Fremme i Adelaide kl. Lort om morgenen med to lange stop undervejs fra Melbourne var det på tide at finde ud af hvordan vi skulle komme hen til hostellet. De reklamerede nok så flot med at de ville hente en på busstationen men eftersom ingen på busstationen var villige til at hjælpe os (her kunne man godt savne alle de gratis telefoner der var i NZ og alle de sindssygt hjælpsomme mennesker som arbejdede på turistinformationerne). Der var over en km. Så vi bestemte os for at tage en taxa. Og så skete der noget helt igenneem fantastisk og unikt. Taxachaufføren fra Jaipur, Rajastan, Indien sagde at han ikke skulle have betaling. WHAT! Hvem har nogensinde hørt om en taxachauffør som kører nogen som helst noget sted gratis. Ærlig talt. Jeg er stadig i chok. Og det var før han overhovedet vidste hvor vi skulle hen. WOW. Han havde boet i Australien i 3 år og var i stand til at forsørge hele familien (forældre, kone og børn sikkert plus, plus) så de havde et godt og behageligt liv hjemme i Indien ved at arbejde som taxachauffør i Adelaide. Det er egentlig ret vildt. Han fortalte at han ikke ville have sin familie til Australien, han ville arbejde meget og hårdt i mange år og efterfølgende vende tilbage. Det er et hårdt liv, men ved at en del taxachauffører jeg har snakket med i Norge har det på samme måde. Nogle ønsker selvfølgelig familiegenforening. Fantastisk start på dagen. WOW!
Tog det stille og rolig på hostellet i et par timer (kl. var lidt over 6 da vi ankom så der var ikke ligefrem så meget man kunne se på ude i byen endnu). Fik lidt morgenmad (hvidt toastbrød med gele og peanutbutter, det hjalp i hvert fald lidt). Så gik det ellers mod Central Market. Adelaide er kendt i Australien som en gourmet destination og der var virkelig også et rigtig lækkert udvalg af frugt og grønt. Efter en del snakken frem og tilbage fandt vi ud af at vi ville købe mad som vi kunne lave hjemme på hostellet 2 dage. Det er noget nemmere at købe ind ti l2 dage end til 1 (det er næsten umuligt). Morten kastede hurtigt håndklædet i ringen af fatigue over min perffektionisme, man skal jo finde den bod hvor de har billigst og bedst salat, tomat, steak osv. osv. Det var lidt for meget for ham (også med den dårlige søvnkvalitet) så han satte sig på en bænk sammen med andre gamle mennesker mens jeg løb rundt som en anden halv sindssyg:-). Vejret var nu monster træls i Adelaide, regn, regn, regn. Tog tilbage på hostellet hvor vi fik en ordentlig morfar (blund) i et par timer. Da vi vågnede var det stadig monster deprimerende vejr så der var ikke andet at gøre end at lave middag, surfe på det meget dårlige net, læse lidt i en bog. Se på torden vejret og tage det rolig:-).
Næste dag var det tid for vinsmagning i Barosso Valley som ligger ca. 45 min fra Adelaide. Vi var med en tur med 19 andre turister lige i overkanten til en vinsmagning men det gik fint. Havde en dygtig guide som havde masser af viden om området og om vin generelt. Fedt! Vi var meget, meget heldige og så MASSER af kænguruer på vejen til Barosso. Guiden fortalte at det var mange flere end hvad som var normalt, han mente at det kunne være pga al regnen. Så en stor flok som lå på en mark og en som hoppede over vejen lige foran bilen. Fuldstændig som på skiltene hvor der står at man skal passe på at der kan komme kænguruer hoppende. Fantastisk! De kan hoppe meget højt, hopper over fåreindhegning som om det var det bare intet. Virkelig storartet. Så føler man virkeig at man er kommet til Australien. Flot og frodig natur oppe i Adelaide hills og i dalen, meget frodigt.
Første stop bortset fra kænguruerne var ved en dæmning og dæmningevæggen som bliver kaldt whispering wall. Kort fortalt kan man stå på den ene side og hviske og så kan man høre det på den anden side. Har vi set det før? Ja, men altid lidt sjovt alligevel. Guiden fortalte os at vandreserverne var på et all time high (bedste i 20 år) men at vinen ikke var glad for at få så meget regn på dette tidspunkt. Og det var rimelig miserabelt vejr hele dagen, små regnede næsten hele tiden.
Næste stop var første af fire vingårde den dag. Smagte en hel del vin, som var god men tror at Shiraz måske er lidt for kraftig til min (ikke vinelskende) gane. Beklager. Men nogle af hvidvinene smagte næsten som vand så de kunne selv jeg have skyllet ned. Bar også en opal butik (fabriksudsalg, ifølge guiden et af de billigste steder at købe opaler i hele Australien). Men måden det hele er skåret på og udseendet er lidt for bling, bling og østeuropæisk til min smag så der blev ingen opaler i denne omgang.
Næste stop var hos Peter Lehman, en lokal legende som tidligere havde reddet røven til maneg af vinbønderne og som har en meget høj stjerne i området. Han er nu 81 og pensioneret. Smagte masser af vin og derefer var det tid til en Barossa tallerken med lokale delikatesser, spegepølse, røget filet, mandler, chutneys, oste og selvfølgelig helt hvidt brød. Hurra! Gik fra Peter Lehman til næste stop på ruten, en vingård som lå umiddelbart ved siden af, her var der selvstændig smagning (hvilket var godt, på det første sted skulle alle 19 mose sig frem for at få et par dråber og på det næste sted var der en kvinde som gik rundt og skænkede i folks glas). Her kunne man selv vælge hvad man ville smage. Jeg sværger helt klart til de søde dessertvine og portvinen (en venlig tanke gik til min gode veninde Carla som elsker portvin). Men vi nåede ikke så mange af dem, fik derimod lov til at smage på nogle halvdyre vine som jeg synes var alt for kraftige.
Blev kørt til et flot udsigtssted med udsigt udover store dele af dalen. Rigtig fint og heldigvis var der ophold der og da. Sidste stop var et boutique sted med få, dyre (og gode går jeg udfra hvis man godt kan lide) vin. Dejligt sted med en super sød hund som næsten med det samme løb forbi alle hundeelskerne som var en del af gruppen og hoppede op i Mortens skød hvor den sad og skuede ud over det hele. Lige til at smelte af og sådan en lille hund kunne jeg godt tænke mig at eje. Morten siger nej. Han er slem, det var overnikøbet ham den sad på:-). Kørte en mere lige strækning på vej tilbage til Adelaide og var tibage i byen ved 5-tiden. Morten fik en morfar og derefter var vi ude at se på en mediteranean festival (ikke specielt spændende) et par telte og en ret dygtig arabisk sanger. That is about it. Så der spiste vi ikke aftensmad. Fandt i steedet et sted med en pizza, 3. gang og igen ikke fantastisk. Måske er de bare ikke specielt gode til at lave pizza i Australien? Ellier måske har vi været meget uheldige.
3. og sidste dag i Adelaide, dalrede vi rundt i solskinnet (hurra) og så på byen. Hyggelig by (virker ikke som om den er større end Oslo men den er den, måske er byerne her mere langstrakte)? Gik igennem botanisk have, som virkelig var smuk efter al regnen den havde fået, var på National Wine Center (tror måske man skal være lidt mere interesseret i vin end hvad vi er for at det skal være virkelig spændende), spiste en burger, købte et par julegaver til folkene vi skal være hos til jul i Sydney (har købt dyr chokolade hvilket fremstod som en god ide' på tidspunktet men nu hvor vi er kommet til Alice Springs hvor der er 37 grader og vi skal på en tre dages tur er planen lidt mere svævende, der er ikke andet at gøre end at se hvordan det ser ud når de åbner det, men hvad er det lige man giver til folk som har en lille lejlighed, som man ikke har set i tre år og man ikke kan købe vin til fordi det bliver smadret i rygsækken?) Dagen endte med skøn steak og salat a'la Morten og Ann Kirstine (jep helt klart mest sidst nævnte:-).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar