Ankom Melbourne lidt før middag. Hurra, der var solskin, og det var varmt. Virkelig dejligt. Tog en bus indtil centrum, skiftede til lokaltog som kørte direkte til hostellet hvor vi havde bestilt overnatning. Dejligt, lidt problemer med at finde stedet hvor vi kunne købe busbilletter og andre småting men gik relativt smertefrit:-).
Fik puttet rygsækkene i hostellets opbevaring og så var det ellers afsted for at se Melbourne. Var først og fremmest glade for at solen skinnede, selvom det var en lille smule køligt i skyggen. Der var spået masser af regn og skyer så det var en behagelig overraskelse:-). I øvrig var flyet fra NZ til Australien rigtig godt med mad (uuhhh, der skal ikke så meget til når man er vant til at flyve med Air Asia) og egen skærm med film. Det er de små glæder. Ville bare ønske at det var det fly vi skulle hjem med når vi returnerer til Norge:-). Men tilbage til Melbourne. Vi tog indtil centrum (det hostel vi boede på var 7 min. i tog udenfor absolut centrum i et halvfancy neighbourhood) Inde i midtbyen var i fast besluttet på græsk. Snakkede i øvrig med en taxachauffør i dag som fortalte at der bor 500.000 grækere (1. og 2. generation) i Melbourne. Det er dæleme mange. I Adelaide bor der 60.000. Lidt unyttig viden:-). Der er en gade i centrum af Melbourne som bliver kaldt little Greece. Der var en del restauranter og gik kort og godt ind på den der var mest fyldt. Fik 2 gange lækker Souvlaki og hummus. Mmmm... Og stiftede for første gang bekendtskab med de australske priser. Dollaren er pt meget høj (1 dollar er 6 nok) og det er faktisk (meget tæt på næsten) norske priser. Lidt billigere for overnatning, men at spise ude og alkohol er meget pebret.
Men det var rigtig god souvlaki og så er alle jo glade:-). Efter frokost bestemte vi os for at vi ville gå hen til Queen Elisabeth marked. Meget stort, flot og centralt marked i Melbourne. Masser af lækre sager at spise, ikke mindst frugt og grønt. Australien er mere eller mindre selvforsynende af alt mulig frugt og grønt da landet er mere eller mindre i alle klimaer. SMART! Og lidt misundelig. Det kan vi ikke ligefrem prale af hjemme. Men il gengæld er vores jordbær altså de aller, aller bedste:-). Trissede rundt på markedet og bestemte os for at tage en tur med en gratis bus som kører rundt i halvanden time så man kan se mange af seværdighederne i Melbourne som er en rigtig hyggelig by, det var i hvert fald vores indtryk. Turen i bussen var fint for at få lidt overblik, mange smukke parker i centrum, fine "gamle" (alt er jo relativt i den nye verden) og masser af sjove mennesker at se på. Gik en ur langs et nyt havnepromenade kvarter, lidt a'la Aker Brygge. Hyggeligt men ikke ligeså mange restauranter. Havde også samme problem som Aker Brygge med at solen forsvinder lidt for tidlig om eftermiddagen. Måske skal de lave en klub?
Tog en sporvogn (er også en gratis linje i Melbourne så det er fornem service) hen til Federation square som er et livligt sted med moderne bygninger, lige ved floden og jernbanestationen. Bestemte os for at gå igennem botanisk have tilbage til hostellet. Rigtig, rigtig fin botanisk have. Anbefales. Var også så heldige at se papegøje lignende fugle som hyggede sig med at spise kerner i et træ. Midt i Melbourne. Der var kort fortakt fyldt af alle mulige smukke fugle i parken. Fantastisk. I nærheden af hostellet fandt vi et pizzaria lignende sted hvor vi fik en halvtræls pizza. Men, men...
Dagen efter bestemte vi os for ikke at have nogle særlige planer men bare daffe rundt og se på byen. Tog toget indtil centrum hvor vi gik op ad de store gader. Morten fandt et Android center hvor vi "var nødt til" at bruge over en time. Han hyggede sig helt vildt så det var jo godt. Han bruger for tiden mange ressourcer på at finde ud af hvilket "netbræt" han bare må eje. Efter nøje (har læst så mange test at an skulle tro at det var løgn) har han nu fundet ud af det og bliver hele tiden nødt til t tjekke priser (selvom det er dyrere at købe det i Australien end i Norge, han glæder sig meget til vi skal have en overnatning i Singapore og til vi skal til Bangkok, skal vi ikke bare sige det sådan). Et meget interessant syn i centrum var den helt enormt lange kø af børnefamilier som ville se udstillingsvinduerne til et stormagasin. Det var helt vildt. Ret sjovt og minder os meget om USA lignende tilstande. Men så kan man jo grine lidt af det og ryste på hovedet. Frokost blev indtaget i området China Town, men på en japansk restaurant hvor vi fik Raamen (japansk nuddelsuppe som jeg længe har haft lyst til at smage) det var rigtig, rigtig godt. Som jeg plejer at sige giv mig en "fry rye" eller noodle any day til morgenmad frem for det trælse hvide toastbrød de prøver at spise os af med her. Ydrk!
Så lallede vi ellers videre. Var et smut forbi Queen Elisabeth marked igen og kiggede lidt på det krims krams de havde i tillæg til maden:-). Maden er selvfølgelig sjovest når man ved at man snart skal til Asien (hvor det hele alligevel er produceret og koster en brøkdel) plus man har ikke rigtig plads i rygsækken endnu. Lidt for langt at bære den:-). Tog en sporvogn op til Brunswick street som er Melbournes svar på Grünerløkka, lidt boheme, masser af lækre cafeer, sjove butikker osv. ik rundt og nød atmosfæren og en kop kaffe eller to. Fantastisk vejr (i dag også varmt i skyggen). Dejligt! Gik derefter videre til Little Italy som ikke lå langt væk. Denne gang fast besluttet på at finde et sted hvor man kunne få en rigtig god italiensk pizza. Men det var så sandelig ikke let. Endte med en ok pizza men på ingen måde italiensk. Øv! Indtil videre kan vi ikke anbefale pizzaerne i Australien (har også fået en siden) men det er et relativt billigt måltid fordi man kan købe en stor og dele.
Efter besøg i Little Italy var det tilbage med sporvogn og tog til hostellet hvor vi fik resten af vores bagage, tog toget tilbage til centrum og kom ombord på Greyhound bussen (forbinder det totalt med USA, det er sikkert pga amerikaniseret tv) mod Adelaide. Bussen afgik ved 20-tiden og vi ville være fremme næste morgen i Adelaide kl. 6.00. sæderne kunne lænes noget tilbage men det er jo ikke ligefrem kvalitets søvn man får i sådan en bus. Farvel til Melbourne hvor vi havde et par virkelig hyggelige dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar