Så er vi i gang, ankomst Kuala Lumpur

Efter en noget lang rejse er vi nu fremme i Kuala Lumpur. Eller det vil sige at lige pt er vi faktisk i en bus på vej til Melaka. Først tog vi et fly, som var godt en time forsinket fra Gardermoen til Amsterdam. Havde et par timer der hvor vi spiste medbragt som de gode skandinaver vi nu engang er:-). Derefter var det videre til Bangkok med China Airlines, en noget gammel Jumbojet fløj os i ca. 10 timer til Bangkok. Personlig synes jeg det er svært at sove på de lange flyrejser men det blev måske et par timer halv dårlig søvn sammenlagt. Kunne så more os over meget dårlig kvalitet på storskærmen (med laserkanon i hvert fald fra forrige årtusind) hvor der blev vist diverse dårlige film, eller evt. Samtalen mellem de tre danskere (hvoraf den ene thaikone til en af de andre to) som sad lige bag os. Og må sige at den halvunge thai kvinde var godt integreret i det danske vokabular i hvert fald i forhold til bandeord. Ret morsomt og helt klart en stor forskel fra de thai kvinder som kommer på arbejde. Havde nok noget at gøre med, både at man bander væsentlig mere i Dk end i Norge og at hun måske var sammen med en mand fra en lav socioøkonomisk klasse (altså jeg dømmer ingen bander selv lige så meget som en havnearbejder på dansk, må skyldes mit lastbilchauffør ophav?). Havde et par timer i Bangkok på lufthavnen hvoraf meget af tiden gik med at komme igennem paskontrollen. Det tog sindssygt lang tid!

Men vi kom da igennem til slut, fik tanket op med lidt vand og derefter videre med Air Asia (Asiens lavprisselskab nr. 1) til Kuala Lumpur. Ankom lokal tid ca. kl. 12.30. Efterhånden noget baldrede efter næsten et døgn undervejs. Fatter ikke at nogen mennesker vælger at tage mindre end 14 dage til Asien/Oceanien. Ikke aktuelt for mig i hvert fald. Vel fremme i KL havde vi i forvejen bestemt os for at tage direkte til Myanmar ambassaden for at prøve at få fikset noget visum. Det havde i forvejen ikke været mulig at finde ud af åbningstiderne via internet. Tog en taxa for at gøre det enkelt. Kom med en halv spøjs mand med indisk oprindelse med tyk bollywoodaccent. Men vi kom frem til slut og ca. 10 min. før vi kom frem begyndte det at vælte ned med vand. Rigtig syg troperegn. Og det var der selvfølgelig fortsat da vi stod ud af taxaen med alt vores habengut. Hurra! Men vi skulle heldigvis ikke langt. Det Morten først troede var en restaurant/enkelt spisested viste sig at være der man fik visum. Men der var selvfølgelig lukket. Åbningstiden var 8-12.30 og derefter afhentning af pas mellem kl. 16-17. Da regnen var aftaget noget bestemte vi os for at komme til nærmeste LRT (light rail train) troede vi. Men gik i forkert retning og kom ved hjælp af venlig lokal i stedet med en bus til LRT. Og derfra videre til Chinatown hvor vi havde bestilt en overnatning. Fandt hostelet rimelig let.

Vel fremme på værelset havde vi en mindre diskussion om hvad som ville være bedst? Gå i seng (vi var mega smadrede) eller ud at få noget at spise, prøve at holde os vågne lidt og derefter gå i seng? Jeg vandt så vi gik ud for at få noget at spise, nærmeste restaurant nærmest hvor vi fik noget kylling, øksekød og nogle grøntsager china style. Følte os lidt mere som mennesker efter det, fandt en biks hvor vi købte shampoo og lidt andre nødvendige ting og blev derefter enige om at vi ikke var til mere resten af den dag. Gik tilbage på hostelet hvor vi fik hvert vores meget kolde bad (jeg er ligeglad hvor varmt det er, jeg kommer ALDRIG til at synes at det er dejligt med et iskoldt bad, var ved at fryse hovedbunden af da shampooen skulle skylles ud). Kan i øvrigt sige at det er meget klamt i KL Luftfugtigheden er over 90 og det føles meget som sauna. Er ikke helt sikker på hvor mange grader der er? Måske 30? Det er i hvert fald godt og varmt. Og det er skønt men også lidt uvant. Især med fugtigheden. Men hvad værre er for min del er alt det aircon som bliver brugt overalt. Derfor er jeg altid nødt til at have et halstørklæde og en trøje med for at prøve at kompensere og undgå at blive syg. Here is hoping!

I dag tidlig, eller det vil sige kl. ca. 8 efter ca. 12 timers søvn var det på tide at stå op. Fik klamt, hvidt toastbrød (seriøst hvor meget næring er der lige i det? Og finders der nogle mennesker som synes at det smager godt?) med gelesyltetøj som var så sødt at man kunne mærke karius og baktus vågne fra nattedvalen. Skønt! Fik derefter besked fra den noget morske nattevagt at vi ikke kunne tage bussen fra den busstation som vi havde tænkt men at vi i stedet skulle tage en anden bus ud til den nye busstation hvorfra alle sydgående busser gik. Dette er meget brugt rundt omkring i verden at man har forskellige busstationer til forskellige steder. Men det er virkelig ikke særlig praktisk! Fik hjælp af en enarmet mand som også nød morgenmaden på hostelet. Han viste os hen til den busstation vi egentlig havde tænkt os at tage bussen fra, viste os hvilken bus vi skulle tage og fik en ringgit for det (går ud fra at invalidepensionen ikke er noget at skrive om i Malaysia). Efter at være kommet til den nye og meget fancy busstation, købt billet og lidt snacks er vi nu på vej mod Melaka. Skal tage ca. 2 timer. Det er meget frodigt ud af vinduet og der bliver dyrket palmer big time. Bliver de mon brugt til palmeolie? Ser ikke ud som kokosnødde palmer. Har læst at man i malaysia har fældet kolonorm meget regnskov for at dyrke palmer hvis olie også kan bruges som drivstof. Måske ikke så miljøvenligt alligevel?

Nu venter Melaka og alle dens hemmeligheder forude. Det skal nok blive godt. De er meget kendt (i hvert fald herovre) for Nonya cuisine som er en slags fusion mellem kinesisk og malaysisk. Det skal vidst være godt. Nu må vi smage og bedømme:-). Min mave skriger i hvert fald på grøntsager efter morgenmaden i dag:-). Billederne vil ikke lige samarbejde. Så vi må vente lidt:-)