Daegu, hmmm....

OBS! Også tre bloggindlæg i dag:-).

Selvom man synes at man står op i nogenlunde tid tager ting tit længere tid end man tror. Sådan er det bare:-). Så efter at have fået pakket værelset ned (med alt det fine vaketøj strategisk placeret overalt på værelset) og tjekket ud var klokken blevet ca. 10.00. Og så var det på jagt efter morgenmad. Ikke så nemt som man skulle tro. For igen havnede vi lidt i et limbo ifht måltidsrytme for koreanerne tydeligvis. Vi fandt ikke noget hvor vi bor. Men til gengæld fandt Morten Samsung butikken, hvor han bare lige var nødt til at gå ind at tjekke om de havde fået en ny mobiltelefon kaldet Samsung Galaxy S4. Og det havde de søreme. Lige hvad han håbede. Men så blev han jo også nødt til at stå og nærstudere den lidt. Han har meget store planer om at erhverve sig en sådan så at sige med det samme han er tilbage på norsk jord. Ind i metroen og mod Seoul Station. Her fandt vi en foodcourt som var åben. Hurra! MAD! Jeg fik Bibimbap, Koreas uofficielle nationalret. Bestående af masser af grønsager og ris ved siden af. Smagte godt. Morten fik en halv stærk suppe.

Så fik vi købt billetter til Daegu med lyntoget som i Korea bliver kaldt KTX. Det kostede ca. 200 nok pr person og tager 2 timer i stedet for de 4 med alm tog eller bus. Det kan vi godt leve med. Og så går de ofte. Meget ofte. Ca. 4 gange i timen. Hurra! Lenge leve offentlig transport. Daegu er Sydkoreas 4. største by og har en befolkning på 2.450.000 mennesker. Seoul har til sammenligning 24.500.000 med forstæder. Vildt mange mennesker! Turen ned til Daegu gik hurtigt, meget af tiden med 300 km/t (men det føltes ikke så vildt). Der blev ikke tjekket billetter (de stoler på deres kunder, ret vildt).

Fremme i Daegu fandt vi det hotel vi havde bestilt aftenen i forvejen. Hmm.... Ret specielt sted. Men meget centralt. Vi er ret så sikre på at det er et såkaldt ”love hotel”. Altså et sted trengende sydkoreanere tager hen med elskerinden eller kæresten når de ikke har andre steder at gøre af sig. Vores mistanke blev kraftig bekræftet da vi åbnede den lille plastikkonvolut vi fik ved indtjekning. I den var der: 2 tandbørster, 3 kondomer, en ”steriliseringsspray til penis” (hvad så end det er), glidemiddel og noget sæbe. Sådan Johan! Så er der ingen tvivl. Hotelværelset er et af de mere mærkelige vi har været i. Der var et kæmpe stort nyt tv fra Samsung. En stationær computer på et lille skrivebord. En ”sofakrog” med et halvbeskidt sofa og et bord foran. Desuden den helt rigtige romantiske/porno belysning. Frækt! Damen der havde det kunne ikke et skvæt engelsk men det gik det hele alligevel. Jeg prøver desperat at lære mig at sige ”hej” og ”tak” på koreansk. Det plejer jeg at have som målsætning i de lande vi er i. Men jeg må sige at det koreanske sprog virkelig er svært. Ingenting udtales som man tror. Vi har svært ved bare at få bestilt billetter.

Vel tjekket ind på det fine nye hotel (med den enormt funky lugt som vi ikke kunne finde ud af hvad der var, men vi var nødt til at sove med vinduerne på fuld gab hele natten selvom det var lige ved en toglinie). Vi bestemte os for at gå mod et urte og medisin marked som skulle være i byen. Klokken var ca. 15.30 og ifølge guidebogen skulle det lukke kl. 17 så vi troede at vi havde god tid. Efter at have gået i godt 20 min. fandt vi stedet hvor vi markedet skulle være. Men der var en mildest talt død stemning. Vi så masser af butikker hvor de solgte ginseng (det er super stort i Korea. Tror at det aller meste produceres her) men markedet var definitivt lukket. Men vi fik da gået en tur og set en del af det pulserende Daegu. Til at være en meget stor by virkede den ærlig talt ikke specielt interessant. Men der var et par gågader og Morten fik set lidt mere på en Samsung S4 (har på fornemmelsen at vi kommer til at bruge meget tid på at savle over den frem til vi kommer hjem). Vi så også en masse fine butikker hvor de sælger Koreas traditionelle ”folkedragter” i mangel af bedre ord. Smadder praktisk. Der kan man virkelig gemme en hulens masse mad i maven under de store gevanter:-).

Frokost (som blev meget sent) spiste vi i Hyundai indkøbscenter. Ligesom taiwaneserne virker det som om koreanerne er helt tossede med indkøbscentre. De er simpelthen overalt. Ikke så spændende spørger I mig. Vi var inde på et andet som hedde Lotte. Det er den der er det helt store her i Korea. Vi vandrede lidt rundt men det var sgu så sjælløst og kedeligt. Man kunne købe fuldstændig samme gryder og pander som i Oslo. Hmmm... Det må da vist være bagsiden af globaliseringen på et meget jordnært og kedeligt niveau? Fredag aften blev brugt hjemme på det hyggelig love hotel:-). Med en nuddelkop x 2 og et par øl til Morten. Nogen gange har man bare brug for at sidde i fred og ro. Mærkeligt. Jeg kan huske at vi tit fik det sådan da vi rejste i Kina. Man får på en måde bare brug for at trække vejret på en måde. Mærkeligt. Især fordi kulturchokket på ingen måder virker overvældende her i Sydkorea. Men så kommer det nok lidt sådan snigende alligevel?

Vi havde egentlig bestilt to nætter i Daegu, men i løbet af aftenen kom vi frem til at det ikke var hensigtsmæssigt da det ikke var en super spændende by. Vi gik derfor ned i receptionen og bad om at vi kun skulle være der en nat. Det var helt ok. Men at få pengene tilbage gennem visaterminalen skulle vise sig at blive noget af et familiedrama. Mor, far og sønnike (som blev tilkaldt fordi han snakkede lidt engelsk) stod alle sammen og rev og sled i hinandens tøj for at komme til visaterminalen fordi den ene vidste bedre end den anden hvordan man skulle få pengene overført tilbage. Men det gik til slut:-).