Halong Bay

Vi ble hentet på hotellet kl. ca. 8.30 Og så var det ellers afsted mod Halong Bay. Det var en rimelig ok tur i en minibus med aircon (vores nye bedste ven siden der er over 35 grader hver eneste dag og vi skum sveder bare vi tænker på at bevæge os udendørs). Der var et stop på en halv times tid på vejen hvor der var en masse ”værksteder” hvor mange ansatte producerede div. Håndværk bl.a. stenskulpturer, tøj, malerier, broderier, smykker osv. Plus div. Muligheder for at købe snacks på vejen.

Morten og jeg har jo været ude en vinternat før og havde godt fået med os at det eneste som ikke var inkluderet på det cruise vi skulle være med var drikkevarer. Og når der er 38 grader så drikker vi rimelig meget vand. Vi kunne godt regne ud at hvis vi skulle basere os på at købe den ene efter den anden halve liter med vand ville det blive en rimelig kostbar affære. Så selvom vi er blvet flashpackere (backpackere men ed noget mere luksus over det) så er man vel stadig jysk og fra en bondeslægt:-). Så vi havde tasken fyldt med 1 1/2 liters flasker. Tror faktisk at vi havde hele 12 stk med. Lidt pinligt. Men vi regnede efterfølgende ud at det havde sparet os for over 50 USD. Det er jo også en slags penge. Og vand bliver man nødt til at drike meget af når det er så tonser varmt:-).

Vel fremme i Halong Bay, køreturen tog ca. 4 timer var der efter lidt ventning ombord stigning på en lille båd som skulle sejle os ud til det større skib vi skulle være på. Vi skulle egentlig have været i et værese med balkong men fik at vide at det ikke var mulig siden de var optaget på denne nye båd vi var blevet opgraderet til. Men skidt pyt. Det var en fin båd med dejlig aircon på værelset:-). Og med et fint dæk øverst hvor der var en fantastisk udsigt udover Halong Bay. For de af jer der ikke ved hvad Halong Bay er: Det er en bugt med masser af flotte kalkstensformationer som ”skyder” op ad vandet på må og få over et rimelig stort område. Der er fantastisk smukt og da man for et års tid siden skulle stemme over hvad som var Verdens 7 nye vidundere var det en af de som vandt. Der er fantastisk smukt. Og der kommer flere og flere turister for hvert år. Jeg var der sidst i 2008 og bare siden den gang er der sket enormt meget. Blandt andet er der nu en jungel (300 and counting) seskaber som tilbyder div. Turer til Halong.

Da vi kom ombord tjekkede vi ind på værelserne og så var der mere eller mindre frokost. Det var en rimelig ekstravagant omgang med 8 retter (tror jeg faktisk at det var). Morten og jeg troede i udgangspunktet at man skulle vælge mellem det som stod på menukortet. Men det viste sig at vi fik det hele... Maden var ok men lidt hit and miss for at sige det sådan. Meget vægt på sømad (meget naturligt når man befinder sig i en båd på vandet). Efter frokost var det op i den lille båd igen (som var hægtet til den store, egentlig meget smart da den var væsentlig mere mobil blandt skærene i bugten) og så afsted. Vi sejlede et kort stykke for at se en af de mange huler som Halong Bay er berømt for. Der var der både stalagmitter og stalagtitter og funky belysning i bedste Asien stil (de er tossede med at fremheve ting med crazy lys). Ude af hulen igen var der mulighed for at gå op på en lille høj for at tage billeder af udsigten (med fotograf Morten var det selvfølgelig et must:-). Og eferfølgende var vi nede og se en smuk lagune. Derefter tilbage til båden. Næste stop kajaktur:-).

Der var 2 muligheder, enten kajak (2 i hver båd) eller ”bambusbåd” hvor der var en lokal mand som roede rundt med en. Men det er jo meget sjovere at gøre det selv:-). Så Morten og jeg op i kajak og så afsted. Det var sen eftermiddag. Ikke så kvalende varmt og helt igennem fantastisk:-). Vi padlede rundt i en times tid og fik virkelig mulighed for at se på det fine Halong Bay fra fiskeperspektiv. Super smukt:-). Fredfyldt og dejligt. Sevfølgelig var der også de andre gæster fra båden. Men der var ikke så mange og det var virkelig en fin oplevelse.

Tilbage på båden var der mulighed for et par timer med mulighed for at drikke en drink på toppen af båden, nyde udsigten fra en solseng (muligt på det tidspunkt fordi solen ikke bagte lige så heftigt længere), tage et bad (nødvendig efter en kajaktur og generelt svedig dag:-)) og så kunne man være med til at lave forårsruller (friske). Jow, jow....

Middagen blev serveret ca. 19.30 og det var igen relativt ekstravagant med mange retter. De havde indrettet det sådan at man sad sammen med den/dem man havde bestilt tur sammen med. Så Morten og jeg sad ved vores eget lille tomandsbord og hyggede os. Spiste blandt andet overraskende lækker blæksprutte (men tentaklerne er stadig lidt for drøj kost for mig må jeg indrømme...). Efter middagen prøvede vi at fange blæksprutte, det gik ikke. Men det var efter en meget simpel model.... Bambusfiskestang med krig og lys i vandet. Prøvede i et kvarters tid... Og snakkede en del med guiden ombord om bla boligpriser i Hanoi. Hyggeligt. Efterfølgende gik vi op på dæk hvor de viste en special episode med top gear på et lille tv, som var lavet i Vietnam. Vi så ikke den første del men gik ud på at de tre mænd skulle komme med motorcykel (rimelig små af slagsen) fra Saigon/Ho Chi Minh City til Halong Bay. Den sidste del af episoden var derfor fra hvor vi var. Det var jo lidt morsomt:-).

Den efterfølgende dag tog de fleste af de andre gæster tilbage til Hanoi og det var kun os og et ungt engelsk par som blev tilbage, oprindelig havde der været måske 10 mennesker mere? Blandt andet et hyggelig midaldrende australsk par og en multi kulti familie med rødder fra Bangladesh nu bosat i henholdsvis LA i USA og Hanoi (men på vej til Seoul gennem FN og miljø- og klimaforskning). Jeg startede dagen med Tai Chi. Som må siges at vær en meget pregis (gravid) venlig ”sport”. Kan godt forstå at det er så populært blandt ældre i Asien. En perfekt måde lige at få varmt leddene op på:-). Og så var det da ok at stå op kl. 6.30 med den spektakulære udsigt og få lidt varme (ha, ha) i kroppen. Morten fulgte med fra sidelinjen.

Morgenmaden var UDEN sammenligning det dårligste vi har ået siden vi starte de med turen. Der har været høj kvalitet på det alle de andre steder vi har været så langt. Men her var der snak om hvidt toastbrød, et par kager, varm UHT behandlet mælk (ydrk), cornflakes og bananer. Det var det. Plus udvandet juice, vand, kaffe og krudtstærk the... Vi blev så også tilbudt æg siden vi skulle udfor en del strabadser de næste timer... Men det er dæleme rimelig elendigt i min bog i Asien hvor de har sådan et lækkert mangfold af lækre frugter og grøntsager...

Vi og det engelske par kom over på en båd som var mellemstørrelse ifht den båd vi havde været på for at tage os til den store båd og den store båd. Så der var vi så os 4 plus en guide og et mandskab bestående af 4. Det må man nok sige... først sejlede vi i ca. 1,5 time igennem også Lang Ha bay som er en del af bugten hvor der eftersigende skal være mindre turister end i selve Halong. Endestation Cat Ba Island på sydsiden. Undervejs var vi gennem noget åbent hav hvor der var rimelig hæftge bølger men det var tilbagelagt på en 20 min. Tid. Guiden sagde at det havde været meget værre dagen før. Han var i øvrig grænsende til sygelig optaget af at jeg var gravid (han havde fået besked om det fra hovedkvarteret, sandsynligvis var det den søde receptionist på hotellet som havde nævnt det? Jeg havde i hvert fald ikke sagt noget selv). Vi kom frem til Cat Ba ca. kl. 11.00. Et rimelig dårlig tidspunkt ifht sol og varme. Men, men... Det var der ikke så meget at gøre noget ved... Vi fik hver vores fine cykel (den var noget for lav til Morten men passede perfekt til mig), og så cyklede vi ellers derudad i varmen. Tror der var 38 grader eller noget. Lidt bakket men ikke så slemt. Meget lidt trafik og en vej der ikke var noget særlig. Men smukke landskaber til alle sider.

Kom til slutt til en lille landsby med ca. 200 mennesker. Meget imponerende havde de deres eget lille ”sygehus/sygestue” med en læge og 2 sygeplejersker. Det må da siges at være rimelig godt til en så lille befolkning.... Her så vi også et såkaldt ”ancient house” fra 60'erne. Det er jo svært for os europæer med en så klang historie at se at det skal være historisk... Men det har måske noget at gøre med at de fleste huse i Vietnam fik seriøse slag under ”Amerika krigen” eller at de fleste simpelthen har opraderet siden den gang. Men det var uanset en mulighed for et pust i bakken og lidt kold drikke. Morten og jeg var enige om at de 2 unge mennesker fra england drak alt for lidt og at pigen så ud til at klare strabadserne væsentlig dårligere end mig... Efter lidt mere cykling kom vi til en sti hvor vi skulle gå et lille stykke i jungelen (guide påstod at han havde set en kobra dagen før sammen med de andre turister han havde haft med, men jeg ved ikke om det bare var en røverhistorie). Det var en fin tur i jungelen (og det fine med jungler er jo at der er høje trær= skygge:-)), som endte med en tur ind i en grotte/hule hvor der var en del flagermus. Hyggeligt. For flagermus kan vi jo godt lide, de spiser insekter (samme med gekkoer):-).

Så var det ellers op på jernhesten igen og tilbage til båden. Tror at vi cyklede ca. 6 km. Hver vej og gik måske 2 km. Ikke det vilde. Men i varmen kunne man nu godt mærke det alligevel:-). Vel tilbage på båden fik vi serveret lækker frokost... Masser af sømad (igen) og lækre grønsager. Faktisk synes jeg maden ombord på denne båd var bedre end det vi fik på den store båd:-). Mens vi spiste frokost sejlede vi tilbage mod Halong Bay og det passede ca. Med at da vi var færdige med frokosten og havde sat os op på dæk kom vi til det stykke hvor der var åben sø... Med tilhørende rimelig vilde bølger. Men kun for en stakket stund så ikke noget problem.

Vi sejlede et godt stykke og kom til en smuk del af Halong Bay hvor der ikke var andre end os hvor vi igen fik mulighed for at ”kajakke” og svømme fra en af de små strande. Super hyggeligt! Meget smukt! Og fik også set noget af bagsiden af medaljen. Den lille strand Morten og jeg valgte at vi ville bade ved havde nemlig en anden side... Hvor man så alt skraldet som også er blevet en del af Halong Bay desværre. Myndighederne har i midlertid fundet en flot kommunistisk løsning på skraldeproblemet i Halong Bay. Nemlig at tvangsflytte alle de som bor i de flydende landsbyer i Halong Bay. De er åbenbart af den opfattelse at alt skraldet som bliver dumpet i fjorden er ”landsbybeboernes”. Ret vildt! Så i bedste kommunist stil (kan vi genkende lidt fra Kina og alle de millioner af mennsker de tvangsflytter når det passer dem, ikke mindst ifht den store dæmning de byggede) har de bestemt at alle som bor i de flydende landsbyer skal flyttes inden udgangen af i år. Og det er jo så folk som har levet på denne måde i hvem ved hvor mange generationer? Man skulle synes at man først kunne prøve at give lidt oplæring i skraldesortering eller f.eks. Lave et system hvor myndighederne kom for at hende befolkningens skrald. Men det ville mæske være lidt for progressiv tænkning? Det er nu kun de som arbejder for myndighederne med div. Konserveringsprojekter i bugten som får lov til at blive... Vildt nok.

Tilbage på den store båd efter idyllen på vår egen Robinson Crusoe strand gik det tilbage mod den lille ”dagsturbåd”. Vi kom i bord på den og så nu ”den nye” gruppe” som var kommet om bord på skibet... Der var væsentlig flere mennesker og de aller fleste var asiatiske.. Der var blandt andet en indisk familie som på allerede dette tidspunkt viste at de var utilfredse med det meste med cruiset.. De lagde en dæmper på stemningen ikke mindst for de andre som allerede havde brugt mere tid sammen med dem... Men for os og det engelske par var det tilbage til båden... Velfortjent brusebad og de næste par eftermiddagstimer oppe på dæk for at nyde den smukke udsigt (den store båd lå for anker og ventede på at den lille båd skulle komme tilbage). Morten mente også at siden det nu var et døgn siden han havde haft madforgiftning kunne han godt så småt begynde at drikke øl igen... Og jeg er lige ved at tro at hende den fede også fik en velfortjent morfar (lur):-).

Aftensmaden var ikke lige så god som dagen før. Men vi (os og det engelske par) fik en anden menu end de andre. Så vi slap for at spise det samme to dage i træk... Men maden var absolut bedre dagen før end denne desværre.... Og ellers bar måltidet i høj grad præg af at den indiske stor familie var utilfredse med sådan ca. ALT. Og det var ikke ligefrem noget de snakkede diskret om med hinanden. De gav meget højlydt udtryk for det sådan at det prægede hele middagen for samtlige gæster... Efter aftensmaden gik vi mere eller mindre i seng efter en begivenhedsfuld og dejlig dag... Elsker aircon:-). Min tidligere svorne fjende... Men hvordan skal man ellers klare 38 grader som måske går ned til nogen og 30 i løbet af natten?

Næste morgen var der igen Tai Chi (som jeg stod over). Morten var tidlig oppe for at prøve at få nogle billeder at solopgangen men det var ikke så let ifht hvor båden lå og de kalkformationer som var mellem ham og solopgangen... Så det var desværre lidt forgæves... Morgenmaden var lige så crap som dagen før... Men denne gang fik vi ikke æg... Så egentlig endnu værre... Efter morgenmad var det ud på den lille by for at besøge en fiskerfamilie og deres flydende hus. Inderne var igen MEGET utifredse. De var blevet forespejlet en hel landsby og nogen som lavede perler... at der ikke var så mange landsbyer tilbage i Halong (på grund af tvangsflytningen som jeg tidligere skrev om) var ikke deres problem...

Familien boede i en rimelig enkel hytte og havde mange små ”bur/net” udenfor deres hun hvor de fangede fisk og fodrede dem op for at kunne sælge dem senere... Grunden til at de avde fået lov til at blive boende var fordi de havde fået et job af myndighederne. Familien havde små børn (en af dem måske 1 år gammelt) og Morten og jeg var rimelig enige om at det måtte være noget stressende at skulle holde øje med sådan nogle unger hele tiden eftersom der var mulighed for at drukne.. Overalt egentlig.. Pyha... Godt at det var en stor familie så de kunne få lidt hjælå til det... Det var også helt utrolig varmt denne dagen (efterfølgende fik vi at vide at det vidst nok var rekord i de sidste 20 år uden at vi helt fandt ud af hvor varmt det egentlig var). Det resulterede i at selvom Morten kun stod stille, tog billeder og var 95% af tiden i skjorten så havde han inden kl. 9.00 om morgenen allerede gennemsvedt sin første skjorte. Imponerende.... Det siger jo lidt... Det er altså ikke noget han har for vane så tidlig om morgenen...

Tilbage på den store båd skulle man tjekke ud af kahytterne (de skulle gøre klar til det næste læs med turister). Denne gang var der ingen af de andre som skulle blive ombord. Morten og jeg var meget enige om at hvis vi kun havde haft en nat ombord ville det være blevet for lidt. Det er klart at det kostede væsentlig mere. Men med tanke på hvor meget transport som var kriteriet for overhovedet at komme til Halong plus at man på denne sidste dagen egentlig ikke rigtig lavede en skid... så ville det have været noget mangelfuldt... For efter at have tjekket ud af kahytten (tog lige et bad til) var der mere eller mindre ”død tid” hvor man ventede på frokosten som skulle serveres kl. 11.00 (meget tidligt). Vi snakkede med nogle af de andre par. Et nyt par fra England og et par fra Singapore/Australien. Hyggeligt. De bitchende indere fik også fikset det sådan at de fik deres egen lille charterbåd hvorfra de kunne komme ud og se en perlefarm. Men jeg tvivler på at det gjorde dem lykkelige. Det tror jeg desværre ikke at der kunne lade sig gøre... Staikkels mennesker, det må være en forfærdentlig indstilling at tage på ferie med. Og det var helt tydeligt at det med at ”save face” som de er meget optaget af i Asien ikke var en del af ders vokabular eller bekymringer.

Efter en lækker buffet frokost med masser af vandmelon (hurra!) var det tid at vente en god times tid (først sad vi på dækket skyggen men det blev så varmt at vi var nødt til at kapitulere og sætte os ned i restauranten hvor der var lidt mere AC i stedet) før vi skulle i den lille båd og tilbage på land. Det virkede ikke super godt planlagt da vi allerede på nuværende tidspunkt havde været ankret op et godt stykke tid og egentlig bare ventede på at komme i land, hvor de skulle have et nyt læs turister med sig... Vel inde i land fik vi taget tilstrøkkelig med penge ud til at betale for cruiset. Efter lidt ventetid var det ind i minibus med retning Hanoi:-). Det var egentlig meget rart at komme afsted når manvi praksis havde ventet på det et godt stykke tid.

Igen ikke en specielt begivenhedsrig tur tilbage til Hanoi... Men man kan se at vietnameserne bor i fine hus. Vi så ikke tilsvarende rønner som i væsentlig fattigere Cambodia. Og masser af struttene rismarker og vandbøfler. På nyt et stop på vejen på et lignende sted med masser af krims krams til salg. Men her var der noget sjovere da der var masser af asiatiske turister at glo på mens vi drak en kop vietnamesisk iskaffe (total afhængighedskabende. Består af kold kaffe, kondenseret mælk (som er meget sødt), masser af isterninger og en ske og et sugerør. Vi drikker også mange af dem i Oslo hver sommer:-). Selvom vi ikke kunne finde noget som helst i den butik som vi havde lyst til at købe så vi at de fleste af asiaterne virkelig købte igennem... Masser af tørret frugt i kasser men gerne 10 kasse af gangen... Det har jeg set flere gange tidligere. Tror helt klart at der er vilde traditioner for at give det til familiemedelemmer osv. Når de kommer hjem? Eller også er det bare status at kunne byde på når man får gæster hjemme? A'la: ” vi skal da lige have lidt af det her fancy frugt som jeg købte da jeg var i Vietnam?” God only knows...