Gyeongju

Vi ankom Gyeongju lige før det blev mørkt. Efter lidt søgen fandt vi også hotellet vi havde booket for aftenen. Navn: Sugar motel. Og det siger vel måske det hele. Helt klart også et ”love hotel”. Den lå i et ”Las Vegas lignenede” kvarter lige ved busstationen hvor der var masser af lignende love hotels og masser af blinkende lygter. He, he... Vi havde bestilt på net, men eftersom jeg også havde set på nogle af de andre dage kunne jeg se at det var meget dyrere på lørdage og tænkte at jeg kunne prutte prisen lidt ned når vi kom frem. Det kunne jeg ikke! Men jeg havde måske heller ikke helt taget med i betragtningen at lørdag selvfølgelig er den dag, hvor det er mest populært at tage med sin kæreste på love hotel. Jeg forestiller mig at der er en del unge mennesker som ikke vil have sex hjemme hos deres forældre som lejer sådan et sted for en nat? Men det hele er lidt sådan grinagtigt. Selve receptionen var kun et lille hul i vægge så receptionisten ikke kunne se hvem det var som betalte for værelset (går helt klart ud fra det er fordi man kan beholde sin anonymitet hvis man har elskerinden med?) Det var på en måde lidt ligesom hotellet i Daegu bare 100x bedre. Hurra. Jo, her var der også skrevet et plat lille digt på væggen om kærlighed og der var lidt dårlig stil. Men ingen kondomer og en helt anden standard på tingene. Der var sågar boblebad:-). Noget vi benyttede os af senere på aftenen:-). Slet ikke værst. Men også pornobelysning og andre ting man måske havde knap så meget brug for. Men ingen kondomer udleveret i receptionen ved indtjek denne gang:-).

Efter en forglemmelig middag på et sted som ellers så lovende ud og hvor der blev serveret ca. 10 små skåle med alt mulig mærkelig til vores middag bl.a. kimchi (syltet kål i chili som serveres til absolut alt), vagtelæg kogt i soja eller lignende, tofu, diverse pickles og noge grønsagsnoget i majonæse lignenede ting. Hmm... Maden var desværre ikke noget særlig og vi sad lavt ved bordene (Japan stil) noget Morten på ingen måder føler sig bekvemt med. Næste morgen var det ud at se med dsb:-). Fandt bussen som skulle tage os op til de to hovedseværdigheder udenfor Gyeongju. Det er ca. 15 km. udenfor byen. Byen er ikke så stor 280.000 (virker som meget mindre) men har masser af hostorie fra Shilla ”kongedømmet” som havde byen som sin hovedstad i 668 e.kr. Der er masser at se fra den tid i og udenfor byen.

Vi tog først op og så en grotte ved navn Seokguram. Dette krævede to busser men gik rimelig glat. Denne grotte og templet Bulguk-sa er sammen med på Unescos world heritage liste. Der var en hel del mennekser ved Seokguram men ikke påtrængende (det var jo søndag så man måtte jo regne med lidt lokale også). Man skulle gå en lille km. Fra busstoppet op til grotten. Må indrømme at det hele måske var en lille smule skuffende. Der sad en stor flot buddha statue inde i en grotte. Men man fik ikke lov til at gå ind i grotten pga faren for erosion når mange mennesker kom ind og trak vejret i dens nærvær. Så det var lidt et antiklimaks. Man kunne stå i et lille hus som var lavet udenfor og skimte igennem en glasvæg. Ikke helt det samme. Men har selvfølgelig fuld forståelse for at man skal passe på ting der er så gamle. Var bare ikke så nemt at se det hele pga genskin i glasset. Men, men... Som dagen før i Haeinsa lå grotten og templet også i et super fint område. Og udsigten var rigtig fin. Vi gik på en sti fra Seokguram ned til Bulguk-sa. Der var noen få andre som havde fået den samme gode ide'. Og de gik stort set ikke ned på udstyr:-). Vi snakker gåstave, alt det rigtige smarte tøj, handsker osv. for at gå 2,2 km. Ned ad bakke. Morsomt. Og så var der et par få stakler (sundhedsbevidste sandsynligvis) som havde valgt at gå turen modat. Hårdt op ad bakke fra Bulguk.sa og op til Seokguram. Pyha....

Det var en super fin tur ned til Bulguk-sa og vejret var fantastisk. Ingen fleece nødvendig. Strålende solskin. Dejligt! Vel fremme ved Bulguk.sa kunne vi godt se at der var mnage biler på parkeringspladsen. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at der ville være så mange mennesker inde ved templet. De var der nu ikke for at se på templet. De brugte primært området til en søndags picnic tur. Super hyggeligt. Der var familier på tæpper som fortærede mad på hver eneste ledige kvm inde i perkområdet (og også inde i templet for den sags skyld). Der var virkelig dømt søndagshygge. Alle ungerne malede med vandfarver på tegninger de fik uddelt fra en bod, der var en scene hvor de var ved at lade op til at komme med noget musik og stort set bare god stemning og enormt mange mennesker. Hyggeligt og lidt klaustrofobisk. Men mest hyggeligt:-).

Selve tempel området var fint (men mange mennesker). Men vi var begge enige om at Haeinsa var lidt mere overvældende visuelt set. Meget af dette tempel var gået tabt og der blev gjort store forsøg på at tilbagestille det i 1970'erne til dens oprindelige form. Det må tydeligvis være lykkedes rigtig godt eftersom de er på Unescos liste. Og flot var det også, absolut. Men mest af alt var det super hyggeligt at gå rundt i stemningen af glade koreanske familier med alle deres børn, mad og mobiltelefoner. Dem er de virkelig glade for. Morten bruger meget tid på at analysere hvem der har hvilke og han er stort set ret overrakset over at så mange har en Samsung Note 2 eftersom det er en meget stor mobiltelefon. Men det er helt klart den vi ser flest af herovre. Priserne på mobiler og andet godt elektronisk er ca. som hjemme så der er ikke noget at spare ved at købe den her. Og så kan man jo så undre sig over at folk som tjener væsentlig mindre end i Norge alle har råd til vilde mobiler. Men det er åbenbart noget man bliver nødt til at tage sig råd til, og så mener Morten at de aller fleste køber dem med abonnoment og på den måde får spredt beløbet udover en længre periode. Jow, jow... Men der er ingen tvivl om at dette er Samsung land. Der er Samsung over det hele. Og alle kører i Kia og Hyundai, som vi også er ret sikre på er koreanske produkter eftersom de er i hobetal her.

Fandt et sted at spise en sen frokost efter tempelbesøget. Der lå en hel det steder lige nedenfor parkeringspladsen. På vej derned var der masser af fine kirsebærtræer i blomst. Super smukt og jeg blev selvfølgelig nødt til at knipse nogel billeder på lig linje med lokalbefolkningen. Men her er der ikke japan stemning, hvor folk går helt i svime og ligger sig under træerne og lovpriser ders skønhed mens de drikker sake. Et mere jordnært forhold med at knipse et par billeder. Se hvor flot det er og gå videre. Lidt som i Skandinavien:-). Frokosten var igen forglemmelig men ok. Fik for første gang tofu som smagte ok. Det var den slags som er mere blød i det. Tofu synes jeg generelt er ret så uophidsende uanset hvor sundt det er:-). Men her var det ok. Derefter bussen tilbage til byen hvor vi stod af ved en park som hed Shilla. Der var der masser af smuk raps i fuld blomst, masser af lokale med fotoapparater og flere steder med forskellige blomsterdekorationer. Flot. Parken blev kaldt den internationale kærlighedspark. Hmmm... Og skulle eftersigende være et yndet sted for brudepar at tage billeder. Og ganske rigtig så vi også et brudepar blandt alle de andre som var i parken. Igen primært familier.

Derefter gik vi ind i Tumuli park som lå lige ved siden af. Skønt med dejlig solskin og en fin park. Denne park var noget specielt på grund af de mange gravhøje der var på området. Hele 23 stk (plus et par stykker i omkringliggende parker). Det så mest af alt ud som små bakker og ikke ulig dem man også kan finde i Danmark (og Norge?). En af dem var åbnet op for publikum og der var mulighed for at se hvad kongen som var begravet der var begravet sammen med. Spændende. Alle gravhøjene er fra Shilla tiden hvor Gyeongju var hovedstad. Så gik vi ellers mod hjemmet på Sugar motel:-). På vejen sad vi ved en 7-11 (de er overalt også i Sydkorea) og delte en øl i den nedadgående sol. Top hyggeligt. Men at finde en restaurant hvor man kunne sidde ude var ikke noget vi klarede. I det hele taget havde vi store problemer med overhovedet at finde et sted at spise i Gyeongju og maden vi har fået her har været meget forglemmelig. Til aften fik vi korean barbeque men den var på ingen måder lige så god som den vi fik i Seoul. Kødet var meget mere fedtfyldt og med sener men det var ok:-). Ikke noget at skrive hjem om, selvom jeg nu gør det igen.

Vi har stort set synes at maden i Korea ikke har været fantastisk. Men måske har vi været uheldige? Vi håber at have mere held i sprøjten i dagene fremover. Sidder nu i ekspresbussen mod Busan. Den anden størse by i Korea som ligger helt i syd. Det var den genværende bastion som ikke blev besat under Koreakrigen (hvad man ikke har lært på War memorial museet:-).    

Haeinsa

Vi stod tidlig op (til at være os dvs 8.15, man er vel på ferie). Fik pakket vores shit sammen. Kom ned i receptionen og fik opbevaret vores bagage på et af værelserne som ikke var i brug. Supert. Og så afsted til den nordlige busterminal i byen. Det er så smart at der er hele 6 busterminaler i byen. Det var et godt stykke væk med metro (12 stop eller noget). Da vi kom frem var pri 1 at finde et sted at spise. Vi fandt et sted som på ingen måder var noget særlig. Men der var åbent og de havde mad. Fik noget nuddelsuppe noget som ikke var til at skirve hjem om (men nu gjorde jeg det alligevel:-). Derefter ind på stationen hvor vi fik billetter til Haeinsa. Vi var mega uheldige. Den sidste bus var gået for under et minut siden og den næste skulle køre om 40 min. Øv! Men så fik vi tid til at købe en kop kaffe til Morten (på Starbucks det eneste sted vi kunne finde der og da. De er overalt!) Vi fik også kigget lidt på et markedsom lå lige ved siden af. Vi kiggede en del efter paraply (vejrudsigten siger at vi får brug for det) men der var ingen i sigte. Frugt er i øvrig ret så dyrt herovre. Jeghavde forventet det for Japan men er ret overrasket over at det er lige så slemt her. Det er meget dyrere end hjemme på Grønland. Nogle af frugterne er så dyre at jeg bliver helt himmelfalden. Men jeg købte et æble i går. Pris 1700 won dvs. ca. 9 nok. Hallo! Og det var altså bare et helt almindelig æble i supermarkedet. Tror nok at jeg kommer til at smovse for hårdt i frugt når jeg kommer hjem til Grønland:-).

Endelig afsted med bussen! Hurra! Først kørte vi ud af den store by og så begyndte det at blive mere interessant. Smukke forårsagtige bjerglandskaber med træer som lige var sprunget ud. Yndigt. Grønt og nydeligt. Busturen tog ca. 1,5 timer. Da vi kom frem til Haeinsa som ligger i en national park ved navn Gayasan (pris 15 nok for at komme ind i national parken) skinnede solen så dejligt. Ahhh.... Men lidt køligt. Vi var kommet noget op i højderne. Der var 1,2 km. Fra busstoppestedet op til tempelet. En dejlig lille tur som gik noget opad. Noget af det mest morsomme var at se de asiatiske turister (de fleste af dem sydkoreanere) og hvordan de havde klædt sig for at gå godt 1 km. De havde gåstave, de rigtige jakker og bukser og handsker. Det skal de have. De går sandelig ikke ned på udstyr. Det er næsten grinagtigt. Nogle af dem har også vanvittigt foto- og filmudstyr. Vi lagde især mærke til en mand som had et videokamera så stort at han næsten ikke kunne løfte det. Håndholdt? Næppe! Men det var alligevel det han prøvede på. Komisk!

Hainsa tempelet har et ”tilstødende gemak” med 81.350 træ stykker hvorpå der er printet hele de buddhistiske skrifter. Det har været på dette stedet siden år 1398. Det var meget mponerende selvom man ikke kunne se det ordentlig (på grund af konserveringshensyn). Men man kunne skimte herlighederne ind gennem de træremmer som var omkring bygningen for at skåne skrifterne. Hele tempelet var nydelig og man fik en flot ro at af gå i området. Der var ikke tusindvis af turister (men nogle var der, det var lørdag så lidt lokale må man jo regne med) og hele området var super flot. Mindede meget om Norge ifht natur og træer (for mit meget utrænede øje). Så minus templet er vores påstand at det godt kunne have været i et smukt fjeldområde i Norges land:-).

Vi brugte vel godt 2 timer på tempelområdet og havde så besemt os for at gå op til busholdepladsen som skulle være lidt længere oppe af vejen, der skulle der også være mulighed for at spise. Men da vi kom til det busstop vi stod af ved så vi at den næste bus ville gå meget snart. Så vi bestemte os for at tage den med det samme og hellere spise nogle af de snacks som vi altid har med os og så sise frokost når vi kom ned til byen. Så det gjorde vi så. Derefter fik vi tjekket ud fra det noget mærkelige hotel og sidder nu i ekspresbussen på vej til Gyeongju, det er ca. 1 time væk fra Daegu. Der er bestilt hotel så vi håber at det bliver mindst lige så godt som der hvor vi sov i nat:-). I morgen satser vi på at vi skal ud at se på nogle af alle de ting Gyeongju har at byde på. Det bliver kaldt museet uden vægge. Planen videre blev lagt i går. Vi satser på at tage videre til Busan, være der et par dage og så flyver vi til Jeju-do. En ø som ligger syd for Korea (som er en del af Korea). Vi fandt ud af at mange af nationalparkerne i Korea er ret svært tilgængelige og kræver ret mange busser og skift hist og pist. Derfor har vi bestemt os for at tage til Jeju-do som skal være en af de smukkeste steder i Korea ifht nationalparker, der virer det som om der ikke er langt til nogel af de ting man kan gå til. Så det er planen og billetterne blev booket i går aftes. Fra Jeju-do går flyet videre til Seoul, hvor vi skal være et par dage før afrejse til Japan:-). Så det er planen:-). Tog et stykke tid for os at finde ud af hvad det var vi havde lyst til men det lykkedes til slut. Og det er jo også sådanne ting som gør livet lidt lettere:-). Så skal vi bare lige have booket et par hosteller/hoteller og så er det derudaf. Nogen gange kan man godt blive en lille smule misundelige på de folk som bare hopper ind i en bus og får alt serveret på et sølvfad. Det har måske ikke så meget charme og individualitet. Men hold op hvor må det være nemt! Ikke at jeg villle bytte:-). 

Daegu, hmmm....

OBS! Også tre bloggindlæg i dag:-).

Selvom man synes at man står op i nogenlunde tid tager ting tit længere tid end man tror. Sådan er det bare:-). Så efter at have fået pakket værelset ned (med alt det fine vaketøj strategisk placeret overalt på værelset) og tjekket ud var klokken blevet ca. 10.00. Og så var det på jagt efter morgenmad. Ikke så nemt som man skulle tro. For igen havnede vi lidt i et limbo ifht måltidsrytme for koreanerne tydeligvis. Vi fandt ikke noget hvor vi bor. Men til gengæld fandt Morten Samsung butikken, hvor han bare lige var nødt til at gå ind at tjekke om de havde fået en ny mobiltelefon kaldet Samsung Galaxy S4. Og det havde de søreme. Lige hvad han håbede. Men så blev han jo også nødt til at stå og nærstudere den lidt. Han har meget store planer om at erhverve sig en sådan så at sige med det samme han er tilbage på norsk jord. Ind i metroen og mod Seoul Station. Her fandt vi en foodcourt som var åben. Hurra! MAD! Jeg fik Bibimbap, Koreas uofficielle nationalret. Bestående af masser af grønsager og ris ved siden af. Smagte godt. Morten fik en halv stærk suppe.

Så fik vi købt billetter til Daegu med lyntoget som i Korea bliver kaldt KTX. Det kostede ca. 200 nok pr person og tager 2 timer i stedet for de 4 med alm tog eller bus. Det kan vi godt leve med. Og så går de ofte. Meget ofte. Ca. 4 gange i timen. Hurra! Lenge leve offentlig transport. Daegu er Sydkoreas 4. største by og har en befolkning på 2.450.000 mennesker. Seoul har til sammenligning 24.500.000 med forstæder. Vildt mange mennesker! Turen ned til Daegu gik hurtigt, meget af tiden med 300 km/t (men det føltes ikke så vildt). Der blev ikke tjekket billetter (de stoler på deres kunder, ret vildt).

Fremme i Daegu fandt vi det hotel vi havde bestilt aftenen i forvejen. Hmm.... Ret specielt sted. Men meget centralt. Vi er ret så sikre på at det er et såkaldt ”love hotel”. Altså et sted trengende sydkoreanere tager hen med elskerinden eller kæresten når de ikke har andre steder at gøre af sig. Vores mistanke blev kraftig bekræftet da vi åbnede den lille plastikkonvolut vi fik ved indtjekning. I den var der: 2 tandbørster, 3 kondomer, en ”steriliseringsspray til penis” (hvad så end det er), glidemiddel og noget sæbe. Sådan Johan! Så er der ingen tvivl. Hotelværelset er et af de mere mærkelige vi har været i. Der var et kæmpe stort nyt tv fra Samsung. En stationær computer på et lille skrivebord. En ”sofakrog” med et halvbeskidt sofa og et bord foran. Desuden den helt rigtige romantiske/porno belysning. Frækt! Damen der havde det kunne ikke et skvæt engelsk men det gik det hele alligevel. Jeg prøver desperat at lære mig at sige ”hej” og ”tak” på koreansk. Det plejer jeg at have som målsætning i de lande vi er i. Men jeg må sige at det koreanske sprog virkelig er svært. Ingenting udtales som man tror. Vi har svært ved bare at få bestilt billetter.

Vel tjekket ind på det fine nye hotel (med den enormt funky lugt som vi ikke kunne finde ud af hvad der var, men vi var nødt til at sove med vinduerne på fuld gab hele natten selvom det var lige ved en toglinie). Vi bestemte os for at gå mod et urte og medisin marked som skulle være i byen. Klokken var ca. 15.30 og ifølge guidebogen skulle det lukke kl. 17 så vi troede at vi havde god tid. Efter at have gået i godt 20 min. fandt vi stedet hvor vi markedet skulle være. Men der var en mildest talt død stemning. Vi så masser af butikker hvor de solgte ginseng (det er super stort i Korea. Tror at det aller meste produceres her) men markedet var definitivt lukket. Men vi fik da gået en tur og set en del af det pulserende Daegu. Til at være en meget stor by virkede den ærlig talt ikke specielt interessant. Men der var et par gågader og Morten fik set lidt mere på en Samsung S4 (har på fornemmelsen at vi kommer til at bruge meget tid på at savle over den frem til vi kommer hjem). Vi så også en masse fine butikker hvor de sælger Koreas traditionelle ”folkedragter” i mangel af bedre ord. Smadder praktisk. Der kan man virkelig gemme en hulens masse mad i maven under de store gevanter:-).

Frokost (som blev meget sent) spiste vi i Hyundai indkøbscenter. Ligesom taiwaneserne virker det som om koreanerne er helt tossede med indkøbscentre. De er simpelthen overalt. Ikke så spændende spørger I mig. Vi var inde på et andet som hedde Lotte. Det er den der er det helt store her i Korea. Vi vandrede lidt rundt men det var sgu så sjælløst og kedeligt. Man kunne købe fuldstændig samme gryder og pander som i Oslo. Hmmm... Det må da vist være bagsiden af globaliseringen på et meget jordnært og kedeligt niveau? Fredag aften blev brugt hjemme på det hyggelig love hotel:-). Med en nuddelkop x 2 og et par øl til Morten. Nogen gange har man bare brug for at sidde i fred og ro. Mærkeligt. Jeg kan huske at vi tit fik det sådan da vi rejste i Kina. Man får på en måde bare brug for at trække vejret på en måde. Mærkeligt. Især fordi kulturchokket på ingen måder virker overvældende her i Sydkorea. Men så kommer det nok lidt sådan snigende alligevel?

Vi havde egentlig bestilt to nætter i Daegu, men i løbet af aftenen kom vi frem til at det ikke var hensigtsmæssigt da det ikke var en super spændende by. Vi gik derfor ned i receptionen og bad om at vi kun skulle være der en nat. Det var helt ok. Men at få pengene tilbage gennem visaterminalen skulle vise sig at blive noget af et familiedrama. Mor, far og sønnike (som blev tilkaldt fordi han snakkede lidt engelsk) stod alle sammen og rev og sled i hinandens tøj for at komme til visaterminalen fordi den ene vidste bedre end den anden hvordan man skulle få pengene overført tilbage. Men det gik til slut:-).   

I'm a Seoul man:-)

Ankom Seoul efter en helt ok flytur fra Taiwan. Fik taget nogle penge ud af en ATM og så afsted for at finde bussen som skulle tage os til vores hostel. Da vi kom ud.. Brrrr..... Noget koldere end Taipei for at sige det mildt!. Men dette var vi forberedt på, så på med fleece og jakke. Bussen kom rimelig hurtigt og takket være Mortens fremragende evner til at holde øje med vejen via telefon og genial ”kompas-følelse” kom vi af på det rigtige sted. 2 min. fra vores hostel. Genialt! Blev vist ind på vores værelse, herefter kaldet ”the-pink-room”. Wow! Det var meget lyserødt. Men til gengæld var der eget bad og en vaskemaskine til fri afbenyttelse. Fantastisk. Vi tog et hurtigt kig på hinanden og blev enige om at hvis vores vasketøj skulle have en chane for at kunne blive tørt inden vi skulle videre var vi nødt til at vaske det med det samme. Så vi fik fyldt maskinen med svedigt tøj fra Taiwan og så i gang. Smart. Men ikke så mange steder at hænge det. Der var måske 6 bøjler og så var det ellers impro for resten så vores værelse kom til at se ret sjovt ud. Men vasket tøj blev der:-).

Næste morgen var det store mål at se et stort fint palads som lå i umiddelbart nærhed af hostellet. Eftersom vi først var kommet i seng kl. 01.30 lokal tid (som er en time senere end Taiwan så egentlig var det ikke så slemt som det lyder) var det lidt svært at stp tidlig op. Vi troede at der skulle være en guided tur på engelsk kl. 10.30 og da vi kom ud fra hostellet kl. 9.45 var der kort tid før vi skulle være ved paladset. Så dagens første måltid blev fortæret på Subway (amerikansk sandwichbar) til min store misbilligelse. Det pissede ned og var mega gråt, koldt og trist. For satan. Lige der og da kunne man godt tænke at man måske hellere skulle have valgt ferie på en-eller-anden tropeø med en paraplydrink (men så kendte man også sig selv så godt at man vidste at man ville blive lynhurtig træt af det). Hen på paladset som lå 5 min væk. Men det væltede ned med koldt vand så allerede da vi kom derhen var vi lidt usikre på om det var en god ide. Vi snakkede med en kvinde som arbejde der og hun fik fortalt (på ret så dårlig engelsk) at den guidede tur ville foregå primært udendørs). Så kiggede vi på hinanden og blev enige om at det næsten ville være synd at se en af de bedste turistseværdigheder i Korea i øs pøsende regnvejr så man bare ville gå og hade det hele en lille smule i stedet. Så vi besluttede os i stedet for at tage på Korean War Memorial.

Tilbage mod hostellet og finde den nærmeste metro. Fik købt ”buskort” som man fylder op med penge efter behov og som kan bruges i alle de store byer i Korea. Genialt. Rimelig godt klaret når man tænker på at en student fra Trondheim ikke kan få studenterrabat i Oslo. Her er der ting at lære folkens:-). Kom til metrostationen tæt på museet. Det regnede stadig helt vildt. Meget, meget kold regn! Endelig kom vi ind på museet. Hurra! OG det var lidt af et museum. Og gratis var det også. Ikke dårligt! Det var kæmpe stort og der var masser af skolebørn (men ikke på en overvældende træls måde som med de kinesiske turgrupper i Taipei) og en hel del ældre hvide mennesker med uniformer. Sandsynligvis veteraner fra Korea krigen? Spændende. Og som sædvandlig synes jeg det er mindst lige så spændende at se på alle menneskene mens Morten ikke aner hvad jeg snakker om. Underholdende i sig selv.

Det mest spændende på museet var absolut avdelingerne som var viet Korea krigen. Jeg fandt ud af at jeg har meget begrænsede kundskaber om den. Og kender jeg mig selv ret så forsvinder det meste af det jeg lærte i går på museet lige så stille ud igen. Men meget spændende lavet med mulighed for flere 4D forestilinger undervejs og mange multimedie dele i udstilingen. Super godt. Og så var der et sted hvor det stor noget om indsatsen til Norge, Sverige og Danmark. Og så var det at jeg kom i tanke om at det vidste jeg jo godt når jeg tænkte mig om. Fordi det er jo det Kim Larsen sangen ”Jutlandia” handler om. Ha, ha...... Hurra. Hvad der ikke kan komme ud af et par sange og at læse tegneserier siger jeg bare:-). Efter 4 timer (jep, 4 timer!) på museet (nogen ville måske synes at 2 timer havde været nok) var det i den grad ved at være tid for at få noget mad. Med den geniale tripadvisor app fandt vi ud af at der ikke langt væk var et sted med mange spismuligheder. Et sted ved navn Itoewan. Kendt som noget af en turistghetto har jeg indtryk af. But who cares. Vi endte med at spise vores måltid på en sydafrikansk restaurant (af alle ting). Vi fik lov til at komme ind før de egentlig åbnede (kl. var 15.30 eller noget) og fik lækre lammekotelletr med skønt tilbehør til. Mums! Noget af det bedste lam jeg nogensinde har fået. Meget tiltrængt!

Gik en lille runde i nabolaget og tog derefter en metro til området vi bor i. Vi var nemlig nødt til at få sat os ned og fundet ud af hvor vi skulle rejse videre til. Og det er jo sådan noget der tager tid. Vi havde egentlig først en plan om at tage til Jeonju, men da vi fandt ud af at der var filmfestival og vi ikke kunne finde nogle steder at sove fik Morten lidt kolde fødder. Han er åbenbart blevet for gammel til at backpacke med ubestemte overnatningsmuligheder:-). Så i stedet bestemte vi os for at tage mod Daegu som ligger 2 timer med lyntog i sydvestlig retning fra Seoul midt i landet.

Aftensmad bestod af Korean barbeque. Det bestod af at man kom ind på restauranten og bestilte hvlken slags kød man gerne ville have. Lidt vanskelig når man ikke fårstår de koreanske skrifttegn men vi fik gjort det forståelig på en eller anden måde. I øvrig er det genialt at både i Korea og i Taiwan har der tit været en ”levendegørelse” af det måltid man kan forvente sig inde på restauranten. Smadder smart når man inden kan se hvad det er man bestiller. Kunne godt tænke mig at få sådan en model med hjem mest af alt fordi den er meget sjov:-). Nå, men tilbage til den koreanske barbeque. Midt på bordet var der et stort hul hvor der blev sat en meget varm sten ned og så med en grill over. Så kom de ansatte ellers med små skåle med kimchi (en national besættelse af chli syltet kål), noget stærk sovs, noget hvidt pulver (ved ikke hvad det var måske MSG (det der smagsforstærker halløj som der er nogle som ikke kan tåle?) rå løg i rigelige mængder (men det var ikke så stærkt så har nok været fra et salatløg) og så fik vi ris. Man kunne også få suppe men det takkede vi nej til. Og så fik man ellers råt kød som man selv skulle sidde og grille. Mega hyggeligt og meget varmt:-). God afslutning på dagen.    

Taipei 101

Efter at have pakket alt habbenguttet sammen og tjekket ud fra hostellet. Var det hen på hjørnet til vores “stamkaffebar”. Det er utrolig hvor hurtig man kan føle at man får et forhold til en lille biks når man er ude at rejse. På Louisas var det “ni hao” og store smil hver morgen. Super hyggeligt. At finde et sted at spise morgenmad var I midlertid ikke helt let. Problemet er at stormagasinerne åbner kl. 11.00 og restauranterne primært serverer frokost fra samme tidspunkt. Hvad man gør frem til da er lidt uvist.

Men morgenmad blev det i form af nuddelsuppe og så var det ellers den lige vej hen til Taipei 101. Den for tiden 3. højeste bygning i verden efter den enormt høje Buri-et-eller-andet på over 800 meter, et klokketårn i Mekka (?) og så nr. 3 som er Taipei 101. Morten elsker høje bygninger så det var jo helt klart noget vi var nødt til. Det var lidt overskyet men hverken værre eller bedre end det havde været de andre dage i Taipei. Så vi oksede derudad og fandt til vores store lettelse ud af at der ikke var ret lang kø i 5. etage hvor alle de individuelle rejsende skulle stå i kø. Alle de (igen primært kinesiske) turgrupper blev pænt bedt om at stå i kælderen. Lidt mærkeligt system men ok. Ventede i måske 10 min. før vi tog verdens hurtigste elevator op til 89. etage. Wow. Det tog kun 40 sekunder og ørene poppede ikke så meget som jeg havde frygtet. Ikke værst!

Udsigten var ok, men det var noget tåget/overskyet så det var ikke optimalt. Men vi kunne da se store dele af byen. Vi var også oppe i 91. etage hvor det var muligt at kome udendørs (men med meget store jernstænger for, man skulle jo nødig falde ud:-). Det blæste ret så meget! Og kort tid efter at vi havde været udendørs blev den mulighed lukket. Sandsynilgvis pga vinden. Ellers gik vi rundt med audioguide hvor vi hørte alt mulig om bygningen og Taipei, relativt interessant. Vi så på den store kugle (kaldet damper på engelsk) som er med til at stabilisere bygningen ifht vind og evt. jordskælv. Ret så fascinerende. Hvad der er endnu mere fascinerende er at Taipei 101 er lykkedes med at gøre den kugle til noget klistret sødt asiatisk merchandise. Genialt. Så nu kan man købe ”damper babies” i diverse farver og tage billeder sammen med kuglen i animeret facon (Det gjorde vi selvfølgelig ligesom alle de andre:-).

Alt i alt en god oplevelse at se Taipei 101 på trods af noget overskyet vejr. Der var en del kø for at komme ned (noget vi ikke lige havde taget med i vores beregninger) men det gik til sidst. Taipei 101 har et meget fancy pancy indkøbscenter i bunden med alle de vildeste mærker (og priser) ikke noget for vores pengepunge. Men så kan man jo glo på andre mennesker som synes det er ok at bruge vanvittige summer på en taske (?). På grund af den noget lange kø for at komme ned blev der ikke rigtig tid til at spise frokost. Men vi købte nogle snacks og spiste dem på vej i bussen til lufthavnen og med rigelig drikke indenbords så går det altid:-). Gik meget nemt ud til luftavnen. Lokalbus fra hostel hen til terminalen vi skulle rejse fra (ventetid på bus 4 min, tid i bus 5 min, gåafstand fra busstop til terminal 3 min). Derfra med bussen videre til lufthavnen. Fik tjekket vores ting ind. Og så skete der noget lidt sjovt. Vi fik besked om at vi måtte vente til vi så at vores indtjekkede bagage var gået igennem røntgen. Taipei lufthavn er stor men overskuelig. Og alt gik glat:-). Næste stop: Seoul!

Og hvad synes vi så om Taiwan? Først og fremmest var vi overraskede over at det ikke virkede mere crowded end hvad det gjorde. Der var ikke sild-i-tønde-stemning på noget tidspunkt. De aller fleste kunne kommunikere på et minimum af engelsk og var hyggelige. Maden var god og billig. Hostellet var godt placeret. Der er ikke det man ikke får købt i Taiwan (hvis man skulle have lyst til det). Godt kollektiv transport system (og billigt). God og billlig the/kaffe. Dejlig varmt de fleste dage selvom der også var noget regn. En det er på en måde ok når der er så høj luftfugtighed og der er 19 grader også når det regner:-).

Og så har jeg helt glemt at fortælle at vi blev forsøgt headhuntet til reklamer og film på metroen den anden dag. Så hvis livet i Skandinavien bliver for trist ved vi at vi har muligheder for et mere glamorøst liv i Taiwan som ”det-hvide-indslag” i diverse mærkværdigheder. He, he.....  

Maokong i Taipei

OBS! 3 blogindlæg i dag. Alle med skønne billeder:-).

Hmmm. Vi kom måske ikke helt lige så tidlig op som vi havde planlagt. Vi skylder på jetlag, IKKE dovenskab:-). Fik en kaffe/the henne på stamstedet på hjørnet. De er vildt søde og snakker nada engelsk. Meget hyggeligt. Koster ca. 10 kr. pr kop så det kan man jo ikke klage over:-). Eftersom vi kom så sent op spiste vi en kombineret morgenmad/frokost. Var et sted lige i nærheden med buffet. Helt frisk eftersom frokost rushet ikke var begyndt endnu. Og så var det ellers afsted. På det super effektive MRT (metro) system i Taipei. Målet for dagen: Maokong. Et område som ligger syd for byen hvor der er højder og theproduktion (ikke noget vildt men nok til at give turisterne the:-).

Efter et par effektive MRT bytte var vi ved Taipei zoo. Efter at have stiftet bekendtskab med dyrehold andre steder i Asien fristede det ikke til at komme ind i zoologisk have (det hæderlige undtag er Singapore zoo som er fuldstændig spektakulær). Så var det ellers afsted i gondol bane op til Maokong. En godt 4 km. lang og smuk tur. Grønt til alle sider, super frodigt og subtropisk jungel. Ahhh... Og så så kort fra Taipei centrum. Ikke dårligt. Og skønt vejr var det også. Solcreme, bare ben og sandaler. Hvad mere kan man ønske sig? fLot lang tur med gondolen op til toppen. Tanke op med rigelig vand i den lokale kiosk. Og så bestemte vi os for at gå fra den øverste station til den næst øverste. Det meste af vejen var på cementvej, hvor der også kørte et par få biler. Og så var der sti for resten. Virkelig fin (og noget svedig) tur. Ahh... Dejligt at komme ud at bruge kroppen lidt. Og så var der mega bonus i form af to egern, et par bananpalmer, kvinder der plukkede the og en lille fin bæk. Tog godt en time med mange fotostops på vejen. 

Vel nede ved Taipei zoo vendte vi næsen mod Taipei 101 (en af de højeste bygninger i verden). Vi havde egentlig tænkt at vi ville op i den. Men vi var også ret sultne og så var der monster lang kø. Så vi bestemte os i stedet for at opsøge food courten hvor vi fik dejlig koreansk barbeque. Det smagte himmelsk! Var ude at se efter en biograf. Men der gik egentlig ingenting vi havde lyst til at se. Så i stedet opsøgte vi en Swensen's som vi havde fundet på net. For de uinvidende er Swensen's verdens BEDSTE isbar som jeg har en fuldstændig vild og barnlig glæde over. Findes i hobetal primært i Thailand. Denne i Taipei var desværre noget anderledes. I Thailand er det en ren isbar hvorimod her var det et sted hvor man også kunne købe anden vestlig mad. Var lidt antiklimatisk. Det var slet ikke det overdådige iskort vi er vant til. SÅ det bliver nok med det ene besøg. Men god is var det alligevel;-).