Tokyo, Ginza og Sense

Billeder følger når Morten bliver færdig med dem:-).  

Sidste dag i Tokyo skulle bruges med stil:-). Havde for ret længe siden bestilt et bord på en fancy pancy kinesisk restaurant som ligger i 38. etage på Hotel Oriental i yderkanten af Ginza området som plejer at blive sammenlignet med Fifth Avenue i New York. Altså her alle de gamle penge kommer for at spise (fancy og dyre) frokoster. Bruge alle deres penge på meget dyre mærkevare (seriøst der er mærkevare butikker overalt i Tokyo, helt utrolig at der er s mange mennesker som mener at de har så mange penge at smide efter bagage og tøj). Det er også et sted, hvor der er mange gamle indkøbscentre med gammel historie. Dette er fra dengang, hvor indkøbscentre var det ultimative indenfor luksus. Vi var inde i flere af dem. Ikke for at se på alle de vilde mærkevare, men for at gå rundt i kældrene, hvor de har de vildeste madbutikker (små butikker). Har ALDRIG i mit liv set så dyr frut. Her snakker vi en lille melon til over 1000 nok. Fuldstændig vanvittigt. De bliver brugt som gaver. Men ellers alt mellem himmel og jord af dyre madvarer, præsenteret på de lækreste måder og med super mange ansatte. Hvis der var lige så mange ansatte i Danmark ville man hurtigt få bugt på arbejdsløsheden. Men for en skandinav er det nærmest lidt for overvældende. Man kan ikke stoppe og kigge på noget (dette gælder alle butikker) uden at der straks kommer en ansat og spørger om man skal have hjælp.

Morgenmaden var ikke det store. Vi delte en baguette lignende sag og drak en kop kaffe mens vi sad på en cafe som ligger midt i Ginza krydset. Ifht Shibuya er det det rene barnemad og jeg synes ikke at vi så så mange fine fruer (det var nok for tidlig til frokost) men alligevel sjovt at sidde og se på alle menneskene som løber forbi. Vi bevægede os langsomt op ad Ginza til klokken var ca. 13 og det var tid for restaurantbesøg. Og det var ildt af en oplevelse. Restauranten hedder Sense og det var virkelig en fest for alle sanser. Selve lobbyen hvor vi kom ind var meget overdådig og med ekstremt mange ansatte. Vi kom med en elevator op, hvor der stod to forretningsmænd fra USA (eller Canada) som stod og diskuterede frokosten de skulle på og hvor meget de undrede sig over den japanske forretningskultur som de ikke forstod så meget af). Da vi kom op blev vi mødt af et stk. sød dame i meget flot pink dragt. Vi blev vist til vores bord (betalte sig at bestille i god tid så vi fik super gode pladser med fantastisk udsigt). Stolene blev holdt ud for os og servietten blev lagt i vores skød. Vi havde for dagens anledning prøvet at se nogenlunde respektable ud så vi ikke skulle falde alt for meget igennem. Men lidt list ser man vel ud. Vi er ikke så gode til det når det bliver alt for stift.

Men tjeneren som serverede det meste af måltidet for os var meget nede på jorden hvilket var super behageligt. Første ret var lækre skaldyr, bllæksprutte, knasende friterede won ton strimler, salat og himmelsk let dressing. Meget god start! Derefter fulgte tre super gode dampede dumplings. En med grønsags- og svampefyld, en med reje og en med reje/svin. Den sidste en meget brugt og utrolig god kombo i det kinesiske køkken selvom det måske lyder lidt mærkeligt. Derefter en lækker græskarsuppe med krabbekød. Så var det friteret kammusling og reje med mangomayonnaise. Lyder lidt mærkeligt men vi blev fortalt at det var en af de retter de var mest berømt for. Og det smagte fantastisk godt. Så var der grønsager, det ene var morning glory, en af mine absolutte yndlingsgrøntsager med lidt svin på, der var også mine pak choy (kinesisk meget lækker kål) med seaurchin. Jeg ved simpelthen ikke hvad det hedder på skandinavisk, men jeg er lidt oppe at køre over at jeg nu har smagt det. Har set det på tv x flere. Det smagte ikke af så meget. Men så kan man da sige at man har smagt det:-). Derefter wokkede grøntsager med nudler (helt klart den mindst spændende ret). Sidst men ikke mindst dessert (ikke asiaternes stærkeste side som vi tidligere har været inde på). Men det smagte godt. Mandelbudding med sukkerlage og dertilhørende kinesisk the. Dette var i sandhed et storslået måltid også på grund af den svimlende udsigt. Man følte virkelig at man sad ”on top of the world”. Super fedt. Og I skal da se alle retterne:-). Restauranten har i øvrig Michellin stjerne, noget der er utrolig mange restauranter i Tokyo som har. Det er den by i verden med flest stjerner. For dem som går op i den slags. Regningen blev på godt 16000 yen inkl. 2 øl. Det er ca. 925 nok. Ikke dårligt for sådan en oplevelse:-). Og vi blev mætte noget der ikke altid er en selvfølge på sådanne fancy pancy steder. Dette er i øvrig det første sted jeg har været, hvor jeg spurgte om, hvor toillettet var og jeg blev fulgt derud. Det må vel siges at være service?

Vi gik lidt rundt på Ginza og vindusshoppede før vi tog en metro til Shinjuku området. Dette er stedet, hvor de fleste af de ”kommunale” bygninger for Tokyo ligger. I en af de bygninger var der mulighed for at komme op i højderne for at se på udsigten over Tokyo gratis. Ikke dårligt og noget der var en del mennesker som benyttede sig af (ikke at der var vild kø eller noget, tvært imod. Det hele gik super hurtigt). Synes at det er et godt initiativ at man stiller de ”kommunale” bygninger til rådighed på den måde. Området er stort og er kendt for at have mange barer (alle meget små), mafiavirksomhed (det snakker man sikkert ikke så meget om), prostitution (ikke der hvor vi var, er nok lidt mere gemt væk?), stormagasiner (som alle andre steder) og masser af mennesker. Stationsområdet er et af de travleste i verden og det er fra denne togstation man ser de berømte billeder af folk som står fuldstændig klemt sammen. Morten var inde på tanken om at tage en af disse lokaltog men jeg var meget imod. Nej tak!

Aftensmad blev indtaget på lokal italiensk restaurant i nærheden af hotellet. Det var ok men ikke spektakulært. Så var det ellers bare at pakke habbenguttet og afsted, snart for sidste gang..... So long Tokyo. Du var ikke lige så vild og overdrevet befolket som forventet/frygtet. Men som Morten siger. Det kan jo skyldes at vi har været ”ude en vinternat før”. Vi har oplevet andre store og vilde byer og der skulle måske lidt mere til for at chokere os. Men mange mennesker var der selvfølgelig.

Måske specielt da vi dagen efter var ude af hotellet ved 7.30 tiden og først skulle med metroen ind til Tokyo Station og derfra videre med lyntog ud til Narita lufthavn. Der var rigtig mange mennesker på Tokyo Station sådan en tidlig morgen. Men ikke så mange at det var aubehageligt eller klaustrofobisk, selv ikke med vores bagage. Det gik bare man prøvede at finde ”hullerne” i menneskestrømmene når man skulle passere:-). Next stop Taipei. Sidste måltid i Tokyo blev for øvrigt ramen (nuddelsuppe) i lufthavnen. Morten mener at Narita må have været ny for mange år siden og ikke længere rigtig kan følge med alle de andre vilde lufthavne i Asien;-).