Queen Charlotte Track, Marlborough Sounds ved Picton

Vi havde fået at vide at vi skulle være nede ved kajen kl. 7.30. Så der var ikke andet at gøre end at få vores småsmadrede kroppe op og i gear. Men det var lidt hårdt. Spiste morgenmad. Fik pakket rygsækkene (både de vi skulle have med ud at gå og de som skulle blive stående på hostelet). Havde købt proviant til madpakke i Kaikoura så vi var godt forberedt. Kl. 8.00 tøffede den lille båd med måske 10-15 passagerer ud mor Queen Charlotte Track (QCT) som ligger i Marlborough Sounds lige udenfor Picton. Det er egentlig en ruten på 71 km. som kan gås på 3-5 dage. Vi valgte den korte version hvor vi blev smidt af i Ship cove (det aller yderste af ruten) og skulle gå ca. 15 km. Derfra til noget der hed Furneaux lodge.

Det var en smuk og klar dag, det var en sand fornøjelse at sidde bag i båden og bare nyde den smukke natur på begge sider af båden. Fantastisk start på dagen. Og for en dejlig frisk luft. Det meste af vegetationen på QCT er oprindelig og ikke importeret som det meste af det andet. Så en del halvdøde fyrre- og grantræer og er ret sikker på at det er DOC ("skovstyrelsen") som har været i gang med at få dem til at forgå lige så stille. På vejen derud var vi også så heldige at få følge af flere delfiner som hoppede langs båden. Det var rigtig stort og super hyggeligt. Det var den samme slags som vi så dagen forvejen i Kaikoura, de hedder Dusky dolphins. Super skønne. Der er flere selskaber som sejler ud til QCT, de bliver både kaldt for the mail route (fordi det var den måde man fik/får breve og små leverancer på) og for the dolphin route, fordi man nogen gange er så heldig at få følge af delfiner på vejen. Kan det blive meget bedre?

Var ude i Ship Cove ca. kl. 9.00. Et sted man ved at kaptajn Cook har været flere gange da han var hernede. Så det har en vis historisk værdi. Men ellers så var det bare afsted. De første kilometer var rimelig hårde, det gik bare opad og opad og opad. Kunne godt mærke det en del i mit dårlige knæ (nå ja, nu er man jo MEGET snart 30, så det er vel ok at have et par små skavanker?) Men det gik da sagte men roligt:-). Og op kom vi. Og til en helt igennem fantastisk udsigt over smukke bugter og grønne fjelde så langt øjet rakte. Masser af "bregnetræer" som er NZ nationalsymbol. Det må i hvert fald være noget i nærheden af det. Er næsten altid på turistting. Smukt. Og en rigtig fin dag at gå på. Det var lige tilpas varmt. Ikke super varmt men nok til at man rimelig hurtigt kunne smide både uldtrøje, tørklæde og regnjakke:-).

Var en helt igennem smuk tur og ankom Furneaux lodge ca. kl. 14.15. Dermed var der god tur til at spise det sidste af madpakken, se på ællingerne, dyppe tæerne i det halvkolde vand og se på de sjove fugle (som vi også havde stødt på flere gange på stierne, de er vilde men er på ingen måder bange for mennesker. Morten mener at det må være en slags vildhøns, og jeg kan godt se hvad han mener, de har lidt de samme bevægelser med nakken, men de siger ikke de samme hyggelige lyde bare så det er sagt. Men det var den rene dyrefest:-). Meget hyggeligt. Kl. 15.00 kom båden og henntede os (og et par andre, flere af dem tror vi der havde tilbragt natten på lodgen). Det var nu smukt vejr og vi sad udenfor og nød solen hele vejen tilbage til Picton. Båden var forbi flere steder på vejen. QCT er i modsætning til mange andre af "the great walks" i NZ fyldt med lækre lodges og resorter ude i den smukke natur. Så der kan man virkelig kombinere luksus med gode gåurer hvis det er ønskeligt. Det tog to timer at komme tilbage til Picton (båden vi var med nu var også væsentlig større), flere af stoppene var for at læsse nogle varer af eller for at hente tomme ølflasker. Det havde absolut charme. Kom en ordentlig røvfuld skoleelever med på det sidste stop, og ikke mindst alt deres bagage. Så var freden lidt ødelagt, men det var heldigvis kun den sidste halve time.

Efter en nydelig dag var det hen på hostellet, hente rygsækkene og så ellers okse ca. 1. km. Udenfor byen til det næste hostel. Men det var slet ikke så ringe. Fik et helt ok rum og fik besked om at det var muligt at bruge en badestamp som de havde på området. Det lød som en rimelig god plan for os . Så det var mere eller mindre det første vi gjorde efter at være tjekket ind. Hoppe i badetøjet og så op i den store balje med meget, dejlig varmt vand. Derefter et brusebad. Ikke tage de halvbeskidte bukser på igen og tada, så føler mann sig næsten som et menneske igen:-). I morgen er det planen at vi skal på vinsmagning i området rundt om Blenheim (et sted vi egentlig havde tænkt at bo, men det var ikke rigtig til at få fat i overnatning). Og så er det jo Mortens fødselsdag i morgen, så mon ikke vi skal se hvad picton kan byde på af lækker mad når der er en der bliver 33?