Tilbragte en lille
uge i Athen som viste sig at være en overraskende hyggelig by. Jeg
havde forventet mig masser af biler og forurening, hvad der
selvfølgelig også var. Men der var også så utrolig meget mere.
Masser af hyggelige små gader hvor der var meget få og sågar ingen
biler (kun fordi der var så smalt at det ikke var muligt).
Vi ankom Athen med
fly fra Malta (ville jo have været lidt langt at svømme). Tog et
tog indtil centrum, Syntagma square og skiftede til metro som vi tog
4 stop til der vi skulle bo. Boede hos en SUPER sød kvinde ved navn
Lydia. Det var hendes datter (på 31 eller noget) som havde haft den
lille lejlighed mens hun studerede. Pga finanskrisen havde de valgt
at beholde lejligheden og fordi de mente at mange lejere ikke tog
ordentlig vare på tingene valgte de i stedet at leje ud gennem
airbnb. Det var en lille lejlighed med stue, køkken og soveværelse
i et. Men der var en ret stor balkong hvor vi spiste morgenmad hver
morgen (nogen vil kalde det ret sen morgen). Lydia havde fået fat i
legetøj kun fordi Isbjørk skulle komme (mistænker at der var en
som var rimelig klar til børnebørn) det var super sødt. Og der var
et stort gulvtæppe som Isbjørk kunne boltre sig på. Hurra! På
Malta burede vi hende inde i sengen med dyner rundt som beskyttelse
fordi hun ruller så meget rundt. Er ikke noget særligt at ligge på
kolde stengulv som de jo primært har i Sydeuropa pga varmen om
sommeren.
I løbet af dagen i
Athen havde vi stort set meget skønt og varmt vejr (men ikke for
varmt). Vi var selvfølgelig oppe at se Akropolis. Det gjorde vi uden
barnevogn (havde læst lidt i forvejen og fundet ud af at det var det
smarteste) med tøsen i Manducaen. Det fungerede super fint. Der var
en del restaurering i gang som ikke ligefrem gjorde det super knipse
venligt... Men det skal jo også passes. Ellers var vi på det store
fine nye museum som ligger nedenfor Akropolis. Åbnede for 7 år
siden tror jeg det var?? Meget imponerende og fint, restauranten der
kan de i midlertid have for sig selv. Der var en fantastisk udsigt
til Akropolis men efter at have ventet næsten 30 min. På at få lov
til at bestille mad var vi dem der var der...

Men det skal så
også siges at det var den eneste negative restaurant oplevelse vi
havde i Athen. Ellers fik vi jævnt over SUPER god mad med masser af
lækker græsk salat (mums) og fantastisk venlige mennesker overalt
hvor vi gik. Isbjørk var nærmest et tilløbsstykke og uanset hvor
vi var var der de sødeste mennesker som kom spontant hen og snakkede
med hende, prøvede at underholde hende i toget/metroen, der var
sågar en ældre mand som gav hende en lille bold da vi var på toget
ud til lufthavnen. Han sagde at hun var den smukkeste lille pige han
nogensinde havde set mens hans ven sad og spyttede og sagde pjev pjev
og lavede korsets tegn for at det onde øje ikke skulle få øje på
hende fordi hans ven havde sagt noget rosende. Surreaslistisk og
fatastisk. Forstår pludselig godt hvorfor folk med børn tager til
Grækenland år efter år. De er helt vilde med børn og SUPER søde.
Så hvem ved måske bliver vi nogen af dem på sigt???
Ellers så vi
selvfølgelig de små fjollede soldater som svinser rundt inde på
Syntagma plads (det er altså lidt grineren). Daskede rundt inde i
Plaka (super hyggeligt område hvor der er mange steder hvor der er
spærret for biler). Var ved et stort madmarked og et loppemarked og
havde det egentlig bare super godt. Elskede at bo i den lille
lejlighed som lå super centralt. Fik en bager hvor vi købte brød
hver morgen, en fancy pants hipster kaffebar hvor vi købte kaffe.
Spiste masser af super lækre mumsede appelsiner hver morgen (Isbjørk
elskede dem). Tog det rolig hver morgen og nåede det vi nåede. Fik
også købt 3 stk. Larmende musikinstrumenter til den lille frøken...
Lydia havde en hel del og det var hun bare super glad for. Så da vi
så det til salg et sted kunne vi ikke stå for det og har købt en
mini maracas, en mand med tamburin dimser på og en lille pige med
bjælder. Vi havde aldrig troet at vi skulle blive de forældre men
er pt enige om at de lyde ikke er så irriterende, ha, ha, ha....
Prisniveau
Lejlighed 5 nætter
1883 nok
Kaffe på hipster
kaffe bar i nabolaget cappuccino fra 1,40
Vand billigt. Fik
det gratis på nogle restauranter fra hanen. Men det havde nu en
bismag af klor så vi købte også en del i supermarked. Men ikke
dyrt det heller
Måltid på den
lokale restaurant som lå ved en hyggelig park ca. 30 euro. Da var
det græsk salat, masser af kød, tzatziki, en dessert fra huset og
vin i karaffel og vand. Ikke så værst
1 kg øko appelsiner
0,79 euro i den lokale super
Øl fra 2,5 (mikroøl
var dyre)
Akropolis 12 euro
blev forhøjet til 20 mens vi var i Athen
Hit
Grækere som ELSKER
børn (i hvert fald Isbjørk)
Maden... mmm...
Appelsiner
Hipster kaffebare
Lydia vores
fantastiske airbnb vært
Plaka området i
Athen
Shit
Ret meget trafik til
tider
Ikke ligefrem
tilrettelagt for barnevogn på de fleste fortove
Højstole og
skiftemuligheder var der ikke ligefrem mange af.. men tøsen sidder
da også fint på sine forældre og en ren mås kan fås med det fine
pusleudstyr vi har selv på div. Toiletgulve.. Ikke noget problem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar