Tikal

I dag stod vi saa op kl. asscrack (et Rebekka udtryk) igen. Denne gang for at komme med en minibus til Tikl som skulle hente os kl. 5. det gjorde den saa ikke. Kom foerst kl. 5.15. Saa var det jo godt at man var gaaet ud til kl. 4.45 for at vaere i god tid. Not! Og vi var begge totalt smadrede og ikke saa alt for oplagte. Efter at bussen var blevet fyldt var det ud mod Tikal som faktisk ligger et stykke fra Flores. Jeg sov hele vejen paa trods af minus hovedstoette, masser af fartsbump osv. Saa rimelig traet maa jeg hve vaeret.

Vi var fremme ved Tikal, som er en af de mest kendte Maya ruiner i Mellemamerika kl. ca. 6.40. Her sagde guiden som var med bussen, at man havde mulighed for at betale 10 USD og komme med pa en guided tur rundt pa omraadet. Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det var noget vi havde lyst til. Ikke mindst fordi vi kunne hoere at han snakkede godt engelsk. Fik et kort stop, hvor der var mulighed for at gaa paa toilettet. derefter var det i gang. der var en hel del som valgte at benytte sig af tilbudet og vi var maaske 10-12 mennekser i gruppen. Vi gik rundt paa omraadet i ca. 4 timer og det var i sandhed meget imponerende. Den eneste tidligere ruin vi har set var Copan i Honduras. Denne er anderledes paa helt utrolig mange maader. For det foerste er den midt ude i junglen, der var ogsaa meget natur ved Copan men slet ikke i samme grad. Omraadet i Tikal er ogsaa meget stoerre, der er langt fra en del af tempelkomplekset til en anden del.

Vi var meget heldige da vi foerst kom ind i Tikal, vi saa nemlig en stor flok med Edderkoppe aber, en hel familie, som svingede sig fra trae til trae. Det er en af de fascinerende ting ved Tikal, det ligger midt i jungelen og der er et utroligt rigt dyreliv. det er klart at alle dyrene i stor grad holder sig vaek fra de mest turistede omraader, men naar man kommer tidligt, som vi gjorde kan man alligevel vaere heldig at se noget. Saa i loebet af dagen ogsaa masser af sommerfugle, fugle og en stor tarantel. Det var en guide fra en anden gruppe som havde taget den op, kort tid efter at vi var kommet ind paa tempelomradet. Vi saa den kun paa afstand, den skulle eftersigende ikke vaere saa giftig, men det loeb mig alligevel koldt ned af ryggen. Bbrrr... Skulle ikke nyde noget af at posere for et billede, hvor det skulle se ud som om den var paa vej ned i min mund, som en meget modig kvindelig turist gjorde. Som Rebekka sagde: "Det maa vaere en af de der maerkelige mennesker som ogsaa har slanger og edderkopper hjemme."

Bygningerne var meget, meget store og mange af dem var der mulghed for at klatre paa. En af stederne var i midlertid blevet lukket fordi der var en turist som faldt ned og blevet slaaet ihjel i 2007. Synes egentlig at det var lidt maerkeligt at man saa kunne faa lov til at klatre paa de andre. Men hey, der var en fantastisk udsigt. og paa de fleste af stederne var der ogsaa sat nye trapper/stiger (alt efter hvor stejlt det var) op. Det var altid noget. Fra det foerste tempel vi besteg var der en fantastisk udsigt udover Tikal. Eller det vil sige udover jungelen. Der fik man virkelig indtryk af, hvor meget jungelen har overtaget ved Tikal. Den anden maade man kan se det paa, er ved at de fleste af templerne kun er delvis udgravet. Saa den ene side af et tempel er f.eks. noget der ligner et bjerg med traer og den anden side kan man se hvordan det egentlig har set ud. Fascinerende. Den daarlige nyhed var, at vores kamera lpeb toer for stroem mens vi var ude og se Tikal. Det var for saa vidt noget vi havde forudset eftersom jeg kom i tanke om, at vi skulle have ladet batteri op om morgenen. Men vi kunne ikke finde nogen stikkontakt og var naestenb nodt til at gaa ud. SKOD! Men fik heldigvis lidt billeder af det meste, dette takket vaere vores engangskamera som vi oprindelig koebte som erstatning. Der var der 2 billeder paa som vi fik fyret af nede ved Apokolypsen.

Og vores guide var skide god til at forklare. Man faar (som regel) meget mere ud af det paa den maade. Saa det var penge der var givet godt ud. Anbefales. Men skal blankt indroemme at jeg godt kunne have haft bedre koncentrationsevne. Lider staerkt af alt for lidt soevn i for lang tid. Turen endte nede ved "apokolypsen" som arkaeologerne har doebt den mest fascinerende plads (og der hvor tempelet man altid ser paa postkort og paa film er fra). Det var helt utroligt. Der er ikke lige saa mange fine udskaeringer som i Copan (langt fra) men Tikal er stort og meget imponerende paa den maade. Vores guide sagde at Tikal er Mayaernes svar paa New York, med alle skyskraberne og Copan Mayaernes svar paa Paris med fin klutur og udskaeringer. Synes at det var en god maade at sige det paa. De to stedet er nemlig helt enormt forskellige.

Tog en minibus tilbage mod Flores kl. 12.30. Rebekka sov det meste af vejen (eller provede). derefter var det hjem til karkelakbefaengt (?) hostel (ikke Rebekkas eller min kop the og jeg skal love for at de er store her, ydrk!. Men det var fandme skoent og tiltraengt med et bad. For at sige det mildt! Foelte mig helt utrolig beskidt. Saa skoent at faa skyllet kroppen og leveret noget toej til vask. Har ellers faaet frokost og skal senere i dag moedes med vores tyske venner fra turen fra Antigua. Dem stoedte vi nemlig tilfaeldigt pa ude ved Tikal gentagne gange. Saa dem glaeder vi os til at spise med. Det er i oevrig vesentlig varmere her end hvad det har vaeret tidlige i Guatemala. Lidt dejligt men ogsaa varmt. Rebekka sveder tran, jeg i lidt mindre grad. Men sjovt hvor meget det kan forandre sig hele tiden.

I morgen er det planen at vi fortsaetter videre til Palenque i Mexico. det bliver derfor endnu engang mulighed for at straa op til kl. 5. HURRA! Det skal tage ca. 9 timer derhen har vi ladet os fortaelle. Men haaber saa at vi resten af dagen kan tage det roligt. Det tror jeg maaske at vi er ved at have brug for. Dagen efter er det meningen at vi skal se Palenque og derefter op igennem Mexico paa turbo (drive by) sightseeing. Det skal nok blive godt. Et lille raad. Hvis man/I skal til Mellemamerika kan det maaske vaere en fordel at have lidt bedre tid end hvad vi har haft. For at sige det paent:-).

Dia del Diablo (Satans dag (ene)).

Pyha.... Ved slet ikke hvor jeg skal starte. De sidste par dage har vaeret noget af en emotionel rutchebane for at sige det saadan. Men det vigste er at det endte godt (saa det kan I bare taenke over naar I laeser det, saa bliver det ikke lige saa nervepirrende som det var for os).

Vi havde aftenen i forvejen bestilt en tur videre mod Coban, hvor det var meneingen at vi ville tage hen og derfra videre til Semuc Champey, som skal vaere en meget stor naturoplevelse i Guatemala. Saa vi satte os ind i minibussen som kom og hentede os ved hostellet sammen med et soedt tysk par. Saa gik det ellers derudad i minibussen kl. lort (4.00) opm morgenen. Da vi havde koert et godt stykke tid kommer Rebekka pludselig i tanke om, at hun har glemt sit mavebaelte under (i) hendes pude i skyndingen om morgenen. Dette er MEGET daarligt nyt for en backpacker som har saa at sige alt af stor vaerdi der. Baade penge (som hun havde en del af eftersom hun baade havde USD og Quetzales), pas og andre vigtige papirer. FUCK!

Eftersom vores spansk er ret saa daarligt allierer vi os med det soede tyske pa, hvor begge snakker fantastisk spansk. Isaer fyren, som de sidste tre aar har boet i Barcelona (det maa siges at vaere held i uheld eller hvad?) Sammen med chauffoeren af minibussen ringes der til hostellet og efter noget frem og tilbage (hvor bl.a. Rebekka og jeg er meget i tvivl om om vi bare skal tage tilbage til Antigua for at hente mavebaeltet) bliver det til slut til, at de har fundet mavebaeltet paa hotellet og aftalen er, at de skal sende det med minibus til Coban. Derfor skal vi bare saette os ind i en ny bus og koere videre til Coban. Vi synes det er for godt til at vaere sandt men goer det alligevel. Vi faar at vide at mavebaeltet skal vaere fremme i Coban til ca. kl. 3 ved et transportselskab der. Turen fra Rancho, som er stedet hvor vi skifter minibus og frem til Coban er noget af en klemt oplevelse med masser af mennekser. Elsker bare naar de proever at lave guiness rekordbog forsoeg uden at man har meldt sig frivillig!

Saa koerer vi ellers det sidste stykke og er fremme i Coban ca. kl. 11. Finder her en taxa og finder et hostel. Vi er begge to ret saa smadrede og meget nervoese. Men vi bruger lidt tid paa net, faar noget at spise og haaber paa det bedste.

Kl. 3 gaar vi ned til selskabet hvor pakken skal ankomme. De har ikke hoert noget som helst og noget som helst og snakker selvfoelgelig ikke engelsk (saa heldig har man ikke lov til at vaere). Vi proever derfor at ringe til rejsebureauet i Antigua, men ikke med det store held. Ingen snakker engelsk. Foerst snakker jeg med en dame men hun laegger paa. derefter snakker Rebekka med en dame men faar meget lidt ud af det. Vi sette os derfor slukoerede ind paa transoportselskabets konbtor og proever at finde ud af hvad vi skal goere.

Ind kommer en ung mand som gerne vil saelge os en tur til Semuc Champey. Det er vi for saa vidt interesserede i, men vi er noget mere interesserede i hans sprogkundskaber. Vi faar derfor ham til at ringe til rejsebureauet i Antigua og han faar at vide, at den vi skal snakke med ikke er der pt. men at vedkommende skal komme tilbage til kl. 4. Ok. Gaar derfor med den unge mand og hans ven hen til det rejseburaeu, hvor de arbejder. Efterhaanden kommer der flere mennesker derhen og nogle af dem snakker meget godt engelsk. Fint.

Jeg proever at gaa ned paa kontoret igen for at se om pakken, imod alt forventning er kommet. Men uden held. Gaar derefter tilbage til rejsebureauet i Coban. Her er der endnu ikke sket noget. Men en ny ung mand (som snakker bedre engelsk) proever igen at ringe til selskabet i Antigua. Stadig ingen chef. Men vi faar nu at vide at mavebaeltet ikke alligevel er sendt til Coban. Og at de ikke har fundet det? Og saa brydes kontakten. Den nye unge mand som snakker godt engelsk vil tage os med paa politistationen, men derer lukket. Derefter proever vi at tage et sted hen hvor man kan klage til noget a´la Guatemalas turistraad. men der er ogsaa lukket.

derefter spoerger vi ham om han er villig til at tage med ned til transportselskabet bare for at se en sidste gang. Paa vejen derned ringer chefen fra rejsebureauet og beder om at snakke med Rebekka. Han indleder samtalen med at sige at han har gode nyheder. Han siger at han efter 3 timers rengoering (?) har fundet mavebaeltet. Vi bliver selvfoelgelig vildt glade, Rebekka aftaler i udgangspunktet at vi kommer og henter mavebaeltet i Antigua dagen efter og spoerger om alt er der. Det bliver chefen meget fornaermet over og bryder linien.

Den nye unge mand i Coban ringer derfor tilbage til ham (vi har betalt ham en del penge saa han kan tanke sin mobil op). Rebekka faar igen lov til at snakke med chefen og han er nu meget sur. Hun proever at faa gentaget at vi dagen efter kan komme og hente mavebaeltet men uden held. Oev! Og saa kommer vi ellers ikke ret meget laengere. Rebekk og jeg er fuldstaendig enige om, t den eneste maade vi har en chance for at faa mavebaeltet igen er ved at tage en bus dagen efter til Antigua. Og helst tidligst mulig. Saa derfor gaar vi en kort tur forbi et supermarked, koeber en oel. Drikker den (hvis ikke nu, hvornaar sa) og gaar i seng.

Dagen efter (eller det vil sige om natten) kommer der en taxa og henter os kl. 2.15 (pyha). Jeg har ikke sovetr om natten. Taenkt alt for meget over alt vio har gjort galt og hvad der lunne vaere gjort anderledes. bl.a. at jeg skulle have spurgt Rebekka om hun havde mavebaeltet, skulle have insisteret paa at tage tilbage til Antigua da vi skiftede minibus osv. Ikke let. Men op kommer vi, glemmer ingenting og kommer med bussen mod Guatemala City kl. 2.30. Det er tidligt. Sover en del i minibussen paa vejen og den er det meste af tiden ikke saa fyldt. hurra. Vel fremme i Guatemala City tager vi en taxa mod bussen som koerer til Antigua og kommer med en lokal "chicken bus" derhen. Det gaar meget langsomt og der er nogle helt sindsyge sving paa vejen derind.

Vi er fremme i Antigua kl. lidt i 8. Utrolig hvad man kan naa naar man staar op midt om natten. Ikke vaerst. Vi gaar fra busstoppestedet hen til stedet hvor hotellet/rejsebureauet er. Der er aaben og vi gaar ind og spoerger (paa en mest mulig casual maade) om at faa mavebaeltet. En fyr kommer ud bagfra og giver det til os. Vi bliver selvfoelgelig vildt glade og Rebekka tjekker om alt er der. De gode nyheder er at alt det vigtigste er der (pas). Hurra! De daarlige nyheder er, at der mangler nogle penge (ca. 1/3 af hendes beholdning, de har taget baade nogle quetzales og nogle USD). Oev! Vi konfronterer damen i receptionene med det og hun proever at ringe til et par mennekser. det virker som om det kan traekke ud og derfor gaar jeg til en naerliggende bager for at proviantere til den forestaaende dag.

Mens jeg er vaek kommer chefen ud for at snakke med Rebekka. Han siger at hun bare skal vaere glad for at de overhovedet har fundet mavebaeltet og paastaar at den var blevet smidt ude paa gulvet paa kontoret. dette er en lodret LOEGN! Hun siger, at hun vil vente et par minutter paa mig og at vi derefter vil gaa. Vi har tidligere fortalt dmen i receptionen at vi har intentioner om at gaa til politiet.

Vi spiser morgenmad og glaeder os over at vi har faaet mavebaeltet tilbage, at naesten alt er der og glaeder os over at vi ikke behoever at tage et par dage i Guatemal City for at faa fat i nyt pas osv. Hurra! Derefter gaar vi hen til det sted som er markeret i vores guidebog som det sted, hvor politiet skal holde til. Der er de ikke. Spoerger derfor om vej. Folk er ikke enige og det bliver en hel del gaaning frem og tilbage. et par taxaturer i tuk-tuk, men endelig finder vi det. Vi foeler at vi boer gaa til politiet, baade for at Rebekka maaske kan faa nogle penge af forsikringsselskabet men ogsaa fordi det fandme ikke er iorden at behandle mennesker paa den maade. Vi havde en aftlae om at mavebaeltet skulle sendes, derefter en aftale om at han ville opbevare det sikkert i en pengeboks osv. Han har kort og godt bollet os i roeven og det gider man ikke at finde sig i.

Da vi endelig fandt politiet (og det var svaert kan vi godt hilse at sige) gik det rimelig let. Der var ingen som rigtig snakkede spansk, paa trods af at det var turistpolitiet, men de var meget venlige. Det tog i midlertid en halv evighed at skrive rapporten, og det var paa trods af, at vi ikke engang skulle vente. Men til slut var den endelig faerdig og vi kunne begive os videre. hurra! Meget lettede og meget glade for at Rebekka havde pas osv. tilbage. Kl. var nu. ca. 11.30

Tog en ny tuk-tuk hen til busstationen. Fik vbores bagage op paa taget (nogle gange kommer det op paa taget, andre gange faar man lov til at sidde med det mellem benene og atter andre gange kommer det op paa en hattehylde eller bagi bussen). Sa var det ellers afsted i et stk. godt fyldt bus igen. Kendte nu vejen og blev noedt til at holde os godt fat i Raekvaerket undervejs for ikke at mose den lille guatemalianske (?) mand paa vejen. Vel fremme i Guatemala City, som ikke virker som et specielt hyggeligt sted, fandt vi en taxa og blev koert til det busselskab vi havde udset os for at komme videre til Flores, som ligger lige ved siden af Tikal (i hvert fald saa taet paa som man kommer). Jeg fik (uden at jeg vidste det) koebt to foerstklasses billetter derop. Og vi var begge enmige om, at det havde vi nok ogsaa fortjent.

Bussen var fin, uden sammenligning den bedste vi har vaeret i i Mellemamerika. Ikke helt sydamerikansk standard men ikke langt fra. Der var glaeder som aircon (ikke saa hoejt skruet op heldigvis), saeder der kunne laenes tilbage og tv (med 2 spanske film undervejs). Ikke daarligt. Og saa var der toilet. Noget som gav os mulighed for at hydrere undervejs. Nice! En rimelig lang tur var det. Vi forlod Guatemala City kl. 14 og var fremme i Santa Elena (ved Flores) kl. ca.23.00. Fik her en taxa ind til byen. Fandt et hostel som absolut ikke var noget specielt, fik bestilt en bsu til dagen efter til Tikal kl. 5 om morgenen og gik derefter i seng. Naaede lige at se at taxachauffoeren fik kommision for at have taget os derhen. Herligt! Blev lige bollet i roeven noch einmal af Guatemala. Oev!

Marked i Antigua

I dag sov vi "laenge" til kl. 8.15. Saa gik det faktisk ikke an at sove laengere. Primaert fordi der var et vaerre leben, hvor vi bor. Oev boev. Men skidt der var alligevel meget som skulle naaes i dag saa helt dumt var det ikke. Saa op med os, spiste morgenmad paa en restaurant og har mere eller mindre styrtet Antigua rundt lige siden. Var foerst henne paa det lokale marked. Der var der rigtig mange fine ting. Vi var baade paa markedet som primaert er henvendt mod turister, og hvor der er masser af turist ting man kan koebe. Men vi var ogsaa paa det meget interessante lokale marked, hvor man kan faa frugt og groent til en slik! Det var bare saa billigt. Vi kunne ikke staa for en stor pose morbaer, jordbaer og blommer, alle sammen til en pris af 4 nok. Det er knagme billigt. Som Rebekka sagde, kunne vi ikke lige flytte det her marked hjem, med de samme priser. Meget nice!

Brugte ret saa lang tid paa markedet, der var saa mange spaendende ting at se paa. Var derefter en tur paa posthuset, hvor vi skulle have sendt en DVD hjem, vores memorystick til det nye kamera er nemlig gaaet hen og er bnlevet fuldt. Eftersom alle de tidligere beskyttelsesforanstaltninger er gaaet floejten maa vi bare haabe at denne kommer frem. Har i tillaeg en kopi af en dvd her. Saa satser vi paa ikke at blive bestjaalet igen. Var i oevrig ikke saa nemt paa posthuset. Der skulle hele 8 frimaerker paa hvert postkort. Og hvis der nu sidder nogen derhjemme og haaber paa et postkort. Maa nok skuffe. Har skrevet masser og orker ikke mere. Tough luck! Saa maa man bare saette mere pris paa dem man allerede har faaet:-). Konvolutterne kunne man i oevrig ikke koebe paa posthuset, men i stedet 2 kvartaler vaek. Det er sgu da et maerkeligt system!

Har ellers spist frokost paa verdens hyggeligste cafe. Og at alt var oekologisk var jo ikke noget minus:-). Sad og fedede den der et stykke tid, og proevede at tage en helt masse beslutninger. Er snart ved at vaere traet af at tage beslutninger hele tiden:-(. Det er bare saa svaert. Efter meget frem og tilbage er vi blevet enige om at vi faktisk ikke har tid til at tage til Atitlan soeen, desvaerre. Det hele kommer simpelthen til at blive for presset saa. Saa det dropper vi. Tager i stedet med en minibus til Coban i det nordlige (agtige) Guatemale i morgen. Den koerer kl. (hold nu fast) 4. Og vi skal vaere klar, pirat til start allerede et kvarter foer. FUCK! Saa vi skal snart hjem og i seng for at sige det saadan. Men inden vi kan gaa i seng er vi lige noedt til at aede 2 kg. frugt. Tror ikke at halv kvadrede morbaer og jordbaer er det bedste busmad? Hvor er ens tupperware naar man har brug for det. det er lige som om at plastikposer ikke er helt saa robuste.

Har ogsaa faaet koebt en guidebog til Mexico. Tror at vi bliver noedt til det eftersom den anden bog vi har kun daekker det aller sydligste. Saa nu er der ogsaa styr paa det. Hurra! Ellers er vi i dag faldet over en meget dyr butik (i hvert fald naar man koeber lige saa meget som vi har gjort) med masser af fede soelvsmykker. Saa kan man laere det. Aldrig gaa ind i en smykkebutik med mindre man foeler at man har raad til at koebe noget. Men det var relativt billigt og der var nogle meget fede ting. Saa helt spildt er det vel ikke? Absolut ikke! Har haft det super fedt i Antigua. Anbefales paa det kraftigste, paa trods af mange hvide mennesker. Det har ogsaa sine fordele. der er masser af laekre cafeer her med mad fra hele verden. Og saa til en rimelig penge naar man taenker paa hvad man faar. Mmmmm.... Aftensmad var masser af guacamole (de kalder folk fra Antigua "groenne maver", fordi de her er kendt for at spise enormt meget avokado, ikke vaerst).

Maa nu hjem i seng. TIDLIG op i morgen

Antigua og marked i Chichicastenango

Stod enormt tidlig op for at komme med en minibus fra Copan Ruinas, super hyggelig lille by i det nordvestlige Honduras, for at komme videre mod Antigua. Ind i minibussen med os, og fordi vi var foerst med, var vi saa heldige at vi fik mulighed for at sidde forrest bagi (hvis det giver nogen mening), ikke helt ligemeget om man kan straekke benene naar man skal ud paa en lille koeretur paa ca. 6 timer. Turen var rimelig stille og rolig. Vi havde et par stop i loebet af de ca. 7 timer det tog for at gaa paa toilet og koebe lidt mad. Ellers var det bare derudad. Havde et lille problem ved graensen og vi er paa nuvaerende tidspunkt ret sikre paa, at vi ikke har "tjekket" ud af Honduras. Satser paa at det ikke bliver et problem naeste gang vi har lyst til at komme derhen? Ellers er det helt vildt fedt (synes jeg, Rebekka synes at det er traels) at man slipper for at faa stempler naar man er i C-4 omraadet (Honduras, Nicaragua, Guatemala og El SAlvador). Dejligt for mit pas som efterhaanden begynder at blive lidt belaesset.

Men koerte igennem masser af smukke landskaber. Som saedvanligt var det groent saa langt som oejet raekte. Og der var masser af bakker, vulkaner, smaa sjove landsbyer og som noget nyt, masser af kvinder i traditionelt toej. Absolut en forskel man kunne se fra honduras. Ved slutningen af turen koerte vi igennem Guatemala City i udkanten. Det var noget af en by. Masser af skrald, masser af busser som havde den klammeste sorte roeg (har i hoert om filtre?) og saa var der ellers masser af amerikanske fastfood steder an masse. Noget vi ikke tidligere har set i lige saa stor grad i Mellemamerika. Men det skal saa siges til Guatemalas forsvar at vi koerte rundt ude paa noget som maa svare til forstadshelvede og ringvej. Uanset blev man ikke ligefrem inspireret til at besoege byen. Virker meget beskidt!

Men endelig var vi fremme i Antigua. Hurra! Og bare det stykke vi koerte paa vejen indad var super hyggeligt. Masser af flotte gamle huse, flotte torv og bare rigtig god stemning. Og saa ogsaa lige den uden sammenligning stoerste koncentration af hvide mennesker vi har set saa langt. Hold da op. Efter at have vaeret ved Copan Ruinas, hvor vi troede at der skulle vaere mange turister, men hvor der ikke var det pga. potentiel borgerkrig, var det lidt af et chok. Endte med at vi besluttede os for at bo i baglokalerne paa det rejsebureau, hvor vi havde koebt busbilletten igennem. Det er lidt specielt eftersom vi er noedt til at gaa igennem hele kontoret for at komme derom. Men ellers er det en god og billig deal. Ligger desuen meget centralt.

Efter at have strukket os lidt var det tide for at se sig lidt rundt i byen. Der er et kaempe stort torv, med masser af gamle bygninger, kirke osv. rundt om. Masser af mennesker og liv og i dagens anledning (der maa vaere nogen som har fortalt at vi var paa vej) var der ogsaa masser af musik spillet af korps. Hyggeligt. Saa det selv samme musikkorps senere, hvor der ogsaa var andre korps plus en eller anden helgen paa et stort piedestal. Det saa kangme tungt ud at baere den. Ellers fik vi noget at spise, tiltreangt efter de mange timer i bus, og eftersom vi ikke havde nogle Quetzal (den lokale myntenhed) havde der ikke rigtig vaeret mulighed for det tidligere. Aftensmaden var et supert maaltid paa en rigtig hyggelig restaurant. Der var Mariaci (staves det mon saadan) musik paa et lille podie, men ikke saa meget at det blev for meget. Gik traette i seng eftersom vi vidste at vi igen i dag skulle tidligt op.

Op kl. 5.45, ud at finde noget at spise, tage det med og saa ellers staa klar naar minbussen skulle komme og hente os for at kjoere os til marked i Chichicastenango. Havde snakket meget frem og tilbage om, hvordan vi bedst skulle goere det. Det er en ret stor begivenhed som sker hver soendag (og i ikke helt saa stor grad torsdag). Vi havde snakket om at tage derop i gaar, der er nemlig faa muligheder for overnatning hvis man ikke kommer tidligt. derfor blev det til at vi ville pendle frem og tilbage samme dag, med minibus, eftersom der er et enormt stort udvalg af det her, og fordi priserne er nogenlunde rimelige. Og saa er det doer til doer, mao meget let... Turen derop var super flot. Der var en spektakulaer udsigt udover dale og bjerge. Masser af smaa hyggelige landsbyer, hvor de lokale havde gang i alt mulig maerkeligt. Masser af smaa markeder rundt omkring (soendag er aabenbart den helt store markedsdag), og masser af smaa flotte marker som saa ud som et kludetaeppe naar man saa det paa lang afstand, fordi det ligger op ad klippeskraaningerne og det er i forskellige farver pga forskellige afgroeder. Virkelig flot!

Turen op til Chichi (som de lokale har forkortet det) tog godt og vel 3 timer. Og vi havde en kvindelig chauffoer, det er foerste gang det er sket i Centralamerika. At hun saa var ret saa daarlig til at skifte gear op ad bakkerne (som var enormt stejle og med masser af haarnaale sving) snakker vi ikke om. Tror i oevrigt at maendende koerer paa noejagtig den samme maade saa det havde IKKE noget med hendes koen at goere, bare hvis der var nogen som skulle vaere i tvivl. Fremme ved markedet blev vi sat af ved et super flot, stort og hyggeligt hotel. Moedestedet naar vi skulle ned igen. Vi gik ind for at laane et toilet (noget man selvfoelgelig skulle betale for) og der var en meget flot gaardhave med masser af papegoejer (tror at der var i hvert fald 14) som sad paa hver sin stang (uden reb om benet) og snakkede med hinanden. Vi blev enige om, at de sikkert har klippet vingerne for at de ikke skulle flyve deres vej. Hvorfor skulle de ellers blive siddende?

Ind paa markedet gik det. Og det var ret saa stort, med masser af lokale kvinder i traditionelle kostumer og selvfoelgelig ogsaa en hel del hvide mennesker, som ligesom os kom med diverse busser. What can you do? saadan er det naar noget er fedt, man kan ikke bare regne med at alle de andre turister ikke ogsaa hoerer om det. Men flot var det, og der var selvfoelgelig masser af ting at se paa og koebe for den sags skyld:-). Endte med at vi havde 4 alletiders timer der, fik noget at spise, saa paa alle menneskene og noed at vaere til et rigtig stort og fedt marked. Virkelig en god oplevelse. Og selvfoelgelig kom vi ogsaa til at koebe lidt. ret svaert at lade vaere. Og nu er der heller ikke saa lang tid til vi skal hjem saa det er lidt i orden, eller hvad:-). Men kommer nok ikke til at koebe mig fattig her, har efterhaanden vaeret paa saa mange markeder og koebt saa mange ting i hele verden at jeg vil umulig kan mangle mere? Men lidt kan man vel altid bruge?

Da vi kom tilbage fra markedet brugte vi lidt tid paa at ose rundt i Antigua. Det er simpelthen saa hyggeligt. Og der er enormt mange restauranter, og naesten alle ser ud som om de serverer helt igennem fantastisk mad. Hurra! Lige noget for et madvrag som mig. Og hvad der er endnu bedre. Der er masser af steder, som saelger kager som ser helt fantastiske ud. Satser paa at saette taenderne i en saadan i aften:-).

Copan Ruinas

Ahhh.... Endelig fremme i Copan Ruinas. Det tog fra kl. 7.00 i gaar (forgaars nu faktisk) til kl. 19 om aftenen og derefter igen fra kl. 6.15 og frem til kl. 14. Ikke vaerst. Og saa er vi i mellemtiden koert igennem masser af Honduras, saa det er lidt som om i har vaeret her. Okay, meget lidt men alligevel. Fandt lyn hurtigt et sted at sove, det laa nemlig lige overfor busstationen. Nemt! Og saa var der ovenikoebet helt vildt hyggeligt, med en lille flot gaardhave. Kunne ikke vaere ret meget bedre. Efter at have tjekket ind her og sundet os et kort oejeblik tog vi en tuk/tuk ud til en sommerfugle farm som kom meget anbefalet fra vores guidebog. Der var ikke ret langt, saa det var ikke noget problem at gaa tilbage bagefter.

Vi var meget heldige med at faa en omvisning af selve ejeren af stedet. Han hed Robert, var sandsynligvis fra USA og havde enormt meget viden om sommerfugle. Meget interessant at hoere paa. EFter at han havde fortalt os noget om sommerfugle blev vi sluppet loes i en have med net om. Og der var der masser af smukke, smukke sommerfugle. Der var ogsaa masser lige udenfor saa det var virkelig en helt igennem super oplevelse. Vi fik en planche i haanden saa vi selv kunne udpege hvad det var vi saa paa. Det var i midlertid ikke helt let. Men meget fascinerende. Vi haaber stadig paa at komme ti eat se en af de meget store blaa, i det fri. Krydser fingre.

Copan Ruinas er en helt vildt hyggelig lille by. Selvom der i hoej grad er lagt op til at der kommer mange turister har det alligevel ikke oedlagt. Og det er vildt fedt. der er masser af brosten, en hyggelig plaza, masser af lokale (er maaske ogsaa faerre udlaendinge nu pga potensiel borgerkrig). Desuden ligger den utrolig smukt med masser af flotte bjerge, groent osv. hele vejen udenom. Fantastisk.Og et sted man sagtens kunne komme til at bruge meget laengere tid end planlagt. Men ikke i denne omgang. Lad os komme videre mod Guatamala, borgerkrig maa de sgu selv styre. Spiste et helt igennem fortraeffeligt maaltid paa en fantastisk hyggelig restaurant. en simpel tre/retters til 6 dollars (vegetar men alligevel). Mmmmmm.....

I dag var det saa tid til at se Copan ruinerne. Og det var noget vi havde glaedet os laenge til. Gik derud ad en flot lille vej i brosten. Masser af groent, koer der gumlede og fik et smugkig af de foerste ruinrester, idet der var nogle figurer udenfor selve omraadet. Dejligt. Varmt var det men heldigvis kunne vi meget af tiden gaa i skygge.

Ude ved ruinerne koebte vi billet og gik derefter mod selve komplekset. Lige efter at vi havde faaet klippet i vores billet, skulle man gaa gennem et lille stykke skov. det var helt vildt hyggeligt. Og vi var utrolig heldige og saa intet mindre end 6 kaempe store papegoejer, det er i tillaeg Honduras' nationalfugl. I ved dem med alle farverne. Var nok noget af det der overraskede mest positivt ved Copan. Det laa i fantastisk smukke omgivelser og der var masser af fugle, sommerfugle og insekter. Smukt. Brugte en hel del timer med at gaa rundt i selve ruin komplekset og det var i sandhed imponerende. Masser af flotte gamle pyramide formationer, flotte udskaeringer osv. Havde det rigtig hyggeligt og fik knipset en helvedes masse billeder. Fantastisk! Ruinerne var relativt velholdte, men det er klart at tidens tand har haft lidt indflydelse. Da man foerst kom ind i komplekset kom man ind paa en kaempe stor groen graesplaene hvor der var en pyramide i midten. Den skulle jeg selvfoelgelig klatre op paa. Vildt fedt. EFter den store plads var der bagved en meget smuk trappe, med masser af hieroglyffer og figurer paa. Den har vaeret meget vigtig for at finde ud af ting om Mayaerne paa. Det er en af de eneste steder, hvor der har staaet meget om konger osv. Fascinerende.

Saa ogsaa de gamle ruiner, hvor man tror at kongefamilien har boet. Det var det der laa laengst vaek. Efter at have set hele komplekset var det paa tide at komme ud i en vis fart og komme paa lokum. Ikke sarelig smart at de ikke har det paa selve stedet. Oev boev! Efter besoeget ved ruinerne tog vi hen og saa paa museet. Det er virkelig godt bygget op, og mange af de skulpturer som man ser ude paa location, er egentlig kun replica, de aegte er paa museet. Som sagt meget flot bygget op, og virkelig vaerd at faa med sig. Vi valgte tunnel fra, noget man ogsaa kunne betale for at faa adgang til. Men det loed ikke saa interessant. Next time? Derefter var vi inde paa et cafeteria hvor vi spiste en hurtig frokost.Sluttede af med at proeve at finde en anden ruin ting men fandt den ikke. Gik derefter tilbage til byen, der ventede dejlig rent vasketoej. I morgen er det planen at tage en minibus til Antigua i Guatamala. Har haft det rigtig godt her og skulle gerne vaere blevet meget laengere....