Fra Thailand til Luang Prabang

Hej alle mine tittelyttere. Saa bryder hun radiostilheden. Og nej jeg er ikke doed eller det der er vaerre har bare vaeret lidt syg. Det er grunden til at der har vaeret meget stille paa den ellers meget travle og aktive blogg. Hermed foelger en kort opdatering.

Efeter en lang nat fra Chiang Mai ankom vi kl 3.00 Chong Kieng som er den thailandske side af graensen til Laos. Sov et par timer i et stort faelles sovevaerelse sammen med en masse andre backpackere foer vi naeste morgen blev vaekket. Naeste mission var aa komme til et anne guesthouse hvor vi sammen med en masse andre backpackere skulle spises af foer vi alle sammen skulle fra Thailand og ind i Laos. Det var noget af en logistisk opgave (kan godt vaere at der kommer til at mangle en del bogstaver her, men tastaturet er ikke fantastisk og jeg kan ikke touch saa I maa bare baere over med mig). Men vi kom da ned til den Thailandske graense og "fik tjekket ud". Efter en lille tur over Mekong floden var vi saa i Laos. Der var der det saedvanlige udfyldning af diverse papirer. Betalte en visumafgift paa 35 USD og vups saa var man lige pludselig velkommen i Laos. Meget smart.

Da vi sa kom til Huay Xoie som er paa den Laotiske (hedder det overhovedet det?) side af graensen var der en held del tidsudtraekning foer alle backpackerne ti lsidst var ankommet. Saa var der en mand som holdt noget ef et skraemmemoede og fortalte os hvor frligt det var det sted hvor man skulle overnatte hvis man skulle med slowboat til Luang Prabang. Heldigvis havde han lige loesningen. Man kunne nemlig komme med bus eller minibus i stedet og betale (en meget symboslsk selvfoelgelig) sum for dette alternativ. Det endte faktisk med at Line og jeg valgte at tage bussen (den offentlige vel at maerke der er vel graenser for hvor mange ekstra penge (laes: Hvor meget man har lyst til at blive roevrendt) man har lyst til at give naar man allerede har betalt). Men vi betalte 60 ekstra kroner og fik saa at vide at vi skulle sidde i bus i ca. 10 timer foer vi ville ankomme til Luang Prabang (men vi slap saa for to dage paa Mekong floden som sikkert ogsaa ville have vaeret fantastisk hvis ikke de var for at vi var lidt i tidspres foer kusinen skal hjem).

For at goere en lang historie kort. det var en lang bustur! For det foerste skulle vi foerst vente en hel del timer ved graensen (og det var ikke en del af aftalen) og for det andet tog busturn ikke 10 men 14 timer. Det var i oevrigt en meget smuk tur i flotte bjergomraader (hvilket ogsaa betoed at der var til tider e nhel del sving, red.). Troede faktisk at jeg for foerste gang i mit liv var blevet koeresyg men skulle blive saa meget kolgere da vi senere paa natten endelig kom frem ti lLuang Prabang. I oevrig blev Line og jeg begge meget glade for de 2 puder som vi havde koebt til vores numser til traebaenkene til slowboaten. De var nemlig ogsaa meget gode at sidde op ad paa en lang bustur. He,he.

Efter meget lang bustur kommer vi til total oede og forladt busstation midt om natten (for at geoer alt bedre og sjovere var det ogsaa Laos' nationaldag). Men der er tuk-tuk chauffoerer som venter paa os. De vil have blodpris for at koere os ind til byen men efter meget forhndlen for vi dem ned i en nogenlunde pris. Vi er saa mange backpackere (maaske 10( som koerer indtil byen. Her moeder os et stk doed (laes sovende Luang Prabang). Klokken er ogsaa 2-3 om natten og Las er kendt for at vaere stedet hvor folk gaar i seng seneste kl 21. Men efter at have faaet vaekket en del guesthouse ejere finder vi til sidst et sted hvor vi kan sove. Til sindsyg overpris selvfoelgelig. Men ved at sove 4 paa et vaerelse beregnet til 2 bliver det en rimelig pris trods alt.

Vi gaar til koejs og et par timer efter at vi har lagt os til at sove (og hvor jeg har haft meget ondt i maven og har troet t jeg har vaeret koeresyg) begynder jeg at faa det rigtig sjovt! Resten af natten bruges til at henholdsvis kaste op og skide. Super sjovt. NOT! Naeste morgen foer check out finder kusinen et andet (og billigere guesthouse som er meget taet paa og baerer mere eller mindre mig og rygsaekken derhen). Resten af dagen bliver brugt til at sove. Og faar saa vidt samlet mig ti lat gaa op til en internet kiosk for at ringe til Morten som bliver 30 samme dag. Super skod ikke at kunne vaere sammen med ham paa saadan en stor dag men set i perspektivet af at jeg var meget svag og sygelig ville jeg sikker tikke have vaeet til meget andet end besvaer alligevel. Men tillykke med 30 til Morten d. 3. december.

Alt i alt en meget god beskutning at tage bussen. ville have vaeret et totalt mareridt at skulle vaere paa en baad sammen med en masse andre backpackere en hel dag hvor jeg var saa syg og daarlig. Saa i tilbageblik var det en rigtig god beslutning.