Efter at have forladt hotellet i Kanazawa en tidlig morgen (ikke specielt vimodigt eftersom der lugtede maks af klamme gamle smøger på vores ikke ryger værelse og der var ikke specielt rent på badeværelset) var det tid for at komme med ekspres toget (ikke Shinkansen) til Toyama. Her skiftede vi videre til bumle lokaltog til Takayama. Eftersom vi var oppe så tidlig var vi allerede i Takayama kl. 9.30. Ikke dårligt:-). Gik til den anden ende af byen (Takayama er ikke så stor tog vel 20 min med fuld oppakning) og fik afleveret vores bagage i receptionen. Vi skulle denne nat bo på et onsen ryokan (onsen betyder varme kilder, ryokan er traditionel japansk overnatning oftest med måltider inkluderet). Ryokanen virkede umiddelbart som et lidt eksentrisk sted. Der var små mærkelige nips ting i alle mulige sjove skabe. Der var et lille klaver, hvor der sad en slange ved og spillede alle mulige gamle slagere (meget mærkeligt og meget mekanisk og jeg ville så meget dø hvis jeg skulle have stået i den reception dag ud og ind, pyha). Men der var også meget hyggelig betjening og tøfler man skulle tage på når man kom ind på hotellet (og seperate tøfler til at tage på når man skulle ind på toilettet, meget japansk må man sige).
Vi fik læsset tingene af og begyndte med at se på de to morgenmarkeder der var i byen. Hvad kan man sige? Det kan vel næsten ikke engang svinge sig op på niveau med Bondens Marked i Oslo. I Japan er man nok så meget i "supermarked-alderen" at markeder ikke rigtig kan svinge sig op til det helt store. Det er ikke ligefrem sydøstasien i hvert fald:-). Men det var da meget hyggeligt. Og fra det ene marked var der en super fin udsigt udover floden som løber igennem byen. Imponerend eikke mindst fordi man kunne se alle de store fine fisk som levede i den (ikke så svært siden de var orange og vandet var klart. Lignede meget store guldfisk, men nu er jeg jo ikke ligefrem den store fiskekender).
Næste stop var posten, Takayama er en så lille by at der ikke er nogen 7/11, dem er der ellers mange af i de store byer og det er et af de få steder, hvor man kan få penge ud af en atm. Det andet sted er posten og en bankkæde kaldet citibank. Men i Takayama var posten det eneste alternativ. Vi var også lige et smut nede på stationen for at reservere billetter til dagen efter da vi sidst fandt ud af at der gik få tog mellem Kanazawa og Takayama. Vi fik bestilt til Tokyo så det var fint. Vejret var i øvrig dejligt. Ikke for varmt og ikke for koldt. Perfekt!
Morten insisterede på at vi skulle have Hida steak til frokost. Det er en variant, af den mere kendte Kobe steak. Begge er en del af Wagyua steaksene som er en slags japansk kvæg. Udskæringerne bliver meget fede (og smelte i munden agtige) fordi denne race binder fedtet i sine muskler. Ifølge restauranten (le Midi), hvor vi spiste, vandt Hida steaksene sidst over Kobe i den nationale konkurrance (som er hvert femte år) over den møreste steak. Det var ikke et billigt måltid. Men det ville absolut have været dyrere i Oslo.
Vi spiste først noget ret lækkert brød, efterfulgt af en lækker kartoffelsuppe. Og så højdepunktet; bøffen. Jg havde valgt en lidt rimeligere udskæring end Morten som havde valgt en A5 steak (den højeste placering, men ikke den dyreste udskæring de havde der). Vi smagte selvfølgelig hinandens og fuldstændig som jeg havde forventet synes jeg at den billigere udskæring var meget bedre. Efter min mening (og jeg er godt klar over at det er mig der er noget galt med) blev Mortens udskæring alt for fed. Men Morten synes at den smagte fantastisk (hvilket den selfølgelig også gjorde) og vi fik smagt den slags steak som Japan er verdensberømt for. Ikke dårlig. Desserten var en kop kaffe med en lille kugle is med frystørret hindbær. Selvom steaken ikke var så pokkers stor (tror min var på 150 g) var den enormt mættende. Jeg var næsten nødt til at rulle ud fra restauranten og der gik flere timer før den ubehagelige mæthed forsvandt. De grådige får svi som man siger i Norge:-).
Efter frokost slentrede vi rundt (der var ikke noget kapgang for at sige det sådan) i et super hyggeligt kvarter med masse af gamle værneværdige huse. Der var masser af små sjove butikker og flere sake bryggerier. Det var vi selvfølgelig nødt til at prøve. Det smagte af ris...vin. Ikke lige min kop the, men nu er jeg heller ikke den største drikker. Morten synes at det smagte godt og det var et super fint kvarter at spadsere rundt i sammen med de andre turister. Noget finere end de tilsvarende steder i Kanazawa synes vi:-). Men vejret kan også godt have spillet en lille rolle i det:-).
Derefter gik vi en tur op ad nogle bakker. Kiggede in dpå de almindelige beboelseskvareterer, alle de hyggelige små nyttehaver og den smukke udsigt på bjergene med sne på i baggrund. Smukt! Så luntede vi ellers tilbage til onsen ryokanen og fik tjekket ind. Bagagen var allerede båret op på værelset så det var en fin service. Vi havde bestemt os for at vi ville prøve at gå i de varme bade (onsen) selvom vi egentlig godt vidste at vi ikke måtte da vi begge har tatoveringer (det er de meget hys med at man ikke må vise når man bader i Japan. Skyldes at det traditionelt har været gangstere som har haft tatoveringer og at man ikke ville have dem i onsen. Og i Japan gør man ikke forskel på folk. Så om det er en dum hvid turist eller en mafiaboss. Ingen forskel. Tatoveringer ingen adgang!) Men der var ingen andre i onsen da vi var dernede og ingen ansatte til at passe på faciliteterne. Så vi er ret sikre på at vi ikke stødte nogen. Det var nogle fine varme bade. Det var ikke kæmpe stort. Et lille basseng på størrelse med et stort badekar udendørs og et lidt større baseng indendørs. Kønnene adskilt og nøgenbadning. Jow, jow.. Dejligt og afslappende var det.
Inde på vores værelse var der tatami måtter på gulvet. 4 "stole" på gulvet og et meget lavt bord. Desuden the og en lille meget sød kage. Der var også kimono til at tage på. noget vi benyttede os af. Var især praktisk da vi skulle i onsen. Men vi spiste gså middag i den. Og hvilken middag det var. Der var alt mulig mærkelig linet op. Meget af det koldt, meget af det lidt mystisk. Men det meste relativt velsmagende og lavet af "local mothers" som der stod i turistbrochuren for hotellet:-). Favoritten var nok de meget tynde Hida steak skiver som fik lov til at stå og simre stille over en sagte ild. Men der var også lækre grøntsager og tempura (frityrestegte grøntsager, fisk og rejer i en tynd dej). De små blæksprutter som var semi syltede rørte jeg ikke. Jeg ved det godt. Jeg er mega kylling. Men bare tanken på konsistensen. Nej tak:-). Morten nød efter maden en varm sake på værelset og da vi kom op igen var der nogle små elvere som havde redt vores senge. Sengene var meget mere behagelige end hvad vi havde regnet med så det var en meget positiv overraskelse.
Om morgenen var der en næsten lige så vild opstilling over mærkelig mad som aftenen i forvejen. Også meget som måske ikke smagte fantastisk. Men absolut en meget stor oplevelse. Anbefales helt klart hvis man er i Takayama. Vi følte i hvert fald at det var en meget "japansk" oplevelse.
Vi fik læsset tingene af og begyndte med at se på de to morgenmarkeder der var i byen. Hvad kan man sige? Det kan vel næsten ikke engang svinge sig op på niveau med Bondens Marked i Oslo. I Japan er man nok så meget i "supermarked-alderen" at markeder ikke rigtig kan svinge sig op til det helt store. Det er ikke ligefrem sydøstasien i hvert fald:-). Men det var da meget hyggeligt. Og fra det ene marked var der en super fin udsigt udover floden som løber igennem byen. Imponerend eikke mindst fordi man kunne se alle de store fine fisk som levede i den (ikke så svært siden de var orange og vandet var klart. Lignede meget store guldfisk, men nu er jeg jo ikke ligefrem den store fiskekender).
Næste stop var posten, Takayama er en så lille by at der ikke er nogen 7/11, dem er der ellers mange af i de store byer og det er et af de få steder, hvor man kan få penge ud af en atm. Det andet sted er posten og en bankkæde kaldet citibank. Men i Takayama var posten det eneste alternativ. Vi var også lige et smut nede på stationen for at reservere billetter til dagen efter da vi sidst fandt ud af at der gik få tog mellem Kanazawa og Takayama. Vi fik bestilt til Tokyo så det var fint. Vejret var i øvrig dejligt. Ikke for varmt og ikke for koldt. Perfekt!
Morten insisterede på at vi skulle have Hida steak til frokost. Det er en variant, af den mere kendte Kobe steak. Begge er en del af Wagyua steaksene som er en slags japansk kvæg. Udskæringerne bliver meget fede (og smelte i munden agtige) fordi denne race binder fedtet i sine muskler. Ifølge restauranten (le Midi), hvor vi spiste, vandt Hida steaksene sidst over Kobe i den nationale konkurrance (som er hvert femte år) over den møreste steak. Det var ikke et billigt måltid. Men det ville absolut have været dyrere i Oslo.
Vi spiste først noget ret lækkert brød, efterfulgt af en lækker kartoffelsuppe. Og så højdepunktet; bøffen. Jg havde valgt en lidt rimeligere udskæring end Morten som havde valgt en A5 steak (den højeste placering, men ikke den dyreste udskæring de havde der). Vi smagte selvfølgelig hinandens og fuldstændig som jeg havde forventet synes jeg at den billigere udskæring var meget bedre. Efter min mening (og jeg er godt klar over at det er mig der er noget galt med) blev Mortens udskæring alt for fed. Men Morten synes at den smagte fantastisk (hvilket den selfølgelig også gjorde) og vi fik smagt den slags steak som Japan er verdensberømt for. Ikke dårlig. Desserten var en kop kaffe med en lille kugle is med frystørret hindbær. Selvom steaken ikke var så pokkers stor (tror min var på 150 g) var den enormt mættende. Jeg var næsten nødt til at rulle ud fra restauranten og der gik flere timer før den ubehagelige mæthed forsvandt. De grådige får svi som man siger i Norge:-).
Efter frokost slentrede vi rundt (der var ikke noget kapgang for at sige det sådan) i et super hyggeligt kvarter med masse af gamle værneværdige huse. Der var masser af små sjove butikker og flere sake bryggerier. Det var vi selvfølgelig nødt til at prøve. Det smagte af ris...vin. Ikke lige min kop the, men nu er jeg heller ikke den største drikker. Morten synes at det smagte godt og det var et super fint kvarter at spadsere rundt i sammen med de andre turister. Noget finere end de tilsvarende steder i Kanazawa synes vi:-). Men vejret kan også godt have spillet en lille rolle i det:-).
Derefter gik vi en tur op ad nogle bakker. Kiggede in dpå de almindelige beboelseskvareterer, alle de hyggelige små nyttehaver og den smukke udsigt på bjergene med sne på i baggrund. Smukt! Så luntede vi ellers tilbage til onsen ryokanen og fik tjekket ind. Bagagen var allerede båret op på værelset så det var en fin service. Vi havde bestemt os for at vi ville prøve at gå i de varme bade (onsen) selvom vi egentlig godt vidste at vi ikke måtte da vi begge har tatoveringer (det er de meget hys med at man ikke må vise når man bader i Japan. Skyldes at det traditionelt har været gangstere som har haft tatoveringer og at man ikke ville have dem i onsen. Og i Japan gør man ikke forskel på folk. Så om det er en dum hvid turist eller en mafiaboss. Ingen forskel. Tatoveringer ingen adgang!) Men der var ingen andre i onsen da vi var dernede og ingen ansatte til at passe på faciliteterne. Så vi er ret sikre på at vi ikke stødte nogen. Det var nogle fine varme bade. Det var ikke kæmpe stort. Et lille basseng på størrelse med et stort badekar udendørs og et lidt større baseng indendørs. Kønnene adskilt og nøgenbadning. Jow, jow.. Dejligt og afslappende var det.
Inde på vores værelse var der tatami måtter på gulvet. 4 "stole" på gulvet og et meget lavt bord. Desuden the og en lille meget sød kage. Der var også kimono til at tage på. noget vi benyttede os af. Var især praktisk da vi skulle i onsen. Men vi spiste gså middag i den. Og hvilken middag det var. Der var alt mulig mærkelig linet op. Meget af det koldt, meget af det lidt mystisk. Men det meste relativt velsmagende og lavet af "local mothers" som der stod i turistbrochuren for hotellet:-). Favoritten var nok de meget tynde Hida steak skiver som fik lov til at stå og simre stille over en sagte ild. Men der var også lækre grøntsager og tempura (frityrestegte grøntsager, fisk og rejer i en tynd dej). De små blæksprutter som var semi syltede rørte jeg ikke. Jeg ved det godt. Jeg er mega kylling. Men bare tanken på konsistensen. Nej tak:-). Morten nød efter maden en varm sake på værelset og da vi kom op igen var der nogle små elvere som havde redt vores senge. Sengene var meget mere behagelige end hvad vi havde regnet med så det var en meget positiv overraskelse.
Om morgenen var der en næsten lige så vild opstilling over mærkelig mad som aftenen i forvejen. Også meget som måske ikke smagte fantastisk. Men absolut en meget stor oplevelse. Anbefales helt klart hvis man er i Takayama. Vi følte i hvert fald at det var en meget "japansk" oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar