mandag den 4. april 2016

Athen

Tilbragte en lille uge i Athen som viste sig at være en overraskende hyggelig by. Jeg havde forventet mig masser af biler og forurening, hvad der selvfølgelig også var. Men der var også så utrolig meget mere. Masser af hyggelige små gader hvor der var meget få og sågar ingen biler (kun fordi der var så smalt at det ikke var muligt).

Vi ankom Athen med fly fra Malta (ville jo have været lidt langt at svømme). Tog et tog indtil centrum, Syntagma square og skiftede til metro som vi tog 4 stop til der vi skulle bo. Boede hos en SUPER sød kvinde ved navn Lydia. Det var hendes datter (på 31 eller noget) som havde haft den lille lejlighed mens hun studerede. Pga finanskrisen havde de valgt at beholde lejligheden og fordi de mente at mange lejere ikke tog ordentlig vare på tingene valgte de i stedet at leje ud gennem airbnb. Det var en lille lejlighed med stue, køkken og soveværelse i et. Men der var en ret stor balkong hvor vi spiste morgenmad hver morgen (nogen vil kalde det ret sen morgen). Lydia havde fået fat i legetøj kun fordi Isbjørk skulle komme (mistænker at der var en som var rimelig klar til børnebørn) det var super sødt. Og der var et stort gulvtæppe som Isbjørk kunne boltre sig på. Hurra! På Malta burede vi hende inde i sengen med dyner rundt som beskyttelse fordi hun ruller så meget rundt. Er ikke noget særligt at ligge på kolde stengulv som de jo primært har i Sydeuropa pga varmen om sommeren.










I løbet af dagen i Athen havde vi stort set meget skønt og varmt vejr (men ikke for varmt). Vi var selvfølgelig oppe at se Akropolis. Det gjorde vi uden barnevogn (havde læst lidt i forvejen og fundet ud af at det var det smarteste) med tøsen i Manducaen. Det fungerede super fint. Der var en del restaurering i gang som ikke ligefrem gjorde det super knipse venligt... Men det skal jo også passes. Ellers var vi på det store fine nye museum som ligger nedenfor Akropolis. Åbnede for 7 år siden tror jeg det var?? Meget imponerende og fint, restauranten der kan de i midlertid have for sig selv. Der var en fantastisk udsigt til Akropolis men efter at have ventet næsten 30 min. På at få lov til at bestille mad var vi dem der var der...

 


 

Men det skal så også siges at det var den eneste negative restaurant oplevelse vi havde i Athen. Ellers fik vi jævnt over SUPER god mad med masser af lækker græsk salat (mums) og fantastisk venlige mennesker overalt hvor vi gik. Isbjørk var nærmest et tilløbsstykke og uanset hvor vi var var der de sødeste mennesker som kom spontant hen og snakkede med hende, prøvede at underholde hende i toget/metroen, der var sågar en ældre mand som gav hende en lille bold da vi var på toget ud til lufthavnen. Han sagde at hun var den smukkeste lille pige han nogensinde havde set mens hans ven sad og spyttede og sagde pjev pjev og lavede korsets tegn for at det onde øje ikke skulle få øje på hende fordi hans ven havde sagt noget rosende. Surreaslistisk og fatastisk. Forstår pludselig godt hvorfor folk med børn tager til Grækenland år efter år. De er helt vilde med børn og SUPER søde. Så hvem ved måske bliver vi nogen af dem på sigt???

 

Ellers så vi selvfølgelig de små fjollede soldater som svinser rundt inde på Syntagma plads (det er altså lidt grineren). Daskede rundt inde i Plaka (super hyggeligt område hvor der er mange steder hvor der er spærret for biler). Var ved et stort madmarked og et loppemarked og havde det egentlig bare super godt. Elskede at bo i den lille lejlighed som lå super centralt. Fik en bager hvor vi købte brød hver morgen, en fancy pants hipster kaffebar hvor vi købte kaffe. Spiste masser af super lækre mumsede appelsiner hver morgen (Isbjørk elskede dem). Tog det rolig hver morgen og nåede det vi nåede. Fik også købt 3 stk. Larmende musikinstrumenter til den lille frøken... Lydia havde en hel del og det var hun bare super glad for. Så da vi så det til salg et sted kunne vi ikke stå for det og har købt en mini maracas, en mand med tamburin dimser på og en lille pige med bjælder. Vi havde aldrig troet at vi skulle blive de forældre men er pt enige om at de lyde ikke er så irriterende, ha, ha, ha....




Prisniveau
Lejlighed 5 nætter 1883 nok
Kaffe på hipster kaffe bar i nabolaget cappuccino fra 1,40
Vand billigt. Fik det gratis på nogle restauranter fra hanen. Men det havde nu en bismag af klor så vi købte også en del i supermarked. Men ikke dyrt det heller
Måltid på den lokale restaurant som lå ved en hyggelig park ca. 30 euro. Da var det græsk salat, masser af kød, tzatziki, en dessert fra huset og vin i karaffel og vand. Ikke så værst
1 kg øko appelsiner 0,79 euro i den lokale super
Øl fra 2,5 (mikroøl var dyre)
Akropolis 12 euro blev forhøjet til 20 mens vi var i Athen

Hit
Grækere som ELSKER børn (i hvert fald Isbjørk)
Maden... mmm...
Appelsiner
Hipster kaffebare
Lydia vores fantastiske airbnb vært
Plaka området i Athen

Shit
Ret meget trafik til tider
Ikke ligefrem tilrettelagt for barnevogn på de fleste fortove
Højstole og skiftemuligheder var der ikke ligefrem mange af.. men tøsen sidder da også fint på sine forældre og en ren mås kan fås med det fine pusleudstyr vi har selv på div. Toiletgulve.. Ikke noget problem

tirsdag den 29. marts 2016

Malta

Ja lidt rejseblog bliver man vel nødt til at skrive selvom man er blevet beriget med 1 stk. Babybarn som nærmest bor ovenpå en. Jeg sal prøve at fatte mig i korthed (det ved vi jo alle sammen godt at jeg IKKE er god til).

Vi var i en god uge på Malta. Noget vi synes var meget passende. Vi havde et meget lavt ambitionsniveau (pga. Førnævnte babybarn) og synes at det var passende med tid til at se de ting vi havde lyst til. Vi boede i Birgu også kaldet Vittoriosa. Det ligger lige ved siden af Valetta man skal bare over en lille bugt med en færge. Færgen gik 2 gange i timen og for en hel uge kostede det 10 Euro pr. Voksen. Ærlig talt var det bare en bonus dagligt at få lov til at sejle ind mod Valetta og tilbage mod Birgu så kan absolut anbefale at gøre det hvis man skal til de tragter.


De fleste dage blev brugt til at vade lidt rundt i Birgu og Valetta og spise god mad. Det er nu engang det vi gør bedst. Vi startede dagene sent (er jo beriget med en lille pige som godt kan lide at sove længe så det stordyrker vi mens vi kan og gruer os til den dag hvor hun begynder at stå op før fanden har fået sko på ligesom alle de andre små børn vi kender). De fleste dage gik Isbjørk og jeg hen og handlede det vi havde brug for til morgenmad mens far tog et bad eller noget. Ting tager overraskende lang tid når man har et barn og ikke vil stresse så de fleste dage var vi nok ikke ude af lejligheden før kl. 11.30 eller senere.

















Af turistseværdigheder så vi War Museum og et fort, at de skød kanonen af kl. 12 (den dag var vi så nød til at sætte vækkeuret for at nå det I kid you not!) og så havde vi et stk. Meget ambitiøs tur til en lille by som hedder Mdina (tidligere hovedstad på Malta). Tg bussen frem og tilbage og det var en super hyggelig tur. Ellers har vi bare taget det roligt. Gået nogle lange ture. Drukket kaffe og spist dejlig mad.








 

Vi var på Malta i påsken og i Birgu har de store traditioner for netop påskeprosesjoner. Så det fik vi med os både fredag aften (en noget langsommelig affære fordi de hele tiden havde lange stop. Sandsynligvis fordi de store Jesus ting de bar rundt på ikke skulle blive for tunge?) Hele turen rundt tog dem ca. 3 timer. Der var en hel del folk (også mange lokale) på torvet og det var sjovt at se det hele. Søndag morgen var der kæmpe fest på torvet i Birgu. Noget a'la byfest med øl i stride strømme kl. 10 om morgenen. Og det skal så lige nævnes at selv samme nat havde man stillet uret tilbage med 1 time så det var virkelig tidligt at begynde at tylle bajere... Dette var en speciel Birgu specialitet af påskeprosesjonene som gik ud på at der var kun en statue af Jesus og en hel masse unge mænd som skulle bære den. De løb så så hurtigt som de bare kunne i måske 100 m. Hvorefter de igen tog en lang pause. Som fredag aften var der også søndag morgen et band med til festlighedere. Søndag var en dag hvor ALLE de lokale var kommet ud i deres fineste tøj. Man kunne specielt se på alle kvinderne at der virkelig var tænkt over hvilket outfit de skulle have på (og ikke mindst hvor høje sko man kunne finde) og krigsmalingen var på plads. Jeg elsker jo at studere folk til sådanne ting og synes at det var het supert. Igen tog runden nok næsten 3 timer på grund af alle pauserne.

 





Vi boede i en lille lejlighed i den fineste lille gade. Super hyggeligt med snak med naboerne og damerne henne i den lille butik hvor vi hver morgen købte brød og pålæg. Super hyggeligt og fordi det er en tidligere engelsk koloni snakker alle godt engelsk. Lejligheden var noget mørk (lå i stueetage og der var ikke så mange vinduer) men ellers hyggelig og fin. Der var wifi og vaskemaskine (2 kriterier for alle de lejligheder vi skal være i undervejs på turen) og ejeren var super sød og skaffede blandt andet en fin plastikbalje som Isbjørk kunne bade i. Så vi var godt tilfreds. Eneste minus med at bo o Birgu var måske at der ikke var så mange steder at vælge imellem ifht at spise. Så vi endte med at spise på en italiensk osteria hele 4 gange. Men maden var god og personalet hyggeligt. Så det var ikke så værst. I Valetta spiste vi mange forskellige steder og drak også kaffe på en super hyggelig cafe som ligger lige ved det store torv i Valetta. Et sted hvor man virkelig kunne mærke historien i væggene. Så hyggeligt. Vi så ingen supermarkeder mens vi var på Malta (det er godt mulig at der ligger nogen udenfor Valletta) og det ser ud som om de fleste køber ind i små gammeldagse købmandsforretninger. Det er nu meget hyggeligt at stå at pege og fik en daglig sludder for en sladder med damerne hvor vi købte ind. De synes i øvrig at Isbjørk var noget af det sødeste.

Vi kunne virkelig godt lide at være på Malta. Transport systemet var enkelt og billigt. Havde vi ikke haft en lille pige ville vi nok have været lidt mere på farten og prøvet at se lidt mere men kan ikke klage. Malteserne var stort set søde og rare og vi synes at Valetta og Birgu var steder med flotte gamle bygninger, hyggelige gader, god mad og sjæl. Så absolut et sted man kan tage hen på ferie.

Prisniveau
Lejlighed: 3175 nok. For 8 overnatninger
En god sandwich; ca. 5 euro
En kop kaffe: fra 1,5 euro
Et brød: knap en euro
Vand: 2 l. 0,5 euro i butik ca. 3 euro på restaurant for 1 liter
En pasta på vores favorit osteria fra 7 euro, hovedret fra 12 euro, et glas vin 3 euro og en dessert for 4 euro.
Spiste en lidt finere middag på et sted som hed Tal Petut hvor alt skal være lokalt og kortrejst der betalte vi 30 euro pr. Person for 4 retters uden drikke.
Uges færgebillet: 10 euro
En busbillet: 1,5 euros

Malta producerer kun ca. 20% af det de selv spiser (man ser det også på landskabet som er ret så goldt) og det virker sandsynligvis også ind på priserne på ting.

Hit
Super hyggelige gader og stræder
Super rent overalt
Hyggelig med ”eksotisk” påske
Old school købmænd meget hyggeligt sådan at komme ned og snakke med damerne hver morgen.. Men var nok blevet træt af det hvis det var det som skulle være mit vareudvalg til daglig
Alle snakker engelsk
Færgen til Valetta, super hyggeligt
Stort set rimelig barnevognsvenlig
Elevatoren fra havnen og op til gågaden... Super smart når man har barnevogn. Tommel op.

Shit
Ikke ligefrem en billig destination
Ikke det mest spændende mad men helt ok
En noget klam (som i fugtig) lejlighed men ellers super fin og hyggelig airbnb vært