Vi ankom Gyeongju lige før det blev
mørkt. Efter lidt søgen fandt vi også hotellet vi havde booket for
aftenen. Navn: Sugar motel. Og det siger vel måske det hele. Helt
klart også et ”love hotel”. Den lå i et ”Las Vegas lignenede”
kvarter lige ved busstationen hvor der var masser af lignende love
hotels og masser af blinkende lygter. He, he... Vi havde bestilt på
net, men eftersom jeg også havde set på nogle af de andre dage
kunne jeg se at det var meget dyrere på lørdage og tænkte at jeg
kunne prutte prisen lidt ned når vi kom frem. Det kunne jeg ikke!
Men jeg havde måske heller ikke helt taget med i betragtningen at
lørdag selvfølgelig er den dag, hvor det er mest populært at tage
med sin kæreste på love hotel. Jeg forestiller mig at der er en del
unge mennesker som ikke vil have sex hjemme hos deres forældre som
lejer sådan et sted for en nat? Men det hele er lidt sådan
grinagtigt. Selve receptionen var kun et lille hul i vægge så
receptionisten ikke kunne se hvem det var som betalte for værelset
(går helt klart ud fra det er fordi man kan beholde sin anonymitet
hvis man har elskerinden med?) Det var på en måde lidt ligesom
hotellet i Daegu bare 100x bedre. Hurra. Jo, her var der også
skrevet et plat lille digt på væggen om kærlighed og der var lidt
dårlig stil. Men ingen kondomer og en helt anden standard på
tingene. Der var sågar boblebad:-). Noget vi benyttede os af senere
på aftenen:-). Slet ikke værst. Men også pornobelysning og andre
ting man måske havde knap så meget brug for. Men ingen kondomer
udleveret i receptionen ved indtjek denne gang:-).
Efter en forglemmelig middag på et
sted som ellers så lovende ud og hvor der blev serveret ca. 10 små
skåle med alt mulig mærkelig til vores middag bl.a. kimchi (syltet
kål i chili som serveres til absolut alt), vagtelæg kogt i soja
eller lignende, tofu, diverse pickles og noge grønsagsnoget i
majonæse lignenede ting. Hmm... Maden var desværre ikke noget
særlig og vi sad lavt ved bordene (Japan stil) noget Morten på
ingen måder føler sig bekvemt med. Næste morgen var det ud at se
med dsb:-). Fandt bussen som skulle tage os op til de to
hovedseværdigheder udenfor Gyeongju. Det er ca. 15 km. udenfor byen.
Byen er ikke så stor 280.000 (virker som meget mindre) men har
masser af hostorie fra Shilla ”kongedømmet” som havde byen som
sin hovedstad i 668 e.kr. Der er masser at se fra den tid i og
udenfor byen.
Vi tog først op og så en grotte ved
navn Seokguram. Dette krævede to busser men gik rimelig glat. Denne
grotte og templet Bulguk-sa er sammen med på Unescos world heritage
liste. Der var en hel del mennekser ved Seokguram men ikke
påtrængende (det var jo søndag så man måtte jo regne med lidt
lokale også). Man skulle gå en lille km. Fra busstoppet op til
grotten. Må indrømme at det hele måske var en lille smule
skuffende. Der sad en stor flot buddha statue inde i en grotte. Men
man fik ikke lov til at gå ind i grotten pga faren for erosion når
mange mennesker kom ind og trak vejret i dens nærvær. Så det var
lidt et antiklimaks. Man kunne stå i et lille hus som var lavet
udenfor og skimte igennem en glasvæg. Ikke helt det samme. Men har
selvfølgelig fuld forståelse for at man skal passe på ting der er
så gamle. Var bare ikke så nemt at se det hele pga genskin i
glasset. Men, men... Som dagen før i Haeinsa lå grotten og templet
også i et super fint område. Og udsigten var rigtig fin. Vi gik på
en sti fra Seokguram ned til Bulguk-sa. Der var noen få andre som
havde fået den samme gode ide'. Og de gik stort set ikke ned på
udstyr:-). Vi snakker gåstave, alt det rigtige smarte tøj, handsker
osv. for at gå 2,2 km. Ned ad bakke. Morsomt. Og så var der et par
få stakler (sundhedsbevidste sandsynligvis) som havde valgt at gå
turen modat. Hårdt op ad bakke fra Bulguk.sa og op til Seokguram.
Pyha....
Det var en super fin tur ned til
Bulguk-sa og vejret var fantastisk. Ingen fleece nødvendig.
Strålende solskin. Dejligt! Vel fremme ved Bulguk.sa kunne vi godt
se at der var mnage biler på parkeringspladsen. Men jeg havde ikke i
min vildeste fantasi forestillet mig at der ville være så mange
mennesker inde ved templet. De var der nu ikke for at se på templet.
De brugte primært området til en søndags picnic tur. Super
hyggeligt. Der var familier på tæpper som fortærede mad på hver
eneste ledige kvm inde i perkområdet (og også inde i templet for
den sags skyld). Der var virkelig dømt søndagshygge. Alle ungerne
malede med vandfarver på tegninger de fik uddelt fra en bod, der var
en scene hvor de var ved at lade op til at komme med noget musik og
stort set bare god stemning og enormt mange mennesker. Hyggeligt og
lidt klaustrofobisk. Men mest hyggeligt:-).
Selve tempel området var fint (men
mange mennesker). Men vi var begge enige om at Haeinsa var lidt mere
overvældende visuelt set. Meget af dette tempel var gået tabt og
der blev gjort store forsøg på at tilbagestille det i 1970'erne til
dens oprindelige form. Det må tydeligvis være lykkedes rigtig godt
eftersom de er på Unescos liste. Og flot var det også, absolut. Men
mest af alt var det super hyggeligt at gå rundt i stemningen af
glade koreanske familier med alle deres børn, mad og mobiltelefoner.
Dem er de virkelig glade for. Morten bruger meget tid på at
analysere hvem der har hvilke og han er stort set ret overrakset over
at så mange har en Samsung Note 2 eftersom det er en meget stor
mobiltelefon. Men det er helt klart den vi ser flest af herovre.
Priserne på mobiler og andet godt elektronisk er ca. som hjemme så
der er ikke noget at spare ved at købe den her. Og så kan man jo så
undre sig over at folk som tjener væsentlig mindre end i Norge alle
har råd til vilde mobiler. Men det er åbenbart noget man bliver
nødt til at tage sig råd til, og så mener Morten at de aller
fleste køber dem med abonnoment og på den måde får spredt beløbet
udover en længre periode. Jow, jow... Men der er ingen tvivl om at
dette er Samsung land. Der er Samsung over det hele. Og alle kører i
Kia og Hyundai, som vi også er ret sikre på er koreanske produkter
eftersom de er i hobetal her.
Fandt et sted at spise en sen frokost
efter tempelbesøget. Der lå en hel det steder lige nedenfor
parkeringspladsen. På vej derned var der masser af fine
kirsebærtræer i blomst. Super smukt og jeg blev selvfølgelig nødt
til at knipse nogel billeder på lig linje med lokalbefolkningen. Men
her er der ikke japan stemning, hvor folk går helt i svime og ligger
sig under træerne og lovpriser ders skønhed mens de drikker sake.
Et mere jordnært forhold med at knipse et par billeder. Se hvor flot
det er og gå videre. Lidt som i Skandinavien:-). Frokosten var igen
forglemmelig men ok. Fik for første gang tofu som smagte ok. Det var
den slags som er mere blød i det. Tofu synes jeg generelt er ret så
uophidsende uanset hvor sundt det er:-). Men her var det ok. Derefter
bussen tilbage til byen hvor vi stod af ved en park som hed Shilla.
Der var der masser af smuk raps i fuld blomst, masser af lokale med
fotoapparater og flere steder med forskellige blomsterdekorationer.
Flot. Parken blev kaldt den internationale kærlighedspark. Hmmm...
Og skulle eftersigende være et yndet sted for brudepar at tage
billeder. Og ganske rigtig så vi også et brudepar blandt alle de
andre som var i parken. Igen primært familier.
Derefter gik vi ind i Tumuli park som
lå lige ved siden af. Skønt med dejlig solskin og en fin park.
Denne park var noget specielt på grund af de mange gravhøje der var
på området. Hele 23 stk (plus et par stykker i omkringliggende
parker). Det så mest af alt ud som små bakker og ikke ulig dem man
også kan finde i Danmark (og Norge?). En af dem var åbnet op for
publikum og der var mulighed for at se hvad kongen som var begravet
der var begravet sammen med. Spændende. Alle gravhøjene er fra
Shilla tiden hvor Gyeongju var hovedstad. Så gik vi ellers mod
hjemmet på Sugar motel:-). På vejen sad vi ved en 7-11 (de er
overalt også i Sydkorea) og delte en øl i den nedadgående sol. Top
hyggeligt. Men at finde en restaurant hvor man kunne sidde ude var
ikke noget vi klarede. I det hele taget havde vi store problemer med
overhovedet at finde et sted at spise i Gyeongju og maden vi har fået
her har været meget forglemmelig. Til aften fik vi korean barbeque
men den var på ingen måder lige så god som den vi fik i Seoul.
Kødet var meget mere fedtfyldt og med sener men det var ok:-). Ikke
noget at skrive hjem om, selvom jeg nu gør det igen.
Vi har stort set synes at maden i Korea
ikke har været fantastisk. Men måske har vi været uheldige? Vi
håber at have mere held i sprøjten i dagene fremover. Sidder nu i
ekspresbussen mod Busan. Den anden størse by i Korea som ligger helt
i syd. Det var den genværende bastion som ikke blev besat under
Koreakrigen (hvad man ikke har lært på War memorial museet:-).













Ingen kommentarer:
Send en kommentar