Taipei

Så er de kommet på tur:-). Efter en noget lang flytur med en mellemlanding i Frankfurt og Hong Kong kom vi til slut frem til Taipei. Turen tog ca. 18 timer i realtid. Største minus var at vi sad i midten på den længste tur fra Frankfurt til Hong Kong, det er så rart at sidde yderst så man kan strække på benene når man vil. Men denne gang ej.... Jeg sad ved siden af en taiwanesisk mand og det var spændende at høre ham fortælle om Taiwan fra indsiden. Vi havde meget knap tid i Hong Kong fordi vi skulle igennem en ekstra sikkerhedskontrol og fordi gaten vi skulle ind på lå i den anden ende af lufthavnen. Men det gik heldigvis med et nødskrig:-).

Vel fremme i Taipei lufthavn fandt vi ud af at Mortens bagage ikke var på båndet. Det var heldigvis en rimelig smertefri proces at fylde papirer ud så han kunne få den bragt til hostellet vi havde booket i forvejen. Men manden i skranken kunne ikke fortælle os om den var i Frankfurt eller Hong Kong eller et sted imellem så det var jo et lidt spændende moment.

Fremme i Taipei fandt vi bussen som skulle tage os til Taipei main busstation. Ud i vejret for første gang. Rimelig varmt men på ingen måder bagende og så en helt enorm fugtighed. Mig mega smadret efter så at sige ikke at have sovet mellem Frankfurt og Hong Kong. Ind i bussen mot Taipei og så faldt jeg ellers i søvn. Fremme i Taipei by var det bare at gå hen til hostellet som lå ca. 15 min. gåtur derfra (top nice og bestilt på forhånd). Ingen værelser ledige før om tidligst en time. Så efter at Morten havde tjekket lidt på net ifht bagage gik det til nogle smågyder bag os hvor vi kunne se at der skulle være en restaurant med nudler og dumplings anbefalet på tripadvisor. Det smagte fint især dumplingerne:-). Tilbage til hostellet, hvor vi nu kunne få et værelse. Dejligt. Fik smidt tingene op og begyndte at se efter hvor der mon kunne være en engelsk sproglig boghandel på net. Dette fordi vi havde mistet Taiwan guiden på turen. Aner ikke hvordan det kunne lade sig gøre! Men det gjorde det altså. Morten fandt en boghandle som ikke skulle være langt væk. Den viste sig at være inde på et kæmpe stort sygehus i kælderen. Ret så mærkeligt sted, men sjovt nok, ingen Taiwan bøger der;-).

Så var det ellers med den meget effektive metro til Taipei city hall (som ligger lige i nærheden af Taipei 101 det meget høje tårn som i mange år var det højeste nu er det Dubai der har æren). Her fandt vi efter lidt besvær et stort inkøbscenter (det virker ellers som om at de har pænt mange af dem er en på næsten hvert eneste gadehjørne) hvor der var en kæmpe stor boghandle og hvor vi rigtig nok fandt en ny guidebog til Taiwan. Så var dagen reddet:-). Turen gik ned i kælderen, hvor der i kendt asiatisk stil, var en mega stor ”food court”. Altså et sted hvor der er en masse borde i midten og hvr der er en masse madboder rundt. Så er det ellers bare at vælge hvad man har lyst til at spise. Smart! Vi endte med at spise vietnamesisk pho (suppe med nudler) mums! Og så var det ellers hjem på hovedet i seng. Jeg var så træt at jeg snublede over mine egne fødder. Koldt (i hvert fald køligere) var det også blevet og regnen gjorde det ikke bedre.

Efter godt 13 timers søvn skulle man tro at man vågnede op som et nyt og bedre menneske. Men det var ikke det der skete for frk. Kirk i morges. Hold kæft hvor var jeg rundt på gulvet og usædvanlig morgensur. Men vi nåede lige at komme ned til et stk overdådig (not) asiatisk hostel morgenmad bestående af 100 % hvidt toastbrød, gelesyltetøj, peanutbutter uden så meget som en lille klump peanut og kaffe hvor der allerede var tilsat mælk og sukker i samme pakke. Smart! Lidt frugt som et plaster på såret var der heldigvis også.

Så gik det mod nærmeste metrostation, men Morten var nødt til at få noget mad inden. Gik ind på det første det bedste indkøbscenter og direkte ned i kælderen. Købte 2 x ramen (japansk nuddelsuppe) og blev glade og mætte. Så med metro mod Shilin. På Shilin var det videre med bus til national museet. Et must see i Taiwan. Jeg vil gå så langt som til at sige at besøget var en lidt blandet fornøjelse. Dette museum har den største samling af kinesiske kunstgenstande noget sted i verden så selvfølgelig er det spektakulært. Grunden til det er at da nogle af kineserne flygtede fra Kina til Taiwan før kulturrevolutionen under Mao tog de mange af kunstgenstandene med sig. Meget af det der var tilbage i Kina blev smadret under kulturrevolutionen. Museet var i 3 plan. Nederst var der en del var Quing dynastiet og jeg må jo være så ærlig at efter rimelig kort tid mister jeg interessen for porcelæn uanset hvor pænt og gammelt det er. Sad but true. Noget der også var meget fascinerende ved museet var de horder af kinesere i grupper som var på besøg. Det var helt vildt. Uanset hvilken vej man så var der masser af kinesere i grupper med guides med mikrofoner og mærkelige ting på pinde så gruppen kunne se hvilken vej de skulle gå. Fuldstændig som at være i Kina igen! De mange strenge vagter som alle gik rundt med små skilte (så nærmest ud som små vifter) hvor der stod lower your voices på den ene side og et kamera med en rød streg over på den anden side var også ufrivillig morsomme. 

Det mest morsomme med disse turgrupper var at Morten og jeg stod og så på et display af nogle gamle statuer og pludselig var jeg 100% omringet af ældre kinesere i en gruppe. Og kinesere har SLET ikke den samme form for privatsfære som hvad er ønskelige for vestlige. Jeg havde pludselig tre ældre kvinder som mere eller mindre lænede sig op af min røv og prøvede at mose mig ind mod glasset. Morten havde set at de var på vej og havde klogelig flyttet på sig:-). Situationen var så komisk at jeg ikke kunne lade være med at grine meget højt noget jeg er ret sikker på kineserne ikke fattede hvorfor. Men det er da lidt morsomt når man skal prøve at presse sig ud af en kødrand med mennesker på et museum. Især når alle har matchende kasketter! Ellers var højdepunktet (i hver tfald baseret på den vilde kø det skabte) et kålhoved lavet i jade (meget populært og også meget imponerende lavet med tanke på alle de detaljer der var). Et stykke sten som var skåret ud for at se ud som et stykke svinekød som havde lagt i soyamarinade (I kid you not). Desuden mange imponerende ting skåret i elfenben (må have krævet enomt meget tid og sindsyg fingersnilde). 

Efter et par timer på museet var vi godt tilfreds og tog en bus tilbage til Shilin. Det var blevet ret så køligt, selv Morten tog sin regnjakke på. Vel tilbage på Shilin (hvor der er en stor metrostation) gik vi en tur i en lille park (som ifølge lonely virkelig var noget man burde se men på en halvtrist og meget grå dag egentlig bare var lidt trist). Derefter fandt vi et sted at spise aftensmad. Vi snublede over et steaksted hvor der var ret så mange mennesker. Morten er jo aldrig bleg for at fortære noget kød så der blev aftensmaden fortæret. Det var en ret  surrealistisk oplevelse fordi det på en måde var vestlig mad fortolket på taiwanesisk. Men det var uhyre populært blandt de lokale. Vi bestilte begge to en steak af okse. Mens vi ventede på at den skulle komme fik man mulighed for at hente suppe (2 slags noget der mindede om gullash men var næsten uden grønsager eler kød og en lidt mærkelig cremet majssuppe). Så fik man ellers en lille salat bestående af iceberg, en cherrytomat og et stykke agurk og væltet i thousand iceland dressing + et stykke meget hvidt flute smurt i noget smør agtigt noget som lugtede af det jeg vil kalde asiatisk margarine. En meget særpræget lugt som man til tider kan lugte rundt omkring i Asien. Nej tak siger jeg bare. Men steaken var god selvom den blev serveret ovenpå spaghetti med 3 kartoffelbåde ved siden af. Saucene til var også... specielle.... Men som sagt dette er vestlig mad asian style:-). 

Så blev det en tur rundt på det meget levende natmarked på Shilin hvor der var alle mulige og umulige butikker (vi var meget i tvivl om de fleste af dem solgte kopivarer ellers var det i hvert fald meget billigt!) Det sjoveste var slevfølgelig alle de små madboder hvor de solgte alt mulig mærkeligt. F.eks. andehoveder som så ud som om de var friteret. Masser af lækre snacks bestående af alle mulige klamme dele fra kyllingen, stinkende tofu friturestegt (en lokal specialitet) og alt mulig andet mærkeligt. Herlig trængsel og folk som går og spiser alt mulig mærkeligt man ikke selv ville drømme om at købe. 

Så langt har vi et godt indtryk af byen. Det er relativt billigt, steakmiddagen kostede 110 nok og er det dyreste vi har spist. En tur med metroen koster fra 4 kr (kommer an på distancen), 2 liter vand koster 7 kr i 7/11 som er overalt. Og så er her meget få hvide mennesker noget som på en måde er meget hyggeligt. Og de fleste vi har snakket med kan en lille smule engelsk og så klarer man sig jo. Ellers har vi jo i disse moderne tiden en app (applikation til mobiltelefon) som kan snakke både kinesisk, koreansk og japansk for os hvis det skulle knibe:-). Nu tror jeg snart at det er godnat fra Taipei....