De sidste tre dage i KL

Så sidder vi i lufthavnen på vej til NZ og Christchurch. Det er en flytur på godt 9 timer og 5 nye tidszoner at forholde sig til:-). Håber at der kommer flere billeder snart.

I mandags kom vi med bussen fra Melaka og tog en taxa hen til Myanmar ambassaden. Denne gang heldigvis med mere held end første gang:-). Der var folk, de tog imod vores pas og ansøgning om visum og Morten fik glæden af at få lavet 4 nye pasbilleder fordi de første 4 han havde fået lavet i Melaka var med forkert farve baggrund (blå i stedet for hvid). Ligesom sidst var der også denne gang sygt mange mennesker på ambassaden. Vi tror at det skyldes at de registrerede sig til det valg som skal komme i Burma snart. Det var i hvert fald det vi fik besked om? Efter at have udfyldt papirene bestemte vi os for at tage til Little india for at finde et sted at bo fordi det var i nærheden af det hotel vi havde forhåndsbooket for den sidste nat i KL. Det sted vi på forhånd havde udset os i guidebogen var desværre udsolgt og efter at være mere end almindelig møre efter at have gået med rygsækkende på lidt for længe under den lidt for varme malaysiske sol endte vi på noget rigtig lort.

Et indisk ejet hotel (kostede alt for meget i forhold til hvad det var værd) med løbende vand overalt på badeværelset og alt for mange insekter. For at sige det sådan, min kakkerlak fobi fik virkelig drivstof og jeg lå mere eller mindre hele natten med silkeposen over mit ansigt og sov ret dårligt pta at det sidste vi gjorde inden vi gik i seng var at DEETe rundt om sengen. YDRK. Ellers brugte vi dagen på at gå rundt i Little India, Merdaka square (der er nogle kolonitidsbygninger) og tog derefter videre til Golden Triangel for at komme i et indkøbscenter fyldt med elektronik. Gæt hvem der havde lyst til det?

Brugte mange timer i elektronik indkøbscenteret, tror at der var 6-7 etager fyldt med mere eller mindre det samme. Telefoner, computere osv. Jeg vil mene at det ikke er så spændende efter ca. 10 min. Men min bedre halvdel har en helt anden opfattelse af det. Og han bliver jo nødt til at gå systematisk igennem alle etagerne så han er helt sikker på at han ikke går glip af noget. Hurra. Men så gik der da tid med det. Og vi købte ingenting. Bagefter gik vi i en gade i nærheden hvor der hver aften er masser af restauranter som serverer mad på gaden. Fik Satay (som jo altid er et hit, altså kødspid med lidt krydret peanuts sovs), nudler og nogle grøntsager a'la water spinach. Mmmm... Bagefter var vi i et af de meget store indkøbscentre i KL (og der er jo mange) hvor vi gik i biograen (alt for koldt men ellers helt ok og noget billigere end hjemme). Bagefter ville vi egentlig have været i den rutsjebane som er inde i indkøbscenteret (siger måske lidt om hvor stort det er) men da var der lukket. Så det blev ved tanken.

Dagen efter tjekkede vi ud fra det meget ulækre hotel tidlig morgen og gik til det nye hotel som ikke var så langt væk, og det er helt klart bedre at gå om morgenen da det ikke er så varmt.Fandt hotellet og var heldige med at vi kunne få en tidlig check in. Så vi spiste morgenmad på hotellet og checkede derefter ind. Og dette var helt andre forhold. TJEK. Kostede knad 300 nok. for en nat og var en helt anden standard end det kakkerlak helvede vi kom fra. Hurra! Så var det ellers afsted mod Petronas Towers. Der var det planen at vi ville have været oppe på broen som forbinder de to tårn. Men der var lukket for restauration og skulle være det nogle måneder fremover. Så vi var glade for at vi begge havde været deroppe før. Ellers ville det have været monster surt! Så vi gik i stedet lidt rundt i det meget overdådige indkøbscenter, så en film i biffen og spiste på den meget store "foodcouurt" (ved ikke helt hvad man skal beskrive det som, men det er et sted hvor mange udbyder deres mad inden for et lille område. Det er en super populær måde at gøre det på mange steder i Asien).

Kl. halv fire var det tilbage mod den burmesiske ambassade. Efter en halv lang gåtur i varmen (denne dag var ekseptionel varm, var ved at koge op da vi var ude i parken omkrinng Petronas for at tage bogle billeder) var vi fremme og passene med det nye fine visum (med billede og alt mulig) var klar til afhentning. HURRA! Mission accomplished! Og der var stadig masser af burmesere der angiveligt for at registrere sig til at stemme. Derefter tilbage til det lækre hotel, en tur i pølen (som ikke var så stor og jeg blev nødt til at have en af Mortens t-shirts på for at være "muslim rigtig").Mens vi var vi pølen begyndte det at regne. Det mærkes ofte meget tryggende og som om det skal begynde at regne. Men halvdelen af gangene hvor man tænker at nu kommer det. Så sker der ikke en skid:-). Men vand er der kommet alle dage vi har været i Malaysia. Men ingen af dagene har det været til stort besvær. Efter dejligt bad i pølen med børnene og "muslim- venlig" t-shirt var det tid for en aftentur til China Town. Ca. 2 km. Fra hvor vi boede i "øvre" Little India. Morten var sidst da har var i Malaysia i China Town sammen med de mange andre fra NTNU. Men som han selv har indrømmet var der en hel del han (og mange af de andre tror jeg) gik glip af fordi de ikke havde en guidebog med. Så sidst han var afsted havde de været i Chinatown men om dagen hvor der er langt mindre liv end om aftenen hvor hele Petaling street (en slags gågade) bliver lavet om til et stort marked.

Da vi kom til Chinatown satte vi os ned på en lille gaderestaurant og spiste kylling i "lerfad" med waterspinach til. Det var både godt og billigst. Inspireret af portugisisk madlavning efter sigende. Derefter blev der gået gennem markedet med Mortens militære præcision det vil sige ikke en eneste bod blev udeladt. Vi fandt et par billige "Adidas" klipklappere (Malaysia er verdensberømte for kopi varer, dette var sandsynligvis ingen undtagelse. Men Politiet virker til at være ret ligeglade eftersom der er en politistation mere eller mindre i Petaling street). Da vi var ved at være færdige på markedet åbnedes sluserne fra oven på maks. Det øsede ned. Længe. Så vi bestemte os for at i stedet for at tage direkte hjem med de to "metroer" som skulle til for at komme til øvre Little India var vi en lille time på internetcafe og fik skrevet lidt ting ud osv.

Efter en fantastisk nats søvn i ikke kakerlak helvede fik vi en seriøst solid morgenmad på hotellet med omelet og det hele. Ikke dårligt for en gang backpackere som os. Derefter havde vi bestemt os for at tage ud til batu caves som er en hule som ligger ca. 17 km. Udenfor KL som hinduerne i byen har gjort til sit helt eget. Vi fandt en bus der gik derud og så var det ellers afsted. Efter ca. 1 time gennem KL's trafikmylder var vi der. Så var det ellers bare op af de mange trapper (meg med skjorte over de bare arme for ikke at fornærme de mange hinduer som var der for at tilbede det hav af guder de nu engang har. Men jeg var sådan ca. den eneste turist som havde gjort det. Men når man nu ved bedre bør man vel også efterfølge det selvom det eneste man har lyst til er at smide den skjorte man har taget på? Varmt var det og da vi kom op på øverste trin mærkede jeg tydeligt mit hjerte banke i halsen. Men det skal jo være så sundt:-). I selve grotten var der en hel del gudestatuer, dog ingen så imponerende som den store guld gude figur som de havde stilt udenfor hulen ved siden af trapperne. Den var meget høj og stor. Resten af grotten var ret så klam (altså rent luftfugtighedsmæssig) og vi har jo set en del templer i Indien tidligere så ikke de helt store overraskelser. Eller det vil sige bortset fra 2 piger. Den ene så ud som en kinesisk malay og den anden som en malaysisk muslimsk malay (her gælder det om at holde tungen lige i munden). Men det fedeste var at da vi kom i nærheden af dem snakkede de dansk indbyrdes. FEDT! Elsker når man bliver overrasket på den måde.

Så bar det ellers tilbage mod KL i bussen. Vi havde ikke de helt store planer for resten af dagen. Meget af det der er i KL af seværdigheder følte vi at vi havde set før eller nu. Så derfor blev det tilbage til Petronas (hoppede af bussen et sted hvor det ikke så ud som om der ville være alt for langt at gå derhen, men der var alligevel et godt stykke, tror at det tog godt og vel en halv time i varmen) hvor vi fik noget at spise på hawkerstandsene, så en ny film (var også mere eller mindre denne eneste som var tilbage som vi gad at se efter 3 dage med biograf i KL). Da filmen var færdig var det tilbage mod hotellet hvor vi havde opbevaret vores store rygsække. Lidt af en proces at komme så langt. Først ned i kælderen på KLCC (der hvor Petronas er). Købe en billet (næsten altid trucker meget kø fordi så at sige ingen af maskinerne virker). Så med banen 3 stop til Masjid Jamek. Ud af LRT gå et stykke for at skifte til MRT. Denne gang problemer på Masjid Jamek fordi maskinerne ikke virkede og der un var en på arbejde som kunne sælge billetter. Så en del kø. Derfra videre til Bandaraya metrostop hvorfra der var ca. 500 m. til hotellet. Få fat i de store rygsække. Tilbage til Bandaraya, købe ny billet. Op ad trapperne med alt for meget vægt. Med MRT et stop. Skifte. Købe ny billet. Med tre stop af. Orientere sig på KL Central for at finde ud af hvor busserne til LCCT (Air Asia terminalen) gik fra. Lidt at spise. Derefter i en sindssvagt lang kø som ikke bevægede sig overhovedet. Finder ud af at grunden til dette er at Malaysia har fået besked af New Zealand at de for enhver pris ikke må lukke nogen ind som ikke har en forhåndsbestilt vej ud. Selvom vi havde alle papirerne i orden tog det alligevel noget tid fordi stewardessen blev nødt til at skrive alle detaljerne ind på computeren. Men ind kom vi til slut. Om bord på flyet og vups 9 timer efter med "lavprisluksus" sidder vi nu i New Zealand i Christchurch.