Fra Leon til Copan

Saa var det tid til at komme videre fra Nicaragua. Har haft mange gode (og en knap saa god oplevelse der) men nu var det paa tide at komme videre. Vi har vaeret ekstremt i tvivl om hvilken vej vi skulle tage op mod Copan Ruinas som ligger i det nodrdvestlige Honduras. Der har vaeret enormt meget snak om evt. borgerkrig i Honduras og der har vaeret meget frem og tilbage. Vi har forsoegt at holde os opdateret men det er ligesom om konflikten i Honduras ikke har vaeret i mediernes soeglys i vesten.

I foerste omgang tog vi en skolebus op til en by, hvor vi ikke gjorde stort andet end at skifte og tage videre mod graensen til Honduras. Men som noget nyt var vi med en minibus. Det gik en hel del hurtigere, eneste minus var at man skulle vente paa at minibussen blev fyldt. Men ellers gik det glat. Fremme ved graenseovergangen var der saadan ca. 50 mennesker som ville have os til at komme med deres cykel tuk/tuk. Lidt stress. Men det endte med at vi kom med en af dem. Lavede hvad jeg vil kalde en klinkende klar aftale og alligevel bollede han os i roeven (altsaa ikke bogstavelig talt). Men det er jo ikke foerste gang det er sket. Derfor endte det med at vi gik det sidste stykke. Foerst fra den ene graenseovergang til den anden og derefter derfra og hen til busstationen. Hvis man da kan kalde den det. Der var det saa at vi tog beslutningen om at tage igennem Honduras trods alt. Fordi vi troede at det ville vaere lettere. Plus El Salvador loed heller ikke alt for sikker ifoelge guidebogen.

Derfor tog vi foerst en bus til Choluteca. Derfra skiftede vi til en ret saa fancy bus (alt er jo relativt, det var ikke ligefrem Sydamerikansk standard) som skulle koere os direkte til Tegucigalpa. Hovedstaden i Honduras som vi ellers gerne ville have vaeret foruden. Men der var ligesom ingen vej udenom. I denne bus kunne man i hoejere grad laene saedet tilbage og det var lidt mere som dem vi har derhjemme ikke amerikansk skolebus. Vel fremme i Tegucigalpa var Rebekka sikker paa at vi omkring hvert eneste gadehjoerne skulle se braendende biler og vilde demonstrationer. Men nej, det gik vi heldigvis glip af. Tegucigalpa var en ret maerkelig by. UDe i forstaederne som vi foerst koerte igennem var det ren og skaer McDonalds idyl med masser af amerikansk fastfood, vilde biler og store indkoebscentre. Men inde i centrum var det meget anderledes. Skulle ogsaa vaere en ret usikker by at faerdes i med tanke paa roeverier. Men heldigvis var der lige 50 m. vaek en anden busstationen hvor vi kunne komme med en bus videre mod San Pedro Sula, som ligger i det nordlige Honduras og som er den anden stoerste by. Hurra!

Tegucigalpa, og mange andre store byer i Centralamerika, har nemlig en kedelig tendens til at have enormt mange busstationer. En for hvert selskab. Meget lidt smart naar man skal fra det ene til det andet sted. Men det slap vi saa heldigvis for. Sad og ventede her (naesten foerste gang hele dagen). Bortset fra ved graensen i Gausaule, hvor det havde vaeret stegende hedt og vi havde svedt tran maks. Men vi kom i snak med en hondurasiansk (hedder det mon det?) politimand som snakkede fantastisk engelsk. Han fortalte os en hel del nyheder ifht evt. borgerkrig i landet og oversatte noget af det de sagde paa spansk talende CNN. Der er pt. snak om at Zelaya, den tidligere praesident, som pt er blevet smidt ud, vil proeve at komme ind i landet igen i morgen. Han har tidligere forsoegt, og Micheletti (den nye militaere leder) og andre er mere end villige til at smide ham i faengsel igen hvis han proever at komme tilbage. Det er noget rod. Han fortalte os ogsaa at 5000 demonstrerende havde lukket vejen mellem San Pedro Sula og Copan Ruinas selv samme dag. Men de havde faaet en hel del taaregas og saa var det vist det. Spaendende!

Vi havde bestemt os for, at vi ville proeve at undgaa at sove i henholdsvis Tegucigalpa og San Pedro Sula, eftersom det var her der ville vaere stoerst risiko for evt. uroligheder og fordi der begge steder er meget kriminalitet. Derfor tog vi i stedet til en by der hedder Comoyagua. Her stod vi af, paa landevejen. Havde paa davaerende tidspunkt vaeret paa vejen (som man siger i USA, men her er der ingen citationstegn) i over 12 timer, lugtede af muggen roev og var ret sultne. Men det skulle bare vaere et sted, hvor vi skulle overnatte og saa hurtigt videre naeste dag. Saa det endte med, hold godt fast, at vi spiste paa Burgerking. Fordi det var hurtigt og nemt. Tog derefter en bus til Comoyagua. Tog et bad og kom i seng.

Naeste morgen stod vi igen op kl. crap. Fandt bussationen og kom med en bus til San Pedro Sula. Der var hele vejen fra Leon og op til Copan Ruinas en helt fantastisk udsigt. Det er simpelthen saa groent og frodigt her i Mellemamerika. Masser af vulkaner, marker, koer, smaa landsbyer, fugle osv. Med andre ord masser at se paa naar man ser ud af vinduet. Det er fantastisk. Og saa er der i oevrig altid masser af underholdning med at se paa medpassagerer. Vel fremme i San Pedro kom vi til en kaempe stor terminal. En af de stoerste jeg har set. Men et kaempe plus at de har samlet det hele et sted. Her ventede vi ca. i 1 1/2 time, hvorefter den naeste bus tog os videre til Copan Ruinas. Det vi havde mest lyrst til at se i Honduras og som ligger saa strategisk placeret at man kan komme ud i en vis fart hvis det begynder at braende paa. Utila og Roatan, som skulle vaere de vildeste oeer i det Caribiske hav, maa blive naeste gang.