Velkommen til Cambodia og Grand Circuit

Efter en kort og smertefri flytur fra Bangkok til Siem Reap blev vi hentet I lufthavnen af en privat chauffør med vores navn på et skilt. Meget uvant. Men også meget nemt når det føltes som at gå ind I en fønvind når man landede I Siem Reap. Det cambodianske visum blev fikset ved ankomst og var rimelig smooth. Det var mere eller mindre bare en mulighed (sådan som jeg ser det) for Cambodia for at få nogle penge ud af turisterne. 30 Usd pr mand. Og de tog kun 1 pasbillede så nu har vi nok 20 hver.... I et format som ikke er handy I Skandinavien. Men what can you do.

Vi blev plasseret af den venlige chauffør (med fin, fin uniform) I den ventende bil med aircon på. Fik hver en iskold ½ liter vand og en kold klud til at vaske sig med og følte at vi havde gjort et scoop når det gjaldt hotel. Det kan nogen gange svare sig at rejse I lavsæsong. Godt nok følte vi os som stegte kyllinger alle dage I Siem Reap men til gengæld fik vi et super nice 4 stjerners hotel med morgenmad, pøl og det hele for godt 400 nok pr nat. Såååå det så:-).

1. aften var vi inde I Siem Reap (det var den eneste ulempe med vores hotel. Det lå ikke specielt centralt for os storbymennesker som godt kan lide lidt folkeliv. Til gengæld lå den I en del af byen hvor der var enormt mange barer med mange kvinder som sad på bænke udenfor....... men det så ud som om det primært var gearet mod et cambodiansk publikum. Der lå et sted lige overfor hotellet som hed Mother-in-law 5. Så tydeligvis en populær kæde hvis de allerede havde 5;-)).

Jeg var I byen sidst I 2008 og der er virkelig sket meget. Kunne så og sige ikke kende det. Overhovedet. Der er ingen tvivl om at det er blevet meget mere af en turistmaskine end da jeg var der sidst. Men der er stadig Pub Street som bliver lukket om aftenen og er fyldt med barer og restauranter som er rettet mod turister. Og der er jo ingen tvivl om hvorfor folk kommer til Siem Reap..... Det er jo lige ved siden af Angkor.

Første aften fik vi lok lak som er en cambodiansk specialitet med oksekød I stykker som vi blev rimelig hooked på. I løbet af de næste dage skulle vi finde ud af at den laves på forskellige måder af alle kokke der laver den:-). Men vi fik et par frugtjuice/is ting (en arv efter franskmændende I Cambodia er at de vist nok altid bruger isterninger som er lavet af rent vand) og nogle øl selvfølgelig. Prisnivået er behageligt I Cambodia. Hvis man køber en frugtslush på gaden af en lille gadesælger koster det 1 USD. Det meste I Cambodia opgives I USD. Riel (som er deres myntenhed) bliver mest brugt til at give tilbage med.... Meget mærkeligt. Og de er super nazi med at de kun vil have nye, rene USD uden at de er krøllede eller har rifter. Så er det no go og ingen vil røre dem med en ildtang. Meget mærkeligt:-). Øl kostede helt ned til 0,5 dollar for et glas med 0,33 l. fadøl... Så det var ikke så værst.

Der er masser af massageboder tilgængelige I Siem Reap og vi benyttede os af deres meget favorable priser hver dag vi var der:-). 1 times fodmassage for 6 USD anyone:-). Uhørt luksus:-). Fik også stiftet bekendtskab med et sted der hed Gelato lab, som vi også besøgte samtlige dage under vores ophold. SINDSYGT god is I alle mulige gode smagsvarianter. Men når det er så varmt (36 grader ca. Og ikke særlig meget køligere om aftenen men noget mere udholdeligt fordi der ikke er en stegende sol) har man ikke lyst til mælkebaseret is. Kun sorbet. I hvert fald gjaldt det for os:-).

Og det cambodianske folk vi snakkede med var alle som en helt igennem fantastisk søde, smilende og dejlige mennesker. Det var helt fantastisk. Ofte MEGET god kundeservice på de steder vi var. Så det var stort set en fryd.

Vi bestemte os for at snakke med en af tuk-tuk fyrene I byen (det er ikke den samme slags tuk tuk som I Thailand men mere en lille motorcykel/knallert hvor man har svejset en karet på med plads til op til 4) for at aftale at han kunne køre os rundt ved Angkor den efterfølgende dag. Fandt en behagelig fyr som kaldte sig mr. Dara (det var også det der stod på hans tuk- tuk) og aftalte med ham at han skulle hente os på vores hotel morgenen efter kl. 8.30.

Som sagt så gjort. Efter en god morgenmad kom mr. Dara og hentede os. Morten og jeg havde snakket om at leje en guide men bestemte os for at afvente I første omgang. Se hvordan det gik uden (jeg mistenkte at Morten uanset ville være mest interesseret I at tage billeder og jeg havde hørt det I 2008 (selvom jeg selvfølgelig havde glemt 99% af det vi hørte dengang men kunne støtte mig til guidebogen)). Denne dag betalte vi 30 USD for en fuld dag med tuk tuk. Det inkluderede ret meget transport da vi var ude at se en af de fjernest belligende templer kaldet Banteay Srei (ca. 30 km. Fra Siem Reap) og en solnedgang. Men vi gav også lidt drikkepenge så det blev 30 USD. Den første dag så vi den såkaldte “grand circle” I Angkor. Indgangssummen for at få tilgang til Angkor er 40 USD for 3 dage som kan deles ud I løbet af en uge. Det er blevet ret så fancy med at de tager billeder af en og det hele. Det dagspas som man så har betalt for skal man vise frem på alle templerne så de kan se at man har betalt.

Allerede da vi blev hentet på hotellet var det MEGET varmt. Men godt bevæbnet med vand, solhat, paraply og solcreme kan man ve klare det meste? Vi kørte forbi Angkor Wat (som er det mest kendte tempel I Angkor, og Morten fik det første sneak peek). Derefter mod Angkor Thom som er et stort tempelkompleks hvor vi fik ud af tuk-tuken for at gå gennem South gate for at tage fine billeder. Angkor er virkelig noget helt eget og eget spekulært. Der er masser af templer men det er over en rimelig stort område og med meget “jungel” imellem templerne så man ikke kan se fra den ene til den anden I modsætning til f.eks. Bagan I Myanmar hvor man tydelig ser fra et tempel til det næste. Begge dele har sin charme...

Vi var enige om at gemme de mest imponerende templer til en af de næste dage. Hvis man starter med det bedste kan man hurtig blive lidt træt af “gamle sten”. Vi så derfor 3 templer som lå rimelig tæt på hinanden (men vi blev kørt med tuk mellem dem) nemlig Preah Khan, Neak Pean og Ta Som. Alle fine:-). Der var trucker varmt selv med alle forholdsreglerne... Så var det tid for frokost. Chaufføren kørte os til et sted hvor vi fik helt ok mad til en lidt dyrere pris (man betaler på den måde også for chaufførens frokost noget som er helt ok for os) men som var velsmagende og der var dejligt I skyggen med en vifte:-). Ved de aller fleste templer er der gode toiletforhold som er gratis for turister med angkorpas og masser af små boder hvor de sælger div. Kolde drikke, snacks, bøger om Angkor, tøj osv. Men der er også mange steder hvor der er sælgere inde ved selve templerne... Så længe man tager det med et smil er det uproblematisk.. Og det er jo bare folk som forsøger at tjene penge til fam. Og dagens brød. Så fred være med det. Men man kunne se at nogle turister synes at de var rimelig irriterende...

Efter frokost var der en ret lang køretur (dejligt da det var midt I den værste hede mellem 11-14) ud til Banteay Srei. Der var der blevet ret så fancy med meget professionelt udseende indgangsparti indtil tempelområdet osv. Det var nemt at se at der periodevis kommer rigtig mange turister. Der kommer vist 2,5 mill. Turister til Angkor og Siem Reap I løbet af et år. Det er rimelig mange med tanke på at der bor 135.000 indbyggere I Siem Reap.... Banteay Srei bliver kaldt Angkors “kunstgalleri” med mange fine udskæringer I sandsten. Det var truckervarmt men også meget fint:-).

Næste stop landminemuseet som jeg husker meget godt fra sidst jeg var ved Angkor. Det er en tidligere barnesoldat som selv har været med til at ligge div. Landminer under flere krige og som efterfølgende har taget kampen op med at fjerne mange af dem igen. Landminer er stadig et KÆMPE stort problem I store dele af Cambodia og der er mange steder hvor det absolut ikke er anbefalet at gå udenfor godt opmærkede stier pga fare for landminer. Ved at besøge museet og betale de 5 USD det kostede pr mand var man med til at støtte arbejdet med at fjerne miner men også at tage vare på 25 unge mennesker som bor I tilknytning til museet og som alle enten har blevet såret af miner eller er forældreløse på grund af det. Det er et lille museum. Men absolut tiden værd. Meget informativt og fint og med mange landminer som er gjort “sikre”.

Sidste stop for dagen (efter en tilsvarende lang køretur tilbage til det resterende Angkor) var dagens sidste stop. Pre Rup. Det skulle være et godt sted for en god solnedgang. Efter chaufførens anbefaling købte Morten en øl som han nød oppe på templet mens vi ventede (jeg tjekkede også med damerne som solgte øllen og de mente (sjovt nok) heller ikke at det var et problem at drikke en øl på sådan et helligt sted. Jeg har nu lidt svært ved at tro det... Men, men..... Der var flere af de andre turister som gjorde tilsvarende). Og det var absolut en fin solnedgang fra templets top udover smuk natur:-). Derefter tuk-tuk tilbage til byen (valgte ikke at tage til hotellet selvom vi var maks svedige og ulækre fordi kl. Var blevet så mange og vi var sultne). Spiste aftensmad (og is:-)). Eneste aften hvor vi ikke fik en massage. Vi ville simpelthen ikke byde nogen at røre ved vires ulækre korpus I den tilstand vi var I:-).