Ankom øen Jeju-do sen aften og tog
bussen fra Jeju-Si (hovedbyen) til Seogwipo, hvor vi havde lejet et
hotelværelse for de nætter vi skulle være på øen. Der var ikke
langt fra flybussen til vores hotel. Fik tjekket ind og så på
hovedet i seng.
Næste morgen stod vi op i ordentlig
tid, fandt intercity busstoppestedet og satte os ellers til at vente
på bussen. I solen. Hurra. Dejlig varmt. Havde en ”samtale” med
en mand som kunne 2 engelske ord. Hvilket gjorde samtalen ganske
krævende. Vores tolkning var at han var fisker og at der var for
lidt fisk udenfor Koreas kyster og at han 2 gange i sit liv var
blevet taget til fange af japanske myndigheder og havde siddet 1
måned i fængsel begge gange. Men det er som sagt en tolkning:-).
Bussen kom efter en halv times tid.
Havde i mellemtiden fået tanket op med vand og div. Kiks så vi
kunne få lidt ”morgenmad. Ja, lidt trist. På Jeju-do går der en
bus rundt om hele øen (i begge retninger) ca. hvert 20. minut. Der
går ogå en bus tværs over øen fra Jeju-Si til Seogwipo. Og det er
det udover nogle lokale busser i de større byer. Men det fungerer.
Inden man skal med bussen skal man så fortælle buschaufføren, hvor
man ønsker at blive sat af og så får man at vide om han kører til
det sted. Lidt forvirrende. Især når vi på ingen måder klarer at
udtale stednavnene bare nogenlunde forståeligt på koreansk og ingen
af buschaufførene kan et kvæk engelsk. Men det har gået alligevel.
Morten har siddet og holdt øje med gps'en og sagt hvornår han synes
det har været passende at stå af:-). Ikke værst.
Denne morgen gik bussen mor øst og
byen Seongsan. Busturen tog ca. 1,5 timer selvom der ikke så ud til
at der skulle være så pokkers langt på et kort. Men ting tager
tid:-). I Seongsan er Seongsan Ilchulbong, toppen af en udslugt
vulkan. Vi blev sat af bussen ikke langt fra vulkanen (som man kunne
se på lang afstand) og gik det sidste stykke vej. Fik købt
billetter og så var det ellers bare at klatre op af vulkanen. Vi var
langt fra de eneste som havde fået den geniale ide en helt
almindelig torsdag. Der var linet op med turbusser og masser af
mennesker. Jeg gad nok vide, hvordan det er at klatre derop når der
er højsæsong. Nej tak siger jeg bare. Men selvom der var mange
mennesker var det helt fantastisk da vi kom op på toppen. Smuk, smuk
udsigt med vand til næsten alle sider og så så man ellers ned i
den nu udslugte vulkan. Der kan ikke samle sig vand i bunden da
stenen som den er lavet af er porøs. Det så man også tydelig på
de trapper der var op til vulkanen. Skønt skue var det absolut!
Vi gik ned igen og fik det første
glimt af haenyeo, dette er kvindelige fridykkere i cooperativer som
dykker efter skaldyr, fisk og tang. Maden sælges i restauranter og
alle kvindene deler overskudet og maden efter flotte sosialistiske
prinsipper:-). Meget smukt og meget ikke 2013. De er desværre ved at
være en uddøende race. Der er ingen af de unge kvinder som har lyst
til at følge i deres fodspor da de synes at det er for meget arbejde
og for lidt profit. Så det er primært godt voksne kvinder der lever
på denne måde. De bruger svømmefødder og våddragter (begge
ganske nylige fænomener). Men ikke snorkel eller ilttank. De er
super seje og ret så verdens berømte. Vi kom til at se dem ude i
vandet ”live” dagen efter og da de var på land og gjorde dagens
status op dagen efter. Hvor heldig har man lov til at være? Jeg
følte mig meget privilegeret. Dette er kvinder som er så jernhårde
at an kun kan se op til dem med ærefrygt.
Efter at have spise en rimelig
småkedelig frokost bestående af et stk burger med pommes på
”Lotteria”, Asiena svar på Burger King/McDonalds var det tid for
at tage en taxa ud til en lille halvø lidt syd for Seongsan. Måske
hed den Phoenix Island men det kan også bare have været det store
hotel som var der? Her var der en meget smuk udsigt over til Seongsan
Ilchulbong og det var skønt at gå ved havet og blive blæst lidt
igennem i den smukke natur med de flotte lavastrande (nok ikke så
gode at bade på, men smukke at se på). Efter at have gået et lille
stykke tid bevæget vi os langsomt mod flere og flere turister. Vi
havde godt læst at der skulle være mange der men eftersom vi var
blevet sat af i taxaen et sted hvor der ikke var andre var det ikke
nemt at vide at der skulle være så mange andre. Der var en fin
lille sti som førte op til et fyrtårn (som vidst nok var falsk) og
en kirke (som definitivt var falsk). Begge brugt til diverse
koreanske sæbeoperaer. Det var ret så morsomt. Man kunne se at det
var vigtigt for flere at få taget billeder det helt rigtige sted for
at minde mest mulig om heltene i sæbeoperaerne. De koreanske
sæbeoperaer er i øvrig big business og bliver eksporteret til store
dele af Asien. Så det...... Men smukt var det.
Da vi kom for enden af stien kom vi ned
på en stor parkeringsplads hvor der var smækfyldt med biler og
turbusser. Vi havde lidt håbet at der også var en taxa vi kunne
preje men så heldige var vi ikke. Der var nemlig ikke noget
offentlig transport herud. Men vi begyndte at gå indover mod
Seongsan men håbede at vi kunne finde en anden løsning på vejen da
det ville tage os rimelig meget tid. Da vi kom i nærheden af luksus
hotellet, hvor vi var blevet sat af bestemte vi os for at gå ind i
receptionen og spørge om de kunne hjælpe os med at ringe efter en
taxa. Men eftersom vi er hvide (kan ikk evære andre grunde for vi så
absolut ikke velhavende ud den dag:-). Gik ”transportansvarlig”
ud fra at vi selvfølgelig var gæster på hotellet. Bad os om at
sidde og vente i den meget luksuriøse lobby (der var 4 som arbejdede
i receptionen men der var absolut intet at lave og det var KÆMPE
stort) og vi fik et visitkort med info vi kunne give til en taxa når
vi skulle ”hjem” igen. Vi sagde bare tak og satte os ned og
ventede i den store dejlige sofa. Ikke dårlig:-). Taxaen kom og
satte os af ved nærmeste busstop (som var et godt stykke væk). Her
ventede vi ikke længe før bussen kom. Næste stop Manjanggul hulen.
Kørte med bussen i godt en halv time
før det var på tide at stå af. Der var ca. 3 km. Fra hovedvejen,
hvor vi blev sat af til indgangen til hulen. Det var en fin vej med
smuk natur og ikke alt for mange biler så det var egentlig bare
bonus at komme ud og få bevæget sig lidt mere efter al transporten.
Hulen var meget stor, den største ”lave-tube cave” i verden. Og
når man tænkte på at det var lave som havde formet hulen kunne man
rolig blive imponeret. Men der var ingen stalagmitter eller
stalagtitter. Ingen lysende orme eller andet sjovt. Så det var måske
når alt kommer til alt ikke den aller mest imponerende hule vi har
set. Sorry. Ved godt at det er noget kynisk. Men man bliver jo nødt
til at være ærlig. Det var mest tanken på, hvordan den var blevet
formet som var imponerende ikke selve hulen. Gik tilbage til
hovedvejen, hvor vi tog den første bus tilbage mod Seogwipo noget
som tog i underkanten af 2 timer. Lang tur:-).
Middagen blev korean barbeque på et
sted som hed ”the flying pig”. Og jeg skal knagme love for at der
var meget fedt på det svin. Meget mere end hvad jeg kan kapere. Så
det var desverre ikke den helt store succes. Også Morten synes at
det blev lige fedt nok, men det er helt tydeligt at det aldrig kan
blive for fedt for koreanerne. Ydrk!
Dagen efter var det trekking/gåing
langs Jellu Olle trail rute 5 og en halv rute 6. Jellu Olle
stisystemet går rundt om hele Jeju-Do og en lille msule inde i
landet også. Jeju-Do er berømt for det meget veludbyggede
stisystem. Vi havde snakket om at bestige Hallasan, Koreas højeste
bjerg. Men med tanke på mine knæ (som ikke er alt for glad for alt
for bratte stigninger over lang tid) valgte vi Jellu Olle stierne i
stedet. Og det skulle vi ikke fortryde. Det var en dejlig dag med
masser af sol (hurra!) og ikke for varmt. Knap 20 grader vil jeg tro.
Helt perfekt. Det var en dejlig dag, hvor vi fik gået godt 25 km
primært langs kysten. Stierne var godt mærket og vi var sjælden i
tvivl om, hvor vi skulle gå. Eneste minus var at der måske var lidt
rigelig med asfalt periodevis men alt i alt en rigtig fin tur med
smukke kystlandskaber og hyggelige små havne. Vi havde småstops
undervejs, hvor vi spiste bagervarer fra Paris Baguette (en kæde som
er rigtig mange steder i Korea og trods min meget store skepsis var
det helt ok, ikke så klistret søde som jeg husker nogel af
imitationerne i Kina). Vi så også 2 vandfald afslutningsvis da vi
var næsten tilbage i Seogwipo. Skøn tur men lidt flade i futterne
da vi kom tilbage til hotellet. Skønt med et bad og dejlig udsigt
fra hotelværelset nedover havet. Den udsigt kommer nok til at
forsvinde inden kort tid da de lige nedenfor hotellet er ved at bygge
et stort nytt hotell som antageligvis vil rage over det sted vi
boede. Helt klart en stor skam for dem.
Middagsmaden blev fortæret på et sted
som så meget tilforladelig ud. Vi fik dumplings (små dampede ris-
eller hvedepakker) med kødfyld. De smagte dejligt. Er ret sikker på
at det egentlig er en kinesisk opfindelse. Morten fikk svinekotelett
med panering og alle var glade. Tidlig i seng efter en lang dag:-).
Næste dag fik vi stukket hul på
Mortens vandblære under forreste del af fodbladet. Fik bandageret
ham med lidt sportstape og så var han ”good to go”. Han er nok
lidt sejere end mig! Denne dag gik vi Jeju Olle rute 7 og den sidste
halvdel af rute 6 på vej mod Seogwipo, godt 20 km. sammenlagt. Begge
dage tog vi en bus et stykke ud og gik hjem mod målet meget smart og
motiverende:-). Vi blev sat af et sted ude midt i ingenting men fandt
rimelig hurtig et af båndene som markerer Jeju Olle ruten. Lige ned
igennem herlig dyrkede arealer i solen og varmen. Blev lidt solbrændt
dagen tidligere så havde meget heftig tysk børnesolcreme på som må
have indholdt zink eller et eller andet. Jeg følte mig total meget
som en pantomine. Men, men man går jo ikke rundt for at prøve at
imponere. Med tanke på, hvad mange af de asiatiske kvinder har på
af indpakning er det det rene vand at være lidt hvid fra solcreme.
Der er nogle som har en ansigtsmaske på som dækker hele ansigtet
kun med et lille ”næb” til næsen (som også er dækket). Vi
kalder dem bare kyllingerne og synes at de ser evig morsomme ud. Har
desværre ikke nogle billeder af dem da jeg ikke har kunnet få mig
selv til at spørge:-).
Der er masser af opdyrket mark på
Jeju-do og masser af drivhuse. Forstår seriøst ikke, hvorfor frugt
(især) og grønt skal være så forbasket dyr. Men, men.... Denne
rute var om mulig endnu bedre end dagen før. Vi gik store dele af
dagen ude ved kysten på fine små stier. Meget af tiden også i
småskov. Super hyggeligt! Smuk, smuk rute langs vandet. Og jo mindre
asfalt man går, jo mindre ondt får man i skroget efterfølgende når
man skal gå så langt. Vi gik også forbi et sted, hvor der var en
hel del mennesker som protesterede højlydt mod en forestående
åbning af en US naval base. Der var demonstranter som havde slået
lejr der og der var højlydte taler og sange over højtaler anlæg
plus mange betjente som stod klar til at gribe ind hvis det skulle
blive for voldsomt. Vi kom glade og trætte tilbage til hotellet,
hvor det sjælden har føltes så godt at vaske solcreme af som det
klistrende monster vi havde haft på hele dagen. Man var i hvert fald
ikke i tvivl om at man havde solcreme på, men det skal den have. Den
var effektiv. Vi blev ikke mere grillkyllinger end vi var i forejen
(ikke at det var slemt, havde også brugt solcreme dagen før men kun
faktor 30 og en ”usynlig” en af slagsen hvor man kan blive helt
skeptisk til om det nu også funker når den ikke klistrer mere:-).
Nogle dele af stien var der enormt
mange mennesker (især et sted der også var berømt fra en
sæbeopera, de er tossede de koreanere:-). Men store dele af turen
gik vi helt alene. Så selv om asiaterne ikke går ned på udstyr
virker det ikke nødvendigvis som om de går specielt langt. Lidt
mærkeligt med alle deres rygsække, handsker og gåstave. Men det er
nok the asian way? Glemte helt at fortælle om alle de vidunderlige dufte vi også var så heldige at have med os ude på stierne. Det lugtede helt igennem fantastisk meget af tiden. Nogel gange af varm jord som lige har været våd, nogle gange fra et træ i blomst som næstede lugtede af jasminblomster, mmm... Men også bare af masser af friske planter og græs og forår. Fantastisk. Vi har været så heldige med vejret de sidste par dage. Ville slet ikke have været det samme at gå disse ture hvis det havde pis regnet. Vi anser os for at have været meget heldige.
Aftensmaden blev indtaget på en restaurant i
nærheden. Der var fyldt med unge mennesker da vi kom hvilket vi så
som et godt tegn. Vi blev bedt om at vente af en tjener som var
tydelig ukomfortabel med at prøve at kommunikere til os på engelsk.
På menukortet stod der blandt andet at de havde chicken leg. Der var
to unge gutter som ventede sammen med os. De spurgte os om vi kunne
lige krydret mad og sagde at maden på restauranten var krydret. Vi
sagde at jo.. vi kunne da godt lide lidt krydret mad. Men der skulle
vi måske have set ugler i mosen? Da vi kom ind og fik et menukort
viste det sig at chickenlegs var kyllingefødder (øhhh... Nej tak!)
og at det meste på menuen rigtig nok var spicy. Men vi bestilte en
nuddelsuppe (spicy) og nogle svineribben. En specialitet fra Jeju-do.
Vi fik først nuddelsuppen som var så hvinende stærk at vi begge
kun klarede at spise minimalt af den. Det var ikke succes! Men
svineribbenen i en eller anden lækker sødlig glasering smagte
vanvittig godt. Noget af det bedste vi har fået i Korea. Så en ud
af to er vel også ok? Så var der også plads til en is bagefter:-).
Det er aldrig så skidt at det ikke er godt for noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar