Tid for at komme ud og prøve det nye
kamerahus;-). Morten total klar i en fart. Efter at have spist en
halv trist morgenmad, hvor det eneste spiselige var et stykke kold
stegt laks og nogle overkogte ris var vi klar til Kyotos berømte
marked Nishiki. Det er et overdækket marked i en lang gade. Det er
primært mad der bliver solgt og der var maser af sjove ting at se
på:-). Fisk, syltede grøntsager, masser af søde sager (bliver
aldrig min kop the med de asiatiske søde sager), mennesker at se på
og masser af liv. Morten knisede løs og fik prøvet det nye
kamerahus. Han virker meget tilfreds:-). Et af højdepunkterne var
også at være inde i knivbutikken Aritsugu. Det skal være blandt de
bedste knivforhandlere i Japan. Og de havde mange knive til mange
priser. Vil absolut ikke udelukke at der kan komme til at ryge i kniv
i min bagage i Tokyo:-).
I maj er der hvert år en geisha
foretilling som bliver udført af geishaerne fra Ponto-cho
distriktet. Det mest berømte geisha område i Kyoto, Japan,
verden:-) er Gion. Ponto-cho er mere eller mindre en lang gade som
løber langs elven. Ifølge den uundværlige guidebog var en geisha
forestilling noget man for enhver pris skulle prøve at få med sig
hvis det kunne lade sig gøre. Efter Nishiki marked var vi i nærheden
af, hvor forestillingerne var så vi gik forbi og spurgte om det var
muligt at komme med til en forestilling. Jeg havde forestillet mig at
det var noget som var om aftenen, men i stedet var der tre daglige
forestillinger i 14-dages tid i mai. Vi bestilte billetter til den
næste forestilling som var kl. 12.30. Den times ventetid blev brugt
til at gå rundt i Ponto-cho området og det var et virkelig
hyggeligt område. Masser af restauranter (som nok kun havde åben om
aftenen), smale gyder og eventyr. Var også så enormt heldige at vi
spottede to geishaer (sikkert på vej på arbejde i forestillingen).
Total fedt!
Selve forestillingen var,......
øhhhhh...... lidt mærkelig? Speciel? Anderledes? Forestillingen
bestod af to akt. Det første akt var abosolut mest mærkværdigt.
Det var vel nærmest en slags skuespil? Bortset fra at vi ikke
fattede så meget af handlingen. Jeg troede hele tiden at jeg havde
fundet ud af hvem der var hvem men blev mega forvirret. Og geishaerne
havde nogle helt enormt skingre stemmer når de spillede
kvinderollerne. Lidt mærkeligt. Ndet akt var lidt mere det jeg havde
forestillet mig. Der åbnede sig en lem på den ene side af scenen,
hvor man kunne se kvinderne som spillede musikken til
underholdningen. Det var mest dans (som for mit meget utrænede øje
ikke så specielt kompliceret ud) men tror måske det er fordi jeg
ikke er god nok til at svælge i detaljer som, hvordan man holder
viften? Pas. Men alt i alt en god oplevelse var vi enige om. Det var
i hvert fald noget som var MEGET Japan. Og så kan man på en måde
sige at man har set det. Tror måske at det er nok med den ene gang
men absolut en fin oplevelse og til godt 120 nok pr. person var det
ikke så dyrt at man følte at man blev ribbet heller.
Frokosten blev spist på en nærliggende
restaurant. Vi fik begge en rigtig god japansk kyllingesalat agtig
ting (ikke med mayo). Det smagte dejligt. Eftersom klokken nu var ved
at være mange var vi nødt til at lave en game plan over hvad vi
skulle nå resten af dagen. Vi gik mod et tempelkompleks ved navn
Nansen-ji. Det lå i underkant af en halv times gåtur fra der vi
spiste frokost. Det var et super fint område med flere templer.
Selve templet var i buddhistisk zen stil (hvis ikke jeg har
misforstået noget er det en slags buddhisme som er udviklet i
Japan). Det er første gang jeg har set et buddhistisk zen tempel (og
tro mig jeg har efterhånden set en hel del buddhist templer) og det
var meget anderledes end de vi tidligere har været vant til i
Sydøstasien. Det var meget rent (minus guld og glitter) og meget
fredeligt. Typisk sådanne store bonsai agtige træer som er klippet
fuldstændig lige. Ret fedt. Og meget...... zen:-).
Næste stop på vejen var templet
Chion-in. Det lå ikke så langt derfra men vi kunne se at vi var
lidt pressede for tid da de skulle lukke kl. 16.30. Klokken var 16.15
da vi ankom. Vi fik aller nådigst lov til at komme ind af vagten og
fik taget os en hurtig runde. Primært var det en meget imponerende
tempelhal i træ som også var synlig ude fra vejen. Den var meget
stor og meget flot. Ikke værst!
Sidste tempel denne dag blev i småløb
hen mod Kiyomizu-Dera, den lå et stykke fra det andet tempel, men vi
kunne tage en flot smutvej ind igennem parken Maruyama-koen. Her
mødte vi 4 kimonoudklædte unge damer som jeg spurte om jeg kunne få
lov til at tage et billede med. Det fik jeg lov til. Vi så mange
unge mennesker i kimono i området rundt om Kiyomizu-Dera. Jeg tror
at mange af dem var japanske men ikke fra Kyoto og havde lejet eller
i hvert fald fået hjælp til at sætte håret på den rigtige måde,
måske fået taget nogle billeder og have gjort det til en lille
fest. Men det er bare noget jeg tror. Der var i hvert fald
opsigtsvækkende mange i kimono i det område. De aller fleste her i
Japan går i almindelige vestligt tøj. Men der har ikke gået en
dag, hvor jeg ikke har set nogen i kimono. Primært har det været en
ældre kvinne men i dette område var det altså alle de unge. Sjovt.
Kiyomizu-Dera var et super flot tempel
som lå i smuk natur (den vilde slags ikke den groomede slags:-). Der
var en majestætisk udsigt fra templet over til en knald orange
pagode på den anden side af bjerget og da vi kom over til pagoden
var der en fantastisk udsigt over til templet. Smukt! Og så var der
en hel del mennesker. Men ikke så mange at man følte at man
druknede i dem:-). Dejligt. Gaderne nedfor templet er nogle af de
mest stemningsfulde jeg har set. Fyldt med små hyggelige butikker og
alt mulig traditionelt håndværk (købte intet udover en is som blev
spist med største velbehag:-). Disse gader var måske lidt mere det
jeg havde forventet af Kyoto end mange af de andre vi havde travet
rundt i. De fleste gader i Kyoto kunnet lige så godt have været i
Osaka, Hiroshima eller Tokyo (tror jeg, vi har jo ikke været der
endnu). Men her var det super fint g gammeldags med flotte restaurede
huse. Smukt.
Vi bestemte os for at gå over geisha
distriktet Gion på vejen hjem. Vi var enige om at det vi så af
Gion, så ar Ponto-cho meget hyggeligere. Vi gik ellers i flere af de
gader som guidebogen beskrev som de hyggeligste. Mærkeligt.
Aftensmaden blev fortæret på den samme nuddelrestaurant som dagen i
forvejen. Vi kiggede efter et sted på vejen hjem men fandt ikke
noget andet som fristede mere. Men vi var absolut meget glade og
tilfredse med valget som på ingen måder skuffede. Mums, hvor var
det godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar