tirsdag den 29. marts 2016

Malta

Ja lidt rejseblog bliver man vel nødt til at skrive selvom man er blevet beriget med 1 stk. Babybarn som nærmest bor ovenpå en. Jeg sal prøve at fatte mig i korthed (det ved vi jo alle sammen godt at jeg IKKE er god til).

Vi var i en god uge på Malta. Noget vi synes var meget passende. Vi havde et meget lavt ambitionsniveau (pga. Førnævnte babybarn) og synes at det var passende med tid til at se de ting vi havde lyst til. Vi boede i Birgu også kaldet Vittoriosa. Det ligger lige ved siden af Valetta man skal bare over en lille bugt med en færge. Færgen gik 2 gange i timen og for en hel uge kostede det 10 Euro pr. Voksen. Ærlig talt var det bare en bonus dagligt at få lov til at sejle ind mod Valetta og tilbage mod Birgu så kan absolut anbefale at gøre det hvis man skal til de tragter.


De fleste dage blev brugt til at vade lidt rundt i Birgu og Valetta og spise god mad. Det er nu engang det vi gør bedst. Vi startede dagene sent (er jo beriget med en lille pige som godt kan lide at sove længe så det stordyrker vi mens vi kan og gruer os til den dag hvor hun begynder at stå op før fanden har fået sko på ligesom alle de andre små børn vi kender). De fleste dage gik Isbjørk og jeg hen og handlede det vi havde brug for til morgenmad mens far tog et bad eller noget. Ting tager overraskende lang tid når man har et barn og ikke vil stresse så de fleste dage var vi nok ikke ude af lejligheden før kl. 11.30 eller senere.

















Af turistseværdigheder så vi War Museum og et fort, at de skød kanonen af kl. 12 (den dag var vi så nød til at sætte vækkeuret for at nå det I kid you not!) og så havde vi et stk. Meget ambitiøs tur til en lille by som hedder Mdina (tidligere hovedstad på Malta). Tg bussen frem og tilbage og det var en super hyggelig tur. Ellers har vi bare taget det roligt. Gået nogle lange ture. Drukket kaffe og spist dejlig mad.








 

Vi var på Malta i påsken og i Birgu har de store traditioner for netop påskeprosesjoner. Så det fik vi med os både fredag aften (en noget langsommelig affære fordi de hele tiden havde lange stop. Sandsynligvis fordi de store Jesus ting de bar rundt på ikke skulle blive for tunge?) Hele turen rundt tog dem ca. 3 timer. Der var en hel del folk (også mange lokale) på torvet og det var sjovt at se det hele. Søndag morgen var der kæmpe fest på torvet i Birgu. Noget a'la byfest med øl i stride strømme kl. 10 om morgenen. Og det skal så lige nævnes at selv samme nat havde man stillet uret tilbage med 1 time så det var virkelig tidligt at begynde at tylle bajere... Dette var en speciel Birgu specialitet af påskeprosesjonene som gik ud på at der var kun en statue af Jesus og en hel masse unge mænd som skulle bære den. De løb så så hurtigt som de bare kunne i måske 100 m. Hvorefter de igen tog en lang pause. Som fredag aften var der også søndag morgen et band med til festlighedere. Søndag var en dag hvor ALLE de lokale var kommet ud i deres fineste tøj. Man kunne specielt se på alle kvinderne at der virkelig var tænkt over hvilket outfit de skulle have på (og ikke mindst hvor høje sko man kunne finde) og krigsmalingen var på plads. Jeg elsker jo at studere folk til sådanne ting og synes at det var het supert. Igen tog runden nok næsten 3 timer på grund af alle pauserne.

 





Vi boede i en lille lejlighed i den fineste lille gade. Super hyggeligt med snak med naboerne og damerne henne i den lille butik hvor vi hver morgen købte brød og pålæg. Super hyggeligt og fordi det er en tidligere engelsk koloni snakker alle godt engelsk. Lejligheden var noget mørk (lå i stueetage og der var ikke så mange vinduer) men ellers hyggelig og fin. Der var wifi og vaskemaskine (2 kriterier for alle de lejligheder vi skal være i undervejs på turen) og ejeren var super sød og skaffede blandt andet en fin plastikbalje som Isbjørk kunne bade i. Så vi var godt tilfreds. Eneste minus med at bo o Birgu var måske at der ikke var så mange steder at vælge imellem ifht at spise. Så vi endte med at spise på en italiensk osteria hele 4 gange. Men maden var god og personalet hyggeligt. Så det var ikke så værst. I Valetta spiste vi mange forskellige steder og drak også kaffe på en super hyggelig cafe som ligger lige ved det store torv i Valetta. Et sted hvor man virkelig kunne mærke historien i væggene. Så hyggeligt. Vi så ingen supermarkeder mens vi var på Malta (det er godt mulig at der ligger nogen udenfor Valletta) og det ser ud som om de fleste køber ind i små gammeldagse købmandsforretninger. Det er nu meget hyggeligt at stå at pege og fik en daglig sludder for en sladder med damerne hvor vi købte ind. De synes i øvrig at Isbjørk var noget af det sødeste.

Vi kunne virkelig godt lide at være på Malta. Transport systemet var enkelt og billigt. Havde vi ikke haft en lille pige ville vi nok have været lidt mere på farten og prøvet at se lidt mere men kan ikke klage. Malteserne var stort set søde og rare og vi synes at Valetta og Birgu var steder med flotte gamle bygninger, hyggelige gader, god mad og sjæl. Så absolut et sted man kan tage hen på ferie.

Prisniveau
Lejlighed: 3175 nok. For 8 overnatninger
En god sandwich; ca. 5 euro
En kop kaffe: fra 1,5 euro
Et brød: knap en euro
Vand: 2 l. 0,5 euro i butik ca. 3 euro på restaurant for 1 liter
En pasta på vores favorit osteria fra 7 euro, hovedret fra 12 euro, et glas vin 3 euro og en dessert for 4 euro.
Spiste en lidt finere middag på et sted som hed Tal Petut hvor alt skal være lokalt og kortrejst der betalte vi 30 euro pr. Person for 4 retters uden drikke.
Uges færgebillet: 10 euro
En busbillet: 1,5 euros

Malta producerer kun ca. 20% af det de selv spiser (man ser det også på landskabet som er ret så goldt) og det virker sandsynligvis også ind på priserne på ting.

Hit
Super hyggelige gader og stræder
Super rent overalt
Hyggelig med ”eksotisk” påske
Old school købmænd meget hyggeligt sådan at komme ned og snakke med damerne hver morgen.. Men var nok blevet træt af det hvis det var det som skulle være mit vareudvalg til daglig
Alle snakker engelsk
Færgen til Valetta, super hyggeligt
Stort set rimelig barnevognsvenlig
Elevatoren fra havnen og op til gågaden... Super smart når man har barnevogn. Tommel op.

Shit
Ikke ligefrem en billig destination
Ikke det mest spændende mad men helt ok
En noget klam (som i fugtig) lejlighed men ellers super fin og hyggelig airbnb vært