tirsdag den 20. december 2011

Alice Springs, the middle of absolutely nowhere





Sidste morgen i Adelaide var det bare at få pakket rygsækkene, spist lidt morgenmad (spædet kraftig op med selvkøbte ting), ringe til en taxa og så afsted mod lufthavenen. Havnede i en speed snakkende 2. genrations græker som havde mange tanker om Grækenland, kultur, Australien, you name it. Behøvede ikke at putte mange penge på ham før han snakkede som et vandfald. Men ret underholdende:-). Ankom til Alice Spring i midten af INGETING ved 12-tiden lokal tid. Havde på vejen fløjet over oceaner af rødt ingenting. Utroliigt at der er en by her. Bor godt 30.000 plus en del turister. Nogle som kører mellem Adelaide og Darwin, nogle (som os) som skal på tur til Ulura (tidligere Ayers Rock) ++. Masser af indfødte (aborigines men ved ikke om det fortsat er stuerent at kalde dem det, sså beklager meget hvis det ikke er det).

Havde en relativt humoristisk chauffør på vej indtil byen. Han understregede kort sagt vigtigheden af at drikke rigeligt (på grund af varmen som er godt 37 grader), ikke gå ud i bushen hvor der kan være diverse dyr, ikke samle slager og skorpioner op hvis man ser dem (as if jeg kunne finde på det) og solcreme, solcreme og solcreme. Rimelig dræber sol de har herude. Så det er om at være forsigtigt (sagde hun alt imens hun kiggede ned på hende skallende bryster fra fadæsen i Taupo i det overskyede svømmebasseng, må håbe man har lært noget). Chaufføren fortalte videre at der er masser af bush brande rundt om Alice Springs nu, man kunne tydligt se røg når man ser ud i horisonten så det er nok ikke så langt væk, men vi kan ikke lugte røg. Måske pga vindretningen? Tjekkede ind på hyggeligt lille hostel, hvor vi har fået vores egen campingvogn med dobbeltseng, lille køleskab og aircon (er ligefør at selv jeg som hader aircon bliver lidt fan i varmen, så længe den ikke er rettet direkte mod mit fjæs som de plejer at være, men det er den heldigvis ikke her:-).

Var henne på turbureauet, hvor vi bekræftede at vi skulle med på tur i morgen. Bliver hentet kl. 6 i morgen tidlig. Fik frokost og var i supermarkedet for at hente forsyninger til de næste dage. Vi glæder os selvom u.t. Gruer sig rimelig meget til at ligge i sovepose lignende ting midt i ørkenen blandt alle de farlige reptiler og insekter. Bbbrrr. Så meget at min underbevisthed tydeligvis prøver at gøre noget med rædselen mens jeg sover. I hvert fald vækkede jeg Morten med kraftige benspjæt og mareridt den anden nat fordi jeg prøvede at jage de farlige edderkopper væk:-). He, he... Det skal nok blive spændende. Kommer så meget til at sove med mit trofaste Palæstine tørklæde over hovedet. Ellers har vi bare slappet af i varmen (det er så varmt at selvom man sidder stille sveder man bare lige så stille). Skal have pakket rygsækkene klare til i morgen og så er det ellers bare i seng. Vil returnere med spændende fortællinger om Uluru ++ når vi kommer tilbage:-). Og den 24. vender vi næsen mod Sydney hvor vi skal bo frem til d. 1. jan. (sent om aftenen) hos irske venner vi mødte i Kina. De har store planer med katolsk messe, julefrokost og alt mulig andet. Det kommer til at blive meget spændende og hyggeligt:-). Vi glæder os meget til at se dem. Har ikke set dem siden Kina i 2008 hvor vi rejste sammen på en tur i 3 uger. Fantastisk dejlige mennesker som er villige til at have to klamme, svedende backpackere til at bo hjemme hos dem (og deres barn) i en lille lejlighed i over en uge. Fantastisk! Så det er sandelig godt vi har smeltet chokolade fra Adelaide med for at sige tak:-).

Ingen kommentarer: