Ankom Hiroshima lufthavn onsdag aften. Efter lidt hjælp fandt vi den eneste ATM i Hiroshima lufthavn og fik at vide af manden i butikken "so sorry, out of order" (dybt buk). Mig: "hvor er der en anden minibank?" ham "so sorry, no other at airport" (dybt buk). Mig, inde i mig selv. SHIT! Dette er så første gang minus Laos og Myanmar, hvor jeg har ladet et sted og man ikke kan få penge ud af en minibank. Og vi rejser aldrig med kontanter netop fordi man altid kan få penge i lufthavnen og fordi vekselskurserne altid er noget værre lort. Hvad dælen gør man så? Heldigvis kom vi i tanke om at vi havde lidt Taiwan dollars (havde lidt til overs da vi tog derfra og tænkte at det ikke gjorde noget eftersom vi skulle tilbage). REDNING! Vi havde nok til at få godt 4000 japanske yen ca. 240 nok. Mega dårlig kurs. Men skidt med det eftersom det var nok til at vi begge kunne komme med flybussen og tage en sporvogn i Hiroshima. Hurra! For fanden, hvor var det heldigt. Os som aldrig har cool cash. Note to my self. Bliver nødt til at få fat i 50 Euro til at have som et nødlager.
Turen ind til Hiroshima gik glat. Det første der mødte os efter vi var stået af bussen var "cafe Danmark". Total mærkeligt. Så blev man jo lige nødt til at atge et billede eller to. Fandt sporvognen som tog os hen til vores hotel. Fik tjekket ind og så i seng.
I dag har vi så set de store seværdigheder i Hiroshima og må sige at det har været en særdeles vellykket dag. Da vi stod op begyndte den vilde jagt på morgenmad. Endte henne i Hondori gade, en gågade som skal være en form for midtpunkt i Hiroshima (ps. antal indbyggere ca. 1,2 mill) og der fandt vi cafe Andersen. Først tænkte vi ikke så meget over det. Men da vi så kom ind. Dejlig hjemmebagt og nybagt brød (plus man kunne se ind til alle bagerne og deres maskiner og deres kropsindpakning for at sørge for at det hele var hygienisk), Lego mand, tinsoldater, billeder af H.C. Andersen, den lille havfrud og hele møllen. Total morsomt! Fik dejlig morgenmad. Var ikke langt fra det man får i Dk (men der var ikke noget med ret meget fiber for at sige det sådan). Skønt og en kanon god og sjov start på dagen:-). Efter at have vandret lidt rundt i Hiroshima er det helt klart at alt som er nordeuropæisk er moderne, hipt, cool og trendy. Meget morsomt.
Efter morgenmad gik vi hen til Hiroshima slot. Slottet blev total jævnet med jorden af atombomben og det er kun delvis opbygget igen. Det var et hyggeligt område at gå lidt rundt på men ikke så meget mere. Efter en kort rundtur der gik vi videre til de seværdigheder Hiroshima virkelig er kendt for. Langs floden i byen er der en ø, hvor halvdelen er blevet lavet om til Peace Memorial Park. Det er et smukt grønt område som står i stærk kontrast til det budskab som alle statuer og museer på området formidler. Det første vi så var A- bomb dome. Det er en bygning som er blevet efterladt som den var efter atombomben 6. august 1945. De aller fleste bygninger indenfor 1,2 km. afstand fra atombomben blev jævnet med jorden, også fordi mange af dem var af træ. Men dele af denne bygning blev stpende og står nu som en kraftig mindesmærke for begivenhederne. Jeg kunne bare mærke at jeg fik myrepatter over det hele bare af at se på den. Brrr.... Det giver helt klart en indikation på, hvor meget kraft sådan en forfærdentlig bombe har.
Vi gik rundt i parken og så på mange af de skulpturer som er blevet opført til minde om ofre efter atombomben. Det var alt sammen meget stærkt. Noget man absolut ikke ville have været foruden men lidt som at tage til Auswitch, Tuol SLeng (Cambodia), Vietnam museet i Saigon osv. Det gør ondt at se på det hele. Men man ved også at det er en af de eneste måder menneskeheden kan lære på. Og jeg skal ellers love for at der er meget at lære efter atombomben i Hiroshima. Vi var inde i Hiroshima National Peace Memorial Hall for the Atomic Bomb Victims. Et stærkt museum, hvor der var lagt meget vægt på at man ikke ville at verden på nyt skulle udsættes for noget lignende og med en lang gang man gradvis gik ned af alt imens man fik serveret grusomme facts om menneskeliv som gik tabt under atombomben. Brrr.....
Efter den noget drøje omgang synes vi at vi havde fortjent frokost. Vores hotel lå i umiddelbart nærhed (genial placering) og vi havde læst at der skulle være en god nuddelbiks lige ved siden af. Så der gik vi hen og spiste frokost. Og det smagte super godt. Hurra! Og der var ovenikøbet en engelsk menu. Men deres fede svin kan de få lov til at beholde for sig selv (eller det vil sige Morten får det:-). Efter at have styrket os over frokost gik turen mod Peace Momorial Museum. Et stort museum med meget man skulle læse. Vi brugte godt 3 timer derinde. Men det var også meget interessant. Den første del omhandlede Japan og japans rolle i det hele også
før 2. verdenskrig. vi havde ikke indtryk af at der blev skubbet en masse under stolene og at det hele var amrikanernes skyld (men vi er nu alligevel glade for at vi slipper for at sige at vi er fra USA mens vi er her!) Der var også en kopi af alle de breve den til enhver tid siddende borgmester i Hiroshima har skrevet til al verdens ledere hver gang der har været en atomprøvesprængning. Det er tydeligt at Hiroshima aldrig vil glemme, hvad det har gjort ved deres by og at de vil gøre deres ypperste for at resten af verden heller aldrig skal glemme. Den voldsomste del af museet var selvfølgelig den forfærdntlige del, hvor de gik tæt på ofrene. Så som "dette er tøjet til xx 13 år da atombomben faldt. Vedkommende var så og så lagt fra stedet. Blev ekstremt såret. Klarede at komme hjem til sine forældre og døde dagen efter". Grusomt! Men det er klart at der kun var tøj fra alle de stakkels mange børn som blev så såret at de var i stand til at komme hjem til deres forældre. Så meget smerte, så lidt mediciner og så lidt hjælpe personale. Uff... De fleste fik nok ikke engang smertestillende for deres ulidelige smerter. Forfærdentlig at tænke på.
Hiroshima er en meget ny by da næsten 90 prosent af bygningsmassen gik til grunde under atombomben. Det er helt vildt. Men når vi har gået rundt i den i dag fremstår den ikke som specielt unik ifht mange andre store byer vi har været i i Asien. Så langt har de fleste vi har snakket med kunnet lidt engelsk. Jeg kommer til at få en meget stærk ryg af al den bukken jeg automatisk gør når folk bukker af mig (de gjorde det også lidt i Sydkorea men helt klart mere her). Efter den stærke oplevelse på Paece Memorial Museum gik vi ud i det der var tilbage af dagen. Varmt, men slet ikke abgende som det var dagen før i Seoul (den absolut varmeste dag under vores ophold i Korea). Vi vurderede at gå ind på en stor udstilling ikke langt fra parken. Det var ekstremt populært blandt japanerne som flokkedes til. Handlede om bagværk og søde sager. Indgang var 120 nok. Vi blev enige om at det nok ikke ville være spændende nok til den saftige indgangspris. Så i stedet gik vi på Andersens cafe hvor vi delte et stykke gulerodskage og en hindbærmuffin. Skønt. Virkelig et lidt mærkeligt sted. Det hele er på en måde så bekendt og så alligevel ikke.... Men det må da i hvert fald være en god måde at afklimatisere sig til Japan som jo ellers skal være så anderledes fra alt andet???
Toilleterne er allerede prøvet. Nogel siger lyde så de andre ikke skal kunne høre at man tisser (har læst at det er fordi at japanerne synes det er pinligt). Toilettet på hotellet løber det første halve minut man sidder på det. Total vandspild. Men det er sådan den er indrettet. Har allerede i Korea testet spyle og tørrefunktionen og må sige at jeg ikke er overbevist. For det første skal man ikke være afslappet når vandet kommer ellers får man det ind alle mulige steder, hvor man ikke har lyst til at få det ind..... For det andet virker den tørrer ikke særlig godt (har kun prøvet to så er villig til at give det flere forsøg). Man bliver overhovedet ikke tør. Så man bliver nødt til at bruge lokumspapir alligevel. Og hvad er så pointen????
Aftensmad blev sereveret i et hus, hvor alle de små steder alle serverer det samme, men i lidt forskellige udgaver selvfølgelig. Det hedder okonomi og er en slags pannekage. Den vi fik i dag blev lavet på følgende måde: Gamle mor som absolut var benskør hældte lidt tyndtflydende dej a'la pandekage på et stk meget varm plade (som også er den man sidder og spiser ved, men der hvor man sidder og spiser er den ikke lige så varm) Derefter lægger hun snittet hvidkål og bønnespirer ovenpå. Derefter 2 stk bacon (smagte ikke som om det var røget men samme udskæring). Så tog hun kogte nudler og stegte dem lidt ved siden af. Lagde dem op på pandekagen og knækkede derefter et æg ud på pladen. Pandekagen blev vendt ovenpå ægget. Smurt med noget mørk tyktflydende sovs. Jeg tror t det var oystersauce. Hun tilsatte lidt hemmelige krydderier. Hakkede det i lidt mindre stykker og voila:-). Så var der serveret. Man fik pinde og en lille mini paletkniv så man selv kunne tage stykker fra den høje pandekage over på de små tallerkner man havde fået. Det smagte godt og føltes meget eksotisk. Folkene som sidder på den anden side af bordet havde vi "samtale" med under hele måltidet. De var japanske turister (tror vi, deres engelske var meget dårligt og vores japanske endnu dårligere) og super hyggelige. De tog billeder med os og det hele. Så så langt så godt... Alt maden vi har fået i Japan har været rigtig god. Hurra! Dette tegner godt. Og nu godnat:-).
Turen ind til Hiroshima gik glat. Det første der mødte os efter vi var stået af bussen var "cafe Danmark". Total mærkeligt. Så blev man jo lige nødt til at atge et billede eller to. Fandt sporvognen som tog os hen til vores hotel. Fik tjekket ind og så i seng.
I dag har vi så set de store seværdigheder i Hiroshima og må sige at det har været en særdeles vellykket dag. Da vi stod op begyndte den vilde jagt på morgenmad. Endte henne i Hondori gade, en gågade som skal være en form for midtpunkt i Hiroshima (ps. antal indbyggere ca. 1,2 mill) og der fandt vi cafe Andersen. Først tænkte vi ikke så meget over det. Men da vi så kom ind. Dejlig hjemmebagt og nybagt brød (plus man kunne se ind til alle bagerne og deres maskiner og deres kropsindpakning for at sørge for at det hele var hygienisk), Lego mand, tinsoldater, billeder af H.C. Andersen, den lille havfrud og hele møllen. Total morsomt! Fik dejlig morgenmad. Var ikke langt fra det man får i Dk (men der var ikke noget med ret meget fiber for at sige det sådan). Skønt og en kanon god og sjov start på dagen:-). Efter at have vandret lidt rundt i Hiroshima er det helt klart at alt som er nordeuropæisk er moderne, hipt, cool og trendy. Meget morsomt.
Efter morgenmad gik vi hen til Hiroshima slot. Slottet blev total jævnet med jorden af atombomben og det er kun delvis opbygget igen. Det var et hyggeligt område at gå lidt rundt på men ikke så meget mere. Efter en kort rundtur der gik vi videre til de seværdigheder Hiroshima virkelig er kendt for. Langs floden i byen er der en ø, hvor halvdelen er blevet lavet om til Peace Memorial Park. Det er et smukt grønt område som står i stærk kontrast til det budskab som alle statuer og museer på området formidler. Det første vi så var A- bomb dome. Det er en bygning som er blevet efterladt som den var efter atombomben 6. august 1945. De aller fleste bygninger indenfor 1,2 km. afstand fra atombomben blev jævnet med jorden, også fordi mange af dem var af træ. Men dele af denne bygning blev stpende og står nu som en kraftig mindesmærke for begivenhederne. Jeg kunne bare mærke at jeg fik myrepatter over det hele bare af at se på den. Brrr.... Det giver helt klart en indikation på, hvor meget kraft sådan en forfærdentlig bombe har.
Vi gik rundt i parken og så på mange af de skulpturer som er blevet opført til minde om ofre efter atombomben. Det var alt sammen meget stærkt. Noget man absolut ikke ville have været foruden men lidt som at tage til Auswitch, Tuol SLeng (Cambodia), Vietnam museet i Saigon osv. Det gør ondt at se på det hele. Men man ved også at det er en af de eneste måder menneskeheden kan lære på. Og jeg skal ellers love for at der er meget at lære efter atombomben i Hiroshima. Vi var inde i Hiroshima National Peace Memorial Hall for the Atomic Bomb Victims. Et stærkt museum, hvor der var lagt meget vægt på at man ikke ville at verden på nyt skulle udsættes for noget lignende og med en lang gang man gradvis gik ned af alt imens man fik serveret grusomme facts om menneskeliv som gik tabt under atombomben. Brrr.....
Efter den noget drøje omgang synes vi at vi havde fortjent frokost. Vores hotel lå i umiddelbart nærhed (genial placering) og vi havde læst at der skulle være en god nuddelbiks lige ved siden af. Så der gik vi hen og spiste frokost. Og det smagte super godt. Hurra! Og der var ovenikøbet en engelsk menu. Men deres fede svin kan de få lov til at beholde for sig selv (eller det vil sige Morten får det:-). Efter at have styrket os over frokost gik turen mod Peace Momorial Museum. Et stort museum med meget man skulle læse. Vi brugte godt 3 timer derinde. Men det var også meget interessant. Den første del omhandlede Japan og japans rolle i det hele også
Hiroshima er en meget ny by da næsten 90 prosent af bygningsmassen gik til grunde under atombomben. Det er helt vildt. Men når vi har gået rundt i den i dag fremstår den ikke som specielt unik ifht mange andre store byer vi har været i i Asien. Så langt har de fleste vi har snakket med kunnet lidt engelsk. Jeg kommer til at få en meget stærk ryg af al den bukken jeg automatisk gør når folk bukker af mig (de gjorde det også lidt i Sydkorea men helt klart mere her). Efter den stærke oplevelse på Paece Memorial Museum gik vi ud i det der var tilbage af dagen. Varmt, men slet ikke abgende som det var dagen før i Seoul (den absolut varmeste dag under vores ophold i Korea). Vi vurderede at gå ind på en stor udstilling ikke langt fra parken. Det var ekstremt populært blandt japanerne som flokkedes til. Handlede om bagværk og søde sager. Indgang var 120 nok. Vi blev enige om at det nok ikke ville være spændende nok til den saftige indgangspris. Så i stedet gik vi på Andersens cafe hvor vi delte et stykke gulerodskage og en hindbærmuffin. Skønt. Virkelig et lidt mærkeligt sted. Det hele er på en måde så bekendt og så alligevel ikke.... Men det må da i hvert fald være en god måde at afklimatisere sig til Japan som jo ellers skal være så anderledes fra alt andet???
Toilleterne er allerede prøvet. Nogel siger lyde så de andre ikke skal kunne høre at man tisser (har læst at det er fordi at japanerne synes det er pinligt). Toilettet på hotellet løber det første halve minut man sidder på det. Total vandspild. Men det er sådan den er indrettet. Har allerede i Korea testet spyle og tørrefunktionen og må sige at jeg ikke er overbevist. For det første skal man ikke være afslappet når vandet kommer ellers får man det ind alle mulige steder, hvor man ikke har lyst til at få det ind..... For det andet virker den tørrer ikke særlig godt (har kun prøvet to så er villig til at give det flere forsøg). Man bliver overhovedet ikke tør. Så man bliver nødt til at bruge lokumspapir alligevel. Og hvad er så pointen????
Aftensmad blev sereveret i et hus, hvor alle de små steder alle serverer det samme, men i lidt forskellige udgaver selvfølgelig. Det hedder okonomi og er en slags pannekage. Den vi fik i dag blev lavet på følgende måde: Gamle mor som absolut var benskør hældte lidt tyndtflydende dej a'la pandekage på et stk meget varm plade (som også er den man sidder og spiser ved, men der hvor man sidder og spiser er den ikke lige så varm) Derefter lægger hun snittet hvidkål og bønnespirer ovenpå. Derefter 2 stk bacon (smagte ikke som om det var røget men samme udskæring). Så tog hun kogte nudler og stegte dem lidt ved siden af. Lagde dem op på pandekagen og knækkede derefter et æg ud på pladen. Pandekagen blev vendt ovenpå ægget. Smurt med noget mørk tyktflydende sovs. Jeg tror t det var oystersauce. Hun tilsatte lidt hemmelige krydderier. Hakkede det i lidt mindre stykker og voila:-). Så var der serveret. Man fik pinde og en lille mini paletkniv så man selv kunne tage stykker fra den høje pandekage over på de små tallerkner man havde fået. Det smagte godt og føltes meget eksotisk. Folkene som sidder på den anden side af bordet havde vi "samtale" med under hele måltidet. De var japanske turister (tror vi, deres engelske var meget dårligt og vores japanske endnu dårligere) og super hyggelige. De tog billeder med os og det hele. Så så langt så godt... Alt maden vi har fået i Japan har været rigtig god. Hurra! Dette tegner godt. Og nu godnat:-).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar