Endnu en tur i vinen og en overskyet dag

I dag stod vi op, tog os god tid og gik derefter ud i byen. Der er masser af flotte pladser her i Mendoza, smukke aleer med enormt hoeje traer og masser af planter som morbror kan gaa rundt og roere ved. Tilbragte formiddagen med at traske rundt, goere lidt indkoeb og spiste en frokost paa en lille cafe. Morbror komer til at blive forvent, har i Argentina blevet vant til at man faar store laekre okseboef to gange hver dag. Ikke daarligt. Det kan min mave ikke kapere, saa det bliver som regel pasta til frokost.

Derefter var det tid til ny vintur. Havde tjekket i brochuren og det skulle ikke vaere de samme vingaarde vi skulle til. Ville i oevrig ogsaa vaere ret utroligt eftersom der er over 900 i Mendoza omraadet. Ventede over 40 min. ifht det tidspunkt vi havde faaet opgivet og skulle lige hilse og sige at det ikke er specielt varmt i Mendoza i dag. Overskyet i oerkenen og nu som jeg sidder her regner det oveni koebet. I dag var der heldigvis flere engelsktalende i gruppen, saa guiden i bussen oversatte lidt af det han sagde saa vi ogsaa fik lidt med. Bedre end i gaar i hvert fald. Bussen havde ogsaa vaesentlig bedre stoeddaempere saa alt i alt en forbedring.

Foerste stop var ved et meget stort og flot vingods. Desvaerre blev det saadan at vi ikke fik det at se alligevel fordi guiden som skulle have vist os rundt (det er forskellige guides paa de forskellige gaarde) ikke kunne komme af uransagelige aarsager. Skulle vise sig at vaere meget uheldigt for os. Men foerst var det stop ved en lille hyggelig familie vingaard, som lavede en meget god Malbec vin (morbrors hof, og den havde vundet en helt masse priser verden rundt. Maa sige at det er noget af det bedste vin jeg har smagt og i hvert fald det bedste jeg har smagt paa de vinbesoeg vi har vaeret paa i Argentina. En lille sjov detalje var, at denne vingaard eksporterer til tre lande udenfor Argentina, nemlig Nelgien, Peru og Norge. Maerkelig sammensaetning.

Naeste stop blev det lille sted vi var paa i gaar ogsaa. Det bestemte vi os for at hoppe over, saa sjovt var det heller ikke. Saa i stedet stod vi ude og beundrede haven. Saa paa en masse papegoejer som havde hjem i nogle af traerne og huggede et granataeble fra et trae. Derefter var det videre til samme olivenoliepresseri som i gaar. Ville absolut have vaeret meget bedre med en heldagstur, men naar operatoerene ikke vil samarbejde og derfor saelge dette produkt er der ikke saa meget at goere. Men har da laert en del om oliven. Det er ikke de samme oliven (ifoelge den ene guide men er ret sikker paa hende i gaar sagde noget andet) man bruger til at sylte og til at lave olie af. Groen og sort oliven er den samme slags, de bliver bare hoestet paa forskellige tidspunkter. Saa ved I ogsaa det.

Hjemme igen var vi ovre ved naboen og koebe koed og lidt flere groensager til aftensmad. Man kan virkelig lave laekker og billeg mad i Argentina naar man goer det selv. I princippet har man ikke lov til at lave mad i koekkenet efter kl. 8, men vi er blevet saa gode vennner med "gammelfar" at det ikke var noget problem. Som tidligere fortalt ville levnedsmiddelstyrelsen have lukket biksen for laengst i Skandinavien, men hyggelig er han. Og meget hjaelpsom. Tror saamaend ogsaa at maden er meget god. Vi fik en herlig boef, med meget groen kartoffel- og gulerodsmos plus en dejlig salat. Mmmm.. Morbror kalder mig foedevarestyrelsen fordi han mener at jeg sorterer alting. Han har foreslaaet at jeg skulle arbejde for dem naar jeg komer hjem. Tage et kritisk blik pa en masse foedevarer og naegte dem i supermarkeder hvis de ikke bestod min test. Saa ville der vaere meget lort man ikke kunne koebe det er helt sikkert:-). I morgen gaar det videre, lidt usikkert hvortil. Vi ser... Men bliver godt ikke at have en bankende diskonabo laengere.

Vintur i Maipo

I dag startede vi dagen med endnu en fantastisk argentisk morgenmad. Denne gang bestaaende af vammel soed corn flakes og stenhaarde boller med dertilhoerende meget soed frugtklister. Mmmm... Saa er man virkelig klar for dagens strabadser. Vores mission var at komme paa en vintur, er meget oplagt naar man er i Mendoza. Vi havde egentlig planer m en hel dags tur, men eftersom det er "off season" var der ingen ture. Meget maerkeligt og virker som om at de forskellige rejsebureauer overhovedet ikke arbejder sammen. Irriterende. Men det endte i hvert fald med at vi i stedet fik bestilt en halv dages tur til to dage. Det er bedre end ingenting. Vi var ogsaa ved at kigge paa om det ville vaere en ide´at cykle rundt selv og tage en bus ud til Maipo som er hovedvinomraadet. Men det var altsaa ret koldt, saa det blev i stedet til behagelig bus. Man er vel en sofakartoffel:-).

Men inden vi kom saa langt som i bussen havde vi lige nogle timer at slaa ihjel. Benyttede os af muligheden og fik handlet til aftensmad, toeffede lidt rundt i byen og spiste frokost. Derefter var vi klar til afgang. Blev hentet ved rejsebureauet, efter eget oenske, samlede en helt masse mennesker op og derefter gik turen mod Maipo. Foerste stop var en meget stor og industrialiseret vingaard med en helt enorm kapacitet. Der blev der lavet vin i stor maalestok. Fik en meget grundig omvisning paa "fabrikken", heldigvis kunne guiden snakke engelsk, hvilket hun gjorde mellem slagene og det spanske. Vi var nemlig de enste paa turen som ikke snakkede flydende spansk. Saa kan man laere det. Saa alt det vores guide i bussen sad og lirede af gik i store traek over hovedet paa os. Saa er det jo godt at man har en god fantasi. Her Paa den store vingaard smagte vi paa et par forskellige vine og saa var det ellers videre.

Naeste stop, et meget mindre familiedrevet brug. Meget hyggeligt og alt blev gjort paa den gammeldagse maade. Fik her vores egen guide som viste os rundt paa engelsk. Service! Endte besoeget med vinsmagning og mulighed for at koebe vin. Morbror koebte et par flasker, saa familieaeren blev reddet. Dog synes han ikke at de er fantastisk gode, er fra 2004 og maaske i overkanten gamle? Men, men vi hyggede os i hvert fald.

Sidste stop foer vi kom tilbage til Mendoza var et sted hvor de lavede olivenolie, syltede oliven, havde syltetoejsproduktion og andre delikatesser. Mit absolute hoejdepunkt. Koebte ogsaa en flaske olivenolie og et lille glas med oliventapanade. Mmmm... Vel hjemme i Mendoza, var det tid for aftensmad, og det i en vis fart eftersom vi skal vaere ude af koekkenet senest kl. 20, hvor baren overtager. Men vi naaede det lige og havde os en god snak med krofatter (paa skraldespansk). Han virkede nu ikke som om han havde noget imod at have os haengende. Og det var et dejligt maaltid bestaaende af to laekre boeffer, mums kartoffelmos og en dejlig salat. Hvad mere kan man oenske sig. Og for at runde maaltidet af var vi forbi en bager, "die Oma", hvor vi koebte en lille kage til aftenskaffen. Glaeder mig allerede...

i morgen er det tid for endnu en halvdagstur ud til Maipo. Inden da skal vi se os lidt omkring i byen. Har i oevrig vaeret maks uheldige med vejret. Vi er midt i en oerken, Mendoza omrradet, faar naesten alt vand fra Mendoza floden som de udnytter til kunstvanding, og paa trods af at vi er i oerken er det maks overskyet. Noget som i foelge de lokale sker meget sjaeldent. Saa oev. Haaber det bliver bedre i morgen.

Chile hit eller shit

Ved godt at vi kun har vaeret i Chile i en uge, men synes alligevel at den har fortjent en hit eller shit. Naeste gang kan man evt. udforske Patagonien fra den chilenske side, skulle vaere en meget smuk og lettilgaengelig nationalpark sydpaa. Atacama oerkenen kunne ogsaa vaere fed at se. Verdens toerreste oerken i det nordlige Chile.

Hit

1. Frugt og groent, det bugnede af laekre og billig frugt og groent paa markederne i Chile. Mmmm
2. Santiago, meget hyggelig by
3. Valparaiso, meget speciel og fed by, flotte gamle huse og vilde farver.
4. "Elevatorene" i Valparaiso, osede virkelig af fordums tiders velhaveri.
5. Fiskerestauranten i Valparaiso.

Shit

1. Floden i Santiago, byerne i Chile burde virkelig investere i nogle rensningsanlaeg. Add...
2. Smoggen i Santiago, et af de steder hvor jeg har vaeret, hvor det har vaeret vaerst. SKyldes nok at det ligger i en dal.
3. Generelt daarlig kvalitet paa mad man faar paa restauranter (i hvert fald hvor vi var).
4. At faa stjaalet sine penge og hele tiden blive bombarderet med, hvor farlig Valparaiso er.

Tilbage i Argentina

Foerst og fremmest tak til Morten som (endelig) fik snoevlet sig sammen tli at publisere billeder fra Afrika. Hurra.

I dag var det videre mod Argentina og Mendoza. Aftenen i forvejen fik vi lige en lille demonstration af lidt katolsk kristendom trods alt. Der var nemlig jomfra Maria prosession fra det katolske universitet som vi boede lige overfor. Masser af mennesker, masser af tambobands og folk som sang og lovpriste Maria. Ret underholdende... Ellers var det en stille og rolig aften, havde taenkt mig et bad om morgenen, men "mutti" var ingen steder at finde til at taende op for gassen. Ventede derfor til om aftenen. Ikke ret meget bedre, havde lunkent vand 1/2 min (naaede lige at faa saebe over det hele) og saa blev det iskoldt. Bbrrr.. Kan lige gaa i Asien naar der er 35 grader, men ikke saa fedt i Valparaiso. Tog mange timer at blive varm igen under de klamme taepper...

I morges var det adios til Chile og Buenos Dias til Argentina. Vi var blevet fortalt at vi ville vaere fremme i Mendoza ca. kl 14.30. Det kom ikke helt til at holde stik, var her ved 6-tiden. Det var en smuk tur over Andes bjergene, passerede bl.a. (er i midlertid lidt i tvivl om vi saa det) det hoejeste bjerg udenfor Himalaya. Over 6000 moh. Ellers var der masser af Grand Canyon lignende bjerge, masser af flotte roede sten og i Chile var der masser af landbrugsjord hvor ting bugnede op ad jorden. Fantastisk. Hvis Argentina er enhver koedelskers vaade droem er Chile enhver groensagselskers, ingen tvivl om det. Laenge siden at jeg har set saadan et laekkert mangfold af billig frugt og groent som i Chile.

Vel fremme i Mendoza, var der en helt masse mennesker paa busstationen som ville saelge os et sted at sove (foerste gang det er sket herovre). Vi bestemte os til slut for at gaa med en mand og se paa et hostel. Var 10 kvartaler at gaa med fuld oppakning. Viste sig at det var lidt langt. Men det gik da... Var i midlertid noget skrot saa vi gik videre.

Efter anvisning fra en mand blev vi sendt op til en bargade (som vi ogsaa havde set i vores guidebog), hvor der skulle vaere et hostel hvor der var mulighed for at lave mad selv. Det var ok, men ikke videre billigt eller fantastisk. Men efter at have gaaet rundt endnu laengere tid var vi moere og gik for dette sted. Det er koejesenge og lige ved siden af en bar. Saa det er hostel, restaurant og bar i et. Fagre nye verden og godt at vi begge sover let og ikke vaagner af stoej! I oevrig maa man ikke benytte koekkenet efter kl 20.30 fordi det da er baren som bruger det. Det var aldrig gaaet i Skandinavien, foedevarestyrelsen ville have lukket dem ned i loebet af nul komma fem. Sydamerika er uden sammenligning det sted jeg har vaeret, hvor der har vaeret flest maekelige hostels. Her aabner man hvad som helst og kalder det et hostel, men det har absolut ogsaa sin charme.

Har ellers vaeret ude og spise aftensmad, vaeret i supermarked og er nu (kl. er lidt over 10) ved at vaere godt moere. Hold kaeft hvor er man et gammelt svin, men det er der ikke noget at goere ved. Hvor laenge mon saadan en bar kan holde den koerende en helt almindelig tirsdagsaften?

Bilder fra Safari-turen i Afrika i april

Resten av bildene som er publisert fra Safari-turen er lastet opp på bloggen til Morten

Valparaiso

First of all, beklager dobbelt billede af ikke saa alt for smart udseende morbror. ved ikke hvordan det er sket og kan ikke fjerne det. Saa det maa I bare finde jer i:-).

I gaar tog vi bussen mod nye vidder. Lidt dejligt at komme vaek fra Santiagos smog trods alt. Og dejligt at komme vaek fra vores hostel som aerlig talt var meget "ungt" i det. Det var lidt ligesom at vaere med i en realityserie bare minus alle kameraene. Mange originale mennesker der for at sige det saadan.

Det gik utrolig smertefrit at komme videre til Valparaiso, bussen afgik fra metrostationen ca. 2 min efter at vi var ankommet saa det var meget fornemt. Paa vejen koerte vi gennem masser af smaa "vinerier", frugtavlere osv. SKal vel lige sige at morbror er blevet lidt mere skeptisk til chilensk vin efter at han har set, at vinene staar saa taet paa Santiago og i al den smog. But what can you do?

Vel fremme i Valparaiso blev vi for det foerste overraskede over hvor koldt der var. Meget koldere end i Santiago, og meget taaget, havgus som morbror sagde... Saa vi fandt et lidt halvmaerkeligt hostel, lige ovenpaa busstationen (i hvertfald naesten). En privat lejlighed med kuglepennesamling, bordeaux roevballegardiner, nul varme og 2 aeldre damer som kun snakker spansk. Meget maerkeligt men ogsaa ret billigt, saa den tog vi. Ikke mindst fordi der var mulighed for at bruge koekkenet (men ikke ovnen som vi har faaet at vide flere gange senere). Mystisk!

Efter at have faaet den trofaste fleece paa igen var det paa med pilen Palle og ud at se lidt i den store vide verden, eller Valparaiso som vi nu var i. Vi gik en del rundt paa maa og faa og skuttede os lidt i den koelige luft. Var nede ved havnen, saa en masse flotte bygninger, bl.a. en som mindede meget om "strygejernet" i NY. ret morsomt. Og saa var vi ellers i verdens bedste supermarked (i hvert fald udenfor nordeuropa) hvor man kunne koebe, hold godt fast, lakrids... Til de af jer der ikke ved det er jeg lakridsjunkie af vaerste slags. Saa det var bare helt fantastisk. Reddede de naeste mange uger for mig, og saa var det ikke engang saa dyrt som man kunne have frygtet. FANTASTISK!

Aftenen blev ellers tilbragt hjemme i det lille hus med masser af familie og boernefoedselsdagsagtig stemning. Vi er meget i tvivl om hvad det var, at der blev fejret. Maaske boernenes dag i Chile? I hvert fald lagde vi maerke til i hele byen at der var fokus paa boern. Hyggeligt med alle de unger der tonsede igennem koekkenet mens vi proevede at lave mad. I oevrig blev vi advaret baade i Santiago og i Valparaiso om, at vi skulle passe paa vores ting fordi de stjaeler med arme og ben i Valparaiso. Men det var heldigvis slet ikke den stemning vi fik. Masser af mennesker over det hele og det virkede meget trygt. Godt nok er det meget lang tid siden at jeg har vaeret et sted (hvis nogen gang) hvor der var saa mange unge mennesker som saa anarkistiske og/eller punkede ud. der er virkelig boheme stemning for alle pengene her. Hvilket absolut ogsaa har sin charme.

Saa var det ellers til koejs med masser af taepper som var halvklamme. Men efter et par timer begyndte de at vaere gennemvarme. Bbrrrr.... Men det gik alt sammen. Heldigvis var det morbror der laa naermest vinduet. Godt at det ikke var mig... Naeste dag laa vi i sengen til ret laenge. det skulle vise sig at vaere en ret saa god ide, for da vi endelig fik snoevlet os ud var det begyndt at blive mere klart. Ikke vaerst! Og saa var det ellers at den virkelige udforskelse af byen begyndte. og hold da op hvr er her hyggeligt! Det er en gammel, rig by fordi der tidligere (og til dels stadig) var masser af skibe som lagde til her. Derfor er der paa bjergene rundt om Stillehavet masser af flotte gamle huse. masser af bohemestemning og smaa maerkelige butikker som saelger alt mellem himmel og jord. Fedt!

Det blev ogsaa til en "elevator"tur opad bjergsiden. der er mange her i byen og nogle af dem er stadig i drift. Maks hyggeligt! Det er saadan nogle kasser, med plads til vel 20-30 mennekser som bliver firet op ad bakkeskraaningen. Smart for alle os lade. Desuden var vi ude paa en havnerundfart (da det var blevet taaget, saa vi kunne ikke se saa meget), og hvad der var endnu mere fantastisk. Vi saa en pingvin. Maa vaere blevet borte fra flokken for der var kun den ene. Men absolut ikke vaerst, saa har morbror da set det. Vi saa ogsaa tidligere paa dagen en lille kolibri. Saa i sandhed en meget stor dag for morbror. Ude paa havnerundfarten var der ogsaa en gammel soeloeve som laa og slangede sig paa en boeje. Den saa lidt trist ud men var tydeligvis vant til at posere for alle turisterne som kom forbi.

Frokost blev fortaeret paa et rigtig sjovt sted. det var en fiskerestaurant som hovedsagelig tiltrak sig lokale i mangfold. det var et sted, hvor man skulle staa og vente et godt stykke tid foer man fik bord. Men maden var suer god, de 2 mammaer der styrede halvstrenge men modtog kindkys fra alle som forlod etablissamentet. Og fisken var sgu god, det var noget de havde helt tjek paa. Ikke maerkeligt at det var populaert! Bare stemningen i sig selv var det hele vaerd. Aftenen blev tilbragt hjemme paa det fantastiske hostel. denne aften uden larmende boerneboern (og dertil opgivet bedstemor som tydeligvis var noget traet af deres larm til slut).

I dag var vi et smut i Vina Del Mar. Men foer vi kom saa langt blev jeg f... frastjaalet min pengebog, briller og kamera mens vi stod og ventede paa bussen. de er sgu mere end dygtige de tyve. Men som jeg hele tiden har sagt. Men kan ikke rejse rundt i 1 helt aar uden at blive roevet et eller andet paa et eller andet tidspunkt. Not possible! Saa det maatte jo ske foer eller siden, og hvorfor saa ikke i Valparaiso hvor alle andre ogsaa faar stjaalet deres ting? Saa vi var en smut paa politistationen i Vina Del Mar. der var der heldigvis en meget rar, civil, betjent som snakkede fantastisk engelsk. Hurra! Saa det hele var gjort i loebet af 20 min. Saa det var ingen sag. Men maa sige at det er en ubehagelig foelelse at folk saadan bare kan komme og stjaele ting fra dig uden at du opdager det. Men det kunne have vaeret meget vaerre, saa man boer vel bare vaere taknemmelig.

Selve Vina Del Mar var flot med masser af groenne traer og planter (det er kendt som havebyen). Men det er nok i hoejere grad et sommersted, der var lagt meget op til strand og det er ligesom ikke helt det rigtige tidspunkt. Men vi var der et par timer og nussede lidt rundt foer vi igen tog bussen tilbage til Valparaiso. Og saa havde jeg ellers en helt masse jeg skulle have gjort paa net. Saa morbror er gaaet op i vores hule for at laese lidt. I morgen gaar turen videre til Mendoza kl. 8.30. Det skal nok blive godt. Morbror krydser fingre for godt og klart vejr saa han rigtig kan svaelge paa vej over Andes. De naeste dage satser vi paa at bruge i Mendoza og forhaabentligvis komme ud og smage paa noget vin (man kan jo godt spytte ud naar man ikke er saa tosset med det, og nej, det er ikke en skam!)

Santiago

I gaar havde vi i udgangspunktet ikke de helt vilde planer. men det var jo Kr.Himmelfart, saa vi havde haabet paa en vild fantastisk messe henne i den meget store kirke inde paa Plaza De Armas. Men det var sgu ikke noget saerlig. De havde for det foerste lukket den store kirke og kun aabnet et lille kapel, som langt fra var proppet. Sad der i et par min. indtil jeg sagde at det gad jeg sgu ikke, i hvert fald ikke naar der hverken var roegelse, myrra eller djaevleudrivelse. Man sidder vel heller ikke i kirken hjemme naar der ikke sker noget specielt? Saa vi maa jo nok komme med den konklution at Chilenerne ikke er specielt kristne? I hvertfald trak Kr. Himmelfart ikke de store maengder med mennesker.

Bestemte os derfor for at gaa i en park som ikke skulle vaere saa alt for langt vaek. Den hed Metropolitan og der skulle vaere en svaevebane og alt mulig... Men inden vi kom saa langt, kom vi over floden som loeber gennem Santiago, eller det vil sige kloakken. For den var godt nok ulaekker!!! Ydrk! Stank af lort. Saa det var ikke noget saerligt. Men derefter kom vi ind i noget af et sjovt kvarter. Det var vaesentlig mere forfaldent end der, hvor vi bor. Vedligehold var tydeligvis ikke oeverst paa prioriteringslisten. Men der var en helt masse sjove smaa "frugthaller", en "Gaza" i Odense fodelt over et kaempe stort kvartal. Ret morsomt at se paa, isaer naar man er madvrag som mig (og morbror). Gik et stykke vieder og kom til et sted, hvor de bandt blomster paa bizarre maader. SKal love for at de goer noget ud af det.

Naeste stop, som vi tilfaeldigvis stoedte paa, var et kaempe stort marked. Fortrinsvis med mad. Det var virkelig fedt, og jeg ville oenske at vi havde noget tilsvarende hjemme i Oslo. Det maa man gove folk her i Sydamerika, de er meget bedre til at benytte sig af smaa specialister end hvad vi er hjemme. der er knapt slagtere eller bagere tilbage. Det er jo ogsaa meget nemmere bare at smutte ned i det lokale supermarked... Men her var der masser af smaa boder med koed, groensager *(ikke saa fedt naar det var i samme koeler men alligevel), steder hvor der blev solgt foder, ost, you name it. Og der var masser af mennesker og gang i den.

Men vi bevaegede os efterhaanden (bevaebnet med 1 kg nyindkoebt blommer) videre op mod parken. For at komme derhen skulle man gaa igennem noget af et boheme kvarter med en masse skaegge (og faldefaerdige) huse. Der var ikke en sjael og det var lidt som at vaere Palle alene i verden. Men henne ved parken var der starks noget mere liv, masser af chilenske boernefamiler som var ude at blive luftet i anledning af helligdagen. Saa masser af boern og masser af foraeldre. Vi bestemte os i foerste omgang for at vi ikke ville benytte os af et lille tog for at komme op til toppen af bjerget, i stedet ville vi gaa op og faa lidt motion. Det viste sig imidlertid at vaere vanskeligere end foerst antaget og til slut maatte vi vende om og gaa tilbage til stedet hvor man kunne komme op med et lille "tog".

Da vi foerst var kommet op paa toppen var der en helt mase mennesker og naermest kraemmerstemning. Masser af smaa boder som solgte alt mulig maerkeligt. Mest noget man kunne spise. Og jeg har vel slet ikke faaet fortalt at vi er kommet til varmere luftlag her i Santiago. Har gaaet rundt i bare top for foerste gang i, hvad der foeles som meget, meget laenge. Dejligt! Og der har vaeret masser af sol alle de dage vi har vaeret her. Skoent. Vel oppe paa toppen droenede vi videre med en svaevebane, hvor vi placeret inde i en lille (usikker?) bobbel. Virkede lidt som om at morbror og jeg maaske egentlig var lidt for tunge? Men det gik alligevel paa en eller anden maade. Der var masser af udsigt udover Santiago og der var maser af smog i sigte. Gjodrde at det var naesten umuligt at se ting tydeligt, og det var i hvert fald meget vanskeligt at faa et godt billede. Men, men... Til frokost fortaerede vi en meget chilensk specialitet kaldet "un completo" som er en hotdog lignende ting med et stk poelse (fra glas), et koldt broed som vi faar derhjemme (knap saa soedt her) med masser af majonaese, avocado og tomat. Hmmm... Ikke den helt vilde jubel og kunne godt faa haenderne ned igen. Men saa kan vi i hvert fald sige at vi har proevet...

Tilbage igen med svaevebane, og vi faldt heller ikke ned denne gang, heldigvis... Paa vejen hjem gik vi igennem markedet som nu var naesten lukket. Men vi fik heldigvis fat i lidt essentielle ingredienser til aftenens salat, saa helt spildt var det ikke. Og i supermarkedet som ligger taet paa, hvor vi bor koebte vi 3/4 faerdigstegt kylling. Meget nemmere bliver det ikke... Og det var rigtig laekkert. Faktisk det bedste (uden sammenligning) som vi har faaet i Chile...

I dag havde vi igen ikke de helt vilde planer bortset fra at vi skulle have set lidt mere af byen. Men der var et museum som vi havde noget kig paa. Det var et hus som tidligere havde vaeret ejet af en meget rig chilensk familie, som vel naermest var at anse som royale (ifht pomp og pragt). Indgangsbilletten inkluderede en guided rundtur, paa engelsk (juhu) og det var virkelig interessant. Ogsaa selvom guiden snakkede et lidt mystifistisk engelsk. Men der var virkelig ikke sparet paa noget, masser af marmor, vilde gulve og gardiner. Mange penge, og ikke bange for at bruge dem... I mange aar blev huset brugt af Santiago by til at huse specielle gaester, men nu var det museum.

Derefter vadede vi lidt rundt, saa praesidentmuseet (som man vist nok kan se hvis man bestiller plads en maaned i forvejen), nationalbiblioteket som var flot (men meget svaert at finde toiletterne), og ellers gik vi lidt rundt og stoedte tilfaledigvis ind i operahuset. Der var der en reklame for at de viste La Traviata. Og de reklamerede med at man kunne faa billetter ned til 37 nok. Det var lige noget for morbror, saa vi gik ind og kiggede paa det. Billetdamen fortalte os at vi kunne faa billetter til halv pris hvis vi ventede til kl 17, ca. 45 min senere. Saa det gjorde vi saa. KOm derefter tilbage, stod i koe og snakkede om hvor meget vi var villige til at betale. Jeg var ikke ligefrem villig til at betale saa meget eftersom jeg mest synes at opera er larm. Men det gik hverken vaerre eller bedre, at da vi kom frem til lugen fik morbror, paa en eller anden maade, lusket os til at koebe de aller dyreste billetter? Og han var ikke engang for godt klar over det selv. Men det gik hverken vaerre eller bedre... Saa et hurtigt maaltid til os, hjem og i bad og tage det paeneste backpacker toej paa man havde (er meget svaert med fodtoej, skal det mon vaere en fiks lille roed sandal med groenne stroemper eller hellere en trekkingstoevler med ditto stroempe?).

Og henne i operaen var jeg, for det foerste, lidt skuffet over toejet folk kom i. Der var alt for mange som ikke saa ret meget mere opgejlede ud, end mig og morbror. Er meget imod denne "nedbeklaednin" nej kan vi faa noget lir og nogle store kjoler tak? Det maa blive naeste gang. Men selve operasalen var meget smuk og vi havde faaet nogle helt ok pladser (hvad vi ogsaa burde til den pris). Og hvad kan man ellers sige? Oehhh.... Det var ikke helt saa forfaerdentligt som jeg havde frygtet? Men det var nu ret saa kedeligt til tider. isaer fordi de sang paa italiensk og det var oversat til spansk oeverst paa saadan en rulletekst en. Saa det blev man jo ikke meget klogere af. Og man kunne ikke faa noget paa engelsk. Det i midten og slutningen var ikke specielt spaendende men der var der et par "scener" hvor der var lidt mere gang i den. Hvad de helt praecis handlede om er jeg jamen mig ikke sikker paa. Opera, tjah der kommer i hvert fald til at gaa et stykke tid foer naeste gang.... Men saa kan man da sige at man ogsaa har proevet det.

Osorno og Santiago

I gaar tog vi bussen fra Bariloche til Osorno tidlig morgen. Det regnede maks ude, og der var maks kondensvand paa ruderne, saa det var begraenset hvad vi kunne se. Men det vi kunne se var meget smukt. Igen var det meget som at vaere hjemme i gode, gamle og ikke mindst smukke, Norge. Der var flotte elve, dale, bjerge og masser af traer. Havde et kort stop ved graensen, hvor jeg fik lov (juhu, hvor er jeg heldig) til at vise den soede tolder alle de morsomme ting jeg havde i min taske. Isaer var de meget interesserede i alle mine meget spaendende mediciner. Naa, men det var morbrors tur sidst, boeger har vist en tendens til at se ud som plader med et eller andet euforiserende stof?

Vel fremme i Osorno, som er en lille provinsflaekke (med universitet) i Chile, fik vi bestilt en bustur videre samme aften. Ikke vaerst. Og meget, meget billigt (ifht at vaere i Sydamerika that is). Kostede os ca. 95 nok for at koere i bus i 12 timer. Ikke vaerst. Men bussen skulle foerst afgaa kl 22.15 samme aften. Saa med andre ord var der rimelig mange timer som vi lige skulle have slaet ihjel, i Osorno... Mens det regnede... Meget....

Saa hvad goer man saa_ foerst startede vi med at bevaege os ind i et supermarked, ikke mindst for at faa en indikation paa priser i Chile. Fandt ud af at priserne var mere eller mindre tilsvarende de de havde i Argentina, saa ikke det helt vilde der. Bortset fra at noget frugt, aebler, bananer, kiwi og sharon frugt er vildt billigt. Juhu! Saa det skal vi benytte os af fremover. Glaeder mig allerede til fruktose chok... Derefter var vi inde paa et ret saa maerkeligt lille sted. Det var et lille marked, som mere eller mindre saa ud som om der ikke var sket det helt store de sidste... Tjahh... 50 aar eller noget? Meget mystisk. Men saadan er det aabenbart i Chile paa boehlandet? Men der var en helt masse (maaske 10 eller noget) smaa maerkelige spisesteder. Blev til at vi gik ind paa en af dem. Og det var som at komme ind i en tidslomme som havde staaet helt stille de sidste mange aar. Meget charmerende og absolut en anderledes oplevelse. Her fik vi serveret henholdsvis kogt kyllinge og oksekoed sammen med kartoffelmos, total traelse aerter og udkogte guleroedder. Mao solid bondekost. Og det smagte saamaend helt ok. Og i det mindste var der groensager med, noget som ofte ikke er tilfaeldet her i Sydamerika.

Derefter var det paa tide at komme ud i den virkelige verden igen. Men jeg skal ellers lige love for at det stadig regnede, og var koldt. Men vi fandt, vha lokale, til slut en biograf, hvor vi fandt ud af at vi kunne se to film og paa den maade slaa en masse tid ihjel indtil bussen gik. Genialt! Men da vi saa kom til den forestilling vi havde koebt billet til, fandt vi ud af at Chile var en time bagud ifht Argentina. Saa vi maatte lige vente en time mere. Men det gik da. Saa var der ellers doemt film til 11 kr. pr stk. Biografen var bestemt ikke noget at raabe hurra for. Det var pisse koldt og vi havde den helt for os selv til den foerste film og maate dele med ca. 4 andre ved forestilling nr 2.

Men tiden gik og endelig var det paa tide at komme ind i bussen mod Santiago. Hurra! Bussen var helt ok, men der var noget mindre benplads end hvad vi er blevet vandt til fra Argentina. Men skal absolut ikke klage. Man kunne laene sig meget bagover. I morges saa vi en del af det smukke landskab vi koerte forbi. Det var nok 2 timer fra Santiago og var helt enormt frugtbart. vi koerte forbi masser af smukke marker med vin i efteraarsfarver, bugner af frugtplanteger osv. Flot. Og noget helt andet, og mere spaendende, at se paa end den Patagoniske hoejslette... Vel fremme i Santiago fandt vi et sted at sove igennem guidebogen og tog derefter en metro hen mod bestemmelsesstedet. Og det gik helt uden problemer. Ikke vaerst. Fandt til slut hostellet og fik lov til at komme i bad, men kunne ikke faa et vaerelse foer senere. Skidt med det, foelte os som nye mennesker efter et haardt tiltraengt bad. Hostellet er en kaempe stor gammel bygning, og der maa vaere plads til enormt mange mennesker her. Det er naesten som om at jeg er gammel her. Saa det siger jo noget om aldersgruppen. Det er et rigtig flot sted med masser af stukloft og maaange meter op til loftet. Her har morbror og jeg faaet et flot lille vaerelse som egentlig er beregnet for to. Ikke dumt!

Saa var vi klar til at tage ud og udforske lidt i Santiago. Spaendende. Havde ikke de helt vilde forventninger men maa sige at Santiago virkelig er en meget hyggelig by. Ja, det er en storby, her bor naesten 5 mill, og ja der er smog, og ja der er nogle gamle og meget faldefaerdige huse. Men der er ogsaa hyggelige parker, flotte avenuer, hyggelige mennesker (som kun snakker spansk men alligevel), og masser af flotte gamle og vedligeholdte bygninger. Og der er en enormt lang gaagade som i dag har vaeret meget travl, masser af mennesker over det hele, ligesom i Buenos Aires. Morbror og jeg snakkede om, hvorfor mon Santiago faar saa lidt opmaerksomhed ifht Buenos Aires? Den eneste ting vi saadan lige kan saette fingeren paa er tango. Byerne minder ellers meget om hinanden og har enormt meget charme.

Har i dag vandret rundt inde i midtbyen. Har vaeret paa det store torv, som udgoer centrum i Chile. Har set paa mennesker, huse, St. Lucia parken, hvorfra man kunne faa en flot udsigt over byen. Og generelt bare gaaet rundt og hygget og gloet. Slet ikke en daarlig maade at bruge dagen paa. Og hvad har vi saa set af forskelle ifht Argentina? Man kan hoere at spansken er anderledes (selv naar man ikke kan snakke spansk), virker noget mere snoevlende her, ellers er der mange flere her som er, oehhh smaa... Og maden er noget anderledes. Har saa langt ikke vaeret saa heldige med maden i Chile, men vi giver ikke op endnu...

I aften havde vi egentlig taenkt os at lave mad i faelleskoekkenet. Men det blev til at vi droppede det til fordel for en af omraadets hippe cafeer. I hvertfald skal der vaere mange af dem i omraadet, igen ifoelge guidebog... Vi fandt til slut et meget hipt sted, hvor vi fik serveret noget de havde valgt at kalde pizza. Det var vel naermest en tortillabund med ost paa? Men der var en meget soed tjener, servitoer, som var halvt norsk og halvt chilensk. Og hun var faktisk den anden vi moedte i dag som havde skandinaviske (norske) roedder. Sjovt. Men dagens hojedepunkt var nu nok alligevel den tangodansende slagter... Spaendende? Morbror og jeg var paa vej hen til et supermarked, da vi gaar forbi en slagter, hvor der stroemmer musik ud af hoejtalerne og der er alle mulige maerkelige plakater af Jesus og andre guder paa vaeggen. Meget mystisk, og morbror vil tage et billede. Idet han goer det kommer slagteren ind fra gaden, hvor han har staaet. Det er en aeldre herre, som straks byder mig op til dans. Det var meget sjovt, og meget maerkeligt! Saadan at danse tango inde i slagterforretning. Han sagde (tolkning, er ikke saa stiv i spansk) at der var dans der hver, en eller anden, dag. Saa det er bare at moede op hos den dansende slagter i Santiago. det er noget af en oplevelse. Og selvfoelgelig kan jeg ikke danse tango, men sjovt var det alligevel...

I morgen haaper vi paa vild messe i en stor kirke i anledning af Kristi Himmelfart. Men vi vil have show, gerne masser af roegelse og lidt daemonuddrivelse hvis det kan stoeves op? ALt godt i Chile saa langt.

Bariloche

I dag har vi "bare" haengt lidt i Bariloche. Har faaet koebt chokolade og set paa den noget specielle by. det er naesten som at vaere i Tyrol med byggestilen her. Ville meget gerne ligge et par billeder ud, men der er ikke USB kontakt her. Saa det maa blive en anden god dgang. Bariloche ligger meget smukt lige ned til en flot soe. Men her er meget vindblaest, man ser paa mange af traerne at der er ligesaa meget gang i den som ude ved Vesterhavet i Dk. Saa ja, det er koldt. Paanaer hjemme paa hotellet hvor der naermest er tropiske tilstande. Men en fin by er det absolut, og der er noget mere personality end hvad der var i Bariloche. I morgen tager vi videre til Chile, der ved vi endnu ikke hvor laenge vi skal vaere. Men planen er i hvert fald at komme op til Santiago.