Saa er det ved at vaere tid til at fortelle hvad vi saa i det smukke centrale Australien. Foerste dag startede med at vi blev hentet paa hotellet meget tidlig. Moedte et stk. smaa-irriteret guide fordi det havde regnet hele natten og morgenen. Blev registreret paa The Rock tour kontoret. Var 21 mennesker (efter senere at have hentet flere mennesker i Ayers Rock Resort) i den halv lille (og ret brugte) minibus. 3 danskere (mig selv inkl.), Morten, et aeldre svensk/finsk par, 3 belgiere (2 fransk talende en flamsk talende), 3 tyskere, 2 schweitsere, 2 australiere, 3 sydkoreanere, 1 kinesisk pige (faktisk den samme som vi var paa vinsmagning med i Marlborough i New Zealand, ret maerkeligt) og 1 hollaender. Relativt faa tyskere i forhold til at vores guide haardnakket blev ved med at paastaa at der var 4 mill. tyske turister i Australien om sommeren (synes at det naesten lyder for utroligt til at vaere sandt). Masser af soede mennesker. Guiden Cooper var en lidt maerkvaerdig australsk fyr sikkert 35 plus. Super sarkastisk, svarer modvillig paa spoergsmaal, og lidt smaa-snobbet. Maerkelig fyr. Men helt ok som guide i 3 dage, ville vaere blevet irriteret paa ham hvis han skulle have vaeret vores guide over laengere tid.
Foerste stop Erldunda, egentlig bare et vejkryds/benzin station i midten af ingenting, men helt klart stedet for at faa et lift i den ene eller den anden retning. Mange indfoedte (aboriginals, men det er politisk ukorrekt at kalde dem det saa frem over indfoedte) som var interreserede i et lift videre. Men det var vi ikke ligefrem i stand til at give dem, ikke at jeg tror vores guide havde gjort det selvom der havde vaeret plads. Meget varmt, efter middag 38 grader. Men maerkelig morgen med regn. Masser af oede landskab blev tilbagelagt paa vejen ned til Uluru. Masser af toerre buske og roed jord. Ikke saa ugaestfrit som det sydelige Argentina synes jeg. Var trods alt noget groent (faktisk meget mere end jeg havde regnet med). Men faa biler som passerede, et par lastbiler med mange anhaengere (det er en af tingene central Australien er beroemt for). Frokosten var et stk. bolle med halvtraels paalaeg, en mueslibar og et aeble. Ikke meget mad for en voksen mand som Morten. Godt at vi kom forberedt og havde snacks med selv ogsaa men lidt irriterende at det var noedvendigt. Sandwichen blev hentet frem af et stk. stor koeleboks (noget australierne omtaler "eskie" med kaerlighed, hvordan det staves? Aner det ikke).
Foerste virkelig spaendende stop efter at have sat folk af, hentet folk i lufthavn osv. var et kultur center inden man kom ind i National parken. Fikk her en time til at gaa rundt og snuse til den lokale kultur forklaret af de indfoedte (det er ikke alle historierne de vil at man skal kende, men nogle af hostorierne (saasom skabelseshistorien) var skrevet ned). Var ogsaa mulighed for at snakke med park rangere hvis man ville det. Saa var det en kort koeretur videre til selve hovedattraktionen, Uluru. Ifoelge den oprindelige plan var det det man skulle se de sidste to dage men fordi der var saa mange turister som ville med var der to busser afsted og vi startede i "den forkerte ende" noget Morten synes var traels da han mente resten ville vaere antiklimaks naar man starter med det mest beroemte og dermed bedste. Var fremme ved Uluru ved 2-tiden, det vil sige saadan ca. det varmeste tidspunkt om dagen. Hurra! Vi blev saa tilbudt om vi ville gaa den lange eller den korte tur rundt om Uluru. Foerst havde guiden en lille gatur med os hvor han forklarede os lidt om de indfoedtes kultur, om de hellige steder og om hvordan historierne aldrig har vaeret skrevet ned men er blevet overleveret fra generation til generation ved hjelp af dans, sang og fortaellinger.
Som de dumme skandinaver vi nu engang er valgte vi selvfoelgelig at gaa den lange tur. Det fortroed vi faktisk ikke. Det var lettere overskyet og det var faktisk skoent saa det ikke var alt for varmt. Turen rundt var ca. 8 km. lang og vi fik at vide at vi fik to timer til at goere det. Ikke alt for lang tid eftersom det var ret varmt. De foerste km. var et stykke fra selve Uluru og man fik ikke lov til at tage billeder fordi der var "hellige steder" som de indfoedte ikke oenskede man skulle tage billeder af. Fint nok. Ifoelge vores guide bliver turister anset som boern af de indfoedte fordi der er saa meget som vi ikke forstaar. Derfor er det f.eks. ok for en mand som er turist (og dermed uvidende) at se paa kvindernes hellige steder (kvinder og maend har hver sine hellige steder) fordi de alligevel ikke vil forstaa det (som kvinde kan jeg jo kun sige at det goer jeg heller ikke, men det er saa igen fordi vi er anset som boern).
Morten og jeg gik i rask tempo rundt om Uluru, taenkte at vi hellere ville have god tid til sidst. Guiden havde sagt at vi som gik den lange tur ca. skulle gaa ca. 8 km. og den korte ca. 6. Efter vores beregninger (med Mortens GPS) var det naermere at vi gik godt 8 km. og de andre gik 4. De sidste mange km. gik vi og snakkede laenge og meget med et par danske gutter saa det var naesten saa vi glemte at se os omkring saa hyggeligt var det. I hvert fald oversaa vi et sted med en lille soe som helt klart var noget man burde have faaet med sig naar man gaar hele vejen rundt om Uluru. Men, men... Der er 2 soeer rundt om Uluru og begge er meget, meget forurenede, dette fordi en del mennesker stadig vaelger at klatre op paa Uluru (selvom det er meget imod de indfoedtes oenske, noget alle paa vores tur heldigvis valgte at respektere) men mange skal tisse (eller det der er vaerre) efter at have klatret op og goer det paa Uluru. Paa grund af sandstenene bliver det ikke ordentlig absorberet og bliver i stedet skyllet ned med neste regnfald, lige ned i soeerne. Mmmmm..... Da vi var der var der en del indfoeste (kvinder og boern) som paa trods af dette havde en forfriskende dukkert. Nej tak...
Efter at have gaaet rundt om Uluru var det tid til at komme ind i den lille og nu meget, meget varme minibus for at komme til det sted hvor vi skulle se solnedgangen over Uluru. Skoent. En tysk backpacker gik fuldstaendig amok med billeder og tog bogstavelig talt billeder hvert 20. sekund (eller lignende) fra stativ for at faa alle nuancerne af solnedgangen med. Serioest! Hvor mange billeder er det lige man gider at have af det saadan helt realistisk set. I tillaegg havde han kun et lille mindekort med til kameraet og var bekymret for at det ikke ville vaere nok. Idiot! Proevede ogsaa at bestikke den stakkels hollaender til at saelge ham sit til underpris. Skoent! Lidt for ivig maaske. Guiden lavede spaghetti som smagte godt men som der paa ingen maader var rigeligt af. Ikke nok med at frokosten var mere end almindelig skaldet, der var heller ikke saa meget aftensmad. Ikke saa fedt. Godt at man altid er beredt i en far og har masser af muslibarer og chips med. Man har vel vaeret ude en vinternat foer? Lige efter at solen var gaaet ned kom der ogsaa nogle indfoedte kvinder som gerne ville saelge kunst til os. Jeg synes at det var en rigtig maade at stoette dem direkte paa og koebte et flot bogmaerke som jeg er sikker paa at jeg kan bruge i mange aar og taenke tilbage paa Australien.
Efter aftensmaden blev vi koert til en campingplads, fik en brugsanvisning i hvordan man bruger en swag (ingen telte paa denne tur) og saa var det ellers i seng. Boer maaske for god ordens skyld forklare hvad en swag er til alle de stakkels uvidende mennesker hjemme. Det er kort fortalt en godt polstret sovepose med en tynd madras i bunden. Havde saa lejet en sovepose som man puttede ned i den og det var det. Det eneste som skilte os hele den nat (og den naeste) fra alle de farligste krybdyr i verden en tynd madras i en swag. Fedt! Tror maaske min fejl den foerste nat var at jeg valgte at fokusere lidt for meget paa det. I hvert fald havde jeg MEGET store problemer med at falde i soevn. Morten derimod sov som en stud naermest fra det oejeblik han lagde hovedet paa puden. Men det var nu ikke det vaerste sted at have poblemer med at sove, der var en helt igennem fantastisk smuk stjernehimmel (som jeg det meste af tiden godt nok ikke kunne se fordi jeg havde mit partisaner toerklaede over hovedet som beskyttelse mod hvad som helst (sandsynligvis myg) som havde lyst til at aede mig). Morten var i oevrig meget soed og tjekkede swagen inden jeg lagde mig i den for at tjekke alt var ok. Guiden sagde man skulle goere det inden man kroeb i den og naegtede at det var for at tjekke for edderkopper eller andet godt men for at finde ud af om nogle andre natten i forveen havde glemt at tage noget ud af swagen. Yeah right! Det kan godt vaere at vi ikke er vant til outbacken men vi er jo heller ikke foedt igaar.
Naeste morgen var det tid for morgenmad. En rimelig simpel affaere bestaaende af weetabix (de er helt tossede med det i Australien) det er mere eller mindre smaa stykke med pap som puttes i maelk og bliver totalt gennembloedte og ulaekre i loebet af nul, niks. Mmmmm... Har nu endlig fundet trickset, det er at dyppe dem gradvis i maelken, saa er det faktisk spiselige. Derudover lidt corn flakes og masser af hvidt toastbroed (og maerkelig gas, toster ting inde i bagagevognen) og gele. Mmmm... Virkelig noget for kroppen at arbejde med. Sorry jeg er saa negativ. Men det er altsaa ikke den bedste start paa morgenen. Men jeg glemte maaske at fortaelle at alt dette var kl. roevhul om morgenen og foregik samme sted som aftenen foer da vi selvfoelgelig skulle have glaeden af at se solpgangen over Uluru imens. Smukt:-). En hurtig opvask og saa ind i minibusen igen. Naeste stop Katja Tjuta. Det ligger ikke langt fra Uluru og er den samme slags sten, men i stedet for at vaere en stor sten som Uluru er det mere et omraade. Her gik vi foerst lidt sammen med guiden som forklarede os mere om de indfoedtes kultur. Derefter valgte alle (paa naer guiden) at gaa en rundtur rundt om Kata Tjuta. Det var varmt, men ikke saadan at man var ved at doe, simpelthen fordi det stadig var meget tidligt om morgenen. Smart. Det er helt klart det rigtige tidspunkt at goere det paa. Det var meget, meget smukt i Katja Tjuta.
En lidt mere udfordrende gaatur eftersom der var lidt stigning osv. Det var der ikke paa Uluru turen dagen i forvejen. Fik snakket en del med et super hyggeligt schweisisk par. Saa i tillaeg til at man paa disse gruppeturer selvfoelglig har mulighed for at faa et mere lokalt blik paa ting er det ogsaa en fantastisk mlighed for at moede ligesindede rejsende. Altid hyggeligt. Om ikke andet kan man altid bitche lit over guiden og dennes mangler naar der er gaaet et oar dage og folk er ved at blive varme i troejen:-). Smuk gaatur, en hel del fugle saa vi. Og nogle meget dovne kaenguruer som laa i skyggen og tog det meget roligt allerede saa tidlig om morgenen. De maa vaere mere eller mindre doede naa solen virkelig bager. Noget af det sidste stykke vi gik var op til et udsigtspunkt hvorfra der var udsigt udover dalen som bliver kaldt Valley of the winds. Var lidt vind (skoent naar man lit sveder som en gris og temperaturen allerede er over 30). Tilbage til bilen og saa var det ellers bare at laene sig tilbage, laese lidt bog, sove lidt, stene lidt, snakke lidt med naboen osv. For naar man er paa tur i Australien skal man helt klart indstille sig paa at der skal tilbagelaegges lidt km. foer man kommer nogen steder. Maalet for denne dags koeretur var at komme naermere Kings Canyon, noget som laa ca. 300 km vaek hvis ikke jeg husker helt forkert.
Paa vejen til Kings Canyn var der stop for frokost som boed paa wraps med tun og spegepoelse. Nogle af os valgte selvfoelgelig enten eller, men der var flere end Morten som (ifoelge mine snobbede meninger) havde meget "interessante" kombinationer. Og der var mere end nok til alle. Hurra. Paa vejen koerte vi igennem et stort omraade med steppebrand. Det var ret vildt at se paa. Det sker jaevnlig i central Australien og vores indtryk var at de i lille grad vaelger at goere saa meget med det udover selvfoelgelig at proeve paa at soerge for at det ikke braender huse eller andet ned. Havde ogsaa et stop paa vejen hvor guiden brugte meget lang tid paa at proeve at finde en larve, som lever i en rod under en vis slags buske. Han gravede under mange buske foer han endelig fandt en larve. Og der var saamaend en belgier som var crazy nok til at spise den. Han mente at man skulle have teknikken klar paa forhaand. Soerge for at tygge godt i begyndelsen for at undgaa at den bevaegede sig alt for meget derinde. Uhm. Stedet hvor vi gravede rundt efter larven var der mange vildheste i naerheden som holdt oeje med os. Hyggeligt og smukt. Smagte ogsaa paa indfoert plante kaldet bittermelon oprindelig bragt til Australien til kamelerne. Der er mange af dem der lever vildt i Central Australien nu, der var oprindlig en plan for dem, men jeg kan desaerre ikke huske hvad den plan var. Sandsynligvis at de skulle bruges som pakdyr til et eller andet smart, jernbanen?
Kings Canyon var maalet for naeste dags trekking saa det var smart at vaere lige i naerheden. Pa vejen til den nye lejr var der i oevrigt et stort logistisk projekt i gang i minibussen hvor man proevede at faa alles oeloenske til at gaa op med at man kunne koebe kasse af x antal stoerrelse for at goere det billigere. Og det lykkedes til sidst. Oel og generelt alkohol er helt klart ikke en billig fornoejelse i Australien, noget dyrere end i Dk, ca. samme pris (maaske en lille smule billigere men det er daeleme ikke meget) end i Norge. Aftenen blev brugt til en tur i poelen, hvor den ene australier fortalte om meget giftige edderkopper som kan sidde paa bunden af en svoemmepoel i mange, mange timer og se ud som om den er doed selvom den ikke er det. Skummelt! Saa var det ligesom om poelen ikke var saa fristende mere (kan potensielt ogsaa have vaeret pga alle de doede insekter som svoemmede rundt)? Aftensmaden var rigelig og god. Hurra. Mange sad rundt om lejrbaalet (var tidligere blevet tvunget til at loebe rundt paa en slette for at lede efter braende i et saa lang tid, Morten begyndte selvfoelgelig at hive et trae op fordi han syntes at det var den mest effektive loesning).
Sov noget bedre denne nat. Tror at det var en kombination af at det var gaaet godt den foerste nat og at jeg derfor ikke saa mig noedsaget til at ligge med toerklaedet over hoevedet hele natten og at det var lidt koeligere temperatur. Naeste morgen var det igen op tidligt (men ikke lige saa tidligt som morgenen foer), spise morgenmad, pakke swagen sammen (det er det gode med en swag i forhold til et telt, det gaar noget hurtigere at pakke det sammen), boerste taender og saa alle mand ind i minibussen for at komme til Kings Canyon. Noget anderledes klima og natur end de to foregaaende turer. Ikke ligesaa roedt men igen en rigtig fin tur. Guiden mente at denne tur var meget haaredere og vaerre end de andre og var meget strikse med at alle maatte have mindst 3 l. vand med fordi der ikke var mulighed for at fylde vandflaskerne undervejs og fordi han tidligere havde vaeret noedt til at faa nogen hentet i helikopter fordi de var blevet sa dehydrerede. Men jeg tror at det har vaeret nogel som har gaaet om eftermiddagen, i hvert fald var tuen ikke slem da vi gik den. Hele flokken gik sammen og det er nok den mest afslappede gaatur jeg mere eller minde nogensinde har gaaet. Vi fik ikke drukket vores 3 l. for at sige det saadan.
Hoejdepunktet var da vi kom til en oase paa vejen som bliver kaldt Edens Have. Meget smukt. Guiden anbefalede os ikke at bade i soeen, men nogle valgte at goere det alligevel. Det stank noget af kloak, simpelthen fordi mange pisser og skider i vandet, totalt klamt. Og vi skulle ikke nyde noget, ellers tak. Men smukt var det. Havde et par smaaproblemer foerst med at guiden havde sagt at han altid ville gaa bagerst for at sikre at alle var med. Morten havde glemt sine solbriller paa toilettet og var gaaet tilbage foer at hente dem, men fordi guiden ikke havde gjort som han havde sagt han ville goere, nemlig at gaa bagerst, havde Morten ikke haft mulighed for at sige at han gik tilbage til toilettet. Saa der var en kort overgang, hvor jeg var kommet halvvejs op ad bjerget, guiden stod nede paa jorden og ventede paa Morten og spurgte mig om hvor han var, hvilket jeg ikke vidste og jeg begyndte at vurdere om jeg bare skulle gaa ned eftersom Morten ogsaa havde min vandration (som den store staerke mand han nu engang er). Men Morten kom til slut, guiden begyndte at skaelde ham ud, hvor til Morten svarede at det aldig ville vaere sket hvis han havde gaaet bagerst som han havde sagt at han ville. Saa sagde guiden ikke mere:-).
Skoen gaatur i Kings Canyon tog vel et par timer men i MEGET roligt tempo. Skoent. Saa ind i minibussen igen. Naeste og sidste stop Alice Springs. Paa vejen var vi forbi smukke saltsletter hvor man skulle gaa over rygende varme sanddyner for at kunne se dem. Alle med de nymodens flipflopper med den ene dims mellem storetaa og naeste taa var lige ved at doe. Men det gik da alt sammen. Frokosten blev indtaget pa Erldunda, samme benzinstation som paa vejen ned til Uluru, der er ikke saa mange steder at vaelge imellem i Central Australien. Samme velsmagende frokost som dagen i forvejen. Lidt sporadisk opvask (helt utrolig at alle ikke bliver monster syge af at vaere paa saadane ture). Havde et stop en time foer Alice hvor der var mulighed for at koee en tur paa en kamel. En del som havde lyst til det. Morten og jeg har begge gjort det tidligere (Egypten, Marokko, Indien) saa det fristede ikke saa meget. I stedet havde vi glaeden af at overvaere kaenguru porno, se en meget sloev dingo som blev holdt som husdyr, klappe et par andre kameler og se de vilde emuer lige i naerheden (de hang foroevrig ogsaa ude paa Eldrunde den foerste dag vi var der).
Tilbage i Alice Springs fik vi tjekket ind paa vores nye hostel (hvor det ifoelge den oprindelige plan skulle have vaeret gruppemiddag men det var flyttet ind til midtbyen, og der var et stykke at gaa). Men der var noget andet som var mere vigtigt. Vi havde faaet en sms om at der var problemer med den booking vi tidligere havde lavet til Kakadu nationalpark til 2. jan. Gik derfor hen til selskabet vi havde vaeret med paa tur og de proevede at hjaelpe os med at booke en ny tur. Efter et par telefoner fandt den meget rare mand ud af at der kun var et selskab som havde ture i starten af januar. Normalt er der mange virksomheder som har turer til Kakadu og Litchfield fra Darwin, men fordi det er wet season og mange af firmaerne tager ferie frem til midten af januar var der kun et firma vi kunne komme med. Ikke dem man ville vaelge som foerste prioritet (de er landsdaekkende og rimelig store) men hvad f... Desvaerre havde vi en hel del smaa uheld og det endte med at den hjaelpsomme mand ikke var i stand til at booke. Heldigvis fik vi et telefonopkald dagen efter hvor han fortalte at det var gaaet i orden. Vi havde faaet 2 af de 3 sidste pladser. Meget heldigt og sa behoevede vi ikke at bruge mere tankekapacitet paa at faa det loest. Smukt!
Aftenenen blev brugt paa The Rock Bar, hvor vi fik et maaltid, fik snakket med alle de herlige mennekser fra turen og gik hjem rimelig traette efter 3 lange og gode dage ved midnat. Fik en del advarsler fra nogle af de andre fra turen da de havde faaet at vide fra deres hostels at det kunne vaere utrygt i Alice Springs om natten. Mange af de indfoedte unge maend som er i grupper. Men vi boede ad hovedvejen som var oplyst hele vejen og havde ingen problemer. Heldigvis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar