Cu chi tunlerne

Morgenen startede med at vi gik hen til en af nabodamerne (vi bor i en lille sidegade i backpackerghettoen, som mange af de andre sidegader er her masser af små guesthouse og hosteller) hvor vi startede morgenen på traditionel vietnamesisk vis med Pho. Suppe med små stykker af oksekød, nudler og en hel tallerken med krydderurter, chili og lime. Mmmmm... Og det går lynende stærkt, oksebouillonen er klar så det er bare at dyppe risnudlerne i den, hælde det op i en skål og putte tynde stykker af råt oksekød i som så bliver kogt. Perfekt morgenmad når man skal nå en tur til Cu Chi kl. 8.30.

Der kom en "guide" og hentede os (og en hulens masse andre hvide mennesker) hvor vi boede og saa gik det ellers i gaasegang hen til bussen, som de aabenbart ikke selv mente vi ville vaere i stand til at finde selvom den ligger kun 100 m. vaek og er "hovedgaden" ret morsomt! Og saa var det ellers ind i den rigtige bus som koerte mod Cu Chi. Vi havde en ret speciel (vi var meget heldige) guide. Tidligere soldat, som kaempde paa amerikanernes side. Han var meget aerlig og ikke saa maerkeligt en ret bitter mand. Det vil man vel altid vaere naar man kaempede paa den "forkerte" side i krigen og efterfoelgende maatte bruge 5 aar af sit liv i et faengsel som politisk fange. Jeg ville sgu ogsaa have vaeret bitter. Men det gjorde at vors tur til Cu Chi gav os et helt andet indblik i "Amerikakrigen" (som de sandt nok kalder det her). Han gav et spaendende indblik i den anden side som man ellrs i meget lille grad bliver praesenteret for i Vietnam. Dette paa trods af, at vi saa flere af de andre turister i vores gruppe vende det hvide ud af oejnene som tiden gik.

Turen ned til Cu Chi tog ca 1,5 time i en mellemting mellem en alm. bus og en minibus. Og vi sad saamaend ggodt beskyttet mod varmen og alt det andet skidt udenfor vinduerne, saa der var ikke noget at klage over:-). Et lille stop ved en souvenirfabrik paa vejen var selvfoelgelig ogsaa med, mange af de ansatte var handikappede i den ene eller anden grad pga eftervirkninger fra agent orange fra krigen. Ret trist, men godt at de har faaet mulighed for at forsoerge sig selv.

Vel nede ved Cu Chi skulle vi betale 80.000 Dong (24 nok) for at komme ind. Intet mindre end 4 billetter pr. snude fik man. Man kan jo undre sig over hvad det skulle goere godt for? Tunlerne var spaendede og det gav et godt indblik i, hvordan vietcong soldaterne kunne narre amerikaenrne til sidst selvom amerikanerne var klart overlegne ifht udstyr. De var super smarte med diverse faelder, hjemmelavet ammunition og ikke mindst lokalkendskab til omraadet. I omraadet er der hele 285 km. med tunler, det er selvfoelgelig kun en meget lille del som er tilgaengelig for turister. Og vi fik mulighed for at kravle rundt i ca. 100 m. af dem. Det var ikke for hvide mennesker, for at sige det mildt. Helt igennem forfaerdentlig. Jeg har tidligere vaeret i tunlerne ved DMZ nord for Hue, og det er en fuldstaendig anderledes oplevelse. Det er store tunler, hvor folk boede. Disse ved Cu Chi var kun til naerkamp med amerikanerne. Men efter maaske 40 m. med de meget trange tunler havde vi faaet nok og gik op af en af "noedudgangene" saa federe var det heller ikke. Men man fik et indtryk. Og tanken paa, at disse tunler saagar er blevet lavet lidt stoerre pga stoerrelsen paa hvide mennesker. Sindsygt!

Besoeget ved Cu Chi gav ogsaa mulighed for at skyde med diverse vaaben der var blevet brugt under krigen (mod en heftig sum selvfoelgelig). Noget Morten selvfoelgelig blev noedt til at goere. Han valgte at skyde med en AK 47 eller en kalashnikov for os uindviede. Det synes han var ret sjovt (jeg som var med for at tage billeder, synes at det var ret grusomt paa grund af de meget hoeje lyde det gav naar skud blev affyret). Morten mente at det var fedt at have proevet men at saa var det heller ikke vildere. Men han har faaet nogle gode billeder:-). Besoeget ved Cu Chi blev afsluttet med et stk. vaskeaegte propaganda film om vietcongernes deltagelse i krigen. Det var ret morsomt men maaske ikke specielt informativt. Hele Cu Chi var smaek fyldt med hvide mennsker som alle havde faaet den gode ide' at se stedet. Ogsaa fordi det kun koster 6 USD at komme derned med et af de mange turoperatoerer som opererer i backpackerghettoen. Saa vi var ikke alene for at sige det saadan.

Da vi kom tilbage til Saigon var kl. naesten 15, noget af det sidste guiden havde fortalt os var at alle hoteller i Nha Trang (som vi har bestemt skal vaere vores naeste stop) var helt fulde. Fik en lille smule panik, saa selvom vi egentlig var meget sultne maatte vi foerst hjem til hostellet og finde noget paa hostelbookers.com. Det var heldigvis ikke noget problem saa vi bookede baade for Nha Trang og Hoi An, bare saa vi ikke skal taenke mere paa det de naeste dage. Efter raad fra vores hostel venter vi med at koebe busbillet videre fra Nha Trang til Hoi An til vi kommer derop. Saa nu satser vi paa at resten af turen gaar som smurt paa trods af Tet (nytaar).

Udsaa os et sted i LP (guidebogen over ale guideboeger som alle backpackere med respekt for sig selv ejer:-)), hvor de skulle have kanon gode burgere og bevaegede os i den retning. Og de tog ikke fejl. At det var lige midt i et meget trafikeret lyskryds saa amn kunne sidde og foelge med i al aktiviteten var selvfoelgelig bare et kaempe stort plus. Ikke mindst da der koerte en fyr forbi paa scooter med et KOELESKAB (I kid you not!) bagpaa. Vildt hvad man kan faa paa en scooter hvis man bare bestemmer sig for det. Jeg husker at jeg i Trondheim skulle i Ikea paa scooteren for at koebe flyttekasser og at jeg var noedt tilat tage bussen hjem og derefter bussen tilbage til Ikea for at hente scooeteren. Ingen tvivl om, at jeg har noget at laere af vietnameserne, det var aldrig sket for dem. Et par timer efter var der ogsaa plads til en is paa Swensens (verdens bedste isbar, super populaer og overalt i Thailand og total afhaengighedsskabende billige og vilde iskreationer). Jeg indroemmer det, jeg havde saagar tjekket paa net i forvejen om det fandtes i Vietnam, og der findes den ene i Saigon. Og det var en froem som saedvanlig. Ellers slappede vi af med et par oel paa en "fortovscafe" med bitte smaa plastikstole. Det var saa hyggeligt. Og i den dejlige behagelige varme der er i Saigon (det er maaske lidt for varmt midt paa dagen men ellers er det 100% perfekt) skoent!

Og vi bor paa det dejligste hostel. Kun 2 minus der er langt til 4. sal plus naar der ikke er elevator (isaer med store rygsaekke) og der er ikke noget vindue. Men hvad goer vel det naar det er en super soed familie der har det, det ligger smadder centralt men roligt. der er air con, fan, fantastisk Wifi og masser af engelske kanaler paa det lille fjernsyn. Og rent, meget, meget rent. Og de goer rent hver dag. A smale piece of heaven. Anbefales og saa til den latterlige billige sum af 16 USD pr. nat.