So much to do and so little time. Pyha... Der var jo en hel del ting man stadig havde lyst til at se i Kyoto men der var ikke så meget andet at gøre end knaldhård prioritering. Ved hjælp af busser og tog fik vi sneglet os igennem byen og har haft en helt igennem vidunderlig dag med mange fantastiske minder. Intet mindre. Der var noget for alle sanser;-).
Vi startede dagen med en ret så dårlig morgenmad. Specielt de meget mærkelige bønne?linse?ting som var med Mortens morgenmad var bare lidt for klamme. De var magen til de jeg fik den anden dag til morgenmad. Dengang skulle man mikse det med et råt æg. et gjorde jeg men var total kylling og turde ikke at smage på det (tænkte bare, hvor ufedt kunne det ikke lige være at få salmonella i Japan). De Morten fik var på en måde endnu værre, der var noget slimet noget ved som var ligesom at trække i tyggegummi. Mærkværdigt og meget lidt appetitvækkende for en skandinav. Det meget (ekstremt) blødkogte æg (det havde vi betalt ekstra for at få i stedet for det rå) var også lige koldt og råt nok til min smag. Men igen blev dagens første måltid reddet af laksen og risene. Så klarer man sig til frokost. Så var det ellers ind i bussen, smukt fundet på Mortens "ofentlig transport kort" som ærlig tat ligner spaghetti. Der er kun 2 metro spor i Kyoto så dem kommer man ikke så langt med. Derfor blev det bus x flere i dag:-). Men så har vi også prøvet det og det var faktisk slet ikke så svært som forventet.
Første stop Kinkaku-ji, også kaldet det gyldne tempel. Og ikke uden grund. Hold op, hvor var det smut. Når man havde betalt indgangsbilletten og gik mod templet mistede man helt vejret fordi det var så urealistisk smukt. Ja, der var mange turister. Men det var sørme ikke svært at forstå hvorfor. De aller fleste var japanske skolebørn som sædvanlig. Templets omgivelser var også med til at gøre det til en næsten udenomjordisk oplevelse. Det var virkelig et fantastisk syn. Derefter gik man en stille og rolig tur i en lille park som lå sammen med templet. Her var ingenting overladt til tilfældighederne. Vi så en gartner som stod og så på et træ han var ved at klippe til. Han tænkte over hver eneste gang han lod saksen klippede og brugte efterfølgende lang tid på at stå og studere sit værk for at tjekke at det var helt perfekt. Fantastisk og virkelig meget Japan.
Spiste dejlig Hagen-das (eller hvordan det nu lige er det staves) is fra automat før turen gik videre med bus. Bussen kørte os næsten helt hen til næste tempel stop, Ginkakuji. Et af de mest populære templer i Kyoto. og det siger ikke så lidt i en tempel by som kyoto (der er bogstavelig talt tusindvis). Der var en hel del mennesker. Men igen var der et fantastisk smukt landskab. Måske her det var flottest af alle de steder vi har været. Der var "sandskulptrer" hvor man har lagt sandet så der ikke er noget som helst overladt til tilfældighederne. Også på hotellet, hvor vi bor er der en lille "sandkasse" og en miniatyre rive så man kan stå og vente på elevatoren mens mån går i zen med riven. Total nice. Dette tempel synes jeg først og fremmest skilte sig ud på grund af den helt igennem fantastiske natur rundt. Wow. Virkelig flot. Vi var også heldige med tidspunktet vi var der på. Der var en del som gik til frokost, så da vi gik derfra var der pludselig ikke så mange mennesker. Meget fedt!
Frokosten havde jeg sådan set bestemt, hvor der skulle indtages. På en berømt nuddelrestaurant ikke langt fra templet. Der var kø. Lang kø! Og der skete ikke så meget i den. Tror at vi stod der i 5-10 min. før vi indså at det havde vi hverken tid eller lyst til at bruge så meget tid på. Gik på et andet tempel ved navn Honen-in. Den lå i umiddelbar nærhed og var fuldstændig anderledes end Ginkaku-ji. Næsten ingen mennesker. Meget mere "inde i skoven" og super stille og rolig. Selve tempelbygningerne kunne jeg ikke se noget ekstraordinært ved. Men det i sandhed et fint lille tempel.
Så gik vi ellers videre langs Tetsugaku-no-Michi, også kaldet filosofiens sti. Dette pga at en tidligere kendt filosof antagelig skal have gået ofte af denne sti for at filosofere over livet og andet godt. Det var en super fin lille sti som gik langs en lille bæk. Masser af store, fede fisk i åen. Så ud som karper, men det er et total gæt! Der var også mange fine broer og generelt bare en hyggelig lille gåtur. Da vi havde gået langs stien gik vi ned til den nærmeste store vej, hvor vi efter lidt løben lige præcis nåede at komme med en bus ned mod stationen. Hurra! Det tog et stykke tid og man bliver lynhurtig lidt dvask når man sætter sig ind i en bus midt om dagen midt i heden. Men det gik da og vi huskede at stå af nede på stationen:-).
Efter at have spist Tonkatsu, noget som lyder mega fancy men som egentlig ikke er det. Det er paneret og frityrestegte hele stykker kød. jeg fik svinemørbrad og Morten fik kotelet. Hans var dyrere end mit (de er helt tossede med svinefedt herovre. Jo federe jo bedre, selvom det absolut var mere fremtrædende i Sydkorea. Det var i hvert fald en sen frokost som lå meget tungt i maven. Men en af de ting vi også var nødt til at prøve at smage inden vi skal videre fra Japan:-).
Kom med lokaltoget til Nara, men skulle heldigvis kun to stop til Fushimi-Inari Taisha. Det er et lille bjerg udenfor Kyoto hvor der er sat enormt mange "heligdomme" op for at hædre og bede om fremgang for ens business (oprindelig rishøst) til ris- og sakeguderne (nu forfremmet til forretningsguder). Det var i sandhed et magisk sted. Store dele af området er fyldt med kæmpe store orange "porte" a'la den flydende vi så udofr Miyajima. Smukt og meget unikt og specielt. Det var i sandhed en fornøjelse at gå rundt i området. Meget "japan" og utrolig fedt! Vi gik hele runden op ad bjerget. Øverst oppe var der masse vis af altrelignende ting hvor man havde plaseret mini helligdomme og mange skulpturer af ræve. Ifølge gammel overtro har ræven mulighed for at kommunikere med risguderne og derfor er der mange statuer af ræve. Virkelig vildt sted og tydeligt at folk stadig tænker at det ikke kan skade at helgardere sig ved også at holde denne religion ved lige.
Da vi tog fra Fushimi-Inari Taisha var solen næsten på vej ned. Super heftig dag med masser af sightseeing. Vi har været så glade for alle de ting vi har oplevet i dag. Det har været stort. Da vi kom tilbage til Kyoto satte vi os på en Starbucks midt i menneskemylderet. Slappede af i benene og sad og stirrede på alle menneskene som hastede forbi. En af mine yndlingsbeskæftigelser. Vi var også i fotobutikken (jeg håber i mit stille sind at de alle snart brænder ned:-). Morten har købt en ny kamerataske da den gamle blev lidt lille til det nye kamera. Og jeg er bange for at det bare er starten mine damer og herrer:-).
Ledte efter et sted at spise middag på vejen hjem og må med (noget skam må jeg indrømme) lidt tungt hjerte indrømme (mest af alt overfor mig selv) at vi spiste på den samme nuddelrestaurant. Som igår kiggede vi halvhjertet på nogle restauranter vi gik forbi på vejen men ingenting fristede lige så meget som Ippudo. Så skriv det bag øret. De har helt igennem fantastiskmad. Vi har også fundet ud af at det faktisk er en kæde (omend en meget lille en) så der er håb både i Taipei og i Tokyo. Mmmmm.... Anbefales på det stærkeste.
Vi startede dagen med en ret så dårlig morgenmad. Specielt de meget mærkelige bønne?linse?ting som var med Mortens morgenmad var bare lidt for klamme. De var magen til de jeg fik den anden dag til morgenmad. Dengang skulle man mikse det med et råt æg. et gjorde jeg men var total kylling og turde ikke at smage på det (tænkte bare, hvor ufedt kunne det ikke lige være at få salmonella i Japan). De Morten fik var på en måde endnu værre, der var noget slimet noget ved som var ligesom at trække i tyggegummi. Mærkværdigt og meget lidt appetitvækkende for en skandinav. Det meget (ekstremt) blødkogte æg (det havde vi betalt ekstra for at få i stedet for det rå) var også lige koldt og råt nok til min smag. Men igen blev dagens første måltid reddet af laksen og risene. Så klarer man sig til frokost. Så var det ellers ind i bussen, smukt fundet på Mortens "ofentlig transport kort" som ærlig tat ligner spaghetti. Der er kun 2 metro spor i Kyoto så dem kommer man ikke så langt med. Derfor blev det bus x flere i dag:-). Men så har vi også prøvet det og det var faktisk slet ikke så svært som forventet.
Første stop Kinkaku-ji, også kaldet det gyldne tempel. Og ikke uden grund. Hold op, hvor var det smut. Når man havde betalt indgangsbilletten og gik mod templet mistede man helt vejret fordi det var så urealistisk smukt. Ja, der var mange turister. Men det var sørme ikke svært at forstå hvorfor. De aller fleste var japanske skolebørn som sædvanlig. Templets omgivelser var også med til at gøre det til en næsten udenomjordisk oplevelse. Det var virkelig et fantastisk syn. Derefter gik man en stille og rolig tur i en lille park som lå sammen med templet. Her var ingenting overladt til tilfældighederne. Vi så en gartner som stod og så på et træ han var ved at klippe til. Han tænkte over hver eneste gang han lod saksen klippede og brugte efterfølgende lang tid på at stå og studere sit værk for at tjekke at det var helt perfekt. Fantastisk og virkelig meget Japan.
Spiste dejlig Hagen-das (eller hvordan det nu lige er det staves) is fra automat før turen gik videre med bus. Bussen kørte os næsten helt hen til næste tempel stop, Ginkakuji. Et af de mest populære templer i Kyoto. og det siger ikke så lidt i en tempel by som kyoto (der er bogstavelig talt tusindvis). Der var en hel del mennesker. Men igen var der et fantastisk smukt landskab. Måske her det var flottest af alle de steder vi har været. Der var "sandskulptrer" hvor man har lagt sandet så der ikke er noget som helst overladt til tilfældighederne. Også på hotellet, hvor vi bor er der en lille "sandkasse" og en miniatyre rive så man kan stå og vente på elevatoren mens mån går i zen med riven. Total nice. Dette tempel synes jeg først og fremmest skilte sig ud på grund af den helt igennem fantastiske natur rundt. Wow. Virkelig flot. Vi var også heldige med tidspunktet vi var der på. Der var en del som gik til frokost, så da vi gik derfra var der pludselig ikke så mange mennesker. Meget fedt!
Frokosten havde jeg sådan set bestemt, hvor der skulle indtages. På en berømt nuddelrestaurant ikke langt fra templet. Der var kø. Lang kø! Og der skete ikke så meget i den. Tror at vi stod der i 5-10 min. før vi indså at det havde vi hverken tid eller lyst til at bruge så meget tid på. Gik på et andet tempel ved navn Honen-in. Den lå i umiddelbar nærhed og var fuldstændig anderledes end Ginkaku-ji. Næsten ingen mennesker. Meget mere "inde i skoven" og super stille og rolig. Selve tempelbygningerne kunne jeg ikke se noget ekstraordinært ved. Men det i sandhed et fint lille tempel.
Så gik vi ellers videre langs Tetsugaku-no-Michi, også kaldet filosofiens sti. Dette pga at en tidligere kendt filosof antagelig skal have gået ofte af denne sti for at filosofere over livet og andet godt. Det var en super fin lille sti som gik langs en lille bæk. Masser af store, fede fisk i åen. Så ud som karper, men det er et total gæt! Der var også mange fine broer og generelt bare en hyggelig lille gåtur. Da vi havde gået langs stien gik vi ned til den nærmeste store vej, hvor vi efter lidt løben lige præcis nåede at komme med en bus ned mod stationen. Hurra! Det tog et stykke tid og man bliver lynhurtig lidt dvask når man sætter sig ind i en bus midt om dagen midt i heden. Men det gik da og vi huskede at stå af nede på stationen:-).
Efter at have spist Tonkatsu, noget som lyder mega fancy men som egentlig ikke er det. Det er paneret og frityrestegte hele stykker kød. jeg fik svinemørbrad og Morten fik kotelet. Hans var dyrere end mit (de er helt tossede med svinefedt herovre. Jo federe jo bedre, selvom det absolut var mere fremtrædende i Sydkorea. Det var i hvert fald en sen frokost som lå meget tungt i maven. Men en af de ting vi også var nødt til at prøve at smage inden vi skal videre fra Japan:-).
Kom med lokaltoget til Nara, men skulle heldigvis kun to stop til Fushimi-Inari Taisha. Det er et lille bjerg udenfor Kyoto hvor der er sat enormt mange "heligdomme" op for at hædre og bede om fremgang for ens business (oprindelig rishøst) til ris- og sakeguderne (nu forfremmet til forretningsguder). Det var i sandhed et magisk sted. Store dele af området er fyldt med kæmpe store orange "porte" a'la den flydende vi så udofr Miyajima. Smukt og meget unikt og specielt. Det var i sandhed en fornøjelse at gå rundt i området. Meget "japan" og utrolig fedt! Vi gik hele runden op ad bjerget. Øverst oppe var der masse vis af altrelignende ting hvor man havde plaseret mini helligdomme og mange skulpturer af ræve. Ifølge gammel overtro har ræven mulighed for at kommunikere med risguderne og derfor er der mange statuer af ræve. Virkelig vildt sted og tydeligt at folk stadig tænker at det ikke kan skade at helgardere sig ved også at holde denne religion ved lige.
Da vi tog fra Fushimi-Inari Taisha var solen næsten på vej ned. Super heftig dag med masser af sightseeing. Vi har været så glade for alle de ting vi har oplevet i dag. Det har været stort. Da vi kom tilbage til Kyoto satte vi os på en Starbucks midt i menneskemylderet. Slappede af i benene og sad og stirrede på alle menneskene som hastede forbi. En af mine yndlingsbeskæftigelser. Vi var også i fotobutikken (jeg håber i mit stille sind at de alle snart brænder ned:-). Morten har købt en ny kamerataske da den gamle blev lidt lille til det nye kamera. Og jeg er bange for at det bare er starten mine damer og herrer:-).
Ledte efter et sted at spise middag på vejen hjem og må med (noget skam må jeg indrømme) lidt tungt hjerte indrømme (mest af alt overfor mig selv) at vi spiste på den samme nuddelrestaurant. Som igår kiggede vi halvhjertet på nogle restauranter vi gik forbi på vejen men ingenting fristede lige så meget som Ippudo. Så skriv det bag øret. De har helt igennem fantastiskmad. Vi har også fundet ud af at det faktisk er en kæde (omend en meget lille en) så der er håb både i Taipei og i Tokyo. Mmmmm.... Anbefales på det stærkeste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar