Efter en nat i SIngapore lufthavn, Changi hvor vi sov paa gulvet, men det var jo ikeke ligefrem kvalitetssoevn, til gengaeld kom der to hyggelige vagter og vaekkede os (knap saa hyggeligt) for at fortaelle os at de ville passe paa os, og alle andre i loebet af natten men at vi alligevel skulle vaere forsigtige. Tror ikke det ville ske i andre lufthavne, alt er bare mega nice der. Fik desvaerre ikke lov af Jetstar flyselskab til at aflevere vores bagage aftenen foer (saa vi i loebet af natten kunne have benyttet os af lufthavnenes faciliteter). Roev! Naar man er i lufthavnenen som tusind gange er kaaret til verdens bedste. Til gengaeld var der gratis traadloes saa nu er der kommet billeder paa de fleste blogindlaeg. Havde et naerdoedsoejeblik i lufthavnen hvor vi troede at vi ikke kunne faa nogle penge ud af minibankerne (ville have vaeret mega krise eftersom man ikke kan bruge kort overhovedet i Burma). Endte med at jeg tastede fejlkode tre gange paa mit kort (hvor dum har man lov til at vaere) men alt ordnede sig til slut og vi boer have nok USD med til at klare os. Hvad vi siden har fundet ud af, er at vi ikke burde have insisteret paa ikke at faa 100 USD sedler, da man kan veksle dem ti bedre kurs her end 50 USD sedler. Meget unikt og maerkeligt system. Men vi stod i lufthavnen i Singapore og byttede sedler (har tidligere erfaring med at de naegter at tage imod penge som er gaaet det mindste i stykker er skrevet paa eller andet).
Ja, saa var man kommet til Yangon i Burma. Og her gik man saa og troede at der var nul vestlige glaeder i et saadan land. Der tog vi fejl. Vil sige at Yangon fuldt ud er lige saa teknologsk med som f.eks. Phnom Pehn og Vientiane, mindst. Og lige nu sidder vi paa en internetcafe hvor der er relativt godt signal, rimelig forbindelse og vi har ikke haft problemer med at komme paa nogen sider. Saa langt saa godt:-). Og lige nu bager det kraftigt udenfor saa v bestemte os for at bruge lidt tid paa internettet.
Vi ankom igaar. Proevede at prutte om en taxa fra lufthavnen og ind til centrum, men det var umuligt at finde nogen som var villig til at saenke prisen. Saa 10 dollars blev det, og det er jo ikke saa vaerst for 45 min. tur. Ellers virker Yangon relativt moderne. Vi har set mange butikker med hoejteknologiske tv'er (godt nok meget dyrere end hvad de vile have vaeret hemme i Norge, men det er tilgaengeligt), det nyeste indenfor netbraet (inlk. maerker Morten aldrig havde hoert om foer). Tror roligt man kan sige at Burma nok er tilfredse med at det kun er den vestlige verden der har haft handelsboykot, ikke de andre asiatiske lande. Vi har set masser af aviser med Aung San Su Kyi paa forsiden (men vi forstaar ingenting af hvad der staar fordi det er paa burmesisk). Fandt et guest house i LP (Lonely Planet) som vi fik taxachauffoeren til at koere os til. Der var fyldt, ogsaa paa den der laa lige ved. Men der var der til gengaeld en meget hyggelig receptionist som ringede rundt til et par andre steder (alle var fulde) og til slut reserverede et rom paa et andet sted fra guidebogen. Var alt for langt vaek med den tunge oppakning og i varmen saa vi satte os ind i en ny taxa. Proevede igen forgaeves at prutte (2 taxaer koerte videre og saa paa os som om vi ikke forstod noget som helst). aa det er rimelig meget fast pris virker det som om. I hver fald naar an er hvid. Har aldrig tidligere haft det problem at man ikke kan prutte priserne ned. Nyt og spaendende maa man sige:-).Vi var i oevrig heldige med det sidste gusethouse, vi fik det sidste ledige dobbeltvaeresle, var meget tilfredse og har bestilt det ogsaa for den sidste nat vi regner med at tilbringe her i Yangon.
I gaar stenede vi foerst lidt paa vaerelset. Saa var det ud i varmen og opleve det nye spaendende land. Fik vekslet nogle penge i en bank (efter at have snakket med en del udlaendinge som havde vaeret her laengere end os og som var in the know), i 2009 hvor LP blev skrevet anbefalte de at man skulle bruge det sorte marked. Men de fleste vi har snakket med nu har brugt banker. Hvad vi ikke var klar over igaar var at bankerne har lukket i dag saa vi burde maaske have vekslet mere igaar da raterne eftersigende er bedre i Yango end andre steder. Men den tid den sorg. Derefter gik vi hen til jernbanestationen, hvor vi gik rundt til mange busselskaber som holder til lige ved og fik koebt en busbillet aften videre til Mandalay i aften. Det var meget det samme udbud og det koster ca. 17 USD pp for at komme derop. Haaber at bussen er ok, saa saadan ud paa billedet. Selve busterminalen er 45 min. udenfor byen saa selvom bussen afgaar kl. 20.00 maa vi vaere paa stedet her i byen kl. 18.00.
Derefter tog vi en taxa (3. gang den dag) videre til omrradet rundt ved Schwedagon Paya, Yangons hovedsattraktion nr. 1. Men foerst skulle vi paa en thai restaurant som vi havde udset os i LP. Taxachauffoeren havde store problemer med at finde den (fordi den havde lukket 1 aar tidligere viste det sig) men gjorde en meget haederlig indsats for at proeve at lokalisere den. Ret sjovt eftersom vi et stykke tid sad i taxaen og ventede paa at han var henne at proeve at ringe til dem for at faa vejvisning. Men der laa en anden thai restaurant hvos vi den gamle laa, saa vi spiste der. Godt. Derefter fandt vi til slut frem til Schwedagon Paya, ikke lang tid foer solen gik ned. Masser af mennesker der, nogle faa hvide men ellers primaert burmesere. Smukt. Og lidt for meget som disse ting ofte er. Masser af blinkende lyskaeder i alle mulige farver, buddhaer med lys skinnende ud fra hovedet og masser og masser af GULD. Glad for at vi ikke var der midt paa dagen det ville have vaeret stegende hedt og man bliver totalt blaendet af guldet som skinner. Den store stupa i midten skal eftersigende indeholde 60 ton guld. Det er helt sygt! Er ogsaa masser af diamanter, rubiner og smaragder oeverst, man kan ikke se det med det blotte oeje men der er kikkerter et par teder hvor man saa vidt kan ane det. Dejlig aften. Og et meget imponerende tempelomraade. Masser af smaa steder alle steder hvor man kunne beundre div. buddhaer, stupaer osv.
I dag fik vi sereveret morgenmad paa guest houset som var lidt nuddelsalat med et par fisketing? meget tynd the og en kop "tre" nget der er reklamer for overalt. Det er en kombi af pulverkaffe, sukker, og creamer. Mmmmm... Meget, meget soedt, naesten saa soedt saa selv jeg kan drikke det. Vi har slentret lidt rundt i midtbyen, set paa Sule Paya som ligger lige ved hvor vi bor, det er en rundkoersel med et tempel i midten af en rundkoersel som fungerer som centrum i byen. Har spist paa en meget populaer restaurant hvr vi fik kylling Briyani til 1700 Kyat pr portion, det er ca. 2,5 USD. Har vaeret inde paa et fancy pancy hotel hvor det eneste vi gjorde var at laane toilettet, set masser af bygninger, asiatisk kaos med markeder, steder at spise som naermest er der hvor bilerne koere forbi med smaa plastik skamler osv. Masser af munke her, virker som om det er samme system som i Thailand hvor det forventes at en ung mand skal bruge mindst et aar som munk. Kvinder behoever ikke. Ellers har vi snakket med en munk som gerne ville forbedre sit engelsk. En ret sjov lille gammel dame som sagde at hendes far var britisk og hendes mor burmesisk. Hvem ved om det var rigtigt? Men hun snakkede relativt godt engelsk (det er der i oevrigt flere som har gjort) og sagde at hun ikke var ude efter at veksle penge, saege os rejser eller andet men at hun bare ville hjaelpe, men hun fik selvfoelgelig en lille skilling. Jeg kan ikke staa for aeldre damer, de gaar lige i hertet, isaer naar de som hende her er lidt vind og skaeve og har levet nogle aar. Smukt! Ellers oplever vi meget genuin glaede over at se os, mange kigger, smiler, vil se billeder som bliver taget med kamera, vil tages billeder af selv og er meget venlige. Selvfoelgelig vil nogle gerne saelge noget men det er paa en meget afslappet og hyggelig maade. Skoent.
Saa maa vi se hvad Burma ellers har at byde paa. Yangon har i hver fald vaeret et dejligt sted at vaere. Bliver spaendende at se om det er anderledes naar vi forlader storbyen, man kan paa en maade ikke lade vaere med at vaere lidt.... skuffet?... ved ikke lige om det er det rigtige ord... over at de er saa langt fremme i skoene her. Der har sket meget paa faa aar tror vi. Ifoelge LP skulle der vaere masser af cyklister her, vi har set meget faa. Men times they are achanging (som Bob Dylan ca. ville have sunget det). Beklager hvis der er masser af stavefejl i dette. Lidt daarligt keyboard og jeg er ikke saa god til touch.
Ja, saa var man kommet til Yangon i Burma. Og her gik man saa og troede at der var nul vestlige glaeder i et saadan land. Der tog vi fejl. Vil sige at Yangon fuldt ud er lige saa teknologsk med som f.eks. Phnom Pehn og Vientiane, mindst. Og lige nu sidder vi paa en internetcafe hvor der er relativt godt signal, rimelig forbindelse og vi har ikke haft problemer med at komme paa nogen sider. Saa langt saa godt:-). Og lige nu bager det kraftigt udenfor saa v bestemte os for at bruge lidt tid paa internettet.
Vi ankom igaar. Proevede at prutte om en taxa fra lufthavnen og ind til centrum, men det var umuligt at finde nogen som var villig til at saenke prisen. Saa 10 dollars blev det, og det er jo ikke saa vaerst for 45 min. tur. Ellers virker Yangon relativt moderne. Vi har set mange butikker med hoejteknologiske tv'er (godt nok meget dyrere end hvad de vile have vaeret hemme i Norge, men det er tilgaengeligt), det nyeste indenfor netbraet (inlk. maerker Morten aldrig havde hoert om foer). Tror roligt man kan sige at Burma nok er tilfredse med at det kun er den vestlige verden der har haft handelsboykot, ikke de andre asiatiske lande. Vi har set masser af aviser med Aung San Su Kyi paa forsiden (men vi forstaar ingenting af hvad der staar fordi det er paa burmesisk). Fandt et guest house i LP (Lonely Planet) som vi fik taxachauffoeren til at koere os til. Der var fyldt, ogsaa paa den der laa lige ved. Men der var der til gengaeld en meget hyggelig receptionist som ringede rundt til et par andre steder (alle var fulde) og til slut reserverede et rom paa et andet sted fra guidebogen. Var alt for langt vaek med den tunge oppakning og i varmen saa vi satte os ind i en ny taxa. Proevede igen forgaeves at prutte (2 taxaer koerte videre og saa paa os som om vi ikke forstod noget som helst). aa det er rimelig meget fast pris virker det som om. I hver fald naar an er hvid. Har aldrig tidligere haft det problem at man ikke kan prutte priserne ned. Nyt og spaendende maa man sige:-).Vi var i oevrig heldige med det sidste gusethouse, vi fik det sidste ledige dobbeltvaeresle, var meget tilfredse og har bestilt det ogsaa for den sidste nat vi regner med at tilbringe her i Yangon.
I gaar stenede vi foerst lidt paa vaerelset. Saa var det ud i varmen og opleve det nye spaendende land. Fik vekslet nogle penge i en bank (efter at have snakket med en del udlaendinge som havde vaeret her laengere end os og som var in the know), i 2009 hvor LP blev skrevet anbefalte de at man skulle bruge det sorte marked. Men de fleste vi har snakket med nu har brugt banker. Hvad vi ikke var klar over igaar var at bankerne har lukket i dag saa vi burde maaske have vekslet mere igaar da raterne eftersigende er bedre i Yango end andre steder. Men den tid den sorg. Derefter gik vi hen til jernbanestationen, hvor vi gik rundt til mange busselskaber som holder til lige ved og fik koebt en busbillet aften videre til Mandalay i aften. Det var meget det samme udbud og det koster ca. 17 USD pp for at komme derop. Haaber at bussen er ok, saa saadan ud paa billedet. Selve busterminalen er 45 min. udenfor byen saa selvom bussen afgaar kl. 20.00 maa vi vaere paa stedet her i byen kl. 18.00.
Derefter tog vi en taxa (3. gang den dag) videre til omrradet rundt ved Schwedagon Paya, Yangons hovedsattraktion nr. 1. Men foerst skulle vi paa en thai restaurant som vi havde udset os i LP. Taxachauffoeren havde store problemer med at finde den (fordi den havde lukket 1 aar tidligere viste det sig) men gjorde en meget haederlig indsats for at proeve at lokalisere den. Ret sjovt eftersom vi et stykke tid sad i taxaen og ventede paa at han var henne at proeve at ringe til dem for at faa vejvisning. Men der laa en anden thai restaurant hvos vi den gamle laa, saa vi spiste der. Godt. Derefter fandt vi til slut frem til Schwedagon Paya, ikke lang tid foer solen gik ned. Masser af mennesker der, nogle faa hvide men ellers primaert burmesere. Smukt. Og lidt for meget som disse ting ofte er. Masser af blinkende lyskaeder i alle mulige farver, buddhaer med lys skinnende ud fra hovedet og masser og masser af GULD. Glad for at vi ikke var der midt paa dagen det ville have vaeret stegende hedt og man bliver totalt blaendet af guldet som skinner. Den store stupa i midten skal eftersigende indeholde 60 ton guld. Det er helt sygt! Er ogsaa masser af diamanter, rubiner og smaragder oeverst, man kan ikke se det med det blotte oeje men der er kikkerter et par teder hvor man saa vidt kan ane det. Dejlig aften. Og et meget imponerende tempelomraade. Masser af smaa steder alle steder hvor man kunne beundre div. buddhaer, stupaer osv.
I dag fik vi sereveret morgenmad paa guest houset som var lidt nuddelsalat med et par fisketing? meget tynd the og en kop "tre" nget der er reklamer for overalt. Det er en kombi af pulverkaffe, sukker, og creamer. Mmmmm... Meget, meget soedt, naesten saa soedt saa selv jeg kan drikke det. Vi har slentret lidt rundt i midtbyen, set paa Sule Paya som ligger lige ved hvor vi bor, det er en rundkoersel med et tempel i midten af en rundkoersel som fungerer som centrum i byen. Har spist paa en meget populaer restaurant hvr vi fik kylling Briyani til 1700 Kyat pr portion, det er ca. 2,5 USD. Har vaeret inde paa et fancy pancy hotel hvor det eneste vi gjorde var at laane toilettet, set masser af bygninger, asiatisk kaos med markeder, steder at spise som naermest er der hvor bilerne koere forbi med smaa plastik skamler osv. Masser af munke her, virker som om det er samme system som i Thailand hvor det forventes at en ung mand skal bruge mindst et aar som munk. Kvinder behoever ikke. Ellers har vi snakket med en munk som gerne ville forbedre sit engelsk. En ret sjov lille gammel dame som sagde at hendes far var britisk og hendes mor burmesisk. Hvem ved om det var rigtigt? Men hun snakkede relativt godt engelsk (det er der i oevrigt flere som har gjort) og sagde at hun ikke var ude efter at veksle penge, saege os rejser eller andet men at hun bare ville hjaelpe, men hun fik selvfoelgelig en lille skilling. Jeg kan ikke staa for aeldre damer, de gaar lige i hertet, isaer naar de som hende her er lidt vind og skaeve og har levet nogle aar. Smukt! Ellers oplever vi meget genuin glaede over at se os, mange kigger, smiler, vil se billeder som bliver taget med kamera, vil tages billeder af selv og er meget venlige. Selvfoelgelig vil nogle gerne saelge noget men det er paa en meget afslappet og hyggelig maade. Skoent.
Saa maa vi se hvad Burma ellers har at byde paa. Yangon har i hver fald vaeret et dejligt sted at vaere. Bliver spaendende at se om det er anderledes naar vi forlader storbyen, man kan paa en maade ikke lade vaere med at vaere lidt.... skuffet?... ved ikke lige om det er det rigtige ord... over at de er saa langt fremme i skoene her. Der har sket meget paa faa aar tror vi. Ifoelge LP skulle der vaere masser af cyklister her, vi har set meget faa. Men times they are achanging (som Bob Dylan ca. ville have sunget det). Beklager hvis der er masser af stavefejl i dette. Lidt daarligt keyboard og jeg er ikke saa god til touch.
0 kommentarer:
Send en kommentar