Kaikoura

Havde en halvmærkelig dag hvor vi brugte tiden på at komme fra Queenstown til Christchurch. Havde oprindelig tænkt at tage bussen, men vi blev meget fristet til at tage et fly da vi fik en voucher fra Jetstar på 50 NZD fordi de havde lavet om på nogle flytider. Pludselig var det ikke så fristende med en 9 timers bustur alligevel. Men det blev alligevel en dag i transportens tegn. Flyet fra Queenstown gik kl. 14.15. Vi stod ikke op før kl. 9.30. Havde egentlig tænkt at stå op før så vi kunne få noget ud af dagen, men nej. Må have været adrenalinrusen fra i går som gjorde at vi var så trætte? Men efter morgenmaden dinglede vi bare lidt rundt på må og få i Queenstown og ventede på at klokken skulle blive tid til bus til lufthavnen. Havde knap et par timer i lufthavnen, ikke noget specielt at melde der. Vel fremme i Christchurch tog vi en shuttlebus til det hostel vi havde bestilt for natten. Egentlig havde vi ikke specielt lyst til at være i Christchurch men eftersom vi er afhængige af at tage bus og den sidste som går nordover går om morgenen var der ikke så meget valg. Kunne nogle gange have været ret smart med den lejebil:-). Men ærlig talt er busruterne ogs lidt små åndede. Hvorfor er der f.eks. 3 forskellige selskaber som kører fuldstændig den samme rute på det fuldstændig samme tidspunkt (give or take ti min.) og så er det det for den dag? Ikke så smart vel? Kan pludselig godt se det meget smarte i at det offentlige har noget at skulle have sagt i den henseende.

Efter at hele centrum i Chrischurch er lukket pga jordskælv er der et enormt manko på hotel/motel og hostel senge. Det er et stort problem. Vi ville egentlig have været på det hostel vi var på den første nat vi kom. Men det var ikke muligt selvom vi prøvede at bestille en uge i forvejen. Vildt! Så derfor kom vi til at bo på et lidt funky (læs mærkelig) hostel i stedet. Og det var mere eller mindre det eneste som var tilbage. Men det var kun for en nat og var helt ok i den henseende. Spiste på den fantastiske thai restaurant (læs campingvogn i vejkryds, virkelig billig og godt) og gik et par kilometer for at komme i et supermarked. Seriøst, et par kilometer! Men, men... Fik handlet til dagen efter noget som var et plus. Havde også en længere samtale med det busfirma som dagen efter skulle transportere os til Kaikoura. De ville nemlig ikke hente os det sted vi havde forestillet os, ville i stedet bonge flere penge af os for at hente os på vores hostel. Det endte med at vi godtog det:-).

Næste morgen blev vi hentet kl. 6.50 (ca. kvart i røvsprække) blev kørt hen til en anden bus og så kl. 7.25 (15 min efter hvad som var annonceret, vi har endnu ikke oplevet at bussen har kørt eller er kommet frem på det tidspunkt som er annonceret, lidt mærkeligt i NZ synes jeg, havde forventet at de var lige så nazi med køreplaner som skandinaver og tyskere). Denne dag var udtænkt til at vi skulle se hvaler i Kaikoura som ligger mod nord ved kysten over Christchurch godt 2,5 timer i bus. Kom frem og oksede ned til hvalcenter stedet, fik låst vores store rygsække ned (super service eftersom det ikke var muligt at få en bus ud af byen igen før kl. 19.10 (viste sig at den først gik 19.40 fordi den var en halv time forsinket, men pyt!) Det første som mødte os i hvalcenteret var ellers at der var stor fare for søsyge (det er dæleme godt at min mor ikke var med). Men nu havde vi ligesom kun denne ene dag og billetten var allerede bestilt så der var ikke andet at gøre end at spise lidt mad og så ellers med bussen ud til båden som forhåbentlig ville vise os hvaler:-).

Det gik derudad med båden og jo, det vippede en del. Vi havde på hvalcenteret købt noget (sandsynligvis snyd) naturmedicin som skulle hjælpe mod kvalme. Ingen af os har heldigvis tendens til søsyge så vi var ikke så bekymrede. Men der var en del andre af passagerene som blev ret dårlige. En overgang var der virkelig gang i brækposerne. Hyggeligt! Men så havde de ansatte jo også noget at lave:-). Da vi havde sejlet godt en halv time (tror jeg) med rimelig god fart kom vi til et sted hvor kaptajnen troede at der måske ville være en spermhval. Det er kæmpe store hvaler hvor man kun ser ca. 10% af kroppen når de kommer op til overfladen for at trække vejret, det gør de ca. hvert 45. min- hver time. Ikke så ofte med andre ord. Og vi var svine heldige. Den var der, og vi behøvede ikke at vente længe før den kom op til overfladen. Det var i sandhed imponerende. Kæmpe stort dyr (selvom det er meget svært at fatte hvor stort det egentlig er når en så stor del er under vandet). Men det var virkelig fedt at se de store sprøjt op ad vandet når den pustede ud. Og den store finale var selvfølgelig den karakteristiske hale som ser d som en finne som langsomt synker ned i vandet. Smukt!

Derefter sejlede vi videre i jagten efter "furseals". Vi havde jo været heldige os set dem flere gange tidligere. Men er selvfølgelig altid med på at se en legesyg sæl. De er jo ret søde. Fik også at vide at de ikke ville opsøge delfinerne fordi der var mange af dem der havde unger nu. Men vi var svineheldige, på vej hen til sælerne kom der en flok med delfiner som legesyge svømmede langs båden og hoppede op og gjorde sig til. Noget så hyggeligt. Hvis jeg skal være helt ærlig var den oplevelse måske lige så stor. Det er første gang i mit liv jeg har set vilde delfiner som på den måde fulgte med båden. Det var smukt, smukt, smukt! Og Fedt! Og især en glædelig overraskelse eftersom mandskabet havde gjort det klart at det ikke var noget de ville opsøge. FEDT! Så også en "sunfish"? Den var ret stor og havde en stor finne. Hvad det lige er for en størrelse ved jeg desværre ikke mere om. Men den var ret så stor:-). Derefter var det hen til klipperne som var sælernes hænge-ud sted. Og sandelig om der ikke var sæler også. Heldig igen:-). Og de er da nuttede når de sådan svømmer rundt og leger. Så var der gået godt 2 timer og det var tilbage i Kaikoura og med bussen tilbage til hvalcenteret. Det tror jeg nok at der var en del søsyge passagerer som var mere end almindelige taknemmelig for. Stakkels folk. Morten og jeg klarede heldigvis skærene uden at blive dårlige. Jeg bliver bare meget træt og småsmadret af bølgerne.

Resten af dagen brugte vi på at hænge rundt i Kaikoura. Gik en halvlang tur (lidt kortere end ønskelig grundet tunge rygsække) langs kysten og det var virkelig et flot område med masser af bjerge og smuk kyst. Snakkede med det lokalee turistkontor og fik bestilt sejlpas til dagen efter til Queen Charlotte ruten og spiste fish and chips på den lokale snask. Så er der vel ikke så meget junkfood som vi mangler på NZ tror jeg. Er ved at have været igennem det meste:-). Kl. 19.30 gik bussen mod Picton som var det udvalgte sted for nattesøvn. Havde udset os et hostel (på forhånd) men det var allerede fyldt så det blev et andet sted den første nat (var egentlig helt ok eftersom den læ lige ved hvor bussen satte os af kl. 22.00). Det var et lidt mærkelig sted som bar præg af halvklamme gulvtæpper og et par ældre kvinder som styrede biksen. Men absolut helt igennem ok for en enkelt nat. Godnat.