Waitomo hulerne

Hej alle sammen. Vi har MEGA dårlig net i Australien. At få billeder på bloggen kan man godt bare skyde en hvid pil efter. Desværre! Vi er pt lidt ved at gå i panik over vores forekommende Vietnamtur med Tet (kinesisk nytår) fejring. Alting er ved at være udsolgt og vi har simpelthen været for langsomme. Så nu prøver vi at se hvad som er smartest. Droppe Vietnam (og dermed flybilletterne som allerede er betalt og ikke refunderbare), finde indenrigsfly efter Tet? Bus Tog er umulig har vi fundet ud af. Vi kan ikke selv bestille dem direkte på net og mellemmændende får ikke lov til at sælge billetterne fordi det er Tet. Mærkeligt? Nå men tilbage til NZ:

Bussen fra Rotorua til Waitomo var fremme ved 10-tiden om morgenen. Fik den lokale turistinformation til at passe på vores store rygsække for dagen og gik derefter hen mod den første hule vi troede vi skulle se. I Waitomo er der over 300 huler men kun 7 af dem er tilgængelig for publikum. Vi havde i forvejen bestilt en kombination til 3 af hulerne Waitomo, Ruaraki og Aranui (ikke helt sikker på hvordan det staves har ikke guidebogen her så I må tilgive evt. stavefejl). Vi havde egentlig tænkt at vi skulle se Ruaraki hulen først. Men under kyndig vejledning bestemte kvinden som arbejdede "i hulerne" at det ikke ville være den bedste måde at gøre det på. Der var ca. en god km. At gå fra turistinformationen til denne kvinde. Hulerne ligger et virkelig idyllisk sted med masser af grønt og masser af landbrugsproduktion. Vores meget informationsbehjælpelige buschauffør havde givet os mange detaljer om hvor meget og hvorfor landbruget havde udviklet sig som det gjorde, hvor meget som bliver eksporteret osv.

Kvinden som arbejdede "i hulerne" lavede om på rækkefølgen af hvordan vi skulle se hulerne. Eftersom vi havde fået meget lidt til morgenmad, fordi hostellet vi boede på havde låst køkkenet sandsynligvis frem til kl. 8 (vores bus var kl. 7.45) så vi havde ikke fået fat i vores youghurt om morgenen. Ret irriterende. Men uanset blev det tid til et hurtig køb af rimelig klam baguette inden vi blev hentet af en minibus som ville tage os med tilbage til hvor vi kom fra (ca.). Blev lidt ventetid (mens vi spiste baguetterne) og så var det ellers ind i den første hule, Waitomo hulen. Det er uden sammenligning den der er mest berømt. I alle tre huler var der mange stalagmitter og stalaktitter (som vokser henholdsvis op og ned). Vi havde en ældre guide som mest af alt opførte sig som om vi var hendes 1. klasse på tur. Lidt morsomt. Men hulen var rigtig fin. Afslutningen var en bådtur hvor man så masser og masser (i hvert fald tusindvis) af glow worms (som egentlig er en slags maddike som lyser med bagkroppen for at tiltrække sig insekter i hulen, men jøsses hvor er det smukt). Når vi sejlede i mørket var det næsten som at se op på en helt vild stjernehimmel. Smukt:-).

Med den flotte oplevelse i baghovedet var det tid for en kop kaffe/the mens vi ventede på at blive hentet med en minibus (de var gode til at hjælpe folk uden bil da der var noget afstand mellem hulerne). Næste hule var Ruaraki. Det var en noget anderledes oplevelse. For det første havde de gjort det rullestol venligt, noget jeg synes var meget prisværdigt. De havde bygget en lang rampe på 20 højdemeter ned til hvor hulen startede. Inde i hulen var der igen mulighed for at se glow worms, og denne gang fik vi også lov til at tage billeder af dem, men det var ikke let selv med et godt kamera. Tror i bedste fald at vi har fået et par billeder med nogle meget små lysende pletter. Vi fik lidt mere at vide om glow worms og deres livscyklus, de er først larver/maddiker i 9 måneder. Så forpupper de sig og er derefter flyvende insekter i ca. 3 dage. De har ingen mund som insekter og det eneste formål er at formere sig og lægge æg. Grunden til at de dør så hurtigt er at de ikke har nogen mund så de sulter ihjel. Ikke et specielt godt design? De skal i øvrig passe meget på at de ikke flyver ind i en af snorene (nærmest som spindelvæv) som ormene har lavet da d vil blive spist hvor de flyver ind i dem. En hård og kannibalistisk verden.

Hulen var rigtig fin igen med masser af stalagmitter og stalaktitter. Da vi var færdig med rundturen gik vi i ca. 5 min. til den næste og sidste hule Aranui. Den var noget højere (til loftet hvis man kan kalde det det) og smallere end de to andre. Der var mange turister med denne tur og der var to guider som delte os op i to grupper ikke lang tid efter vi var kommet ind i hulen. Men smukt var det. Rigtig flot og en rigtig god dag. Overskyet ude for det meste men ingen regn. Hurra. Vejrudsigten har heldigvis ikke vist sig at være helt så dårlig som forudsagt. Dejligt. Men meget overskyet. Inden vi tog bussen videre til Auckland ved 5-tiden spiste vi en helt igennem halv dårlig pizza på det eneste sted vi kunne se som havde åbent. Tror helt klart at noget af forskellen på Morten og jeg madmæssigt er at han har det sådan at det er vigtigere at man har fået mad end hvad det er man har fået. Jeg har det helt modsat vil hellere være fri.

Vi var fremme i Auckland lidt efter kl. 21 om aftenen. Stille og rolig køretur op uden de store ting på vejen. Vi havde fået en mail om at vi var blevet opgraderet ifht lejlighed som vi havde bestilt. Det er jo aldrig en dårlig ting. Og jeg skal love for at lejligheden var opgraderet. Det var ca. 10 min. gåtur fra hvor bussen satte os af (det var grunden til at vi i udgangspunktet havde valgt lejligheden i Auckland, så der ikke skulle være så langt at gå). For det første så man lynhurtigt i receptionen at det ikke var et af de sædvanlige hosteller. De havde uniform og det hele. Uuhhh.... Vi fik en lejlighed på måske 50-70 kvm (lidt svært at bedømme) med både lækkert bad, kæmpe dobbeltseng, stort tv og et kontor. He, he.... Som om vi havde brug for det:-). Men vi benyttede os selvfølgelig af det hele og fik vasket vores tøj (selvom der ikke var tørretumbler så vi måtte stryge noget af det tørt dagen efter (men så længe der er strygejern går det jo nok)). Så skøn nat i fantastisk stor og dejlig lejlighed. Bare en skam at man blev nødt til at tjekke ud allerede kl. 10.00. Sådan har det i øvrig været alle steder vi har sovet i NZ.