Halifax og gensyn med Schwessi

Morten og jeg sagde farvel til vores lille lejlighed på Volleebekk kl. 12.00 torsdag d. 2.9.10. Ikke en speciel vemodig ting at gøre, især ikke når Gudbrand og Jennifer havde sagt a tde gerne ville tømme postkassen engang imellem:-). Vi fløj med Iceland Air fra Gardermoen til Reykavik lufthavn, Keflavik. Sammen med en helt masse norske fodbold fans (plus en træner og lidt andet godtfolk). der skulle spilles kamp mellem Island og Norge den efterfølgende dag. Havde efterfølgende ca. 3 timer der. Det er en ret lille og intim lufthavn. Men der var nogle vildt lækre strikkede ting som jeg stærkt vil vurdere om jeg skal have nogle med hjem af når vi har en god time i Keflavik på vejen hjem:-). Det mest specielle ved turen til Canada var ellers at der ikke var mad inkluderet i vores rejse over Atlanten. Det er første gang at jeg på en så lang flytur ikke har fået mad. Men pyt, vi spiste lidt i lufthavnen og havde fantastiske hjemmesmurgte sandwiches med. Så det var slet ikke så ilde.

HALIFAX
Vi ankom Halifax kl. ca. 21 om aftenen. Det var slet ikke en slem flytur. Især ikke når vi også havde et pitstop på Island. Reel flyvetid er jeg lidt usikker på. Men i hvert fald meget mindre slemt end Rebekka ssom skulle flyve til Quebec og blev nødt til at skifte lufthavn plus vente over 12 timer i Paris. Efter en del problemer med at finde en bankautomat som rent faktisk ville give os penge lykkedes det egentlig. Og så var det bare at finde den første og bedste taxa og give dem navnet på det hotel vi skulle til. Som jeg har fortalt er alle togturer og hosteller/ (et enkelt hotel i halifax) bestilt på forhånd eftersom det var noget rimeligere med toget og hostellerne begyndte at blive fulde. I alifax var jeg inden ankomst i kontakt med 4-6 B&B's og ingen havde plads. Ret nederen. Derfor endte det med et hotel i den ene ende af Dartmouth. Det er en "søsterby" til halifax. Ligger på den anden side af bugten som ligger ved Halifax. De to byer er forbundet af to broer og busnetværket er administreret af begge byer. Rebekka bor i Halifax på vestsiden et stykke fra centrum. Vi boede også på vestsiden af Dartmoth så var i teorien ikke så langt fra hinanden. Bortset fra at busforbindelsen fra hvor vi boede og ud til hende var lidt kringlet. Men det gik da det hele:-).

Det første der skete da vu kom ud af lufthavnen var at vi blev slået i hovedet af varme. Dejligt! Fuldstændig som at komme til sydlige strøg. Og det var jo ikke lige det man forventer når man kommer til Halifax i starten af september. Men Rebekka havde advaret os. Det skyldes at der var et højtryk som kom opover før den ventede orkan Earl. Vi kom ind i en taxa som var en ordentlig spand af en bil af mærket Lincoln (noget jeg aldrig tidligere havde hørt om, men den så ud som om den slugte noget benzin). Chaufføren snakkede meget canadisk og man skulle hænge med i svinget for at forstå hvad han sagde men det gik da. Han fortalte at det varmeste det havde været denne somer var nu men at man regnede med at varmen ville trække sig væk fra lørdag når orkanen skulle komme. Interessant. Med andre ord kun en dag at nyde varmen i.

Kom til hoteller hvor vi blev mødt af et stk meget venlig receptionist. Vi fik et flot værelse med eget bad, tv og diverse moderne bekvemmligheder. Tydeligvis synes man stadig at gulvtæpper er total hot i Nordamerika. Os fra Skandinaven er måske ikke helt enige men ok. Og værelset var vel ca. 15 grader da vi trådte ind på det. HADER når mennesker med air con ikke kan finde ud af at styre sig. Man kan sige mange gode ord om det hotel vi boede på, men det var bestemt ikke en miljøvenlig profil! Air conen var på maks og uanset hvor meget vi hængte vores håndkllæder på stativet blev de alligevel skiftet hver dag. Ret irriterende og seriøst ikke nødvendig! Men det var super søde mennesker som arbejde der og der var en helt ok morgenmad hver morgen. Fordelen ved at komme til hotellet på det tidspunkt vi gjorde var at vi kunne gå i seng mere eller mindre med det samme uden at være bekymrede for jetlag. fanastisk smart.

Fredag 3.9.10
Vågnede op til normal tid (lokal tid, det er 5 timer foran skandinavisk tid). Gik ned og fik morgenmad og blev derefter enige om at vi ville gå ned til færgen (som ligger på østsiden af Dartmouth) siden det var så godt vejr. Vi kunne ikke mødes med rebekka denne dag fordi hun havde intro sammen med de andre udvekslingsstudenter på Mount st. Vincent. Så Morten og jeg havde dagen alene og kunne se lidt på Halifax. Gik ned til færgelejet. Tog ca. 50 min. Hvad lærte vi så på den tur? At når det er varmt er der ingen canadiere som går (det tror vi heller ikke at der i særlig stor grad er ellers, folk er meget glade for deres biler. I hvert fald på Nova Scotia hvor der så og sige ikke går så meget som en bus med en gang man skal udenfor Halifax. Ellers har vi allerede fundet ud af at canadiere ELSKER en kæde som hedder Tim Hortons. Det er et sted de sælger kaffe, donuts med mere. Og så er 99% af de canadiere vi har mødt frem ti lnu enormt gæstfrie og meget søde til at hjælpe. Virkelig dejligt. Og så snakker de et meget let forståeligt engelsk for alle os som er vant til at se mange amerikanske serier:-). Næsten det eneste som afslører dem er måden de udtaler ou på som i about eller house. Det lyder anderledes end i USA. Ellers fandt vi på gåturen ud af at man som i Norge foretrækker at bygge i træ på Nova Scotia. Og så skete der ellers ikke så meget på gåturen. Havde noget af tiden mulighed for at gå nede ved vandet hvor der blandt andet var udsigt til en relativt stor marine base.

Tog færgen fra Dartmouth til Halifax (der var en Tim Hortons tilknyttet på begge sider). Dejlig luftig lille tur. Da vi kom frem til Halifax blev vi enige om at vi ville gå en ur langs vand promenaden. Halifax er den 2. største naturlige havneløb i verden (den største er i Sydney). Så der er da en del at se på. Det var hyggeligt at gå langs vandet. Det var stadig dejlig varmt men man kunne så småt begynde at fornemme at det blæste lidt mere. Da vi havde gået et stykke tid blev vi enige om at nu var det tid for en frokost. Vi var enige om at vi ville spise udendørs (under en parasol) eftersom det var så godt vejr. Vi gik op i hovedgaden hvor vi fandt en restaurant som hed "my fathers moustache". ret mærkeligt navn men der var en tagterrasse. Der var også mange tjenere med meget korte shorts. Lige som man stereotypisk forestiller sig om Nordamerika. Fik et helt ok måltid og Morten fik sin første øl i Canada. Alt var med andre ord godt:-).

Efterfølgende gik vi i den lokale vikorianske have som eftersigende skal være den flotteste i Nordamerika (hvis der er noget man hurtigt lærer af ens guidebog så er det at der ikke skal så meget til før noget er meget gammelt ifølge Nordamerikanske standarder, det er trods alt et rimelig nyt kontinent set med europæiske øjne). Men det var en meget hyggelig park, masser af fine blomsteropsatser og en hyggelig lille sø. Morten havde lavet en aftale med hans chef i Redpill Linpro om at han skulle blive opringet fordi de havde et arrangement i Sveige som han egentlig skulle have været med til. Det gjorde at vi ventede på at Morten skulle ringe til Sverige i over ½ time. Men vi hørte ikke noget fra chefen og bestemte os til sidst for at gå videre. Ikke lang tid efter vi var gået fra parken ringede chefen selvfølgelig. Og der stod vi midt ved en meget trafikeret vej som gjorde at det ikke var så enkelt at høre hvad chefen sagde. Men Morten fik da sagt hej til arbejdet og havde dermed mere fri (helt fri tager han vel aldrig) det næste stykke tid.

Vi gik mod Citadellet, som ifølge guidebogen er det mest besøgte nationale mindesmærke i Canada. Wow. Det er et fort som ligger på en bakke øverst i byen, det er stjerneformet og blev i gamle dage brugt til at forsvare byen mod fjender (franskmændene eftersom halifax var en engelsk koloni). Inde på fortet kom vi med en guide rundt som forklarede at fortet faktisk aldrig havde været i brug. Der havde været udstationeret mange soldater fra Skotland (flere af «soldaterne» som va rmed til at gøre citadellet levende havde kilt osv. på) og Nova Scotia betyder oversat til dansk Nye Skotland. Så det er en arv de er meget stolte af. Fortet blev genopbygget tre gange og det man ser nu er det sidste der blev bygget. Det er bygget i sten. Grunden til at de foregående fort gik fløjten var at de var bygget i træ. Det holder ikke så godt mod elementerne i en by som Halifax som ligger så tæt på vandet. Det var en interessant rundvisning og vi gik bagefter rundt på fortet selv og var blandt andet inde på et lille "krigsmuseum" hvor man kunnne se hvilke krige Canada har deltaget i. Også de nyere som irak og Afghanistan.

Efter at have vadet rundt på fortet var vi inde i et supermarked (nærmest et gourmet et af slagsen). Kan afsløre at fødevarer ikke er billigere her end hjemme. I hvert fald i meget lille grad. Canadierne må ligge en noget større andel af deres løn til ernæring end hvad vi er nødt til i Norge. Vi er i sandhed priviligeret i Skandinavien! Tænk sig at man bare kan rejse rundt på må og få. Et privilegium som er de færreste forundt.

Var ved at være klar til noget aftensmad og fandt et hyggeligt sted med fortovsservering hvor vi bestilte fish and chips. Det var med friskfanget haddock (det er en sejlignende fisk så meget kan jeg sige). Og man kunne virkelig smage at det var friskfanget. Jeg synes at fish and chips kan smage pragtfuldt en sjælden gang i blandt. Gik efterfølgende lidt mere rundt i byen og tog derefter bussen hjem. Havde tidligere på dagen været inde på et turistkontor og havde fået blandt andet diverse information om busafgange, et kort over busruterne, et kort over Nova Scotia og havde fået at vide at hvis vi skulle udenfor Halifax for at se noget (noget vi havde bestemt os for på forhånd) blev vi nødt til at leje en bil eftersom der er meget få/ ingen busafgange i Nova Scotia. Det hele ville i hvert fald hurtig blive noget bøvl. Så vi tog bussen tilbage til Dartmouth på den anden side af sundet. Stod og ventede på en busholdeplads hvor der kom en bus. Buschaufføren forklarede os at vi stod på det forkerte sted og tog os med hen til det rigtige sted. Han var super flink og meget snakkesalig. Vi sagde tak for hjælpen og efter 2 yderligere skift var vi igen hjemme ved hotellet. Stadig dejlig varmt men velvidende om at orkanen var på vej.

Næste morgen da vi vågnede var der endnu ingen orkan. Men vejret havde absolut vendt lidt. Det var begyndt at blæse mere og mens vi spiste morgenmad begyndte det også at regne. Efterhånden mere og mere. Vi blev opfordret til at skifte værelse. Da vi fandtt ud af at den eneste grund til dette var at de var bekymrede for at strømmen kunne gå og at vi derfor ikke kunne tage elevatoren op til 3. etage blev vi enige om at der vist ikke var nogen grund til at bytte værelse. Hallo. Vi bor i 4. etage hjemme uden elevator. Men strømmen gik ikke. Det regnede en del og vi var ude i vejret. Det var stadig varmt, men nu også regnende og blæsende. Man blev opfordret til at holde sig indendøre. Noget vi også gjorde de næste timer. Så noget på vejrkanalen og så en film som man kunne leje gratis på en maskine fætter nede i receptionen. Fantastisk koncept og meget nordamerikansk. Vi var også på skype (det der hvor man kan ringe til hinanden på computeren) med Rebekka og vi blev enige om at det var bedst at hun blev hvor hun var og at vi kunne mødes senere på dagen. Orkanen blev i løbet af dagen nedgraderet til en tropisk storm men det var lige på vippen. Om eftermiddagen var vi nede på den lokale grillsnask (lige ned af vejen) og fik hver vores sandwich. Det var bestemt IKKE nogen gourmet oplevelse. Det var ret ud sagt forfærdentlig føde. Et meget sødt og meget stort brød fyldt med klamt kød, masser af ost og en anydning til grønsager. YDRK. Selv Morten synes at det var vammelt og lod faktisk noget blive stående. Det siger meget!

Tog bussen indtil byen ca. kl. 6 hvor vi havde lavet en aftale med Rebekka om at mødes: Bussen ind ad gik uden problemer. Koster 2,25 for en enkelt busbillet som er gyldig i 90 min. Det er ikke en dårlig pris set med norske øjne (man skal ca. Gange med 6 for at få norsk kurs, ca. 5,7 for at få med dansk). Rebekka stod og ventede på det sted vi havde aftalt. Hun var lige kommet. Fantastisk dejligt at se hennde. Og hun havde rygsækken pakket klar og var klar til at tage med hjem som illegal gæst på hotellet. SShhhhh..... Morten og jeg fik noget a'la en durum at spise. Slemt dejligt med spiselig mad og vi gik efterfølgende på en bar hvor der var 60 forskellige slags øl. Købte en kæmpe øl dims med isterning i midten. Behøver vel næppe at fortælle hvem der drak mest? I øvrigt har de i Nova Scotia vinmonopol a'la Norge. Bortset fra at man her ikke engang kan købe øl i butikken. Godt at vide at Norge ikke er det eneste sære sted. Priserne på øl var ogsåå ca. De samme som i Norge. Med andre ord ike billige i butikken! Noget billigere når man drikker dem ude end i Norge trods alt:-).

Vi kom hjem til hotellet og stenede til endnu en leje film. Eller det vil sige at jeg faldt i søvn mere eller mindre med det samme..... Næste morgen smuglede jeg lidt morgenmad med op til Rebekka.Vi bestilte derefter en lejebil på net (det var blevet noget dyrere end alle de mange gange jeg tidligere havde set på det hvilket gjorde at jeg blev irriteret på Morten over at vi ikke bare kunne have bestilt det tidligere men skidt pyt!) Så tog vi ellers bussen indtil byen. Spiste frokost og gik hen til biludlejeren for at få bilen. Da vi kom derhen forklarede de os at den bil de havde udlejet ti los via net desværre var udsolgt. Dette spredte en del irritation i gruppen og vi begyndte indbyrdes at snakke sammen på skandinavisk med meget frustrasjon og lede i stemmen. Det må have virket! For kort tid efter klarede de alligevel at støve en bil op til os. Hurra! Det var egentlig en anden udlejers men pyt. En meget flot sølvfarvet Kia Rio var efterfølgende vores i 2 dage:-) Vil skrive mere om disse to dage på et andet blogindløg, det kommer til at være over dette.

Efter de to dage som jeg skriver om i det andet blogindlæg kom vi tilbage til Dartmoth tirsdag aften. Afleverede bilen på kontoret onsdag kl. 11 og gik derefter en tur langs vandpromenaden igen. Meget hyggeligt sted:-). Tog hen på et museum som hedder Pier 21 kaj nr. 21). Det er Canadas svar på Ellis Island i New York. Altså deer hvor alle immigranter oprindelig er landet. Det var et meget spændende museum med blandt andet en guided tur og en flot multimedie film. Lærte en hel del. Gik derefter langs vandpromenaden hvor vi fandt et sted at spise, Morten og jeg havde bestemt os for at nu var det på tide med en hummer mens vi stadig var langs vandet. Så det blev hummersandwich. Helt ok. Men tror ærlig talt at jeg foretrækker rejer. Nok engang. Bliver aldrig en meget udsvævende sømadsentusiast. Desværre. Næste stop! Keiths bryggeri i Halifax. Ifølge dem selv nærmest verdensberømte. Men vi havde ikke hørt om dem før. De er især berømt for en øl som hedder Indian Pale Ale. Det var en noget funky rundvisning for at sige det lige ud. Først blev vi mødt af en dame som var klædt ud i 1800 tals tøj. Hun var, som Morten sagde det, en skuespillerspire som ikke var kommet ind på teaterskolen. Og jeg ska love for at hun overspillede ssin rolle rigeligt! Hun grinede som en hest for at få det til at høre mere autentisk ud. Hele rundvisningen blev lagt op til at man skulle vente på at mr. Keith skulle komme og at han var lige rundt om hjørnet. Der var en præsentation af historien på et tv og ellers var det amatør diletant hele vejen. Afsluttede i en pub hvor vi kunne få et par øl (hvis man kunne drikke dem i top fart, hvilket rebekka og jeg selvfølgelig ikke kunne men Morten selvfølgelig kunne). Så sang et par dilletant skuespillere et par sange, dansede en lille dans, spillede et meget hurtigt spil kort og sendte os derefter på døren. Tak for besøget! Og ja, vi foretrækker rundvisningen på Carlsberg (hvor Morten og jeg var i sommer) det var ligesom lidt mere informativt. Men nu kan vi da i hvert fald sige at vi har prøvet det:-).

Afsluttede aftenen i biografen hvor vi så Manchete sammen med Rebekka. Overraskende god film. Og eftersom det var tirsdag kostede det kun 6 dollars. Plus skat. Noget de er helt tossede med at putte på alle priserne herovre. Men andre ord kan man aldrig regne med hvad noget koster før man har fået en regning. Rimelig irriterende. Der blev sagt farvel til Schwessi og vi stod på den ene side af vejen og hun stod på den anden. Ventende på hver vores bus. Ret sørgmodigt. Men fantastisk timing eftersom at Rebekka ikke skulle begynde med skole før onsdag og hun ikke havde lektier før skolegangen. Havde det ikke været for den tropiske storm Earl ville vi have haft hele lørdag ti log med hele tirsdag sammen. Ikke værst trods alt. Der blev vinket farvel og næsten tørret en tåre. Men det er trods alt kun 4 måneder hun skal være afsted. Tror at det kommer ti lat blive smadder godt. Virker i hvert fald som om de passer godt på deres udvekslingsstudenter hvor hun er nu. Knus til rebekka i Halifax(es).