mandag den 20. maj 2013

Tokyo, Shibuya, Harajuku og Ebisu

Tog toget fra Takayama kl. 9.30 så var det ellers en fin tur gennem smukke landskaber, masser af rismarker som altid giver god og eksotisk stemning:-), fjelde, floder og smukt. Dejligt. Og en fornøjelse at sidde og stene mens man så ud af vinduet. I Nagoya skiftede vi fra ikke så hurtig bumletog til Shinkansen (det hurtigste slags tog) som skulle tage os videre til Tokyo. Efter lidt ventetid var det afsted på slaget som det var annonceret selvfølgelig. Ordnung muss sein:-).



Ankom Tokyo hovedbanegård. Fik skiftet til metro. 4 stop og så var vi fremme i nabolaget, hvor det bestilte hotel lå. Hurra. Mega nemt og ikke alt mulig bytte hist og pist. Easy! Efter at have tjekket ind og fået alt bagagen ind på værelset var næste mål: Shibuya! Dette er stedet som måske er mest kendt for at have en af de mest "befolkede" fodgængerovergange i verden. Der skal i snit gå 100.000 mennekser over i timen. I know. Total umulig at fatte! Men sådan er det. Og når man går i det selv kan man godt mærke at der er mange mennesker men måske ikke så mange?

Vi havde fundet et sted på net, hvor vi ville spise. Vi var begge ret så sultne. Det var et sted med shabu shabu. Det er et sted hvor man sidder ved en gryde med kraft i og dypper grøntsager og kød for at hurtigkoge det. Det var "all you can eat" og jeg skal love for at vi spiste en del. Man kunne få alle de skiver med svin og okse man ville (det var meget tyndt skåret) og så var der en "salatbar" med grøntsager. Jeg er især vild med alle de lækre svampe de har herovre. Mums. Og det smagte virkelig godt og vi blev virkelig mætte. Så det var absolut et hit.



Bagefter luntede vi rundt i området som er kendt for at være et sted, hvor alle de unge elsker at hænge. Og der var også mange unge mennesker. Jeg fik købt en sesamkværn. helt klart en ting som jeg ikke anede at jeg ikke kunne leve uden før besøget i Japan. Men den er genial når man skal have nuddelretter. Der har været en på flere af de Ramen (nuddel) steder vi har været. Kanon. Efterhånden som det blev mørkere blev der mere og mere "Las-Vegas-stemning" med masser af lysende skilte og vild lysshow reklamer over det hele. Ret så vildt. Vi kiggede i en hel del sjove butikker og osede rundt. Super hyggeligt.





Vi er godt tilfreds med hotelværelset, ikke mindst fordi placeringen er super ifht offentlig transport. Det skal man aldrig kimse af. Fint værelse er det også og med dejligt badekar. Og til at være Tokyo er godt 500 nok pr nat lidt af et fund. I hvert fald med så meget plads og så god standard. Det lønner sig at gøre god research som altid.

I dag tog vi først metroen hen til Shibuya. Nogle af os (læs Ann Kirstine) kunne ikke glemme Andersen i Hiroshima og Morten havde fundet ud af at de også havde filialer i Tokyo. Så der blev det bestemt at morgenmaden skulle indtages. Det var ikke specielt nemt at finde men da vi fandt det var det ægte gensynsglæde. Var desværre ikke lige så godt som Hiroshima og der var ikke mulighed for at sidde og spise det man købte eller lige så godt udvalg. Men det var stadig godt. Siden man ikke kunne spise maden der fik vi en djævelsk god ide:-). Vi ville købe det og tage det med på en ret berømt Starbucks som ligger midt i Shibuya krydset med udsigt ned på gaden. Kanon. Og vi var ovenikøbet så heldige at vi fik de bedste pladser i huset så vi kunne sidde og gasse os, kigge ned på alle de mange mennesker. Drikke kaffe, glo og spise Andersen bagværk. Ikke en dårlig start på dagen selvom det var på høje tid med noget mad, mit blodsukker var faretruende lavt da vi endelig fik mad:-).







Der skulle være et stort optog lige ved Shibuya krydset. Så da vi var færdige med den halvsene morgenmad gik vi selvfølgelig ned og kiggede på det (vi havde godt set at der var mange med kostumer som var gået igennem Shibuya krydset). Vi ventede idt og de gik i gang med noget vild trommeshow. Det var faktisk meget fedt. Efter 10 minutter med det kom der nogle store bamser gående??? sammen med nogle andre mennesker. Og så kom der to flokke med gardere. Blev holdt en lang tale og da de havde været i gang med den tilpas længe havde vi ikke tålmodighed til at blive stående længere og gik videre.





Vi tog toget til Ebisu området (et togstop væk). Der var et lille Bondens marked lignende ting og det var et hyggelig område. Vi gik ned på det vi var kommet for nemlig Yebisu øl museum. Det var ikke specielt stort, men der var en lille afdeling, hvor man kunne se lidt om udviklingen (brygget efter tyske opskrifter) og der var mulighed for en guidet tur (på japansk). Vi gik lidt rundt, smagte et par øl og hyggede. Dejligt sted, god øl. Drak også en øl på en bar ikke så langt væk (ved hvor der var marked) de var en del af det samme netværk. Super.






Tilbage på toget til Harakuju, stoppet efter Shibuya. Dette er et sted som er verdensberømt for sin gademode (vi har alle set goth babesene fra Japan, eller de små tutte nuttede piger med pastel og vilde underskørter, eller fantasy figur wannabeesene?). Vi gik først op ad en af de mest berømte gader der kaldet Takeshita-dori, en ikke så bred gade fyldt med mennesker og masser af små sjove butikker. Spiste en crepe og gloede på mennesker. Desværre ikke helt så mange i vildt tøj som jeg havde håbet. Men det er MEGET tydeligt at man ikke bare kaster et eller andet tøj på og tager ud. Der er meget omtanke bag de outfits folk tager på. Kvinderne sidder hele tiden og kigger på sig selv i spejl (endnu mere i Japan end i Sydkorea, og endnu mere i Tokyo end resten af Japan). MEGET høje sko og mega lange falske øjenvipper er et must. Altid dejligt for os underbemidlede hvide øjenvippe mennesker at være sammen med asiater som heller ikke har været for heldige. Men det kompenceres der big time for i Tokyo. "Alle" som er noget har mega lange øjenvipper. Vi så sågar en pige hjælpe en anden med at ligge dem på da vi var inde og låne toiletet på McDonalds. Her snakker vi midt ude i det hele ikke inde på toilettet. Fascinerende. Ellers gik vi op og ned af Omote-Sando som er kendt som Champes Elysee wannabe i Tokyo. Bred avenue med flotte træer og masser af meget eksklusiv shopping. Ikke lige noget for vores pengepung men et sjovt sted at gå rundt at ose.






Middagen bestod af (meget tilfældigt) en burger på et sted som hed Great Burger. På det tidspunkt have jeg været sulten (lidt for længe) og det var skønt med noget at spise. Og det var en great burger. Ikke på linie med den bedste burger ever som var i Quebec men absolut acceptabel:-). Morten fik købt en ny regnjakke (han mener at den han har ikke kan "puste" noget som er et problem når man hurtig kommer til at svede ved aktivitet. Jeg synes den var dyr men han er glad, og det er vel det vigtigste?) Vi var også et smut i Shibuya 109, som er kendt som modemekkaet for alle de unge som hænger i Shibuya. Vi gik igennem de fleste etager og det var ærlig talt ikke så vildt spændende. Jeg havde troet at det skulle være som det enormt store indkøbscenter MBK i Bangkok, som også er kendt for at appelere til de unge. Men dette var mest pastelfarvet tøj, meget dullede ekspeditricer i skyhøje sko (hvordan klarer de lige det en hel dag???) og ikke så meget mere. Ikke så spændende!

Sidste stop før hjem til hotellet var noget udenfor alfavej. Men noget som måtte ses. Der er en ret berømt (i Oslo any way) kaffebar/bar kaldet Fuglen. DE har åbnet filial nr. 2, og ikke et andet sted i Oslo. Næ nej, i Tokyo. Så den var vi jo bare nødt til at gå hen og tjekke ud. Total samme stil som i Oslo med masser af gamle skandinaviske retromøbler, vildt tapet og sjove gamle ting. Fantastisk kaffe og vilde drinks. Rigtig god oplevelse og en super sød pige (japansk men hun kunne nogle gloser norsk) bag disken. Ikke værst!






Desværre pissede det ned da vi gik hjem mod hotellet. Ikke et stort problem for Morten med den nye fine regnjakke. Men et større problem for Ann Kirstine som måtte gå med en plastikpose ovenpå hovedet for at tage det værste. Og som sagt, Fuglen var lidt udenfor alfavej. Men det gik da. Skønt at komme ind hjemme og komme af med det våde tøj. Vejrudsigten for i morgen er desværre ikke bedre. Så vi må nok hellere få paraplyerne med. Øv!

Ingen kommentarer: