I dag havde vi ferie og kom ikke ud af
fjærene fr ud på formiddagen. Men det er vel også ok engang
imellem? Fiskemarkedet Tsukiji var i hvert fald udelukket eftersom
det var alt sent. Hvis man er rigtig god skal man egentlig være på
markedet kl. 4.30 om morgenen. Der er 140 mennesker som daglig får
lov til at overvære den verdensberømte tunfiskauktion. Men jeg er
ret så sikker på at vi ikke bliver nogle af de heldige udvalgte.
Det er simpelthen alt for tidligt. For resten af os dødelige er man
velkommen kl. 9.00 hvor meget af det vildeste leben hvis nok er
aftaget. Men det er helt ok:-).
Vi spiste en nuddelsuppe i nabolaget.
Her hvor vi bor er der mange forretningsblokke og masser af kontorer,
så der er mange restauranter i nabolaget. Bare på vej til den
nærmeste metro går vi forbi tre kaffebarer:-). Efter
morgenmad/frokost tog vi metroen ud til Kappabashi. Det er et
”wholesale kitchenware” gade som ligger i bydelen Asakusa. Der
var et stykke med metro men behøvede ikke at bytte:-). Luksus. Det
regnede, var klamt og gråt men ikke så koldt. Og det er jo altid
noget. Og så slap man for klistret solcreme i dag. Det er aldrig så
galt at det ikke er godt for noget:-). Det var ellers lidt af et
slaraffenland som mødte os. Egentlig er hele gaden (og sikkert også
delvis gaderne rundt) stedet, hvor man tager hen og køber ALT hvis
man skal åbne en retaurant. Alt fra engangskrus til stolene man skal
sidde på. Og det var jo lidt af et eldorado for sådan en halv
køkkennørd som mig selv:-). Og det endte da også med at vi købte
lidt forskellige mærkelige ting: 2 forklæder (de har nogle som er
så smarte her. De dækker hele kroppen uden man behøver at få den
trælse knude i nakken som jeg slet ikke kan snuppe), 1 stk. vild
japansk køkkenkniv med Kirk ingraveret på japansk (der var ikke
plads til Ann Kirstine), isterningbakker med pingviner til den
pingvinliderige mand (pingvinen er symbolet på Linux som er et
overordnet styresystem Morten arbejder med. For at sige det kort,
pingviner er et hit!), og en japansk støbejernsthekande.
Så der røg
et par hunderedelapper (hmmm... for at sige det mildt) mod japans
slunkne økonomi. Det er de helt sikkert glade for. Der blev også
tid til en kop kaffe i en übercool kaffebar som vi tror hang sammen
med et vildt arkitektkontor eller noget. God kaffe havde de også (og
et toilet tiltrængt på det tidspunkt). Alt i alt var det super fedt
at gå rundt og rage i alle de sjove ting i gaden. Især var
plastikmodel butikkerne underholdende. Aha.... det er her de kommer
hen for at købe alle de ting de viser man kan købe af mad i
butikkerne. Genialt:-).
Frokost/eftermiddagsmad blev 2 stk.
nybagte hvidløgsflutes og en kæmpe ostebolle på Andersen. Den var
tilfældigvis (jep, faktisk helt tilfældig men ikke tilfældig at
Morten ”tilfældigvis” vidste at den var der:-) perfekt så vi
ikke blev alt for mætte før aftensmad. Denne var heller ikke lige
så vild og fantastisk som den i Hiroshima (vi kommer ikke til at
lede mere for at sige det sådan, den i Hiroshima var moderskibet)
men man kunne sidde ned noget som var et stort plus:-).
Næste stop: Nørdecentralen Akibara.
Her snakker vi masser af lys og billboards plus lyssky teenagere med
lystige fantasier til veldrejede tegneserie piger med mikroskopiske
taljemål og mega bryster. Dette er virkelig hvad jeg forventede mig
i Japan. Plus pigerne som arbejder på ”maiden restauranter”
mærkelige steder, hvor man kan spise og de tegner med hjerter i
deres vilde (meget jomfrunalske kostumer) med ketchup på din omelet.
De unge teenage knægte er tydeligvis tossede med det. Men det går
vel nærmest i skuffen over småbizarre oplevelser. Men det hele var
her. Ingen tviv om det. Masser af mange, plastikfigurer, nørdeknægte,
spillekonsoller, bamsehaller, you name it. Vildt! Og vi var
selvfølgelig inde i et stk. kæmpeelektronik biks, hvor Morten gik
rundt og kiggede interesseret på det hele. En del kan fås til
rimeligere penge end hjemme. Sandsynligvis pga den favorable yen
kurs. Ikke dårligt. Men nu er det jo ikke ligefrem sådan at (mener
jeg i hver fald) vi står og mangler det helt vilde....
Da vi var færdige der fik Morten den
geniale ide at vi skulle tage toget til Ebisu (hvor vi var i går på
ølmuseet) for at spise på Ippudo (kæden som vi spiste mere end 1
gang, hmmmm.... på i Kyoto). Sidste gang lovede vi hinanden og så
hinanden dybt i øjnene. Og så tog vi ellers toget til Ebisu. Fandt
Ippudo. Spiste de helt igennem vidunderlige dumplings og den lækre
nuddelsuppe med masser af frikkværnet hvidløg (det bestemmer man
selv om man vil have i), sesamfrø og uhmmm.. Bedste nuddelsuppe
ever. Og lige så god i Tokyo (hvor den lille kæde stammer fra) som
i Kyoto. Dumplingsene var måske endnu bedre her. Hvis det er
muligt??? ANBEFALES! Vi vil have Ippudo til Oslo nu! Skal starte en
facebook gruppe:-). Mig som er så super aktiv der:-).










Ingen kommentarer:
Send en kommentar