I forgårs var jeg på et madlavningskursus. Jeg ville egentlig gerne have været med en anden "kokkeskole" denne gang, da jeg ikke var specielt tilfreds med den jeg var med sidst. Men eftersom den anden tilgængelige skole var lukket igennem hele vores ophold i Hoi An var der ikke så meget valg. Men eftersom Morten ikke havde lyst til at lære at lave vietnamesisk mad blev vi enige om, at jeg skulle med på "deluxe kurset". Og det var helt klart meget bedre end det jeg var med på for 3 år siden, det meste af tiden da blev brugt til at lære at lave gulerødder om til blomster, ikke ligefrem noget jeg har brugt meget siden da:-).
Vi var 8 mennesker som var med på deluxe turen. Mig, et super sødt australsk par, 3 amerikanske kvinder som arbejdede på ambassade/konsulat i henholdsvis Hanoi og Guangshou og et fransk par (helt klart dem jeg snakkede mindst med). Vi mødtes om morgenen på Hai Cafe i midten af den gamle by i Hoi An. Der fik vi en velkomstdrikkevarer og sad og snakkede lidt med dem vi skulle kurse med. Rigtig hyggeligt. Den anden variant af kokkeskolen havdehelt klart mange flere deltagere eftersom det var ca. halv pris. Første stop på ruten var en økologisk landsby lige udenfor Hoi An, hvor de dyrkede alle mulige krydderurter og salater, som blev solgt på det centrale marked i Hoi An. Red bridge kokkeskolen støttede projektet ved at købe alle sine produkter der. Fedt nok. Fik en mærkelig bryg i et lokal hus, megett sødt stas, og "guiden/hovedkokken" sagde at det der var i bunden af glasset var frøæg. Men det var det helt klart ikke, var vidst i stedet nogle kerner fra en eller anden plante?
Næste stop før vi skulle cook up a storm var på det centrale marked. Som helt klart var ret præget af Tet. Der var kun nogle få boder der var åbne, og det var den første dag, hvor der overhovedet var noget der var åbent. Jeg elsker at kunne stille masser af spørgsmål sådanne steder, det er virkelig noget jeg lærer nogett af, såsom, hvordan mærker man at den er moden? Hvad er det? osv. Men det gav hovedkokken desværre meget begræset mulighed for. Det var lidt en skam. Ind i bilen igen og så afsted mod kokkeskolen. Som ligger super nydeligt lige i udkanten af Hoi An, et virkelig fint sted. Og de har nyligt fået lavet en super fin svømmepøl, som det var muligt at bruge efter kurset var færdig. Men det var det desværre ikke ligefrem vejr til. Selvom det heldigvis var lidt varmere end dagen i forvejen startede jeg alligevel dagen med fleece. Så ret køligt. Den kom heldigvis af i løbet af formiddagen, men der var også mange af de lokale som klagede over kulden og forkølelse pga pludselig skift i vejret. Så Morten var ikke den eneste:-).
Ude på kokkeskolen var det endelig i gang med det vi egentlig havde betalt for. At lære at lave mad. Hovedkokken fortalte os, at bossen var australsk og ejede x antal restauranter i Da Nang og Hoi An plus diverse huse. Han var gift med en lokal pige og havde boet i Hoi An området i 12 år. Hovedkokken havde været ansat i 10 år og kendte bossen rigtig godt. Han var flere gange blevet tilbudt at blive "overflyttet" til Australine, noget han gerne ville men det kunne ikke lade sig gøre pga familieforpligtellser overfor forældre. Hovedkokken insisterede på at vi skulle drikke australsk vin mens vi lavede mad, det er svært at sige nej tak til det:-).
Det første der skulle sættes i gang var fonden til Pho (nuddelsuppe med kylling eller oksekød). Så vi startede med at grille et par kyllingekadavere og koge dem i nogle timer med diverse krydderrier. Så skulle der ellers laves nudler til Pho, og det skulle vi gøre selv. Samme fremgagsmåde som hvis man vil lave rispapir til friske forårsruller, bortset fra at man selvføleglig skærer nudlerne i strimler. Man tager en kop med ris (ikke basmati eller jasmin, men helst (selvfølgelig) vietnamesiske ris) i blød i vand over natten. Vandet hældes fra og der tilsættes 2 nye kopper vand sammen med risen i en blender og så blendes der ellers i 7-10 min, til det er en masse uden gryn. Det skal så stå i 1 time til boblerne har lagt sig og så er man klar til at lave rispapir og nudler. Blev lidt for tykt for min smag, kan helt klart bedst lide at spise de meget tynde nudler, de andre bliver hurtig en ret træls konsistens synes jeg. Men det er heldigvis smag og behag. Hovedkokken lavede også et par friske forårsruller så vi kunne smage. De var kanon gode med lækre rejer.
Så var det tid til at lave grøn papaya og grøn mango salat. Det blev overraskende godt, men det er ikke ligefrem ingredienser deter enkelt at få fat i hjemme. Vi brugte nogle gode værktøjer og det var muligt at købe knive, citrusskræl dims og skrælledims til rimelige beløb efterfølgende. Noget jeg selvfølgelig gjorde, og håber at kniven kan komme med hele vejen hjem til Norge. Men tror ikke at det er et tort problem når det er i indtjekket bagage? Mit eneste store hjertesuk ifht kokkeskolen var at der stadig var alt for mange ting som blev gjort for os af et par flinke kvinder i kulisserne. Det er ligesom om, at når ikke man gør alting selv så sidder det ikke i fingrene og så er det sværere at genskabe når man kommer hjem. Ville hellere at vi skulle have gjort det længere. Det var heller ikke os der f.eks. grillede rejerne i bananblade med hjemmelavet chilipasta (mums!), så hvor det længe det fik på grillen, det er en hemmelighed. Lidt synd.
Ellers lavede vi også lækker kylling på grillen med bananblomstsalat (igen ikke ligefrem en ingrediens jeg tror der er let tilgængelig på Grønland, men man ved aldrig?). Sidste ret var fisk (makrel i dette tilfælde) i lerpotter. Det smagte himmelsk. Og til slut fik vi også Pho'en vi havde lavet grundlaget til. Det var ikke den bedste jeg har fået, men god var den. Tror måske at fonden ville have haft godt af at koge flere timer for virkelig at blive kraftig. Men det var absolut lækre retter vi havde været med til at lave og snakken gik løst blandt de hyggelige deltagere, en stor bonus. Da vi skulle spise nogle af retterne blev vi overflyttet til restauranten, hvor vi igen kunne få hvad vi gerne ville have at drikke. Synes ikke at prisen på 46 USD var så gal ifht hvad man fik for det. Til slut fik vi opskrifterne og et forklæde til at tage med hjem. Om bord på et lille skib gik det så ellers tilbage til Hoi An. En god måde at bruge dagen på.
Tilbage i Hoi An gik jeg, efter at have vidst det australske par syndens hule i form af Cargo Club med alle deres himmelske kager, tilbage til hotellet, hvor Morten ventede efter en dag hvor han ikke havde gjort stort andet end at spise frokost i den gamle by og trisse lidt rundt. Vi gik til skrædderen til kl. 17 som aftalt dagen i forvejen. Mønsteret som morten havde valgt ti ljakkesæt klædte ham virkelig og skjorterne var super fine. Han var så tilfreds med dem at han fluks bestilte to til. Så nu får han syet 6 skjorter, et par bukser til og jakkesættet. Der skulle også gøres nogle småting ved mine nederdele da de ikke helt havde den rigtige størrelse og facon.
Gik ned til den hyggelige flod med alle de fine gamle gule huse og vandrede lidt rundt. Masser af folk i byen til Tet, ifølge en kvinde jeg snakkede med var der masser af vietnamesiske lokale turister i byen og det var grunden til at der virkede rimelig fyldt. Meget af byen, både på den ene og den anden side af floden er super fint pyntet til Tet med lysende lamper og papirdekorationer. Smukt. Af samme grund valgte vi at spise aftensmad på en restaurant, hvor man kunne sidde i 2. etage og se ud over broen over floden og nyde alt livet på gaden i tryg afstand. Smukt. Morten fik en "set menu" og eftersom jeg havde spist trucker meget på madlavningskurset spiste jeg kun lidt af hans. Gemte plads til desserten efterfølgende på Cargo Club, man er vil ikke født igår. Mortens mad var ok, meget af det ikke specielt fantastisk. "Højdepunktet" var en tropisk frugttallerken bestående af en banan med skræl på leveret på en tallerken, da måtte jeg le.
Næste stop Cargo Club med den meget farlige kagedisk. Morten valgte en cappucino og en chokolademoussekage. Den var super god men meget, meget mægtig. Så mægtig at han faktisk ikke klarede at spise den op. Vildt. Tror aldrig at det er sket før. Jeg valgte en dobblecreme chocolate cake. Den var "to die for" men den var også så stor at det var umulig at spise det hele uden at brække sig, men meget af det blev fortæret med en kande jasminthe ved min side. Det var sindsygt godt men næsten lidt for meget. Morten ville ikke have mere kage under resten af opholdet i Hoi An, men så kureret blev jeg heldigvis ikke:-).
Næste dagg valgte vi ikke at tage til My Son, Cham ruinerne som ligger i nærheden af Hoi An og som jeg heller ikke fik set sidst. Har næsten dårlig samvittighed. Men Morten havde ikke lyst ("vi har da set nok ruiner og pagodaer har vi ikke?") å i stedet brugte vi hele dagen på at trisse rundt i byen. Købe lidt tøj, var ovre på den anden side af floden osv. Jeg har købt en ny grøn silkekjole som jeg synes er super fin. Jeg købte en blå sidst jeg var i Hoi An og den har jeg været rigtig glad for. Har også købt et par fine små blå sko med drager på. Så nu er det bar et glæde sig til sommer i Oslo (mistænker at der er meget længe til). Var til en ny fitting hos skrædderen kl. 14. Af mine 4 nederdele var der fortsat 2 jeg ikke var tilfredse med så det var en ommer. Vi skulle komme tilbage igen kl. 18, hvor det viste sig at de enndnu ikke var færdige så i stedet blev de leveret senere på aftenen på hotellet. Alt i den fineste orden. Og Morten er meget smækker i alt hans fine nye tøj. han købte også lige 4 nye slips for at sætte prikken over i'et.
Var på Cargo om eftermiddagen, hvor jeg nød en skøn mangomedalion med vaniliecreme. Et meget godt valg og på ingen måder lige så kvalm som en kun med chokolade så den gled ned på højkant:-). Begynder at dæmre, hvorfor jeg tog et par kg. på sidst jeg var i Vietnam:-). Maden er bare fantastisk her. Frokost var på et lille sted hvor vi fik fantastiske sandwich med skøn salat til (vi skider på alle råd om minus isterninger og salat, så må vi se, hvordan det kommer til at gå. Det er simpelthen for upraktisk når man rejser mere end en uge synes jeg). Aftensmad blev spist på et sted der hed "streets" et af de mange projekter hvor de ansætter unge mennesker fra dårlige kår og giver dem en uddannelse enten som tjenere eller kokke så de har en mulighed for at klare sig videre. En smuk tanke og virkelig lækker mad med god samvittighed. Fantastisk kombination:-).
Nu sidder vi på business class i Da Nang lufthavn på vej mod Hanoi. vi havde egentlig tænkt os at komme til Hue og se DMZ (demilitarised zone) derfra. Men fandt ud af at det ville være umulig med tidspunkterne, hvor busserne går på. Vi havde allerede købt en busbillet til hue (som vi ikke kan få refunderet, men det var kun 10 USD så ikke verdens undergang). Det var svært at få busbillet videre, og ret så dyrt pga Tet. Så det endte med at vi bestemte os for at flyve. Så slipper vi også 21 timer i bus (de første 4 til Hue). men der var meget få (ingen i morgen f.eks) flybilletter tilbage. Det eneste vi kunne få var business. Koster ca. 750 pr. person så det er ikke så slemt. Sidder nu i loungen og lader som om vi er megeet rige mennesker som er meget vigtige. He, he. Næste stop Hanoi, hvor vi så for bedre tid. ikke noget minus da det er en super skøn by. Og så slipper vi alt det stress med ikke at kunne nå det der var vigtigst for Morten i nærheden af hue alligevel.
Next stop fantastiske Hanoi. Hvor vi håber at det værste Tet hysteri snart giver sig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar