi bussen til Belo Horizonte. Inden da slaebte vi os op af den droenhaarde bakke med bores efterhaanden ret tunge oppakning. Skyldes desvaerre ikke nyindkoeb eller andet spaendende. Bare at stoevlerne og vintertoejet om dagen er trygt nede i saekkentil vi igen faar brug for det om aftnerne. Men paa falderebet var jeg lige noedt til at traske ned til hostellet igen, for at spoerge den foerste dame (naesten i hvert fald) vi havde moedt som kunne snakke engelsk, og hun vidste om der var mulighed for at komme ud og besoege en kaffefarm. Det vidste hun ikke, men hun ringede til et turistselskab som kunne hjaelpe os lidt og saa ikke rigtig alligevel. Derfor tog vi som foerst planlagt, til Belo Horizonte, hvor vi saa taenkte at vi ville spoerge os for.

Smuk bustur med masser af flot natur, groenne traer, dybe dale, men ingen kaffe. Vi var blevet fortalt at der skulle ligge kaffefarme mellem Belo Horizonte og Ouro Preto og saa ingen hverken den ene eller den anden vej saa vi foelte os en lille smule snydt. But what can you do. I Belo Horizonte fandt vi et hotel lige overfor busstationen og crashede der. Gik derefter over paa busstationen, hvor vi fandt et turistbureau, her hjalp de os med at finde en kaffefarm som laa mod Ouro Preto. Saa det blev vi glade for. Hurra!

Gik derefter over i et naerliggende indkoebscenter, spiste frokost og gik derefter ud i byen. Ikke en speciel let by at finde rundt i. Isaer eftersom vi ikke havde noget kort og alle guideboeger bare siger at der ikke er noget at se. Ret maerkeligt eftersom det er den tredje stoerste by i Brasilien og her bor over 2,2 mill. Et eller andet skulle man trods alt synes at der var at se? Saa vi fjumrede lidt rundt og kom til sidst ned mod centrum. Her fandt vi en ombygget jernbanestation som nu var blevet et museum for handel og kunst. Det var et meget interessant museum, meget flot praesenteret, og alle ting stod ogsaa paa engelsk. Yes! Og der var masser af gamle instrumenter som var blevet brugt til diverse forarbejdning. Meget interessant. Ellers tullede vi bare lidt rundt og var blandt andet inde at se en film i en bif. Dejligt. I Belo Horizonte er det i oevrig noget mere varmt om aftenen end i Ouro Preto. Hvem ved. Maaske behoever jeg ikke at finde de lange underhylere frem i aften. det ville da have vaeret lidt dejligt til en forveksling:-). Har siden fundet ud af at kaffeopholdet maaske bliver lidt for dyrt, og vi kommer til at faa for lidt ud af det. Derfor er det tilbage til den gamle plan og i morgen ud mod kysten til Vitoria. derefter snegler vi os ned mod Rio, hvor vi har en hotelreservation fra den 28. Skal saa vaere der frem til den 2. hvor morbror tager hjem og jeg tager op til mellemamerika og moedes med soester...

Ouro Preto

I gaar var det sidste dag i Ouro Preto. Saa nu var det om at faa gang i bentoejet og komme i gang. I Ouro Preto er naesten alle gader i brosten, hvilket er utrolig hyggeligt at se paa, men knap saa hyggeligt at gaa paa, i hvert fald naar det er noget gammelt slidt noget som der. Desuden er der enormt mange bakker og nogle af dem er meget stejle/bratte. Saa det er noget af et slid at faa vommen og roeven opover bakkerne, men det gik da for det meste.

Vi havde allerede tidligere set det meste af absolutte centrum. derfro gik vi en alternativ vej ned, nemlig lige ned fra vores hostel og forbi de to kirker der laa der. Det er virkelig hyggeligt i Ouro P. og det anbefales varmt at besoege den. Der er masser af smaa hyggelige gader, godt nok ogsaa nogle gange noget vild trafik, hyggelige gyder og ikke mindst masser af gamle kirker. det virker naesten som om byen har sovet torenerose soevn og der ikke er sket noget siden guldboomet i 1700. Der var der nemlig mange penge i omloeb i byen og alle de rige herremaend maa have haft en ambition om at bygge en kirke, i hvert fald er det sjaeldent at man er i en saa lille by med saa mange kirker. Der er saa mange af dem der er beroemte bl.a. pga. mulatter blandt helgenerne. Der er ogsaa en meget beroemt brasiliansk billedkunstner som hedder Alejandinho (meget usikker paa stavemaade og har ikke lige nogen guidebog her), han blev kaldet den lille kroebling fordi han fik en muskelsygdom og derefter var noedt til at knytte instrumenterne til sine arme og arbejde paa den maade. Det er jo ret imponerende.

Vi traskede rundt i store dele af byen og man maa sige at det ikke skorter paa steder, hvor de gerne vil saelge en sten i Ouro Preto. Der er baade masser af ting i billig saebesten, meget dyre forretninger hvor man ikke kan faa meget til under et par tusind og alt mulig midt i mellem. Koebte ingenting, men skal ikke paastaa at det ikke var fristende... Tror ogsaa at morbror var en lille smule forelsket i stenkrystaller og en stentoejs (bogstavelig talt) gryde. Men ak. Man maa jo taenke paa al den vaegt.

Havde en rigtig hyggelig dag i Ouro og fik taesket op af en helt masse bjerge og ned igen. Vores hostel ligger i oevrig ude ved busstationen, for at komme derud skalman op ad en rimelig ond bakke. Isaer naar man kommer nede fra hostellet. Den er meget, meget ond! Men op skal man jo... Dagen efter havde vi egentlig taenkt os at vi ville til Vitoria som ligger paa kysten ca. udfor Ouro, men fandt ud af at der kun gik natbusser dertil. Samme med Rio, derfor blev vi enige om at vi bare ville tage en bus til Belo Horizonte og tage den derfra:-).

Mariana

Dagen efter ankomst til Ouro Preto var vi enige om at vi ville tage over at se nabobyen Mariana. Saa efter vi havde spist en morgenmad, som igen var 100 gange bedre end det de kunne praestere i Argentina, tog vi bussen over til Mariana. Det var kun ca. 17 km. vaek, saa det var en relativ kort bustur. Mariana var en rigtig hyggelig lille by. Faktisk naesten endnu mere hyggelig end Ouro Preto, i hvert fald mindre og lidt mindre kuperet.

Vi brugte det meste af dagen i Mariana. Osede rundt, saa paa alle de gamle smukke bygninger, kirkerne (morbror var den eneste som saa dem indenfra), en meget charmerende lille parkplads i midten af byen osv. Havde med andre ord en rigtig dejlig dag i Mariana. Var ikke ringere af at vi var inde paa et super hyggelig hotel hvor vi spiste frokost. Der var der virkelig service paa drengen. I princippet tror jeg mest at det var for hotellets gaester. Men vi fik ogsaa lov til at spiuse der. Der var en helt ok buffet med drikke, dessert og kaffe for den ringe sum af 12 reais per person. det er ca. 40 kr. og maa nok siges at vaere billigt i Brasilien ifht hvad vi fik for pengene.

Efter at have vaeret rundt i byen og loet paa en helt masse maerkeligt. Blandt andet de der smarte elektriske brusehoveder som maa vaere ret saa miljoerigtige eftersom de ikke opvarmer mere vand end de skal (proever sammen at finde ud af om vi ikke kender nogen som kunne bruge dem i sommerhus eller noget, de er meget smarte og koster kun 100 nok, og bam saa har man pludselig varmt vand i bruseren i sommerhuset. Meget smart). Gik forbi en bedemand, som var mere end villig til at vise os hans kollektion af kister. Det var lidt maerkeligt og morbidt, men ma maa sige at de har en andreledes, og mindre hmm... simpel smag end hvad vi har hjemme. Der var guld haandtag, masser af indgraveringer og anderledes show paa drengen. Morbror Nelle vil i oevrig gerne have en af dem i lyseroed naar han skal begraves engang (forhaabentlig om meget lang tid) men har skrevet mig det bag oeret saa vi kan faa en sendt fra Brasilien. Fnis!

Aftenen blev brugt til at guffe en helvedes masse frugt fra et supermarked i Mariana og vi saa to film paa hostellet i stuen. SKal maaske lige i den sammenhaeng fortaelle om stuen, det var en meget aaben loesning (der var ingen vaeg halvvejen rundt) og nu er det jo ikke rigtig sommer laengere. Med det samme solen gaar ned bliver det koeligt i Ouro Preto, nok ogsaa fordi det ligger rimelig hoejt oppe. Saa det var noedvendigt med taepper og ja, jeg sover stadig i mit lange undertoej. Det er koldt med andre ord!

Den lange vej til Ouro Preto

Vi bestemte os for at det var paa tide at vende snuden oetover og paa denne maade naerme os Rio saa smaat eftersom det er herfra vores fly afgaar. Vidste at vi ville til Ouro Preto, en flot gammel mineby, men man kunne sjovt nok ikke komme dirkete dertil saa derfor valgte vi i stedet at tage til Belo Horizonte. Det er den tredje stoerste by i Brasilien og har ikke en specielt smuk horisont laengere. Det er en stor industriby og det er ogsaa Brasiliens foerste planlagte by. Naa, men foerst skulle vi jo lige derhen.

Stod op kl 6.30 og kom over paa busstationen for at koebe en billet hertil, havde ikke vaeret muligt aftenen i forvejen. Bussen skulle afgaa kl 8.30 saa naaede lige at spise en morgenmad, koebe lidt vand og tjekke ud af hostellet foer bussen gik. Perfekt! Kom ind i bussen som var rimelig behagelig, noget den ogsaa burde vaere med tanke paa hvor meget billetten kostede. naesten 500 nok og dermed den uden sammenligning dyreste busbillet jeg endnu har koebt paa min rejse. Havde faaet at vide af bussaelgeren at bussen ville vaere fremme kl 7.30 saa laenede os tilbage og regnede med en ca. 10 timer lang bustur. Snydt! Men mere om det senere.

Vi koerte igennem smukke og ret oede landskaber. Er ikke mange mennesker som har balgt at bosaette sig langt ovre i vest. Men der er masser af kvaeg. Selvfoelgelig! Ogsaa masser af flotte sletter og groent. Saa alt i alt ikke en daarlig maade at tilbringe dagen paa. Men der var nu noget koldt i bussen. De har desvaerre en kedelig tendens til at bruge airconen the asian way her i Brasilien. Meget darlig ide. Saa det er unoedvendig koldt inde i bussen naar folk kommer i deres smaa sommerdragter. Fatter ikke hvorfor, men det er vel bare fordi de kan?

Vi havde et stop paa et cafeteria midt paa dagen hvor der var mulighed for at fortaere en frokost. Ikke daarligt med en halv times pause til at faa noget i skrutten og faa strakt benene. Derefter gik turen videre igen. I de foerste mange timer var vi kun 4 passagerer i den store bus. foeltes lidt som spild. Kok forbi en kaempe stor daemning som var meget imponerende. Det var ikke Itaipu men der maa ogsaa blive produceret noget energi der.

Det blev efterhaanden aften, vi havde koert igennem en hel del smaabyer bl.a. en med byfest. Og der blev gjort et hold for endnu en spisepause. Vi syntes at det var en lille smule underlidt eftersom vi i princippet snart skulle vaere i Belo Horizonte som skulle vaere endedestinationen. Men vi spiste og saa intet galt i det. Kort tid efter kom vi frem til en stor by, vi taenkte, kan det mon vaere her? Men ak nej, spurgte mig for paa meget famlende portugisisk og fandt paa denne maade ud af at vi var ca. halvvejs??? Saa det vil mao sige at de tvar kl 7.30 den efterfoelgende morgen at vi ville vaere fremme. Hold da op. Og der sad vi og var overhovedet ikke forberedt for en natlig bustur. Morbror havde kun shorts og t-shirt paa og jeg havde ingen tandboerste med. Lidt katastrofe! Men heldigvis havde jeg min fleece troeje og et toerklaede ellers var jeg doed af kulde inde i airconbussen hvor det hele tiden trak koldt.

Saa kl 8.30 (en time senere end forelagt) var vi fremme i Belo Horizonte. Det tog saa ikke 10 timer som vi havde troet, men i stedet 23! Saa forstaar man pludselig at man er i et ret stort land! Det havde vaeret en rimelig lang nat med ikke fantastisk soevn, dette pga kulde og pga til tider ret saa bumpede veje. Men fremme var vi i hvert fald. Hurra for det. Bestmte os for at komme til Ouro Preto samme dag eftersom der ikke skulle vaere meget at lave i Belo H. Proevede at faa noget hjaelp i turistinformationen. Men konen snakkede overhovedet ikke engelsk. Fedt at arbejde i en turistinformation saa? Men vi kom da paa en bus til Ouro Preto rimelig smertefrit. Smuk udsigt udover bjerge og smukke dale paa vejen...

Vel fremme i Ouro Preto, en lille smuttur paa kun 2 timer fandt vi et hostel som ligger meget taet paa busstationen. Heldigvis. Vores rygsaekke er blevet noget tunge at danse med. Ikke fordi vi har koebt noget, en fordi meget af det varme toej ikke laengere er paa i samme grad. Vaerelset var i midlertid ikke helt klart saa vi bestemte os for at gaa ned i byen og se os lidt omkring. Jeg har tidligere vaeret i byen for ca. 7 aar siden og husker det som et meget flot sted, hvilket maa siges at vaere rigtigt. Der er flotte gamle tagsten, gamle huse og masser af flotte kirker, alt sammen et levn fra gammel tid. Meget imponerende.

Vi gik en hurtig tur indtil centrum. var inde paa et flot museum som var blevet lavet for at aere en hel del mennesker som for mange aar siden proevede at goere Brasilien selvstaendigt. forgaeves godt nok men alligevel. Det var en masse flotte ting udstilletm, ikke mindst en masse katolsk krims kraks. Utroligt hvad man kan faa sig slev til at lave til aere for herren. Frokost blev spist paa et pr kilo sted. Det gaar ud paa at man forsyner sig fra en buffet hvorefter det bliver vejet og saa betaler man det det koster. God buffet, ikke billigt.

EFter at have ost lidt rundt gik vi tilbage til hostellet mest af alt fordi vi var lidt halvmatte i sokkerne. Var godt at komme hjem, faa afleveret deet infesteret toej til vask og derefter at faa en lille lur. Tiltraengt. Aftensmad blev fortaeret paa den naerliggende busstation. Ikke ophidsende men let. var traette. Her kommer det nok ogsaa til at bvlive en koelig nat saa maa bare finde det lange undertoej frem igen. Hurra! Har ogsaa vaeret inde at se paa vejrudsigten og det ser ud som om at det kommer til at regne mere eller mindre over det hele om et par dage. Det skal nok blive godt. Men saa langt har vi naesten ikke haft noget regn i Sydamerika saa skal ikke klage.

Pantanal besoeg

Pyha bliver helt svedt over at taenke paa hvor meget jeg nu skal have skrevet. Men der er vel ikke andet at goere end at kaste sig ud i det. Vi har nemlig oplevet enormt meget siden sidst... I oevrig er denne computer af noget aeldre dato, saa at faa billeder med bliver nok ikke aktuelt i denne omgang. Maa se om ikke der er noget bedre som dukker op engang i fremtiden:-).

Startede den foerste dag med den bedste morgenmad vi endnu har faaet. Det er de trods alt noget bedre til i Brasilien end i Argentina. Saa hurra for det. Ikke noget der kan glaede mit lille barnlige hjerte som laekker frugt til morgenmad:-). Efter en kort tur i banken var det ellers ved at vaere klar til afgang. Vi var 7 mennesker fra hostellet som kom ind i en minibus og saa gik det ellers bare for fulde gardiner derudad. Chauffoeren koerte meget staerkt. Lidt for staerkt faktisk. Isaer med tanke paa at vejen nogen steder var ret brugt. Men saadanne ting tager man ikke saa noeje i Brasilien. Vi koerte igennem meget smukke landskaber. Masser af koer og kvaegfarme som saedvanlig, men ogsaa smukke lyseroede traer i blomst, flotte smaa bjerge/forhoejninger, og masser af groent. Det meste af omraadet var dog sat af til kvaegfarme. Det er big business her i Sydamerika, ingen tvivl om det.

Efter at have koert i ca. 5 timer kom vi til et t kryds. Her blev vi sat af og fik at vide at vi skulle vente lidt paa yderligere gaester som kom fra andre destinationer. Saa var det bare at saette sig ned i varmen og vente. Varmen kan vaere ret brutal midt paa dagen i Pantanal, men aften og morgen er det ret saa koeligt. Ikke maerkeligt hvis kroppen bliver lidt smaa forvirret. Men endelig var den sidste gaest kommet og vi blev sat ind i en aaben lastbil med baenke paa begge sider bagi. Saa gik det ellers derudad, der var masser af broer men naesten ingen vand. Maa vaere noget af nogle mudderveje at koere paa naar det er regntid. Saa godt at det ikke var det. Flere steder var der lavet alternative veje, sikkert for at spare broerne (nogle saa ikke alt for solide ud) for unoedvendig overbelastning.

Paa vejen ud til farmen/pousadaen saa vi vores foerste Jarabou (meget usikker paa stavemaade) stork. Det er Pantanals varetegn og det er en meget smuk ting med en flot roed pose paa halsen. Ikke vaerst, og det er en meget stor fugl med et vingefang paa over 2 meter. Ser ret vildt ud naar de saadan kommer flyvende. Saa ogsaa andre fugle, saa det var ren og skaer terapi for min kaere fugleinteresserede morbror. Og han er god til at spotte dem skulle jeg hilse at sige. Meget god...

Vel fremme paa pousadaen fik vi en hurtig lille rundvisning af vores guide Carlos, en halvkraftig ung mand med flotte kroeller godt gemt under kasketten. Vi blev vist til vores vaerelse som vi skulle dele med to andre. Begge var englaendere og meget flinke. Den ene var lidt spoejs, men det er vi vel alle i mere eller mindre grad? Er foerste gang at vi skulle sove sammen med andre, og det var jo lidt spaendende med tanke paa morbror??? meget tunge vejrtraekning??? Men den tid den sorg. Paa pousadaen var der poel, masser af fugle, nogle naesten tamme og derudover var der tre smaa fantastisk soede grise, en art jeg ikke tidligere har set og derudover masser af kvaeg og der tilhoerende gauchoer, saa er man sgu kommet paa landet...

Havde lidt tid til at se os omkring og derefter blev der serveret aftensmad i en stor spisesal med buffet. Inden da var der i midlertid en helt vanvittig flot solnedgang, ikke mindre spektakulaer af at jeg saa hele 4 store blaa macawe (?) papegoejer som kom sejlende forbi. Maden var helt ok men ikke noget gastronomisk hoejdepunkt. Derefter var det tid for at komme ud i baad og se paa lidt dyr. Juhu! Vi koerte over til den anden lejr (det var inddelt i to lejre, hvor vi var paa den mere luksurioese som var indendoers og de andre sov i en faelles sovesal i haengekoejer og myggenet). Derfra blev vi laesset ca. 12 mennesker ned i en stoerre baad sammen med to guider og en chauffoer. Alle fik et stk flot redningsvest paa, det kan vi lide. Og der var masser af alligatorer i vandet, man saa vildt mange roede oejne naar de lyste rundt med deres lyskegler. Vildt! I tillaeg saa vi masser af flagermus og en hel del mys, de var dog ikke saa aktive som man kunne have frygtet, var sandsynligvis fordi det var for koldt. Vi saa ogsaa en sovende isfugl i meget smukke blaa og roedbrune farver. Turen varede vel 1 1/2 time og derefter var det tid for at komme tilbage til lejren og knalde brikker.

Naeste morgen var vi alle rimelig udhvilede, paa naer en af de to vi delte vaerelse med. Han kunne nemlig ikke sove pga morbrors snorken og havde i loebet af natten set sig noedsaget til at gaa over at vaekke ham. Dette gjorde at stemningen ikke var saa god, baade fordi morbror havde det daarligt med at andre ikke kunne sove pga ham og den anden fordi han var saa traet. Oev boev! Under morgenmaden var der masser af fugle paa stedet, de blev nemlig fodret i massevis, dette pta at vi inde i byen var blevet lovet at de ikke fodrede dyrene/fuglene. Tsk, tsk, tsk... Skal ikke lade som om at jeg ikke synes at det var fedt at se en Tukan paa saa naer afstand, men synes alligevel at det var ret unoedvendigt naar vi saa dem saa ofte i naturen. Efter morgenmad med var det paa tide at komme ud paa baadtur igen, denne gang om morgenen, hvor der skulle vaere mulighed for at se lidt mere. Og vi saa masser af alligatorer, nogle var smaa andre store og genrelt var de ret langt vaek. I hvert fald saa langt vaek at jeg ikke fik det daarligt over dem. Derudover var der en hel del fugle, bl.a. hejrer, isfugle, som vi var heldige at se en del af, og vi saa ogsaa broeleaber paa ret lang afstand. Saa desuden store firben som vores guide spottede ude i buskadset, det var meget imponerende.

Efter endt og flot flodsejlads, tog vel ca. 3 timer, var det tilbage i de andres lejr. Herfra var der kort gaaafstand hjem til vores pousada. Her blev der serveret frokost og derefter havde vi lidt fritid i et par timer. Brugte dem til at sidde i skyggen, for nu var det blevet midt paa dagen og meget varmt, og laeste lidt. Smadder hyggeligt naar man saa hele tiden kunne hoere masser af fuglekvidder i baggrunden. Om eftermiddagen skulle vi ud og se om vi kunne fange piratfisk og andre koedaedende fisk. Spaendende. Saa vi traskede ned til floden over ved den anden lejr og saa var det ellers om at komme i gang. Vi blev alle 4 udstyret med et stk. bambusfiskestang og dertilhoerende krog og saa var det ellers bare om at tage et stykke oksetalg i en stor boette og derefter proeve lykken. Ikke overraskende var guiden bedst. Men jeg var faktisk den anden som fik en fisk op, at den saa var for lille og derfor ikke spisbar snakker vi ikke om:-).

Men morbror forfinede sin teknik og fik fat i hele 3 fisk hvoraf man kunne spise to af dem. Begge sardiner og slet ikke vaerst. Efter at have fisket et stykke tid var der pludselig enormt mange alligatorer rudt os, det var tydeligt at de haabede paa et let maaltid. Men akkurat som krokodiller er alligatorer ikke de skarpeste knive i skuffen og ogsaa overraskende sloeve. Saa slev naar vores guide kastede en for lille fisk mere eller mindre ned i gabet paa dem, forsvandt den hver gang. Utroligt at man kan vaere saa dum. Men heldigt for de undslupne fisk. Blev til at vi i alt fik fat i 9 spiselige fisk og en af os fangede ingenting. Synd for ham. Men saadan er det vel naar man er en storbys gut fra London? Vi maatte i oevrig slaas mere og mere med myg mens vi stod og fiskede, til sidst var det alt for meget og solen var alt for staerk, saa det var faktisk dejligt da vi var faerdige.

Til aftensmad fik vi serveret fiskene og man maa jo sige at der ikke var meget mad paa dem. Var naesten kun friture og ben, men lidt lykkedes det os da at faa af. Det var godt at der var buffet i tillaeg ellers var det blevet en meget mager omgang. Denne nat valgte morbror at sove udendoers saa den anden kunne sove inde. Han havde ellers sagt at han ville sove ude, men morbror syntes at det var ham der burde goere det. Derfor blev det saadan. Saa udstyret med masser af fleece og et taeppe lagde ha sig ud. Blev derefter oversproejtet af deet af mig (meget staerk indsektgift, red.)for at han ikke skulle blive aedt. Han fandt i midlertid ud i loebet af natten at det var for koldt til at myggene var aktive. For saa vidt et plus men ogsaa meget koldt. Morbror gaettede selv paa at der var 5 grader da der var koldest og han plejer ikke at overdrive. Bbrrr... Og meget godt det ikke var mig. Jeg ville have frosset ihjel.

Kl. 4 stod vi op, vi skulle nemlig moedes med guide og gruppen fra den anden lejr kl 4.30 for at komme ud og se paa dyr. Det var ret koldt saa jeg tog fuldt arsenal paa med varmt toej, dette til stor morskab for de to andre vi boede med. De mobbede mig lidt, men skal love for at piben fik en anden lyd da vi foerst var blevet sat op paa den aabne lastbil og koerte derudad noget foer solen var staaet op. Det var koldt! Koerte rundt en meget god time foer det begyndte at blive lyst. En af guiderne stod forrest i vognen og lyste op, men vi saa ingenting spaendende. Lige foer solopgang blev vi sat af ved en soe, hvor vi havde mulighed for at se en helt igennem fantastisk solopgang. Meget smukt! Og der var masser af fugle som flaksede rundt. Papegoejer, hejrer, storke. Fantastisk. Derfra skulle vi gaa et lille stykke til hen, hvor lastbilen var blevet parkeret. Her blev der serveret en let morgenmad. Skoent med lidt i skrutten.

Derefter gik det videre ud igenem Pantanalen. Det var et meget toert tidspunkt vi var der paa, men paa trods af det var der enb hel del myg. Og der blev bare flere og flere op ad dagen. Saa vi brugte masser af myggespray og haabede paa det bedste. I loebet af dagen saa vi helt utrolig mange fugle, papgoejer, hejrer, storke, smaa fugle, hoege, oerne, gribbe og falke. Man kunne bare sidde og laene sig ud over kanten og nyde det. Var ogsaa masser af vandhuller med masser af alligatorer, saa ogsaa hjorte flere gange og var saa heldige at vi ogsaa saa store flododdere. Faktisk to gange. Fantastisk! Frokosten blev fortaeret ved Rio Paraguay paa et meget bredt sted. Der var en lille farge som gik i pendul fart mellem den ene og den anden side og vi saa et meget stort fragtskib som kom mosende op ad floden. Imponerende. Vi gik i ca. en time for at komme til dette sted (lastbilen koert ei forvejen for at starte med maden) og det var smadder varmt og der var masser af myg. Igen frem med masser af insektgift. Fandt senere ud af, at det vi havde koebt i Paraguay ogsaa indeholdt gift. Havde ellers gaaet rundt og haft god samvittighed for at vi ikke brugte det. Snydt!

Havde en ret traels oplevelse ude i Pantanalen. Vores guider mente nemlig at det var doed og pine noedvendigt for os at se en slange. Den foerste gang hvor de var ude i sumpen for at rode efter den blev vi siddende i lastbilen. HAr tidligere laest at man med Deet kan skade slangerne kraftigt og desuden kunne vi ikkehelt se ideen i det. Havde set masser af dyr hele dagen saa hvorfor skal slangerne forstyrres? Virker ret unoedvendigt! Og som om det ikke skulle vaere nok. Da vi naesten var hjemme stoppede de lastbilen igen fordi de havde set slangespor. Loeber derefter ned i sumpen, henter slangen op og laegger den foran os turister. Det var e halvstor Anakonda. Da slangen saa forsoeger at flygte, hvem ville ikke det. Fanger guiden den igen og viser os den. Denne gang til udbrud fra baade mig og morbror om hvorvidt det nu ogsaa var noedvendigt. Haaber at nogle af de andre fik en lidt daarlig smag i munden og taenkte over hvad det var guiderne havde gang i. Hvis alle vi turister havde sagt, at det var noget svineri ville det ikke vaere blevet gjort. Har intentioner om at skrive til Lonely og paapage at de goer dette. Isaer med henblik paa den information vi fik inden turen startede. Det er ikke i orden.

Efter frokost var det paa tide at vende 180 grader. Vi var en rimelig stor gruppe. Og da det var tid for at komme ud og gaa i sumpen blev vi delt op i to grupper. det var ved at vaere sent paa dagen og jeg skal love for at det var noget af en helvedes gaatur, sjaeldent har jeg set saa mange myg. Addd. Og vi saa desvaerre ikke saa meget spaendende. Et par broeleaber i et trae, en slags vaskebjoern som vi ogsaa saa ved Foz de Iguazu, store papegoejer og ikke mindst MYG. Gik rundt i ca. en times tid og kom derefter tilbage til lastbilen. Dejligt. Og var ved at vaere noget brugt, lang dag naar man starter saa tidligt. Hjemme paa farmen var det helt fantastisk at faa et bad og faa alt det klamme insektgift og solcreme af. Hurra!

Efter aftensmad var det naesten paa hovedet i seng. Var ret bombede. Denne gang sov morbror inde i sovesalen da ham der var mest generet af snorken var rykket over i den anden lejr. Saadan. Ogsaa alt for koldt at sove udendoers naar det bliver saa koldt om natten. Denne dag var det op kl 7.30 spiste morgenmad og derefter ud paa hestetur paa farmen og de omkringliggende omraader. Spaendende. Isaer eftersom man ikke ligefrem er en habil rytter. Men det gik heldigvis nogenlunde. Kom op paa hesten (saavidt) uden at behoeve at faa et puf i rumpetten det er da altid noget. Isaer naar man er den foerste som bliver udvalgt til at komme op paa en hest saa der er ti andre som bare staar og glor.

Var nogle meget rolige heste og der skulle ikke ligges mange kraefter i at styre dem. De gik mere eller mindre bare i maasen paa hinanden. Vi var enige om, at morbror fik den som saedvanligvis blev kanoeflet eftersom den havde store saar paa halsen og myggene var helt tossede med den. Min var halvdoven (ifoelge guiden Carlos) og taenkte mest paa at aede med mindre den blev ond i sulet paa en af de andre heste og proevede paa at bide. Dette skete 4 gange, en af gangene opdagede Carlos det og den og jeg blev sat op i skammekrogen lige bagved foererhesten saa der var lidt mere kontrol. Turen tog et par timer og det var da meget godt at proeve. Hesteturen var nok ikke den egentlige grund til turen men det var en hyggelig afslutning. Da vi endelig kom af hesten kunne vi maerke diverse smaaskavanker, morbror en daarlig hofte og jeg et daarligt knae. Men vi humpede tilbage til pousadaen, fik pakket vores ting og gjorde os klar for afgang.

Efter frokost blev vi kl 13 sat ind i aaben lastbil. Denne gang for sidste gang. Tog ca. 1 time foer vi nok engang var tilbage ved t-krydset. Havde i forvejen koebt billetter tilbage til Campo Grande paa farmen. Dette skulle vise sig at vaere daarlig business for os men meget god for firmaet. Vi kom nemlig til at sidde og vent ei over 2 timer foer minibussen kom. Hvis ikke vi havde koebt billetterne paa forhaand ville vi have kunnet tage en af de 3 busser som passerede. Fedt! Men ind i minibussen kom vi til slut. Havde vaeret nogle lange ventetimer i solen forinden. Meget varmt! Men inde i minibussen gik det med velkendt hoej fart gennem Pantanal yderomraadet. Var lige ved at have motorstop paa vejen men undgik det heldigvis. Ville ellers have sat prikken over i et. Kom frem til Campo Grande kl. 20.30. Fik et vaerelse paa det hostel vi tidligere havde boet paa, en bid mad og et bad og saa var det ellers sengetid. ret smadrede...

Var nogle rigtig gode dage ude i Pantanalen, men maa sige at jeg er noget skuffet over at man ikke tager mere hensyn til dyrene ifht fodring osv. Troede trods alt at Brasilien var noget foran Bolivia i den henseende. Mindede meget om den tur Anders H. og jeg var paa for mange aar siden der. Havde haabet at man var kommet noget videre i hvert fald i Brasilien. Oev boev!

Hjemkommet fra Pantanal

Dette blivcer et kort indlaeg. Mest for at berolige alle med at vci er kommet trygt ud af Pantanalen. Mit tastatur er fuldstaendig crap!!! Saa vcil bare skrivce det. Haaber at finde en internetcafe hvcor man ogsaa kan uploade billeder. Men internet cafeer skal eftersigende vcaere en mangelvcare her i Brasilien. Men man kan rolig glaede sig til Pantanal indlaegsom omhandler bl.a. piratfisk, fugle i tusindvcis og andre gode sager:-). Saa er det bare at vcente i spaending. Er pt i Campo Grande som ligger i udkanten af Pantanal. I morgen gaar turen sandsynligvcismod Belo Horisonte i Minas Gerais landsdelen. Blivcer en meget lang dag med masser af bus. hurra!

Saa er vi kommet til Campo Grande i Brasilien

De sidste par dage har vi ikke gjort meget andet end at sidde i bus. Soendag morgen, startede vi dagen med den bedste frokost vi endnu har faaet serveret. Der var baade frugt, broed og kage. Hurra! Derefter med en bus ud til busstationen (med lidt lokal hjaelp af gammelfar). Derfra var det op i en ret saa velbrugt bus, med masser af skaeve saeder. Senere (kort tid efter faktisk) skulle vi finde ud af hvorfor. Der blev nemlig helt enormt fyldt i bussen og folk stod selvfoelgelig og laenede sig indover saederne. Det var ret ubehageligt. Og det var ikke den korteste bustur. Tog godt 9 timer, men det sidste stykke vej var der heldigvis ikke lige saa fyldt. Landskabet vi saa paa var mest landbrug, masser af kvaeg, og smaa halvfattige huse. Og mange smaa maerkelige landsbyer.

Endelig fremme i Pedro Juan Caballero (tjek lige det navn) var det blevet moerkt. Fandt et sted at sove, var egentlig for dyrt igfht hvad man fik.mug paa et badevaerelse, ydrk! Og der stank af gamnmelt askebaeger. Men, men det var jo kun for en enkelt nat saa vi orkede ikke at finde noget andet. Havde derefter taenkt at vi maaske kunne faa et flot lille exit aftryk af de paraguayanske toldere. Men efter at have snakket med et par vagter fik vi at vide at de var lukket. Saa vi spiste en pizza paa den brasilianske side af byen, kaldet Ponto Pora. Det var et meget populaert lille bageri og der kom masser af mennesker. Kan ikke have vaeret paa grund af pizzaen eftersom den ikke var noget saerligt.

I dag stod vi op, friske og veludhvilede, havde vaeret noget flade i betraekket aftenen foer efter en lang dag i lorte bus. Saa skulle vi ellers have lokaliseret detsted hvor vi kunne faa vores afskedsstempel med Paraguay. Det skulle vise sig at vaere noget vanskeligt... Havde aftenen i forvejen faaet at vide, hvor det skulle vaere, men da vi ikke kunne finde det, spurgte vi et par toldere om vej. De sagde at det skulle vaere ca. 7 til 8 kvartaler vaek og en gade laengere op. Saa vi begav os paa vej. Efter at have gaaet mindst 7 kvartaler spurgte vi om vej, her mente man at der (stadig) var 6 kvartaler. Hmmm... begyndte at se en lille smule haabloest ud. Spurgte igen, efter at have gaaet en del laengere, om vej. Stadig 6 kvartaler. MEGET MAERKEILGT! Og en meget maerkeilg by, der var en stor vej, og paa den ene side var det Brasilien og paa den anden Paraguay, ville ikke vaere noget problem at komme igennem uden at blive stemplet for at sige det saadan. De lokale har bare free flow sig imellem. Men endelig fandt vi stedet, ogder var i hvert fald mindst 2 km derud. Glade for endeilg at have faet det noedvendige stempel bevaegede vi os tilbage gennem byen.

Byen er i oevrig en maerkelig blanding af Paraguay og Brasilien. Blandt andet var der en plaene som delte vejen, og der var der masser af heste med vogn paa som gik rundt og graessede. Vi saa ikke ret mange hestevogne i Argentina for at sige det saadan. Der var vel et par stykker oppe ved Huamahaca men ellers ikke. I Paraguay er det langt fra et saersyn. Vi har set dem mange steder vi har vaeret, ogsaa i hovedstaden Asuncion. Ret vildt!

Tilbage paa vores hospedaje tjekkede vi ud og bevaegede os mod busstationen, dvs den lille lokale. Herfra fik vi en bus som gik ud til hoved busstationen. Havde egentlig haft planer om at tage en bus til Bonito. Men den forhandler som solgte billetter hertil var der ikke. Saadan erdet tit, i hvert fald hvis de ikke har en bus som skal afgaa lige med det foerste. Vi fandt ud af at det var lidt for riski at staa og vente paa en bus som maaske slet ikke ville gaa samme dag, og derfor satte vi os i stedet paa en bus til Campo Grande. Det ligger oest for Pantanal omraadet i Brasilien. Herfra er det muligt at arrangere ture ind i Pantanalen. Tidligere har jeg haft kontakt med et selskab, men deres email var af enorm daarlig kvalitet saa det var lidt svaert at sige om det var dem vi skulle med.

Men til Campo Grande gik det. Vi har i dag siddet i bussen fra kl 11 frem til kl 17.30. Saa det var ogsa lidt af en dag. Vel fremme ville jeg gerne snakke med andre turudbydere for at sammenligne priser osv. Men der var ingen andre som havde aaben. Derfor blev det til at vi bestilte tur hos dem vi tidligere har snakket med. Saa haaber vi at det bliver rigtig godt. Sover i nat paa deres hostel og skal i morgen ud i pantanalen. Det glaeder vi os meget til, isaer morbror. Det er dette han har set mest frem til hele tiden. Det er en 4 dages tur, men i morgen og den sidste dag kommer mest til at dreje sig om transport. Skal forlade hostellet kl 10.30 og skal efter planen komme frem kl 7 om aftenen. Saa bliver endnu en lang transport dag. Derude er vi blevet lovet forskellige ting, blandt andet hesteridning (bliver mildt sagt spaendende), safari, flodtur, gaatur om aftenen, at fiske efter piratfisk, mad tre gange om dagen og en sovesal. Foerste gang i Sydamerika. SKal nok blive spaendende for dem der skal dele vaerelse med storsnorkende morbror, fnis! Opdatering foelger naar vi kommer hjem.

Itaipu Daemning og Kraemmerbyen

I dag var det op af sengen, meget vanskeligt eftersom det var doedhamrende koldt. Endnu en dag hvor der gik nogle timer foer jeg igen fik liv i mine foedder. Har kun et ord til jer, Argentina, Chile, Bolivia og alle I andre. Centralvarme, centralvarme, centralvarme!!!! Er altsaa ikke saerlig fedt at sidde i en spisesal hvor man kan se sin egen aande. Bogstavelig talt. Roev!

Derefter var det klar for nye eventyr i Paraguay. Hurra. Saa var der det evindelige styr med at komme med den rigtige bus, komme af paa de rigtige graenser osv. Noget rod, og vi er stadig ikke kommet ud af Brasilien. Ikke saa godt. Morbror har totalt is i maven og tror overhovedet ikke at det bliver noget problem naar vi kommer til Rio om en tre uger. Haaber at han har ret og at de vaelger at se igennem med alle de stempler vi i mellemtiden har faaet for Paraguay og Argentina. Men vil uanset beregne god tid i lufthavnen, ville ikke forundre mig et oejeblik hvis de ikke syntes at det var helt i orden. But time will show. Skal proeve at vaere lige saa cool som morbror (selvom det godt nok er svaert for mig).

Vel fremme i Ciudad del Este blev vi enige om at vi ville tilbringe natten. Skulle derfor have lokaliseret et hotel af en afart. Gerne lidt hurtigt eftersom vi havde store rygsaekke paa. Men det var ikke saa let, isaer ikke eftersom Ciudad del Este er et stort kraemmermarked. Bogstavelig talt. Der er marked overalt. Eftersigende skal elektronik vaere meget gode koeb. Ifolge en dansker vi snakkede med skulle man kunne faa de helt nye kamera til spotpris. Hun snakkede om at man kunne faa nogle som kunne lave kaffe og stryge. Men hun var sjaellender saa mon ikke hun overdrivede en anelse??? Men der var i hvert fald enormt meget liv og enormt mange brasilianere. Virker som om at fleece taepper med diverse laekre prints er den helt store vare udover elektronik. Meget maerkeligt og ret sa grimt! Men, men forstaar saa sandelig godt behovet for at holde sig varm. Det er frysende koldt her om natten.

Det goerste hotel vi var inde paa var noget som vi tolkede til at vaere et bollehotel. I hvert fald kunne man kun leje det for halve dage ad gangen (hvs jeg forstod damen rigtigt). Saa vi oksede op ad en bakke og fandt endelig et sted. Hurra! Fik smaekket vores ting ind paa vaerelset efter lidt venten paa rengoering. Og saa skulle vi ellers afsted og finde en bus som kunne tage os ud til Itaipu daemningen, den stoerste efter Three Gorges Dam i Kina. Vildt nok. Det var i midlertid ikke helt let at finde den bus. Men efter hjaelp fra en lokal, meget flink, mand som solgte motorolie ud af sin bil, kom vi endelig med den. Og det var ikke et oejeblik for tidligt. HAvde opbrugt absolut alle mine small talk gloser paa spansk og mere til. Stod bare og proevede at have noget der mindede om en samtale mens vi ventede.

Da vi kom ud til daemningen, som ligger kort afstand fra byen, fik vi at vide at vi ikke kunne komme ind foer kl. 14. Der var ca. 1 1/2 time til. Der var ikke det helt store lige der udover en rimelig trafikeret vej og en Esso tankstation. Saa vi maatte gaa derover og forlyste os og vente paa at vi kunne komme ind. Saa det blev en fantastisk frokost paa Esso med mikroopvarmede empanadas og en liter aeblejuice. Mmmmm... Og saa den gode stemning der er paa saadan en tank, tror jeg har memoriseret alle de chokoladekiks jeg havde udsigt til af bare kedsomhed.

Endelig var det tid til at komme ind til daemningen, noget af en proces at komme saa langt:-). Der var vi saa heldige at man kunne se praesentationen paa engelsk. Hurra! og fik ovenikoebet salen for os selv eftersom alle de andre )tror jeg= turister var brasilianske. Var en meget spaendende intro og der var masser af fakta og ren halleluja stemning. Det var tydelig at der paa ingen mulige maader var noget som helst negativt ved denne daemning overhovedet. Der blev lagt vaegt paa at det var sket i samarbejde med Brasilien og man maa sige at det var imponerende tal. Daemningen har 18 turbiner og tilsammen kan de lave energi nok til 80% af Paraguays samlede energiforbrug + 25% af Brasiliens samled energiforbrug. Det maa da siges at vaere meget imponerende!!! Efter filfremvisning var det ud i busser. Saa var der ellers tre stop. Det foerste med et koeligt overblik. Det naeste var henne ved selve turbinerne og saa koerte vi ellers over broen. Det var meget imponerende, cementagtigt og stort. Mindede noget om Three gOrges i Kina, men der var der mere vand da vi var der, saa det var nok lidt sjovere. EFtersom det nu er toerketid var der ikke saa meget knald paa at der var overskudsvand som loeb ned ad "motorvejene".

Efter endt fremvisning tog vi bussen tilbage til Ciudad del Este., havde egentlig snakket om at vi skulle se efter et par nye oereboeffer til mig )og min mp3= men da vi kom tilbage var alle butikkerne ved at lukke. Next time. Vil ogsaa holde oejnene aabne efter en ny nakkestoette. Maaske i lufthavnen i Rio? Saa det vi saa gjorde var at vi fandt et lille sted paa vej hjem. Spiste en grillstegt kylling paa spyd med ris til. Var derefter i supermarked, fik vekslet de sidste argentinske peso af en mand paa gaden (uden at blive hostlet alt for meget) og spiste en laekker passionsfrugtmousse paa et "oestrig" hotel lige nede i gaden.

I morgen gaar turen til Pedro Juan Caballero. Det er en graenseby til Brasilien, taet paa Pantanal som er naeste maal. Det glaeder vi os meget til. Ikke mindst morbror som ogsaa har vaeret ude og investeret i en kikkert saa han rigtig kan svaelge i alle fuglene, dyrene og planterne. Hurra. Har i oevrig hoert rygter om at der ikke skal vaere lige saa meget internet i Brasilien, saa hvis der gaar nogle dage uden nyt er det nok derfor.