Kyoto og området Arashiyama

Pakkede vores lort sammen, inklusiv alt det nyvaskede tøj som aftenen i forvejen havde taget os en lille evighed at få tørt i den kombinerede vaske- og tørretumbler. Spiste en meget uophidsende og dyr hotelmorgenmad og så afsted. X- antal bytte hen til Osaka Shinkansen station, mig med min trillevenlige ”rygsæk” som ikke er så smart enda når man skal løfte den op ad trapper:-). Men det gik. Lidt ventetid på Osaka før Shinkansen kom men så var det ellers afsted i det gode vejr, hurra! Det regnede ikke denne dag:-). Selve køreturen tog kun 15 min.

Vores egentlige plan havde været at dumpe vores lort i et låsbart skab på Kyoto station så vi kunne få noget ud af dagen. Men vi fandt flere låsbare skabe men alle som var store nok til vores var allerede optaget. Øv! SÅ der var ikke andet at gøre end at bide i det sure æble (og lige der og da føltes det ret så surt, men der var jo ikke så meget man kunne gøre ved det) og tage en metro mod vores hotel. Kyoto banegård er ikke specielt nemt opbygget men efter lidt frem og tilbage fandt vi frm til den rigtige metro. Tog banen 2 stop og så var der ellers ca. 6 kvartaler til hotellet. Og det var varmt. Meget var,t pludselig. Men dejligt:-). Fik losset vores bagage ind på hotellet og så afsted:-).

Vi havde fundet ud af at vi ville udforske området Arashiyama som ligger i den vestlige del af Kyoto. Der var en privat bane, næsten a'la en meget gammeldags sporvogn ikke langt fra hotellet. Nice! Total hyggelig køretur. Tog vel 15-20 min. Vel fremme i Arahiyama var det tid til velfortjent frokost. Fandt et sted, hvor vi fik vegetarisk (ikke sig det til Morten, jeg tror stadig ikke han har reflekteret over at der ikke var noget kød til den frokost) frokost som smagte helt ok. Vi fik soba nudler, noget de er meget kendte for og glade for her i Japan. Jeg begik så den (lille) fejl at jeg troede at man skulle hælde vææsken som var med over nudlerne. Da væsken begyndte at rase gennem sivmåtten de lå på forstod jeg at man i stedet skulle have dyppet nudlerne i væsken. Ups. Total nybegynderfejl. Men det er vel næppe første gang det er sket?

Efter en god og nærende frokost var det ud i varmen. Her snakker vi altså 26 grader (ifølge yr.no) fra en skyfri himmel. Top nice! Og meget mere end hvad vi havde turdet håbe på hjemmefra. Dejligt. Tog hen i templet Tenryu-ji som ikke lå langt væk. Her var der den smukkeste have, hvor der virkelig var kælet for detaljerne i zen stil. Super fint! Gik rundt i haven og nød den fine stemning. Total hyggeligt:-). Gik videre igennem tempelområdet og endte på den anden side, hvor der var den fineste bambuslund. Et meget berømt sted, hvor der kommer mange turister fra Kyoto. Men det var total flot og imponerende med de mange meget høje bambusstænger. Man blev meget bevist om, hvor lille bitte man egentlig er:-).

Overnfor bambuslunden var der en tidligere samrui stumfilmstjenes hus (jep, langt ude men helt sandt:-). Stedet hed Okochi Sanso. Det kostede 60 kr. at komme ind (hvilket er en del mere end de fleste andre steder) men vi bestemte os for at gå ind alligevel. Det fortrød vi ikke. Den gamle samurai helt havde tydeligvis masser af fritid. I hvert fald havde han skabt en fuldstændig fantastisk flot have. Det var virkelig et super fint område at spasere rundt i. Eneste minus var at jeg i et mindre årvågent øjeblik skaldede ind i et træ som havde bestemt sig for at vokse indover stien. For satan, hvor gjorde det nas. Hvem ved? Måske også på træet? Stakkels træ. Afslutningsvis var der mulighed for at nyde en kop meget giftig grøn skummet the. Det smagte meget..... sundt? Og ret så bittert. Den sidste bundslat var mere thegrums end væske og dertil et stk.... kage? Tror at testen på om man er rigtig inkluderet i Asien er omman kan lide deres søde sager. Det kommer nok desværre aldrig til at være min kop the. Vi fik en kage som var noget risvaffelagtigt på ydersiden (a'la en oblat man får til nadver) med noget grønthe sødt slam i midten. Mmmm......

Herfra gik vi lidt videre ind i et område mod et tempel som vi egentlig aldrig kom frem til. Men det var heller ikke så vigtigt. Det var super fint at slentre rundt ude i de fine landlige og meget grønne områder med alle husene og bare mærke weekendsstemningen. Total hyggeligt. Og dejligt med solskin efter to dages regn. Skønt. Det vildeste som skete var at jeg blev total overfaldt af 3 japanske paparazzi. Det er ellers ikke noget jeg synes vi oplever så meget her. En af dem spurgte om de godt måtte tage et billede af mig. Det sagde jeg ja til og pludselig blev jeg filmet og zoomet helt op i ansigtet af hele tre japanere. Det var..... grænsende til ubehagelig faktisk. Men synes ligesom ikke at jeg kunne bede dem om at lade vær når jeg havde sagt at det var ok i udgangspunktet.

Tog JR tog tilbage til Kyoto station. Morten og jeg havde bestemt os for at købe et nyt kamerahus til vores spejlreflekskamera. Så for 3. dag i træk (jep, helt seriøst, var ved at blive åndsvag) var vi først i et mega strt fotocenter. Over i det andet som var magen til det vi har været i de sidste to dage i Osaka. Efter Morten havde gået rundt et godt stykke tid og jeg endelig havde fået ham til at snakke med en ekspedient for at købe kameraet viste det sig at de var udsolgt og ikke ville få nye før om tre uger. Derefter tilbage til det store mega center vi lige var kommet fra for at høre om vi kunne købe et kamera der. Det kunne vi + et par memorycards og noget klisterværk til at sætte på skærmen. Så nu er vi meget godt kørende kamera- wise og jeg har en meget glad mand. Pyha.... At jeg så var rimelig meget ved at miste hovedet efter alt for mange timer uden mad og et par kameraer for meget, er nok glemt om et par dage:-).

Middagen blev spist på et sted anbefalet i guidebogen. Ikke så langt fra, hvor vi bor. Et helt igennem fantastisk ramen sted (nuddelsuppe). Noget af det bedste nuddelsuppe jeg nogensinde har fået. Meget populært sted med kø ud af døren. Men det gik nu rimelig hurtig med at få et bord og mad. Og det var tiltrængt. Fantastiske dumpligs som sidemenu gjorde det ikke dårligere:-).