Ann Kirstines verdensomrejse: Hoi An. Skøn by som er en af mine yndlings i Asien:-)

Dagen efter var der morgenmad a'la carte. Men man kunne få så meget som man ville inkluderet I prisen:-). Så der var ingen ko på isen:-). Det smagte fint... Næste stop var at finde et skrædder. Siden vi har været I Hoi An før kender vi the drill hvis man vil have syet tøj. Jeg havde en nededel med som jeg fik syet sidst vi var I Vietnam og som jeg har været meget glad for som jeg gerne ville have kopieret (at jeg så ikke kan passe den lige pt er en anden sag men der kommer vel en dag?) Jeg havde støvet visitkortet op fra sidst vi var her så planen var klar. Hen til den skrædder og så I gang... Hoi An er FULD af skræddere... De er overalt og jeg synes at der kommer flere og flere for hver gang jeg er her... Men det kan vel ikke passe? Men da vi så kom hen til skrædderen var den LUKKET! What- Så var gode råd dyre... Det er en jungel... Og der skal være meget skidt og kanel.... Og hverken Morten eller jeg er jo eksperter overhovedet og kan ikke se forskel på symetoderne eller noget som helst.... Men, men.. Der var ikke andet at gøre end at drikke en iskaffe og søge lidt på net....

Fandt et sted som lå lige I nærheden og gik derhen. Og så var vi ellers suget ind.... Kraftigt! Morten havde I udgangspunktet været I tvivl om om han skulle have syet noget overhovedet... Men endte med at bestille 4 pæne par bukser, 4 kortærmede skjorter og 4 langærmede.... Hmmm... Man kan sige meget om de damer der arbejdede I butikken. Men der er sgu ingen tvivl om at de også var RIGTIG gode til a sælge! Seriøst! Jeg skulle egentlig bare have lavet et par kopier af en kjole (men lavet lidt om) og en nederdel. Men efter nogen timer (jep det tog det faktisk) I de damers hænder var jeg ikke meget bedre end Morten og havde bestilt 5 kjoler og 4 nederdele. Og der er altså når man er ret gravid og ikke vil have tøj som kun er beregnet til at være gravid I. Som jeg sagde... Meget gode til at sælge.... Og priserne var heller ikke ligefrem billige.... Der er enten sket en meget stor stigning siden vi var der I 2012. Vi kom I en meget dyr butik? Eller jeg husker det som billigere sidst. Hvem ved.... Men det er selvfølgelig stadig meget billigere end at få noget skræddersyet hjemme (men hvem er det så også lige der gør det hjemme?). Morten måtte slippe 530 USD og jeg 470 USD. Og de næste dage var man hver dag nødt til at lave plads til en fitting. Det er the name of the game når man er I Hoi An:-).

Spiste en dejlig frokost på Streets (var totalt sultne) et sted som jeg også husker fra 2012 hvor de også hjælper unge mennesker fra fattige kår til muligheden for en bedre fremtid. Super lækker mad:-). Tøffede rundt I den super hyggelige gamle by. Hvor der var betragtelig færre mennesker end da vi var der I 2012. Men det er nok udelukkende pga sæsong.

Var på et par rejsebureauer og fik bestilt en togtur d. 24. maj fra Da Nang til Hue med en chauffr fra Hoi An til Da Nang da toget skal gå kl. 8.30. Og snakkede lidt med et par rejsebureauer om Halong bay tur (som også er gået dramatisk op I pris siden jeg var med en sidst I 2008. Men det er måske heller ikke så mærkeligt?). Snakkede med et rejsebureau om togtur med nattog fra Hue og videre til Hanoi. Men efter en del snak frem og tilbage (jeg har flere gange selv forgæves prøvet at bestille disse togture på net men lykkes ikke selvom det skal være muligt nu.... at det er på vietnamesisk gør det selvfølgelig heller ikke nemmere...) Men efter lidt snak frem og tilbage endte det faktisk med at vi bestile et fly I stedet.. Dovenskaben og mageligheden længe leve. Det er selvfølgelig lidt dyrere (men ikke så meget). Og damen på rejsebureauet kunne faktisk finde en bedre pris end mig. Så sådan blev det....

Maden I Hoi An er kendt for at være noget af det bedste I Vietnam (som jo ellers er gourmet land nr. 1 på min liste). Vi synes faktisk at vi denne gang havde lidt hit and miss... Men det hele var selvfølgelig spiselig:-). Men også I Hoi An var det stegende varmt fr 11-15 noget som satte en lille dæmper for hvad man orkede...

Dag nr. 2 I Hoi An var jeg på madlavningskurs med Ms. Van på little green bamboo. Blev hentet på hotellet kl. 8.30 (Morten var forinden taget på fotokursus fra kl. 5.00 tror jeg det var). Det er tredje gang jeg er på madlavningskursus I Hoi An. Man skulle måske tro at jeg snart er udlært.. Men det er jeg langt fra:-). Det var en rigtig god dag som startede med markedstur (var desværre lidt svært at høre hvad guiden sagde så fik ikke alt med mig. Men vi fik hver en plastik kurv og så skulle der ellers handles til det som skulle tilberedes senere. Alle havde fået tilsendt en liste med madretter man kunne vælge mellem og så skulle man handle til det hele. Vi var 4 fra USA (begge par hvoraf 3 havde forældre som var immigreret fra Vietnam og en hvis forældre var fra Hong Kong), en australsk kvinde, en norsk kvinde fra et lille sted udenfor Ålesund og mig:-). En lille og meget hyggelig gruppe.

Efter handlen på markedet. Var det tid for en kop kaffe på en lille cafe. Det viste sig at amerikanskvietnameserne havde holdt sig helt fra iskaffe af frygt for tyndskid efter isterninger. Men de tog også en iskaffe... De havde I øvrig fået en masse (ikke så opdateret eller på nuværende tidspunkt rigtig info) med fra diverse slægtninge I USA. Meget sjovt at høre hvad de havde at sige. Tydeligt at deres forældre ikke helt havde fået med sig hvad der var sket I mellemtiden I Vietnam. Men sådan er det jo ofte.... Blandt andet havde en af dem en ven hvis forældre var fra Cambodia. Så da jeg sagde at vi lige havde været der spurgte han om vi havde haft vores egen bodyguard. Han kunne godt se på mig at jeg lignende et spørgsmålstegn så han uddybede med at det havde hans ven når han var “hjemme” I Cambodia. Jeg sagde som sandt var at det så jeg absolut ingen behov for I Cambodia hverken I dag eller da jeg var der I 2008 og vi kun var kvinder der rejste sammen... Og så grinede vi godt af det:-)

Madkurset forgik hjemme I Vans hjem hvor der også var 3 kvinder som hjalp undervejs. Man fik ansvar for at forberede de ingredienser man havde til retten. Jeg havde valgt forårsruller (fordi jeg flere gange har prøvet det hjemme og tit mislykkes, men da jeg fandt ud af at hemmeligheden egentlig ligger I hvilket papir man bruger til at rulle det I og ikke en teknik blev jeg lidt skuffet og ville ønske at jeg havde valgt noget andet... Men pyt pyt). Forårsrullerne indebar at jeg skulle pille en aller høvledes masse rejer som var friske og lave dem til en “sommerfugl) for at få evt. Resterende tarm ud. Og det er ikke så nemt skulle jeg hilse at sige men da det først var gjort var resten rimelig easy peasy:-). Skære magert svinekød I tynde strimler. Og så var det ellers bare at samle. Et stk. Reje (krydret med salt og peber) med et stk. Svinekød(samme krydderi), et. Lille stykke forårsløg, gulerod og så rulle sammen. Denne gang I 2 stk papirer med en ekstra en udenpå som ser ud som et net (har set dem før) som gør at det bliver ekstra crispy...

Og så begyndte selve madlavningen ellers. Det er ikke sikkert jeg kan huske alt vi spiste. Det er et par dage siden nu:-). Men først friske forårsruller. Mmmmm ekstremt velsmagende og heller ikke noget hokus pokus egentlig. Meget af det samme som I mine men med flere friske urter. Derefter mine som blev friteret (meget varmt I den allerede varme dag) derefter en bananblomstsalat som smagte super godt. Men som nok er en af de ting som vil være sværest at lave hjemme. Der er en del af ingredienserne som ikke er så enkle at få fat I. Selv ikke I Oslo. Så som bananblomst (?), grøn umoden papaya, mango osv. Men det smagte rigtig godt. Så var der en rigtig god wok med oksekød. Braseret svinemave (ikke min favorit alt for meget fedt på svinemave men har jo ellers været meget pop rundt om I verden I de sidste år), vietnamesiske “pølser” som blev grillet og som var viklet om limegræs. Meget delikat. Fisk bagt I bananblad med en lækker marinade. Grillet kød med en læker salat. Og til dessert var der frisk passionsfrugt (min favorit) og et par kiks. Som jeg ikke spiste plus en likør ting som jeg heller ikke drak.... Det var en super hyggelig og god dag og jeg føler at jeg lærte noget. Pris 40 USD. Med masser af små portioner mad (en af fordelene med vietnamesisk mad er at man sjælden bliver slået helt ud af det fordi det er så relativt let I det). Og så var det som sagt meget små portioner som vi småsnackede af undervejs....

Mortens fotokurset kostede 35 USD og han var også meget tilfreds. De kørte ud til et sted med solopgang, fiskere og en fiskeforædlingsfabrik for at tage billder. De fik så nogle tricks undervejs:-). Jow, jow... Han var godt tilfreds.

Til aftensmad spiste jeg ikke så meget:-). Men vi slentrede lidt rundt I den gamle by, var på Cargo Club (en gammel favorit men det var desværre for varmt for deres helt igennem fantastiske kager. Det er aldrig sket før for at sige det sådan).

Dagen efter var Morten på et andet fotokursus:-). Men der var kun ham. Manden der havde det var hollænder og havde lavet en undtagelse da det var lavsæsong og Morten vidst var den eneste som havde vist interesse I et godt stykke tid. Så han fik simpelthen 3 timers privatundervisning til 35 USD. Og en snak om vejr og vind med en som har boet 12 år (tror jeg det var) I Vietnam og ikke været hjemme I Holland lige så længe (det var I øvrigt det samme med guiden dagen før. Det er åbenbart for dyrt når man ikke har en løn fra Europa. Det må sgi være ret så hårdt).

Jeg stod op sammen med Morten som skulle være på et sted I byen kl. 7. Er gået hen og er blevet rigtig A menneske I varmen. Spiste morgenmad, svømmede I pølen (den er meget lille og efter en meget lidt graciøs entre hvor jeg gik på halen var det bare dejligt at være der en lille halv time). Mødtes med Morten hos skrædderen kl. 11. Og så var der ellers hele 4 fittings I løbet af dagen for at alt skulle blive bedst mulig. Så meget af dagen gik egentlig med det.... Og spise mad. Og svede... Og drikke vand... Og fik en massage... Alt I alt må jeg nok desværre sige at dette er gangen hvor jeg har været mindst tilfreds med det jeg fik syet... og har følt at jeg har fået mindst value... Måske er det fordi jeg er gravid og man stort set ikke ser specielt nice ud (I hvert fald ikke I egne øjne) I noget som helst? Hvem ved?