onsdag den 15. maj 2013

Nara og Hikone


Stod op tidlig og var super disiplinerede. Oplevede også at der var væsentlig flere menneske rpå metroen end hvad der havde været tidligere. Ikke dårlig. Klap på skulderen til os selv. Fik købt noget morgenmad til at tage med fra et bageri på vejen og kom til Kyoto station og satta os ind på et tog med endestation Nara. Nara er den ældste hovedstad i Japan (Kyoto er også tidligere hovedstad hvilket forklarer alle de mange gamle templer) og er viden berømt for sin store Buddha. Og den var vi da bare nødt til at komme ud at se;-). Desværre var vi nødt til at vente lidt på at toget kørte. Men til slut var det afsted. Det var lidt af et lokaltog (ikke noget Shinkansen her) og der var mange stop på vejen. SÅ det tog næsten 1 time. En lille streg i regningen da vores ellers (næsten) altid pålidelige guidebog havde sagt at det skulle tage 45 min. Nå, men vi var klar på fart og bevægede os målrettet mod de første templer i Nara. Vi var bestemt ikke de eneste hvide mennesker med den gode ide og bevægede os sammen med mange andre fra stationen. Absolut mange flere vestlige besøgende til Japan end til Sydkorea. Der var det nærmest sjældent at man så andre.

Vi gik igennem en del af en park og så dem straks. Hjorte. I massevis (så enormt mange i løbet af den halve dag vi var i Nara). Meget tamme hjorte. Man kunne sågar købe ”hjortekiks” hos flere forhandlere. Ret vildt. De holdt sig primært i skyggen (gerne i nærheden af en hjortekiks forhandler, det kunne jo være man kunne få et enkelt måltid:-) og synes nok at det var lidt for varmt? Tror måske at flere af de var ved at skifte fra vinter til sommer pels. Det må siges at være på tide med de vanvittig lækre temperaturer vi har været så heldige at have de sidste par dage og så blandet med heftig solskin. Nice!



Så først tre templer og en pagode. De var meget flotte men ikke noget som skilte sig vanvittigt ud. Gik igennem en hel del af en park og kom til slut til templet Todai-ji. Dette er ifølge guidebogen verdens største træbygning. Stor var den i hvert fald. Og så var der Naras meget store højdepunkt (bogstavelig talt) den store Buddha Daibatsu (som betyder store Buddha). Den var virkelig enorm og ekstremt imponerende. I templet går man rundt om den store Buddha og ser den fra alle tænkelige vinkler. Der var ret mange mennesker som havde fået den samme geniale ide'. Men i verdens største træbygning føltes det ikke så trangt. I templet var der også mulighed for at åle sig igennem en træstamme. Til stor morskab for os som stod og så på. Ifølge gammel tro vil man være i stand til at opleve "enlightment" (åbenbaring). Er ret sikker på at Morten ikke kunne være kommet igennem det trange hul uanset, hvor meget han ville have lyst til at få en åbenbaring:-). I templet var der også nogle enormt smukke træfigurer. Virkelig imponerende (se billede).  Der er enormt mange japanske skoleklasser på alle de attraktioner vi er på. Mange af dem har fortalt at de ikke er fra det sted, hvor vi er (er flere gange blevet interview objekt for skoelbørn som sikkert har fået det som en opgave ”lav tre spørgsmål og spørg dem til en hvid”. De spørger nogen gange om de sjoveste ting. Min favorit er fortsat fra da vi var i Korea og 3 små piger spurgte mig om hvem min yndlings k-pop star var mig:” øhhhhh..... Psy? He is the only one I know”.)








AT gå rundt i Nara i den store fine park, hvor der lå mange af templerne i byen, se på alle skoleeleverne i deres forskellige uniformer og alle de fine hjorte. Total zen:-). Og virkelig hyggeligt. Så et par templer mere men ingen som gjorde så meget indtryk som den store Buddha som var enormt imponerende. Spiste pizza på en restaurant i byen inden vi kom med et lokaltg til Kyoto. Vi var nødt til at vente lidt før toget gik mod Kyoto og vi kom med en rigtig lokal en som stoppede endnu flere steder end på vejen til Nara. Tog 75 min at komme tilbage til Kyoto. Hurtig skift i Kyoto til Shinkansen med retning Tokyo. Vi stod af på stationen Maibara. Skiftede til lokaltog og kørte et stop til Hikone. I Hikone er der et slot som er ret så berømt. Det mest berømte slot i Japan hedder Himeji, men det er under restaurering og bag stilladser frem til 2014. Derfor valgte vi at tage til Hikone i stedet.




Det var en rigtig god ide. Slottet var super fint i hvad der mindede og en lille by (hvor der så boede 115000). Super fint område med masser af fine træer, det er i øvrigt helt vildt. Kan ikke huske at jeg nogensinde tidligere i mit liv har set så usandsynlig grønne træer som i Japan. Måske er det tanken der ligger bag meget af det de gør ifht plantning som gør at det får det grønneste frem i alle træerne? Hvad ved jeg. Men det er i hvert fald meget, meget smukt. Slottet var helt anderledes end det vi havde set i Osaka. Osaka var meget lavet om ifht den oprindelige indmad. I Hikone havde man holdt det hele helt enkelt. Eneste minus var at man havde puttet hønsetræd for alle vinduerne hvilket ødelagde en lille smule af idyllen ved at se ud af vinduet. Men det var selvfølgelig for at ivaretage sikkerheden. Vi nåede ikke at se den skønne lille have som fulgte med i indgangsbilletten da de lukkede inden vi kom så langt. Men det var flot at se slottet og hele turen værd.






Fik købt noget at drikke inden toget gik mod Maibara. Vi var super heldige og lokaltoget gik umiddelbart efter vi var kommet ind på stationen. I Maibara var vi mindst lige så heldige og nåede lige at få røven ombord på Shinkansen til Kyoto inden den kørte fra stationen. Hurra. Udsigten på togturen tilbage til Kyoto var smuk. Nedadgånde sol, flotte rismarker osv. rasede forbi pga shinkansens høje fart. Ahhh..... Det er sådan togrejser skal være:-).

Tilbage på stationen var det ved at være tid for aftensmad. Vi bestemte os for at spise på stationen da jeg havde læst at der skulle være flere gode restauranter i selve stationsbygningen i 11. etage. Der var rimelig mange rulletrapper derop. Og så var der lysshow på trapperne ved siden af. Og en lille ”have” øverst på bygningen som var bygget ind som en del af banegården. Virkelig fint og meget urbant:-). Spiste en lidt halv kedelig middag primært med vomfyld på en Hong Kong restaurant. Men udsigten kunne man sandelig ikke klage over.  





Og efter en lang dag med sightseeing. Hvad er vel så bedre end at klatre ned i badekarret med en god bog og bare mærke solkcremen ligge sig i kager øverst i vandet. Ahhh... Vel fortjent:-). 

Ingen kommentarer: