Baku Nationalpark, naerdoedsoplevelse og soendagsmarked

Det foerste vi gjorde i dag var at spise morgenmad paa en lokalbiks. Fik Broed med sukker saa det var ikke specielt naerende foer strabadserne i en nationalpark men vi havde ikke saa god tid og det var bedre end ingenting. Kom hen til busstoppet kl 8.55 (5 min. foer bussen ifoelge planen skulle gaa). Men vi fik at vide at bussen var gaaet for 10 min. siden. Meget maerkeligt. Men efter kort tid kom bussen vi skulle med og den koerte kl 9.20. Om den var meget forsinket eller alt for tidlig er det ikke godt at sige. Det var noget af en skramle bus men der var kun en lille time til nationalparken saa det gik helt fint.

Vel fremme i Baku registrerede vi os og betalte indgangsbillet. Derefter var det bare at saette sig ned og vente eftersom baadene som skulle transportere os det sidste stykke endnu ikke var begyndt at gaa. Vi fandt siden ud af at det skyldtes lavvande. For da vi endelig bagav os afsted kom vi til at sidde fast flere steder. Det tog derfor et godt stykke tid selvom der ikke var langt. Men det var helt ok eftersom vi delte baad med to hyggelige englaendere som ogsaa var paa et aars jordomrejse.

Vel fremme i nationalparken snakkede vi med en af skovridderne og bestemte i samraad med hende hvilken af ruterne vi ville begive os ud paa. Det var en rute som gik i ring (meget smart eftersom man saa ikke behoever at vende og se det samme en gang til). Den var 5,8 km lang og var sat til at tage 3,5 timer. Efter at have taget stroemper og bluse paa (man ved aldrig hvile insekter der er i regnskoven. Tog det bestemt ikke paa fordi det var for koldt!) begav vi os paa vej. Vejret var vi ikke alt for heldige med. Det smaa regnede af og til men det gjorde faktisk ikke saa meget eftersom det er meget klamt her paa Borneo naar det ikke regner. Desuden var stien saa bred (de fleste steder) at jeg kunne gaa lidt med min paraply hvis det blev for slemt.

Ruten startede med en noget brat bakke men fladede siden lidt mere ud. Ruten var ekstremt godt markeret og man skulle mere end almindelig svagsynet (endnu mere end mig) hvis man ikke kunne finde vej. Paa hele vejen var der nemlig traer som var farvede med roedt + skilte saa at sige hver gang der var mere end en mulighed + en ganske bred sti til at vaere i en regnskov. Der var i oevrig et ret vaekslende landskab. Det meste af tiden gik vi i regnskov med masser af roedder over det hele men noget af tiden var vi paa klipper (saa ud som om det var lavasten) i et naesten skandinavisk (af udseende) omraade. Det var ret specielt med de kontraster.

Alt den tid vi gik proevede vi at se op engang imellem for at se om vi kunne se nogle dyr (aber) eller proevede at hoere om vi kunne hoere nogle. Vi havde gaaet de foerste 3 km og havde en enkelt gang set aber (men meget flygtigt) da vi pludselig hoerte lyde inde i krattet og stod stille. Vi stod helt stille og lyttede, lyttede lidt mere og saa pludselig noget som bevaegede sig. Husker at jeg derefter sagde med lav stemme til Lisa: "Lisa det der er ikke noen ape!" Hvorefter vi hoerte et hoejt advarende groent/broel og saa skal jeg ellers love for at vi fik benene paa nakken. Jeg taenkte ved mig selv at dette ikke var noget jeg havde lyst til at tage et billede af. Taenkte ogsaa at det definitivt maa have vaeret en bjoern mens vi halvloeb hen af stien. Lisa taenkte noget tilsvarende og vi var ret saa adrenalinpumpede mens vi sponsede videre gennem skoven. Aldrig har jeg set Lisa bevaege sig saa hurtigt som da. Paa vejen vaek fra det store vilde monster smaaloeb jeg ind i en gren som hang lavt over stien (blev jo noedt til at se ned for ikke at falde i roedderne). Det gjorde paent ondt men havde ikke tid til at oemme mig eftersom vi ville laengst mulig vaek fra udyret. Vi gik et meget langt (og hurtigt) stykke foer vi turde vende os om og hoere efter om der var noget som var efter os. Skummelt! Men det var der heldigvis ikke. Jeg havde maks hjertebanken og var sikker paa at der var noget meget farligt som ville markere at det ikke var i orden at vi stod i dens skov.

Resten af turen var ikke helt saa hyggelig og fredfyldt som den foerste del eftersom vi nu ikke havde lyst til at moede alle skovens vilde dyr for at tage billeder af dem. Men det gik fint og vi moedte ikke mere skummelt. Til gengaeld saa vi et egern, en lille fugl, masser af myrer (men heldigvis ikke ret mange andre insekter). Og vi saa ogsaa en masse aber. Ironisk nok var det helt paa slutningen af ruten. Naesten helt henne ved hovedkvarteret i nogle traer. Der var en hel flok med aber som gemte sig i traerne. De var ret hoejlydte saa der var ingen tvivl. Da vi havde gaaet et yderlig stykke og var kommet helt derhen hvor nationalparken har hytter som man kan leje var der masser af aber. Det var de smarte aber som havde regnet den nemmeste maade at faa mad ud paa. Saa der blev et par billeder af aber after all.

I dag blev der svedt rimelig meget og saa og sige alle billeder som blev taget mens vi gik rundt viser os mere eller mindre roede i ansigterne. Det var nemlig temmelig varmt saa vi kogte ret saa meget. Vi kom til bage til parken og registrerede at vi var kommet tilbage. Derefter smaaloeb vi ned til faergekajen hvor vi havde lavet aftale med det engelske par om at tage en baad tilbage sammen. Vi var lidt forsinkede (ikke mindst fordi vi var "noedt" til at tage lidt billeder af aberne helt paa slutningen af turen) men det gik alt sammen alligevel. Turen tilbage til Baku gik betydelig lettere med baaden eftersom der nu var hoejvande og vi ikke hele tiden gik paa grund.

Da vi kom tilbage til den foerste parkindgang forhoerte jeg mig om hvilke store pattedyr som var i nationalparken. Hun fortalte at der var tre forskellige slags aber (og det var definitivt ikke nogen af dem som vi hoerte pruste i skoven) og vildsvin. Ingen bjoerne, tigere eller naesehorn. Saa det maa bestemt have vaeret et vildsvin vi hoerte. De kan eftersigende ogsaa blive ret store og kan vaere temmelig aggressive hvis de har smaasvin. Det blev vi jo ikke ligefrem haengende for at finde ud af men vi foelte os i hvert fald i den grad truede.

Bussen tilbage til byen kom og tog os med. Det foerste vi gjorde derefter var at skynde os hjem og faa et bad. Meget sved som er blevet produceret i dag saa det var skoent. Saa kom vi til noget af en operation. Den foer naevnte gren jeg fik i hovedet (under den vilde flugt) havde nemlig pigge. Hvor heldig har man lov at vaere? Havde selv faaet fjernet den stoerste ude i parken men de andre (der var tre mere) sad for langt inde. i tillaeg var der modhager paa lortet saa det var ikke let. Bevaebnet foerst med pincet og siden synaal proevede Lisa at fjerne piggene. Den ene fik jeg ud selv og hun fik ogsaa en ud. Men den sidste sidder fast. Kan ikke faa den ud. Saa nu er der ikke andet at goere end at haabe paa at den ikke er giftig og at den vil komme ud af sig selv. Lort! Derefter var det ud for at faa noget at spise (kl. var blevet 18.30 saa det var en lang dag i nationalparken). Vi blev "noedt" til at gaa tilbage til den restaurant hvor vi havde spist aftenen foer. Der serverede de libanesisk mad og det var bare saa utrolig godt. Vi spiste shish Kebab af kylling og det er det moereste kyllingkoed jeg har spist i mange maaneder. Mums og det var lige saa godt i dag. Fantastisk.

Efter et veloverstaaet aftensmaaltid gik vi hen til soendagsmarkedet (som afholdes om loerdagen men kaldes soendagsmarkedet fordi det er aften og nat til soendag). Det var et helt almindelig marked med masser af mad men ogsaa med en del eksotiske ting fra jungelen. der var nogle ting som jeg ikke har set tidligere saa det var en morsom oplevelse. Nu er vi paa net og med det samme vi er faerdige her skal vi hjem at pakke. I morgen (alt for tidlig) skal vi nemlig med flyet til Brunei. Det skal nok blive godt.