Efter en lang bustur fra Nha Trang til Hoi An kom vi frem i dag tidlig morges. Det hele startede ellers halv dramatisk, først med at chaufføren der skulle komme og hente os for at køre os til bussen vi skulle med kom ca. 45 min. efter hvad vi havde fået besked om. Så bliver man lidt bekymret. Da vi så endelig kom ombord på den store bus var der MEGA meget drama. Det viste sig at firmaet havde overbooket bussen ret kraftigt. Det resulterede i at et kinesisk mor-datter par skulle sove på gulvet på en madras. Det var ikke populært og, hvorfor det var lige præcis dem og nogle vietnamesere. Det vides ikke. men der kom en mand fra kontoret, som snakkede noget engelsk, han råbte og skreg og kineserne skreg tilbage på kinesisk. Det endte med at moren begyndte at rgæde og at de efter meget frem og tilbage fik en madras på gulvet (efter at have sovet i sæderne der kunne klappes sammen er jeg tilbøjelig til at tro at de ikke fik den nværste deal eftersom de kunne ligge helt udstrakt).
Ankom Hoi An efter en lang og noget ukomfortabel nat (noget værre end med den sidste sleeper bus var Morten og jeg enige om). Normalvis ville vi have valgt en løsning med en "åpen-tur-busbillet" fra Saigon til Hanoi, men pga Tet var det for dyrt så vi har taget det etapevis i stedet. Vi var glade for at vi ikke havde bundet os til det sidste selskab for resten af rejsen det skal være sikkert:-). Vel fremme i Hoi An var det bælgmørkt og ret køligt (men havde fleece og bukser på fra bussen så det var ikke så slemt). Kunne ikke helt finde ud af, hvor vi var henne på kortet, så det endte med at vi tog en taxa den km. der var til hotellet (helt ok med tanke på at det kostede os 1,5 dollar og vi slap for at slæbe vores habbengut så langt). Vi var super heldige på hotellet, hvor vi havde bestilt værelse på forhånd. De havde et værelse klart lige med det samme. Hurra. Og et dejligt stort værelse med balkon var det. Luksus:-). At de så påstod at det skulle være midt i det gamle byområde er jeg ikke helt enig i, men det er vel en meningssag.
Jeg havde savlet over en restaurant, hvor Lisa og jeg ved vores sidste Hoi An besøg havde været mere end en gang. Desværre serverede de ikke morgenmad pga Tet. RØV! Men de var åben for frokost så der var lys i tunnelen:-). Men vi fik et ok måltid et andet sted og så var det ellers afsted for at finde et sted, hvor de kunne sy noget tøj til os. Prioritet nr. 1 var at Morten skulle have et jakkesæt (han har "kun" 3 fra før, og han briger dem hele tiden, NOT). Gik først et par forskellige steder for at se lidt, hvad de havde at tilbyde og hvad priserne var. Problemet var bare at da Morten så kom i den situation, at han faktisk skulle til at vælge stof gik han helt i handlingslammelse:-). Å vi brugte ret lang tid på at finde et sted. Men til slut lykkedes det heldigvis. Samme sted bestilte jeg nogle nederdele med lommer, meget praktisk til arbejde og næsten umulig at finde i butikker, så vi satser på at det bliver godt.
Priserne på at få syet ting i Hoi An har steget en del siden jeg var her for 3 år siden. Men jeg har helt klart planer om at gøre som sidst. Gå i de billige skrædderbutikker og bare prøve ting. Ser det godt ud og prisen er rigtig, købt. Der er som regel rimelig meget lavet i min størrelse (den luksus har Morten ikke, han er ikke ligefrem standard størrelse) så det er en stor fordel. Satser på at få fat i en nederdel eller 2 og en silkekjole, har også lidt øjnene på et par sko så vi får at se. I morgen har jeg meldt mig på "de luxe" madlavningskursus. Morten har tidligere været med men gav tydelig udtryk for, at han ikke havde lyst denne gang. Så han slipper og jeg tager i stedet på det kursus som er dobbelt så dyrt. Håber at lære lidt mere end, hvad der vara tilfældet sidst på samme skole. Højdepunktet da var da de ville have os til at lave åndssvage dekorationer af tomater og agurker, det er ikke ligefrem noget der er blevet prioriteret hjemme siden for at sige det sådan. Ville gerne have været med en anden skole, men det kunne desværre ikke lade sig gøre da de var lukket pga Tet. Men satser på at blive færdiguddannet i kunsten at lave Pho. Det ville være top nice.
Eftermiddagen brugte jeg på at vade rundt i den hyggelige gamle bydel og bare ose. Morten lå hjemme og slappede af. Han siger at han føler sig som udskidt æblegrød og er noget blank i øjnene. Det er nok ikke specielt sundt med alle de konstante klimaforandringer? Han hoster i hvert fald og siger at han fryser (han havde fleece på ud at spise i aften, så ved jeg i hvert fald at det også er ok jeg har min på). Både frokost (som blev fortæret, hvor jeg havde tænkt vi skulle have morgenmad) og aftensmad var godt. Frokosten var 2 gange baguette med lækkert fyld. Stedet hvor vi spiste har fantastisk bagværk. Så lur mig om jeg ikke lige sneg en brownie med derfra:-). Men det jeg havde våde drømme om til morgenmad var en brødkurv 8altså en kurv med forskellige slags brød), som vi havde fået sidst. Lidt nedtur at man ikke kunne få det selvom det andet absolut også var godt.
Aftensmaden var på en lokal bule hvor vi prøvede en del af de lokale delikatesser. "White rose" som er dim sum lignenede ting med svin og rejer i, ret godt. Ban Xea som er en "pandekage" af æg med rejer, svin og bønnespirer som i Hoi An pakkes i rispapir sammen med salat og urter. Cao lau som er en nuddelret med svin, absolut ikke velsmagende på denne restaurant. Og selvfølgellig forårsruller, noget vi får næsten daglig. Det er bare så godt i Vietnam næsten overalt. Nu er det på tide at knalde brikker (og få Morten op så han kan få børstet tænder, han gik helt kold med det samme vi kom hjem). Satser på at næste gang jeg skriver har jeg sort bælte i Pho ("nationalretten" i Vietnam, oksekraftssuppe med tynde strimler oksekød, bønnespirer og masser af friske krydderurter, meget velsmagende når det er lavet ordentlig).
Ankom Hoi An efter en lang og noget ukomfortabel nat (noget værre end med den sidste sleeper bus var Morten og jeg enige om). Normalvis ville vi have valgt en løsning med en "åpen-tur-busbillet" fra Saigon til Hanoi, men pga Tet var det for dyrt så vi har taget det etapevis i stedet. Vi var glade for at vi ikke havde bundet os til det sidste selskab for resten af rejsen det skal være sikkert:-). Vel fremme i Hoi An var det bælgmørkt og ret køligt (men havde fleece og bukser på fra bussen så det var ikke så slemt). Kunne ikke helt finde ud af, hvor vi var henne på kortet, så det endte med at vi tog en taxa den km. der var til hotellet (helt ok med tanke på at det kostede os 1,5 dollar og vi slap for at slæbe vores habbengut så langt). Vi var super heldige på hotellet, hvor vi havde bestilt værelse på forhånd. De havde et værelse klart lige med det samme. Hurra. Og et dejligt stort værelse med balkon var det. Luksus:-). At de så påstod at det skulle være midt i det gamle byområde er jeg ikke helt enig i, men det er vel en meningssag.
Jeg havde savlet over en restaurant, hvor Lisa og jeg ved vores sidste Hoi An besøg havde været mere end en gang. Desværre serverede de ikke morgenmad pga Tet. RØV! Men de var åben for frokost så der var lys i tunnelen:-). Men vi fik et ok måltid et andet sted og så var det ellers afsted for at finde et sted, hvor de kunne sy noget tøj til os. Prioritet nr. 1 var at Morten skulle have et jakkesæt (han har "kun" 3 fra før, og han briger dem hele tiden, NOT). Gik først et par forskellige steder for at se lidt, hvad de havde at tilbyde og hvad priserne var. Problemet var bare at da Morten så kom i den situation, at han faktisk skulle til at vælge stof gik han helt i handlingslammelse:-). Å vi brugte ret lang tid på at finde et sted. Men til slut lykkedes det heldigvis. Samme sted bestilte jeg nogle nederdele med lommer, meget praktisk til arbejde og næsten umulig at finde i butikker, så vi satser på at det bliver godt.
Priserne på at få syet ting i Hoi An har steget en del siden jeg var her for 3 år siden. Men jeg har helt klart planer om at gøre som sidst. Gå i de billige skrædderbutikker og bare prøve ting. Ser det godt ud og prisen er rigtig, købt. Der er som regel rimelig meget lavet i min størrelse (den luksus har Morten ikke, han er ikke ligefrem standard størrelse) så det er en stor fordel. Satser på at få fat i en nederdel eller 2 og en silkekjole, har også lidt øjnene på et par sko så vi får at se. I morgen har jeg meldt mig på "de luxe" madlavningskursus. Morten har tidligere været med men gav tydelig udtryk for, at han ikke havde lyst denne gang. Så han slipper og jeg tager i stedet på det kursus som er dobbelt så dyrt. Håber at lære lidt mere end, hvad der vara tilfældet sidst på samme skole. Højdepunktet da var da de ville have os til at lave åndssvage dekorationer af tomater og agurker, det er ikke ligefrem noget der er blevet prioriteret hjemme siden for at sige det sådan. Ville gerne have været med en anden skole, men det kunne desværre ikke lade sig gøre da de var lukket pga Tet. Men satser på at blive færdiguddannet i kunsten at lave Pho. Det ville være top nice.
Eftermiddagen brugte jeg på at vade rundt i den hyggelige gamle bydel og bare ose. Morten lå hjemme og slappede af. Han siger at han føler sig som udskidt æblegrød og er noget blank i øjnene. Det er nok ikke specielt sundt med alle de konstante klimaforandringer? Han hoster i hvert fald og siger at han fryser (han havde fleece på ud at spise i aften, så ved jeg i hvert fald at det også er ok jeg har min på). Både frokost (som blev fortæret, hvor jeg havde tænkt vi skulle have morgenmad) og aftensmad var godt. Frokosten var 2 gange baguette med lækkert fyld. Stedet hvor vi spiste har fantastisk bagværk. Så lur mig om jeg ikke lige sneg en brownie med derfra:-). Men det jeg havde våde drømme om til morgenmad var en brødkurv 8altså en kurv med forskellige slags brød), som vi havde fået sidst. Lidt nedtur at man ikke kunne få det selvom det andet absolut også var godt.
Aftensmaden var på en lokal bule hvor vi prøvede en del af de lokale delikatesser. "White rose" som er dim sum lignenede ting med svin og rejer i, ret godt. Ban Xea som er en "pandekage" af æg med rejer, svin og bønnespirer som i Hoi An pakkes i rispapir sammen med salat og urter. Cao lau som er en nuddelret med svin, absolut ikke velsmagende på denne restaurant. Og selvfølgellig forårsruller, noget vi får næsten daglig. Det er bare så godt i Vietnam næsten overalt. Nu er det på tide at knalde brikker (og få Morten op så han kan få børstet tænder, han gik helt kold med det samme vi kom hjem). Satser på at næste gang jeg skriver har jeg sort bælte i Pho ("nationalretten" i Vietnam, oksekraftssuppe med tynde strimler oksekød, bønnespirer og masser af friske krydderurter, meget velsmagende når det er lavet ordentlig).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar