Billeder kommer senere og resten følger på søndag eller mandag:-).
I dag var det tid for noget jeg har set frem til længe. Tur til verdens største fiskemarked (primært engros rettet mod større virksomheder men jeg havde også indtryk af at man kunne købe i mindre kvanta som privatperson). De tter er et af verdens aller mest legendariske markeder og noget jeg har set på tv mange gange. Og ja, bare for at få det på det rene. det var helt igennem fantastisk:-). Det man skal være obs på er at det først og fremmest er en arbejdsplads og at man som lille turist skal passe ret så meget på ikke at gå alt for meget i vejen. Her er der trucks som kører non stop rundt med alle mulige varer og man skal passe på ikke at komme til at stå et sted, hvor de skal hen. Er egentlig bedst at prøve at holde sig fra de store midtergange da det er der trucksene tonser rundt. Men bortset fra et var det en stor fornøjelse.
Man ser når man er på vej til markedet at det er anderledes end de andre man har været på netop fordi der er så sindsygt mange trucks som kører rundt over det hele. Nogle af dem er tungtlæssede med flamencokasser fyldt med is og fisk andre er på vej hen til en ny bestilling. Der er lastbiler som fyldes op og masser af aktivitet. Den store superstjerne på Tsukiji er selvfølgelig tunfisken. Hver morgen (bortset fra søndag og onsdag) hodes der tunfiskeauktion fra kl. 5.00. Og vi så masser af store dybrøde stykker tunfisk som var købt af de forskellige forhandlere. Nogle ordentlige basser sådanne tun det er der ingen tvivl om. Og så var der alt mellem himmel og jord af skaldyr, muslinger (især de ekstremt store blåmuslinge lignende nogen var ekstremt imponerende) og masser af fisk. Nogle man havde set før, nogle som så meget eksotiske ud, nogle som var meget levende mens de fik flået indvoldende ud, nogen som man fik lyst til at spise, rejer og norsk laks (vi tror i hvert fald den var norsk, laks var det i hvert fald:-). Kæmpe stor oplevelse, masser at se på og fascinerende at se nogle af de virkelige professionelle som fileterer fisk. Det kunne jeg have set på længe (længere end Morten). At se en mand skære et stort stykke af en tunfisk med verdens største kniv (citat Morten: "Det er jo fandme en sabel det der") var også ret så vildt:-). Aha. Tænker man så det var det de vilde knive i knivbutikkerne skulle bruges til:-). Så det var absolut optur.
Efter at have været på fiskemarkedet havde vi (læs Ann Kirstine) bestemt at i dag måtte være dagen for sushi. Og dermed basta. Morten lidt mere skeptisk. Jeg havde fundet et sted på net hvor de havde en god pris på frokost og sim skulle være godt. Men der var en lille time til de skulle åbne. Vi tog derfor i Sony bygningen ikke så langt derfra. Noget som havde stået højt på Mortens ønskeliste for Tokyo. Det var et lille sted i mange små intime etager. Der var selvfølgelig alt deres nyeste teknoligiske guf, fjernsyn, ørebøffer, mobiltelefoner, computere, kameraer you name it. Men heldigvis var det ikke så stort så det var rimelig overskueligt:-).
Tilbage til sushi stedet (som vi tidligere havde lokaliseret) hvor der nu var åben og fyldt med forretningsfolk til frokost. Men vi behøvede ikke at vente længe før det blev vores tur. Jeg havde virkelig håbet at dette skulle være en øjenåbner for mig ifht sushi. Jeg har spist det en del gange før men har aldrig rigtig kunne se, hvorfor det skulle være så fantastisk. Lad mig starte med at sige at sushien vi fik i dag i hvert fald er det decideret bedste jeg nogensinde har fået. Og jeg ved at der er nogen derude som tænker. hun er i Japan, hvorfor har hun ikke spist sushi hver dag? For det første; Morten ville have nægtet. For det andet, det vi fik i dag var fantastisk. Men hver dag? Men absolut. Vi burde have spist det oftere end vi har gjort. Men manden som aldrig havde spist sushi (viste det sig) synes faktisk at det smagte godt. Så der er håb. Restauranten var ikke så stor, og den var inddelt i mindre rom som man kunne sidde og se på sin sushi kok som stod og lavede sushien foran øjnene på en. Og hold da helt ferie, hvor var han blæret. Shit! Han må have gjort det mange gange før for at kunne have det håndelag. Morten og jeg snakkede om at der må være en masse so får arbejdsskader i hænder og underarme med de samme mekaniske bevægelser så mange gange hver dag.
Vi bestilte 2 gange dagens frokost sushi. Morten bestilte den store, jeg den almindelige. Jeg fik 9 stykker plus 6 små nigiri (er det ikke det det hedder når det er rullet ind i tang?). Nigirien var vegetar med agurk i de 3 og noget andet knasende, syrligt i den anden. En eller anden japansk syltet grøntsag? De 9 bidder med sushi bestod af: 2 x hvid fisk. Hvilken vides ikke og ingen på stedet snakkede en stavelse engelsk. 1 med laks (mums), 1 med tunfisk (mums), 1 med en anden rød fisk som var den jeg synes var aller bedst. Tror ikke at det var tun men det lignende til forveksling, 1 med reje, 1 med blæksprutte (den skulle jeg godt nok lige tage mig sammen til men det smagte faktisk meget godt var heldigvis fra en af de store så man ikke kunne se de små tentakler), og så var der en med noget som jeg tror var sød æggestand/omelet (ikke min favorit). Men sushien var fantastisk og så lækkert tilberedt. Man var ikke i tvivl om at fisken var super frisk og at sushi kokkene virkelig vidste hvad de lavede. Til maden blev der serveret grøn the og miso suppe (den bedste vi har fået indtil videre og det får man ofte til det meste). Pris henholdsvis 900 og 1000 yen (ca. 54 og 60 nok). Super billigt og super godt. Sushi er i Japan regnet som en ret dyr spise og er ikke noget folk under sig særlig tit (har jeg læst). Men til denne pris kan alle være med. Og når stedet i tillæg ikke var langt fra fiskemarkedet var det win-win. Morten var meget skeptisk til om han ville blive mæt. Men det blev han:-).
Næste stop var en have som hedder Hama-rikyu-teien. Den ligger ikke langt fra Tsukiji. Det var en rigtig fin have. Har tidligere været brugt som stald område i en svunden tid. Haven fik store skader under 2. verdenskrig men er nænsomt blevet bygget op igen med tilhørende hyggeligt thehus. Vandet i haven er saltvand som bliver elektronisk reguleret ifht tidevand. Jow, jow. Desuden var det muligt at låne en audioguide på rundturen som via satellit selv skiftede mellem de seværdigheder man så i haven. Super hyggeligt sted og lidt mærkeligt med alt den fred og ro og alt det grønne med store højhuse umiidelbart bagved. Morsomt.
Fra haven var det muligt at tage en "vandbus" opad langs floden til Asakusa området. Det havde været en noget klam og ikke så varm start på dagen men nu var det blevet strålende solskin og en tur på floden lød som en dejlig ide. Så det gjorde vi. Vi sejlede i en lille time fra haven og til Ryogoku. Dette er stedet som er berømt for at have sumostadionet i Tokyo. Der er også et flot museum som omhandler Edo tiden og Tokyos rolle i den tidsperiode. Vi havde egentlig tænkt at vi ville derind. Men fordi det var så godt vejr ombestemte vi os. Vi kiggede på Sumostadionet (hvor der for tiden er tunering, det er der 3 gange i året). På en måde kunne det have været meget sjovt at opleve. Havde tidligere aftalt med Morten at hvis det var noget han havde lyst til at vi skulle så kunne han sørge for det. Det har han ikke gjort så går ud fra at det ikke var så vigtigt:-). Nu er der kun meget dyre billetter tilbage. Så det er ikke aktuelt. Så i øvrig tre sumobrydere som gik over til togstationen. De havde sat håret på den helt rigtige glatte måde og havde den rigtige pondus. Men de var ikke så høje om imponerende som jeg havde troet. Måske var det letvægtssumobrydere? Findes de? De var ikke højere end mig. Men sjovt var det....
Vi var en tur i nørdeparadiset Akibara. Købte 2 gange hørebøffer. Så nu er vi også enige om at vi vist har bidraget nok til at holde den japanske økonomi i gang:-). Derfra var det metro til Roppongi området som ligger lige syd for Akasaka som er der vi bor. Området er kendt for at have mange hvide mennesker (synes ikke at vi så ret mange, primært japanere der i dag). Der er et sted der som hedder Roppongi hills, det er blevet bygget for at være en lille by i den store by. Der er masser af shopping (så meget dyrt ud, aldrig et godt tegn når der er en kæmpe stor butik med to stykker tøj, sådanne steder tør jeg slet ikke at gå ind i), masser af restauranter (nogel så meget formelle og fancy pancy agtige ud) men ikke alle. Vi fandt et sted, hvor vi spiste pizza som ikke var totalt overpriset. Helt ok pizza men ikke så speciel. Bagefter vadede vi noget rundt i området som er kendt for sit natteliv men umiddelbart var vi ikke så imponerede. Vi kiggede måske de forkerte steder? Eller det var for tidligt? Hvem ved. Men vi luskede i hvert fald stille og roligt hjemad:-).
I dag var det tid for noget jeg har set frem til længe. Tur til verdens største fiskemarked (primært engros rettet mod større virksomheder men jeg havde også indtryk af at man kunne købe i mindre kvanta som privatperson). De tter er et af verdens aller mest legendariske markeder og noget jeg har set på tv mange gange. Og ja, bare for at få det på det rene. det var helt igennem fantastisk:-). Det man skal være obs på er at det først og fremmest er en arbejdsplads og at man som lille turist skal passe ret så meget på ikke at gå alt for meget i vejen. Her er der trucks som kører non stop rundt med alle mulige varer og man skal passe på ikke at komme til at stå et sted, hvor de skal hen. Er egentlig bedst at prøve at holde sig fra de store midtergange da det er der trucksene tonser rundt. Men bortset fra et var det en stor fornøjelse.
Man ser når man er på vej til markedet at det er anderledes end de andre man har været på netop fordi der er så sindsygt mange trucks som kører rundt over det hele. Nogle af dem er tungtlæssede med flamencokasser fyldt med is og fisk andre er på vej hen til en ny bestilling. Der er lastbiler som fyldes op og masser af aktivitet. Den store superstjerne på Tsukiji er selvfølgelig tunfisken. Hver morgen (bortset fra søndag og onsdag) hodes der tunfiskeauktion fra kl. 5.00. Og vi så masser af store dybrøde stykker tunfisk som var købt af de forskellige forhandlere. Nogle ordentlige basser sådanne tun det er der ingen tvivl om. Og så var der alt mellem himmel og jord af skaldyr, muslinger (især de ekstremt store blåmuslinge lignende nogen var ekstremt imponerende) og masser af fisk. Nogle man havde set før, nogle som så meget eksotiske ud, nogle som var meget levende mens de fik flået indvoldende ud, nogen som man fik lyst til at spise, rejer og norsk laks (vi tror i hvert fald den var norsk, laks var det i hvert fald:-). Kæmpe stor oplevelse, masser at se på og fascinerende at se nogle af de virkelige professionelle som fileterer fisk. Det kunne jeg have set på længe (længere end Morten). At se en mand skære et stort stykke af en tunfisk med verdens største kniv (citat Morten: "Det er jo fandme en sabel det der") var også ret så vildt:-). Aha. Tænker man så det var det de vilde knive i knivbutikkerne skulle bruges til:-). Så det var absolut optur.
Efter at have været på fiskemarkedet havde vi (læs Ann Kirstine) bestemt at i dag måtte være dagen for sushi. Og dermed basta. Morten lidt mere skeptisk. Jeg havde fundet et sted på net hvor de havde en god pris på frokost og sim skulle være godt. Men der var en lille time til de skulle åbne. Vi tog derfor i Sony bygningen ikke så langt derfra. Noget som havde stået højt på Mortens ønskeliste for Tokyo. Det var et lille sted i mange små intime etager. Der var selvfølgelig alt deres nyeste teknoligiske guf, fjernsyn, ørebøffer, mobiltelefoner, computere, kameraer you name it. Men heldigvis var det ikke så stort så det var rimelig overskueligt:-).
Tilbage til sushi stedet (som vi tidligere havde lokaliseret) hvor der nu var åben og fyldt med forretningsfolk til frokost. Men vi behøvede ikke at vente længe før det blev vores tur. Jeg havde virkelig håbet at dette skulle være en øjenåbner for mig ifht sushi. Jeg har spist det en del gange før men har aldrig rigtig kunne se, hvorfor det skulle være så fantastisk. Lad mig starte med at sige at sushien vi fik i dag i hvert fald er det decideret bedste jeg nogensinde har fået. Og jeg ved at der er nogen derude som tænker. hun er i Japan, hvorfor har hun ikke spist sushi hver dag? For det første; Morten ville have nægtet. For det andet, det vi fik i dag var fantastisk. Men hver dag? Men absolut. Vi burde have spist det oftere end vi har gjort. Men manden som aldrig havde spist sushi (viste det sig) synes faktisk at det smagte godt. Så der er håb. Restauranten var ikke så stor, og den var inddelt i mindre rom som man kunne sidde og se på sin sushi kok som stod og lavede sushien foran øjnene på en. Og hold da helt ferie, hvor var han blæret. Shit! Han må have gjort det mange gange før for at kunne have det håndelag. Morten og jeg snakkede om at der må være en masse so får arbejdsskader i hænder og underarme med de samme mekaniske bevægelser så mange gange hver dag.
Vi bestilte 2 gange dagens frokost sushi. Morten bestilte den store, jeg den almindelige. Jeg fik 9 stykker plus 6 små nigiri (er det ikke det det hedder når det er rullet ind i tang?). Nigirien var vegetar med agurk i de 3 og noget andet knasende, syrligt i den anden. En eller anden japansk syltet grøntsag? De 9 bidder med sushi bestod af: 2 x hvid fisk. Hvilken vides ikke og ingen på stedet snakkede en stavelse engelsk. 1 med laks (mums), 1 med tunfisk (mums), 1 med en anden rød fisk som var den jeg synes var aller bedst. Tror ikke at det var tun men det lignende til forveksling, 1 med reje, 1 med blæksprutte (den skulle jeg godt nok lige tage mig sammen til men det smagte faktisk meget godt var heldigvis fra en af de store så man ikke kunne se de små tentakler), og så var der en med noget som jeg tror var sød æggestand/omelet (ikke min favorit). Men sushien var fantastisk og så lækkert tilberedt. Man var ikke i tvivl om at fisken var super frisk og at sushi kokkene virkelig vidste hvad de lavede. Til maden blev der serveret grøn the og miso suppe (den bedste vi har fået indtil videre og det får man ofte til det meste). Pris henholdsvis 900 og 1000 yen (ca. 54 og 60 nok). Super billigt og super godt. Sushi er i Japan regnet som en ret dyr spise og er ikke noget folk under sig særlig tit (har jeg læst). Men til denne pris kan alle være med. Og når stedet i tillæg ikke var langt fra fiskemarkedet var det win-win. Morten var meget skeptisk til om han ville blive mæt. Men det blev han:-).
Næste stop var en have som hedder Hama-rikyu-teien. Den ligger ikke langt fra Tsukiji. Det var en rigtig fin have. Har tidligere været brugt som stald område i en svunden tid. Haven fik store skader under 2. verdenskrig men er nænsomt blevet bygget op igen med tilhørende hyggeligt thehus. Vandet i haven er saltvand som bliver elektronisk reguleret ifht tidevand. Jow, jow. Desuden var det muligt at låne en audioguide på rundturen som via satellit selv skiftede mellem de seværdigheder man så i haven. Super hyggeligt sted og lidt mærkeligt med alt den fred og ro og alt det grønne med store højhuse umiidelbart bagved. Morsomt.
Fra haven var det muligt at tage en "vandbus" opad langs floden til Asakusa området. Det havde været en noget klam og ikke så varm start på dagen men nu var det blevet strålende solskin og en tur på floden lød som en dejlig ide. Så det gjorde vi. Vi sejlede i en lille time fra haven og til Ryogoku. Dette er stedet som er berømt for at have sumostadionet i Tokyo. Der er også et flot museum som omhandler Edo tiden og Tokyos rolle i den tidsperiode. Vi havde egentlig tænkt at vi ville derind. Men fordi det var så godt vejr ombestemte vi os. Vi kiggede på Sumostadionet (hvor der for tiden er tunering, det er der 3 gange i året). På en måde kunne det have været meget sjovt at opleve. Havde tidligere aftalt med Morten at hvis det var noget han havde lyst til at vi skulle så kunne han sørge for det. Det har han ikke gjort så går ud fra at det ikke var så vigtigt:-). Nu er der kun meget dyre billetter tilbage. Så det er ikke aktuelt. Så i øvrig tre sumobrydere som gik over til togstationen. De havde sat håret på den helt rigtige glatte måde og havde den rigtige pondus. Men de var ikke så høje om imponerende som jeg havde troet. Måske var det letvægtssumobrydere? Findes de? De var ikke højere end mig. Men sjovt var det....
Vi var en tur i nørdeparadiset Akibara. Købte 2 gange hørebøffer. Så nu er vi også enige om at vi vist har bidraget nok til at holde den japanske økonomi i gang:-). Derfra var det metro til Roppongi området som ligger lige syd for Akasaka som er der vi bor. Området er kendt for at have mange hvide mennesker (synes ikke at vi så ret mange, primært japanere der i dag). Der er et sted der som hedder Roppongi hills, det er blevet bygget for at være en lille by i den store by. Der er masser af shopping (så meget dyrt ud, aldrig et godt tegn når der er en kæmpe stor butik med to stykker tøj, sådanne steder tør jeg slet ikke at gå ind i), masser af restauranter (nogel så meget formelle og fancy pancy agtige ud) men ikke alle. Vi fandt et sted, hvor vi spiste pizza som ikke var totalt overpriset. Helt ok pizza men ikke så speciel. Bagefter vadede vi noget rundt i området som er kendt for sit natteliv men umiddelbart var vi ikke så imponerede. Vi kiggede måske de forkerte steder? Eller det var for tidligt? Hvem ved. Men vi luskede i hvert fald stille og roligt hjemad:-).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar