De sidste par dage har vi ikke gjort meget andet end at sidde i bus. Soendag morgen, startede vi dagen med den bedste frokost vi endnu har faaet serveret. Der var baade frugt, broed og kage. Hurra! Derefter med en bus ud til busstationen (med lidt lokal hjaelp af gammelfar). Derfra var det op i en ret saa velbrugt bus, med masser af skaeve saeder. Senere (kort tid efter faktisk) skulle vi finde ud af hvorfor. Der blev nemlig helt enormt fyldt i bussen og folk stod selvfoelgelig og laenede sig indover saederne. Det var ret ubehageligt. Og det var ikke den korteste bustur. Tog godt 9 timer, men det sidste stykke vej var der heldigvis ikke lige saa fyldt. Landskabet vi saa paa var mest landbrug, masser af kvaeg, og smaa halvfattige huse. Og mange smaa maerkelige landsbyer.
Endelig fremme i Pedro Juan Caballero (tjek lige det navn) var det blevet moerkt. Fandt et sted at sove, var egentlig for dyrt igfht hvad man fik.mug paa et badevaerelse, ydrk! Og der stank af gamnmelt askebaeger. Men, men det var jo kun for en enkelt nat saa vi orkede ikke at finde noget andet. Havde derefter taenkt at vi maaske kunne faa et flot lille exit aftryk af de paraguayanske toldere. Men efter at have snakket med et par vagter fik vi at vide at de var lukket. Saa vi spiste en pizza paa den brasilianske side af byen, kaldet Ponto Pora. Det var et meget populaert lille bageri og der kom masser af mennesker. Kan ikke have vaeret paa grund af pizzaen eftersom den ikke var noget saerligt.
I dag stod vi op, friske og veludhvilede, havde vaeret noget flade i betraekket aftenen foer efter en lang dag i lorte bus. Saa skulle vi ellers have lokaliseret detsted hvor vi kunne faa vores afskedsstempel med Paraguay. Det skulle vise sig at vaere noget vanskeligt... Havde aftenen i forvejen faaet at vide, hvor det skulle vaere, men da vi ikke kunne finde det, spurgte vi et par toldere om vej. De sagde at det skulle vaere ca. 7 til 8 kvartaler vaek og en gade laengere op. Saa vi begav os paa vej. Efter at have gaaet mindst 7 kvartaler spurgte vi om vej, her mente man at der (stadig) var 6 kvartaler. Hmmm... begyndte at se en lille smule haabloest ud. Spurgte igen, efter at have gaaet en del laengere, om vej. Stadig 6 kvartaler. MEGET MAERKEILGT! Og en meget maerkeilg by, der var en stor vej, og paa den ene side var det Brasilien og paa den anden Paraguay, ville ikke vaere noget problem at komme igennem uden at blive stemplet for at sige det saadan. De lokale har bare free flow sig imellem. Men endelig fandt vi stedet, ogder var i hvert fald mindst 2 km derud. Glade for endeilg at have faet det noedvendige stempel bevaegede vi os tilbage gennem byen.
Byen er i oevrig en maerkelig blanding af Paraguay og Brasilien. Blandt andet var der en plaene som delte vejen, og der var der masser af heste med vogn paa som gik rundt og graessede. Vi saa ikke ret mange hestevogne i Argentina for at sige det saadan. Der var vel et par stykker oppe ved Huamahaca men ellers ikke. I Paraguay er det langt fra et saersyn. Vi har set dem mange steder vi har vaeret, ogsaa i hovedstaden Asuncion. Ret vildt!
Tilbage paa vores hospedaje tjekkede vi ud og bevaegede os mod busstationen, dvs den lille lokale. Herfra fik vi en bus som gik ud til hoved busstationen. Havde egentlig haft planer om at tage en bus til Bonito. Men den forhandler som solgte billetter hertil var der ikke. Saadan erdet tit, i hvert fald hvis de ikke har en bus som skal afgaa lige med det foerste. Vi fandt ud af at det var lidt for riski at staa og vente paa en bus som maaske slet ikke ville gaa samme dag, og derfor satte vi os i stedet paa en bus til Campo Grande. Det ligger oest for Pantanal omraadet i Brasilien. Herfra er det muligt at arrangere ture ind i Pantanalen. Tidligere har jeg haft kontakt med et selskab, men deres email var af enorm daarlig kvalitet saa det var lidt svaert at sige om det var dem vi skulle med.
Men til Campo Grande gik det. Vi har i dag siddet i bussen fra kl 11 frem til kl 17.30. Saa det var ogsa lidt af en dag. Vel fremme ville jeg gerne snakke med andre turudbydere for at sammenligne priser osv. Men der var ingen andre som havde aaben. Derfor blev det til at vi bestilte tur hos dem vi tidligere har snakket med. Saa haaber vi at det bliver rigtig godt. Sover i nat paa deres hostel og skal i morgen ud i pantanalen. Det glaeder vi os meget til, isaer morbror. Det er dette han har set mest frem til hele tiden. Det er en 4 dages tur, men i morgen og den sidste dag kommer mest til at dreje sig om transport. Skal forlade hostellet kl 10.30 og skal efter planen komme frem kl 7 om aftenen. Saa bliver endnu en lang transport dag. Derude er vi blevet lovet forskellige ting, blandt andet hesteridning (bliver mildt sagt spaendende), safari, flodtur, gaatur om aftenen, at fiske efter piratfisk, mad tre gange om dagen og en sovesal. Foerste gang i Sydamerika. SKal nok blive spaendende for dem der skal dele vaerelse med storsnorkende morbror, fnis! Opdatering foelger naar vi kommer hjem.
tirsdag den 16. juni 2009
Saa er vi kommet til Campo Grande i Brasilien
Etiketter:
Brasilen,
Campo Grande,
Paraguay,
Pedro Juan Caballero
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Min kære kære Ann Kirstine, hvor oplever du meget det er super spændende at læse. Nu kommer lillesøster snart og erobre verden sammen med dig, kunne nu godt tænke mig, at jeg skulle med.
Jeg drager derimod til København for at passe min lille nevø og niece, som skal hedde Johan og Julie. De er så smukke og dejlige, at jeg er ved at græde hver gang jeg ser den af bare lykke. Når man sidder med to små babyer i armene kan hele venden falde sammen om én og man er ligeglad. Jeg er forelsket, en forelsket moster.
Hvornår er det at du kommer hjem igen? Hvis vejen ikke går forbi DK, vil jeg meget gerne komme til Oslo, det vil jeg selvfølgelig om alleomstændigheder. Trænger bare til at se dig.
Ha det dejligt min elskede, jeg har sendt kys og kram med i din søsters bagage, så husk at få dem ;-)
Love ya Laila
Send en kommentar