Saigon

De to sidste dage i Saigon er blevet godt udnyttet. Vi startede igaar rimelig tidlig for at proeve at faa noget ud af dagen, dette paa trods af at vores kroppe er begyndt at raabe lidt efter muligeheden for at sove laenge. Jeg er i oevrig helt ok igen efter at have vaeret noget smadret og diare traels i nogle dage. det er skoent at vaere paa toppen igen. Hurra. Foerste stop War Remnants museet. Det er et helt igennem forfaerdentlig museum som viser alle de barske virkeligheder fra Amerikakrigen. Der er ikke sparet paa de barske billeder af fuldstaedig flaensede vietcong kroppe, deforme fostre efter agent orange, masser af billeder af meget invalidiserede mennesker som bivirkning af agent orange. helt igennem forfaerdentlig! Jeg blev, som sidste gang, fysisk daarlig af det hele.

Men det er helt klart noget man bliver noed til at goere, ogsaa selvom guiden fra cu Chi mente at det absolut ikke var sandfaerdigt. Han mente kun at det var hans side som var den rigtige. Men saaden er det jo sjaeldent. Man bliver noedt til at proeve at saette sig ind i begge sider selvom det ikke er saa let. jeg har stadig ikke helt forstaaet hvorfor USA blandede sig i konflikten. Men maaske hvis jeg laeser lidt mere finder jeg ud af det? Alle museer har labng frokostpause. Noget der er lidt upraktisk. derfor bestemt vi os for at vi ville krydse fingre for at Reunification paladset ogsaa ville vaere aabent dagen efter og istedet tage ned til Dong Khoi omraadet, som er omraadet, hvor alle de rige kan boltre sig i hvad som helst af vilde luksusting. Vi koebte ingenting, men det er vildt at se hvor meget der er sket i omraadet. jeg er ret sikker paa at jeg var der sidst men jeg kunne naesten ikke kende noget. Kaempe store, dyre varehuse med alt mellem himmel og jord i. Og langt over vores prisklasse. Men det er jo altid sjovt at se lidt.

I omraadet var der ogsaa en hel gade som var blevet lavet om til gaagade i anledning af Tet. Der var smaekfyldt med smukke blomsterdekorationer af drager (fra og med i nat kl. 24.00 er det dragens aar, et meget heldigt aar at vaere foedt) og andet godt med inspiration fra Vietnam. De lokale elskede det, minder meget om de dekorationer vi saa i Beijing under Ol. Morsomt. Naetse stop Ben Than markedet, det er det stoerste og mest centrale overdaekked marked i Saigon. Ikke saa langt fra hvor, vi bor. Jeg tror snart at Morten og jeg maa begynde at se i oejnene at vi har rejst meget. Foer hen er jeg ret sikker paa at jeg ville have set 1000 ting som jeg ikke kunne leve uden. Men man begynder at have set det meste. Saa der var ikke saa meget der fristede. Men vi koebte en flot og meget funktionel skuldertaske til Morten. Det skal man jo heller ikke kimse ad. Man kan faa fat i mange gode produkter i Saigon fordi mange af fabrikkerne, hvor det bliver produceret ligger her "made in Vietnam".

Saa da vi efter at have vaeret paa markedet kom tilbage til backpackerghettoen koebte jeg ogsaa en flot skuldertaske (mindre end Mortens) og noget meget, meget maerkeligt at koebe i Vietnam. Et par Skibukser af maerket Colombia. Det er jo ikke lige det man havde forestillet sig at man skulle fylde tasken med. Men de var meget rimelige og sandsynligvis aegte men til staerkt rabatteret pris. Og jeg har ingen hjemme. Saa nu kan Oslo kulden bare komme an naar vi lander paa Gardermoen. Jeg kommer i hvert fald ikke til at fryse benene. He, he.... Jeg er et stk. glad julegris nu. Aftensmad var vietnamesisk. Der er jo saa meget godt at vaelge imellem. Derefter en omgang massage, der er kommet mange af de steder a'la Thailand her ogsaa (det var der overhovedet ikke sidst jeg var her). Det vi fandt ud af var imidlertid at selv om massagen var billig var pigerne mere end almindelig ude efter at faa drikkepenge. De lagde en seddel hvor der stod pleased with massage 5 USD og nederst none 2 USD. Saa selvom massagen i seig selv skulle koste 9 USD blev det hurtigt lidt mere. Saa har man ogsaa laert det:-).

I dag sov vi laenge. Aahhhh. Fik pakket taskerne som helt klart er blevet mere fyldte nu. Og saa afsted at spise morgenmad paa et sted hvor saadan noget godt kunne tage lidt tid, for at sige det saadan. Da jeg var faerdig med mit fik Morten sit, og frugttallerkenen tog det over en time at faa. Man skulle naesten tro at de var noedt til at tage paa markedet at koebe ind til den. Men det er jo Tet fra og med i aften saa maaske var de travlt optaget af a lave masser af laekkerier til familien i stedet? Paa vejen hen til Reunification paladset var vi et smut forbi et sted, hvor jeg fik en mani- og pedicure. Foeler mig saa meget mere laekker efter at have faaet fjernet panserpladerne af skidt under foedderne og have faaet roed neglelak og glitter paa. Pretty. Morten gik ogsaa modvilligt med til at faa en pedicure. Noget jeg har anbefalet laenge. Og kvinden der fiksede hans foedder var ikke ligefrm imponeret af, hvordan de saa ud for at sige det saadan. Tror at der ca. ligger 5 kg. Morten paa det sted nu, og saa er det ikke engang 100% i orden selvom hun virkelig gjorde hvad hun kunne. Men det er en god start. Hvis han goer det en gang mere inden vi tager hjem tror jeg sagen er boef.

Vi var heldige Reunification paladset var aabent i dag selvom vi kan se at MANGE andre steder har lukket i dag. Det er en saelsom oplevelse at se stedet hvor den tidligere diktator lignenede figur blev vaeltet i 1975. De har ikke lavet om paa noget som helst siden, saa det er lidt af en tidslomme. Og ret saa ekstravagant. Hoejdepunktet er helt klart den paranoide bombekaelder. Ellers har tiden bare gaaet og nu er det naesten ved at vaere tid for at komme med bussen til Nha Trang. Vi ankommer i morgen tidlig. Busserne var gode sidst jeg var her, man kan ligge helt ned og vejen skal ogsaa vaere god, saa vi er fulde af fortroestning. Morten fikser billeder, saa man kan jo se paa et par gamle indlaeg hvis man har lyst.

Happy Tet.