I gaar var det saa min foedselsdag. og hvilken dag det var. Blev behoerigt fejret med t sove laengst mulig saa mest mulig af sygdommen (og ynkeligheden) kunne forsvinde fra min krop. Derefter var det en spaendende test at udsaette min mave for andet end banan og cola for foerste gang. Det gik faktisk ok.
Luang Prabang er en utrolig hyggelig lille by med masser af flod(loeber to igennem bymidten), bjerge i baggrunden, smaa hyggelige gyder, flotte templer og et stort og flot natmarked. Det er smadder godt. Lidt synd at man ikke rigtig er i hopla til helt at kunne vaerdsatte det 100%.
Kusinen (stakkels hende) slaebte noget rundt med mig igaar paa min foedselsadg. Det var en lidt blandet fornemmelse og min krop havde brug for at hvile sig rigtig meget i perioder. Men synes trods alt at jeg holdt nogenlunde ud. Vi fik set nationalmuseet og Line sa et tempel (som eftersigende skulle vaere det smukkeste i Luang Prabang) mens jeg sad og stenede paa trappen.
Den bedste overraskelse var nu trods alt at Line havde haft en gave med hele vejen fra Dk fra min dejlige mor. det var vildt godt. Fik et halssmykke som hun egentlig lovede mig for laenge siden. Blev rigtig meget glad og smaa roer over omtanken. Vildt fedt. Og naesten lidt som om mor var her lidt paa min foedselsdag.
Laos er ellers rigtig meget dyrere end hvad det ifoelge guideboegerne skulle vaere. Jeg faar lidt af et Cambodia flashback. Og det er altsaa lidt skod. Forskellen ifht Cambodi er at vi endnu ikke har fundet noget som er rigtig bllligt her (overnatning var meget billigt i Cambodia, red.). Man faar ret meget en fornemmelse af at turister mere eller mindre er malkemaskiner som bare skal malkes for flest mulig penge mens de er her. Det er en ret saa traels fornemmelse. Men det skal jo saa siges til Laos (og Cambodias) forsvar at vi ikke har haft tid til at tage ret langt vaek fra turist alfavejen. Er ret saa sikker paa at det vil vaere anderledes hvis man tager sig tid til at goere det.
Kusinen og jeg bestemte oss i gaar for aa springe over Vang Vien (som ellers er et oplagt stop paa vejen til Vientiane) fordi at vi kan se at det begynder at blive lidt presset for tid foer kusinen skl hjem naar hun ogsaa gerne vil naa at soppe lidt paa de Thailandske strande. Vang Vien er et sted som lyder som en blanding mellem helvede og himmelen. Himmelen
fordi der skal vaere en flot natur med kalkstensbjerge og flotte grotte. Helevede fordi det er et berygted backpacker hangout hvor stoffer er ekstremt tilgaengelige. Eftersigende skal man kunne faa stoffer i naesten al mad og drikke paa naesten hver eneste restaurant. Det er ikke lige derfor vi er taget ud i den store verdem! For at sidde og se paa backpackere som er totalt stenede paa stoffer. Nej tak. Derfor har vi simpelthen valgt det fra.
Min foedselsdagsmiddag bestemte vi igaar at vi ville udsaette til i dag for at jeg skulle faa det bedre (havde oven i koebet fundet et sted hvor de serverede steaks og noget). Der er i midlertid sket det i nat at kusinen er gaaet hen og er blevet ret saa syg og ynkelig. Hun kastede op en gang i nat og foeler sig mest af alt som udskidt aeblegroed. Stakkels hende. Bliver derfor noedt til at gaa hjem og pleje hende lidt nu. Haaber at hun har faaet det bedre. Hvis ike maa jeg til og i omdrejningerne og se om vi ka faa fikset vores bustur til Vientiane en dag senere. Det er saadan nogle ting so ikke altid er saa lette i de her ulande. Men jeg er staedig saa mon ikke det gaar.
i dag er det i oevrig Rebekkas foedselsdag (hun bliver 24, pyha hvor er man ved at blive gammel) . Snakkede med hende paa skype med web kamera og alt mulig i morges (dansk tid) det var bare super hyggeligt. Saa hurra for skype. Og haaber at faa fat i baade mor, far og Morten paa soendag saa de alle sammen kan faa oensket mig tillykke med foedselsdagen. Yeah! Og saa maa vi se hvad der sker med i morgen. Planen er i hvert fald at tage videre fra Luang Prabang naar vores kroppe kan holde til det.
fredag den 5. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar