Oamaru

Tidlig fredag morgen tog vi fra Christchurch til Oamaru. Bussen gik heldigvis ikke langt fra det hostel vi sov på om natten. Der var smuk natur til begge siden langs kysten fra Christchurch til Oamaru. Det var i midlertid sjældent at vi kunne se vandet og selve kysten. Men det var smukt og grønt og masser af får og nogle køer. Tror at jeg har læst et eller andet sted at der er 3 gange så mange får som der er mennesker i NZ. Ved ikke lige om det er rigtigt? Men smukt var det i hvert fald.

Vel fremme i Oamaru ca. 1 time senere end annonceret fandt vi et hostel i gågaden som vi havde bestilt på forhånd. Der var nemlig 2 grunde til at vi valgte at slå vejen forbi Oamaru på vejen til Dunedin. Den vigtigste grund var at der er et stort Blå pingvin reservat der, men da vi prøvede at finde et hostel i Dunedin fandt vi ud af at alt som var rimeligt var udsolgt. P.g.a. (I gætter det aldrig) Elton John som skulle have koncert fredag aften i Dunedin. He, he... Så derfor blev det Oamaru alligevel. Efter at være kommet til Oamaru fik vi smækket rygsækkene ind på rummet. Og så var det ellers ud for at finde et sted at spise frokost. Morgenmaden havde bestået af hvidt toastbrød med klistret gele på. Mmmm... Det er jo virkelig noget man er mæt af i mage timer efter. Not! Fatter ikke at så mange i verden kan leve af hvidt toastbrød. Det er en seriøst overvurderet spise!

Frokost blev der og derefter var det videre til biblioteket= gratis internet. Smukt. Mange fordele ved at rejse i NZ. Man kan drikke alt vandet (genialt når man altid har et stk. termoflaske med sig), lækre offentlige og gratis toiletter mange steder, varmt vand når man skal i bad. Skønt! Men der er stadig gulvtæppe overalt (mærkeligt!) og to vandhaner alle steder, altså en varm og en kold. Det er altså ikke specielt praktisk.

Nå, men efter en tur på biblioteket var det afsted til pingvinkolonien. Det var ca. 15-20 min. væk fra byen. Der var mulighed for en omvisning om dagen i tillæg til at komme om aftenen hvor der var mest action. Nu er vi jo ret tossede med pingviner så vi skulle da totalt meget have det hele med. Så vi kom på en lille tur rundt i kolonien. Der var en ældre kvinde som fortalte os masser om de små blå pingviner (der er 18 forskellige slags og den blå er den mindste på ca. 30 cm. Når den er oprejst). Inde i kolonien så vi først en "furseal" (hår/skindsæl?) som lå og slikkede sol på strandkanten. Derefter var det ind i kolonien. Det var midt i breeding season (æggeruge og unge passe sæson?). Så vi så flere små fugle som lå i små kasser rundt omkring i terrænet. Men det var svært at få gode billeder af dem eftersom de såvidt stak hoveder ud. Derefter kom vi ind i et mørkerum hvor vi kunne se ned i reder til nogle af pingvinerne. De kunne helt klart mærke at de blev observeret og der var en odør af øhhhh..... en blanding mellem hønsegård og fisk. Mmmm... Må opleves. Men vi kunne se dem og at de lå på æg og i en af kasserne kunne vi også se to unger. Hyggeligt:-).

Så var det ellers tilbage til byen, som faktisk var rigtig hyggelig. En meget levende lille lokal by med masser af småbyliv. F.eks. var der masser der kom på biblioteket og jeg tror helt klar at vi var de eneste backpackere der. Hyggeligt. Og der var en hel del bygninger fra Viktoriatiden. Blev pizza til aftensmad. Sundt og nærende:-). Og så en lille tur i supermarked (smart med hjemmekøbt morgenmad så pengene varer lidt længere). Og så var det ellers mere eller mindre på vej tilbage til pingvinkolonien til kl. 20.15.

De blå pingviner kommer ind fra havet i rafter, det vil sige at de i grupper på mellem 10-100 (det sidste er vidst ret sjældent) surfer ind sammen (så de er mindre sårbare går jeg ud fra). Så vi sad sammen med en helt masse andre turister på et lille podie og så på at pingvinerne skulle komme ind. Først skete der ingenting men så begyndte der at komme lidt action. Først kom der en lille flok ind på maske 20 stk. De er nu ret nuttede når de sådan vakler rundt. De skulle først op ad en klippe (det var desværre ikke ok at tage billeder da de var bange for at for mange af turisterne ikke kunne finde ud af at lade være med at bruge blitz noget pingvinerne tydeligvis ikke kan tåle overhovedet). Efter at være kommet op ad klippen samlede de sig i en gruppe (det kunne godt tage et godt stykke tid fordi de skulle af med varme efter at de var kommet på land). Men når der så var mange nok som havde samlet sig på toppen af klippen løb de over et lille stykke asfalt (til alle turisters store fornøjelse) og krøb derefter ind i kolonien hvor mange af dem skulle ind og afløse en partner som lå på æg eller var sammen med unger. Dette sad vi og så på længe og det var på alle måder fascinerende. Også at se på hvordan pingvinerne vraltede rundt inde i kolonien og snakkede med hinanden (ret højlydt faktisk). Men efter at have været der et par timer var jeg ved at være små kold i kærnen. Så det var på tide at vende næsen hjem.

Det er ret omskiftelig vejr her i NZ. Nogle gange kan det være ret så varmt (og det var det faktisk det meste af dagen i Oamaru) men om aftenen er det koldt og med det samme man ikke er i solen er det helt klart også køligt. På vejen tilbage til hotellet så vi mange flere pingviner i nærheden af parkeringsområdet. Vi havde set et skilt med "pingviner krydser vejen" men havde måske ikke tænkt over at det var så bogstavelig ment. Men der var masser som krydsede vejen. Hyggeligt. Morten ville meget gerne have et billede af de søde små dyr. Men vores halvdyre kamera syntes at der var alt for lidt lys. Men jeg har alligevel lagt et lille billede ved. Ved godt at det ikke er kanon men man kan nok alligevel fornemme hvad det er?

Næste morgen ventede vi et par timer efter morgenmaden hvor vi mest af alt dalrede lidt rundt, snakkede med turistkontoret (de var ikke til meget hjælp i øvrigt og Morten mener ikke at der er nogen som helst grund til at snakke med dem nogensinde igen) og var lidt på net på biblioteket. Kl. ca. 12.30 gik bussen mod Dunedin. Adios til de små søde blå pingviner.