Peggys Cove, Prospect, Mahone Bay og Lunenburg

Hurra. Vi havde lejet en bil. Efter lidt mundhuggeri og mig savlende over kortet i ren og skær koncentration kom vi ud af Halifax på den rigtige afkørsel. Hurra igen og Morten som chauffør og mig som sufflør (når han vel og mærke ville høre på mig, har i hvert fald gjort mig endnu mere sikker på at vi ikke skal have bil i de nøste mange år. Så ender det barre med skilsmisse:-)). Vi kom ud på den rigtige vej ssom går langs kysten. Meget smuk vej med masser af fin kyst på vejen. Små hyggelige landsbyer og masser af vand, både og andet der hører kyssten til. Rigtig hyggelig. Efter ca. 4 min. kørsel kom vi til Peggys Cove. Fik parkeret bilen på en stor parkeringsplads og skridtede ned mod fyret som efter sigende er det mest fotograferede fyr i verden (og hvordan er det så lige at man finder ud af det? Pas!) Det var noget blæsende men ikke direkte koldt ved fyret. Der er en lille by ved fyret (snak om at bo midt i en turistattraktion) hvor der bor ca. 60 mennesker. Det er en gammel fisker landsby og det ligger ude på spidsen af en halvø på halvøen Nova Scotia. Vi gik ud til fyret og tog som alle de andre turister masser af billeder. Det var et super hyggelig sted, dejlig vind, høje bølger, fantastisk udsigt og en måge eller to. Og solen skinnende og livet var herligt! Intet mindre! Og vi tre hyggede os rigtig meget. Brugte vel et par timer ved fyret, var forbi en souvenir butik på vejen hvor Rebekka fik købt et par solbriller (fatter ikke hvordan hun har klaret sig så længe uden) og vi bevægede os tilbage til parkeringspladsen. Startrede dyret og varenige om at vi også kunne stikke forbi en by som hedder Prospect som ifølge guidebogen (ja jegg spørger bare, men hvor skal man ellers få sådanne oplysniger?) også skulle være hyggeligt. det var ikke en stor afstikker så det bestemte vi os for at gøre. Det var et meget blæsende sted 8det var Peggys Cove også, men deette var noget værre). Kunne aldrig tænke mig at bo et sted hvor det blæser så meget. Tænk på hvor rocker koldt det må være om vinteren. Bbbrrr... En ting er om sommeren, oven i købet nu hvor det var usædvanlig varmt. Så udsigt ti lvand, ja mange tak. Masser af blæst. NEJ TAK! Der var et par naboer til hvor vi parkerede som havde selskab. Det er ærlig talt ikke det samme når man hele tiden skal sidde og holde i dugen. Men en hyggelig afstikker og ingen andre turister i sigte hvilket må sige at være det modsatte af Peggys Cove hvor vi langt fra var de eneste. Pakkede sammen og vendte bilsnuden tilbage mod Halifax(es). Det gik uden problemer. Næsten i hvert fald. Virker ikke som om vejplanlægning har været det store satsnigsområde i Halifax. Det er nok kommet sådan lidt efterhånden som der har været brug for det. Lidt spaghetti agtig med andre ord. Men vi endte i et supermarked i nærheden af Rebekkas universitet, fik købt lidt nødvendigheder. Blandt andet aftensmaden som blev et lækkert brød med spegepølse og smøreoost. Dertil et glas koldt klorvand fra Halifax. Der var isterninger på hotellet og det kamuflerer den værste smag af klor når vandet er godt koldt:-).

Var en tur forbi Rebekkas universitet. Hun bor på campus (som det så flot hedder) og er ikke langt fra noget. Det er et lidt funky system hvor man skal sove og spise på universitetet. Man får et kort som man skal køre igennem en maskine som betaler for de måltider man spsier. De eneste faciliteter man har til at lave mad selv er en mikrobølgeovn og en elkoger. Det bliver der jo ikke ligfrem gourmetmad af??? I øvrigt er der et koleskab (som er lidt mindre end det Morten og jeg har) som skal deles af over 20 mennesker. Så det siger sig selv at det ikke er det helt vilde man kan have i den. Men rebekkas værelse var dejlig stort, ikke så meget lys (ingenting i loftet). Så det bliver lidt som en hyggelig lille hule.

Derefter gik turen tilbage til hotellet. Spurgte om Rebekka kunne spsie morgenmad nede dagen efter (uden at sige at hun opholdt sig "illegalt" på værelset selvfølgelig) hvilket var helt ok. Fantastisk hyggelge mennekser de har her i Canada. Morgenen efter stod vi tidlig op. Det var national da (labour day som vel nærmest er vores svar på 1. maj). Så gik turenm ellers mod Mahone Bay og Lunenburg som ligger længere syd af den samme idylliske kystvej soom Peggys cove ligger på. Igen masser af fin natur på vejen, små lokal samfund, flere Tim horton (kaffekæden som er lige så nødvendig for canadiere som ilt for at leve lader det til). Efter knap et par timers køretur kom vi til Mahone Bay. Fik parkeret dyret på denne dejlige solskinsdag og gik ind mod byen. Det første som møder os er 3 relativt store kirker (til forskelligt trossamfund) på rad og række, det var så nok til at Morten ikke mente at dette var stedet at nyde frokost. Lige kristent nok.... Og der var flere kirker længere inde. Og så stor var den by altså heller ikke. Maks 1000 indbyggere. Så de m (i hvert fald traditionelt) have været meget kristne. Men sådan har det jo altid været når man bor ved kysten. Ikke så mærkeligt i sig selv. Hyggelig lille by med en hel del små hygelige butikker. Rebekka blev "nødt" til aat købe en form for kalabas som lignende et græskar med mund osv. som de ser ud til haloween. Med en lille pære indeni. Far jeg fortalte at du kan hjælpe hende med at bytte stikkontakten så det bliver et europæisk stik når hun kommer hjem:-). Ligesom du gjorde for mig med den lampe jeg købte i Thailand for mange år siden.

Tullede lidt rundt i Mahone bay i en times tid og satte derefter kursen mod Lunenburg hvor vi havde bestilt billetter til en hvaltur (Rebekkas bryllupsgave til os) kl. 14.30. Så var der tid til at gå lidt rundt i de hyggelige gader og spise en frokost. Jeg fik en salat og en seafoodchowder (tyk suppe med meget fyld). Det var godt. Lunenburg er på unescos verdensarvs liste på grund af sine specielle fiskerhuse. Det var også en meget hyggelig lille by. Så var det tid til at tage til havs på en lille båd. Havde en fantastisk guide med. Snakkede nærmest lidt irsk i dialekten og var tydeligvis født og opvokset på de kanter. En mand på mellem 50 og 60. Manglede en del tænder, havde kasket og halv beskidt tøj. Snakkede en masser om hvordan det havde været flr i tiden og hvordan trawlerne havde ødelagt bunden og dermed fiskeriet. han fortalte hvor meget lokal samfundet havde forandret sig i de sidste 50 år, Lunenburg vaar tidligere en stolt fiskeri by med et stort værft hvor blandt andet et meget berømt skib kaldet Bluenose 2 var bygget. De var mens vi var der ved at restaurere den igen. Og som guiden bittert sagde, så er der i hvert fald arbejde for nogle folk i et par år frem i tid. Traditionelt var der også en fabrik hvor der blev lavet fiskekonserves. Noget der også gik med halv maskine i forhold til tidligere. Trist. Men nok ikke så ulig historien om Thyborøn som Rebekka så klogt sagde. Trawlerne sejler i øvrigt stadig ud fra Nova Scotias kyster. Det er ikke længere canadiske skibe eftersom det er blevet ulovligt men i stedet blandt andet japanske som trawler bunden op ud for de canadiske kyster. Noget svineri.

Bådturen var for den meste meget rolig (jeg havde ellers frygtet, med tanke på hvor meget det blæste den foregående dag, at jeg for første gang i mit liv skulle blive søsyg). Sejlturen tog ca. 2 1/2 time og vi så masser af måger, vand, tang og et par skarver. Ingen hvaler desværre! Lidt nedtur. Men det er vilkårene for sådanne turer. Men vi lærte helt klart en masse om den canadiske kystkultur. Det vaar også guld værd. Og det var i sanhed en dejlig tur på søen. Det eneste problem var at man næsten blev lidt døsig. Vi var også blevet advaret inden vi tog ud om at båden ikke havde været ude i 3 dage (på grund af orkanen) så de anede ikke hvordan forholdene ville være eller om der ville være hvaler). Så sådan var det. Inden vi vendte snuden mod Halifax spiste vi (Morten valgte) på en pizzasnask, det var alt andet end godt og hermed sidste gang jeg spiser sådanne steder indtil jeg kommer hjem. Rebekka og delvis også Morten var enig.

To dejlige dage langs kysten på Nova Scotia. Ca. 400 km. tilbagelagt på to dage. Canada er enorm og der er ingen tvivl om at vil man bare en lille smule udenfor alfavej er man nødt til at have en bil. Benzinen koster det halve af hvad den ville koste hjemme så det er ikke der udgiften er. Så hvis man bestiller bil i god tid kan det gøres for rimelige penge. Og absolut det hele værd.