Kort stop i Bangkok, kan I sige shopping af elektronik?

Tidlig op og ud i lufthavnen. Blev hentet lidt før aftalt, så alt var i den skønneste orden. Lufthavnen i Hanoi er ikke noget særlig, men vi fik et måltid mad (toasted baguette) mens vi ventede på at check in skulle åbne. LANG tid at vente med til slut kom vi igennem den lange kø og kom ind i selve lufthavnen. Så afsted på ca. 2 timers tur til Bangkok. Et lille minus ved at flyve med Air Asia, asiens svar på lavprisluftfartsselskab er, at de vil at man skal betale for at sidde sammen. Noget jeg indtil videre har nægtet det er simpelthen for åndssvagt at betale for. Men hvad de så gør er at de bevidst skiller folk ad for at straffe dem for at de ikke har betalt det åndssvage gebyr. Virkelig træls!

Det gik smertefrit til Bangkok. Kom ud af lufthavnen og skulle prøve de nye smarte tog fra lufthavnen og indtil byen. Og det var smart, rigtig smart. Dt gik hurtigt og kostede os kun 35 baht pr. Person (100 baht er 20 nok). Der har Oslo lidt at lære selvom vi har hørt rygter om at NSB har sat prisen på toget fra Gardermoen kraftig ned mens vi har været væk. Håber at det passer-). Vi stod af på en station der hed Makkasan, som vi troede skulle ligge lige i nærheden af det hotel vi havde bestilt for natten. Det skulle vi snart finde ud af at der var en sandhed med modifikationer. Vi gik ud af terminalen (et meget mærkeligt og øde sted, hvor der ikke var nogen thaier, et meget mærkeligt syn i Bangkok) krydsede en jernbanelinie ved at gå lige over den. Og så gik vi ellers derudad. Morten kunne ikke få gps signaler ind på telefonen, så selvom han selvfølgelig benægter det vil je påstå at vi gik lidt i blinde. Og vi gik ret langt, og det var varmt (ikke dø varmt men over 30 grader) og rygsækkende var meget, meget TUNGE. Vi fandt ud af at grunden til at vi troede at hotellet lå tæt på stationen viste sig at være fordi hotellet lå tæt på skytrainen, men ikke tæt på den station som vi stod af på (vi troede at det skulle være det samme sted).

Vi prøvede at spørge en taxa om han kunne køre os til hotellet men han fattede ingenting af hvor det var. Og pludselig var der gps på Mortens telefon. Så vi kunne gå videre (vi havde gået den rigtige vej så langt, så ingen problem) i de rigtige retning. Men der var stadig et godt stykke og da vi endelig kom frem troede jeg lidt at jeg skulle dø. Men det gik da. Hurra! Vel fremme. Men med mega oondt i skuldrene og begyndende hovedpne fra at bære rundt på alt for mange kg. Alt for længe. Ikke særlig meget hurra. Morten havde bestemt at den ekstra dag i Bangkok skulle bruges på at købe alt det elektroniske gejl som han havde gået og savlet over, drømt om og læst uendelig mange artikler om de sidste tre måneder for ikke at nævne alle de uendelig mange butikker han har slæbt mig ind i i ALLE de lande vi har været i, inkl. Australien hvor han vidste at det ville være alt for dyrt og hvor de ikke havde det han ville have. Skønt!

Så vi begav os kort efter at have kommet til hotellet mod Siam Square og MBK, det meget store indkøbscenter som er verdensberømt for at være mere eller mindre et stort kaotisk og rodet marked hvor man kan købe alt der findes (næsten i hvert fald) til mobiler. Der var et stykke derned, tog vel 45. min. uden stop, men vi var på 7/11 (som er absolut overalt i Bangkok, havde helt glemt/fortrængt, hvor slemt det er) for at købe vand, jeg købte lækre kandiserede peanuts med sesam på et andet sted og hyggede mig rigtig meget med at være tilbage i Bangkok med alt livet der sker på gaden. Og vejen ned til Siam var fyldt med steder, hvor der blevet lavet masser at mad på gaden. Det er bare så hyggeligt at gå rundt og glo ned i alle gryderne. Se på folk der spiser, unger der løber rundt osv. Vi nærmede os Siam og var først i et nyt indkøbscenter som hed Digital Gateway. Men de havde ikke det Morten var på udkig efter så det var videre mod MBK. Ikke langt derfra. Første stop foodcourten i 6. etage. Det fungerede sådan at man først skulle købe kuponger og derefter gå ind, hvor alt maden blev lavet og bruge kupongerne der. Det er ærlig talt nemmere at betale kontant, but what can you do. Jeg fik Pad Thai, lækker nuddelret med kylling. Mmmmm... Og en mango, ananas og passionsfrugtshake. Lige hvad jeg havde brug for, blodsukkeret var ved at være noget lavt og jeg var rimelig bitchy.

Så var Morten ellers i himmelen i 4. etage med alt det elektroniske lort de havde samlet sammen der. Efter mange timer endte det med at han købte to mobiltelefoner en til os hver, eftersom jeg har mistet/fået stjålet mi og et netbræt (som han brugte rigtig lang tid på at støve op, der var kun en forhandler som havde det). Jeg endte med at kaste håndklædet i ringen og gik ind og fik en times fod og skuldermassage. Manden der masserede mig, fik virkelig arbejdet mine mioser igennem. Så meget at jeg næsten ikke kunne bevæge mine skuldre de næste to dage. Derefter ville Morten købe europæiske opladere, det tog også et stykke tid. Jeg ville gerne have pimpet min telefon, men det var helt umulig at finde et etui som passede til den, og damerne som puttede diverse glitter på telefoner gjorde det kun på blackberrys. ØV!

Spiste et japansk (ikke så godt desværre måltid inden vi forlod centeret) og jeg prøvede at se lidt på nogle af de andre etager (hvor der ikke kun er elektronisk lort men i stedet alt mellem himmel og jord) men der var Morten helt færdig og småsur og havde 0 tålmodighed for sådanne projekter. Det var blevet halv sent og vi tog en tuk tuk tilbage til hotellet. Så for at koge det ned brugte vi hele den dyrkøbte dag ekstra i Bangkok på at se på elektronisk lort på et indkøbscenter i Bangkok. Fantastisk! Nej vel. Men sådan er det nok bare når man er kærester med en gadgetfreak. Man bliver nødt til at acceptere det (ikke nødvendigvis stiltiende men alligevel) eller move on.